1 år. 1 år!

I dag er det præcis et år siden, at jeg udgav mit første indlæg. Jeg holdt vejret, svedte pænt meget og gik i cirkler. Både før og efter mit første tryk på “udgiv”. Sandheden var jo, at det kun var dem der kendte til mit lille projekt, som kiggede med. Hvilket var… ca. tre mennesker. Men det føltes alligevel lidt som at springe ud fra en meget høj klippe, og ikke vide, præcis hvilket vand jeg landede i. Eller om der mon var nogle spidse klipper under vandoverfladen.

Nu er der gået et år, og hvad har jeg så lært?

Først og fremmest har jeg lært, at jeg virkelig skal øve mig i, ikke at udgive for at udgive, men holde fast (godt og grundigt, og med hvide knoer) i, hvad JEG synes er sjovt og vigtigt. Det sværere end jeg troede. “Burde” eller “Andre gør jo..” er et spøgelse jeg kæmper meget med. Men jeg øver mig dagligt. Ugentligt. Mest af alt har jeg lært, at dette er en beskæftigelse, som jeg synes er sjovt. Virkelig sjovt. Selv da ingen kiggede med, gik jeg og var lalleglad og begejstret før og efter hver udgivelse. Nynnede lidt mere. Og det gjorde jeg igen i onsdags, da jeg vidste, at jeg var på vej hjem for at trykke “udgiv” på det første indlæg efter sommerens lille time out. Så jeg bliver ved lidt endnu.. Så længe jeg har det sådan, ville én eller anden skulle vride armen om på mig selv, for at stoppe, tror jeg, faktisk.

I dagens anledning (🇩🇰 YAY 🇩🇰) har jeg samlet lidt små og store punkter, som har overrasket mig i året der er gået. En slags 2nd edition af dette indlæg. Det slår mig i øvrigt lige, at en 1-års fødselsdag, betyder at det er 9 måneder siden jeg trykkede udgiv på dette indlæg, hvor jeg altså markerede bloggens 3måneders fødselsdag. Det lille indlæg kunne være blevet et helt barn på den tid, jo? Haha. Men det er virkelig svært at opsummere et helt år. Så dette er nok egentlig mere et øjebliksbillede af, hvad jeg egentlig kæmper lidt med stadig, og hvilke lærdomme der altså fylder hos mig nu..

Her er (noget af) det, jeg har lært i løbet af året der er gået:
  • Billeder i elektrisk lys er et no go. Det er vigtigt, og det er sandt! Det nytter ikke noget at tage billeder med tændt lys. Foto-lærdom no. 1.(Ellers får man gule billeder. Som man ikke kan redigere sig ud af.)
  • Bloggen udvider min verden – både relationsmæssigt og rent kreativt. Jeg har lært nye mennesker at kende gennem bloggen, og jeg har også prøvet ting af, som jeg aldrig troede jeg kunne. Ingen af delene havde jeg forudset. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi tænkt, at man kunne møde “virkelige” mennesker via en blog. Ej heller, at jeg ville kunne kreere så relativt mange DIY’s. Jeg føler mig med andre ord både heldig og stimuleret..
  • Jeg må med skamme indrømme det. Jeg har stadig svært ved label’et ‘Blogger. Jeg forsøger stadig at sætte en finger på præcis, hvad det er, men jeg har svært ved at få det over læberne om mig selv. Dels fordi jeg er bange for, hvad folk tænker, men også fordi jeg selv tænker, at jeg jo ikke er ægte (som i sej, erfaren og bredt læst) blogger.
  • Timing is everything. Og det er som regel ikke helt til at sige, hvornår man rammer timingen. MEN jeg får overvejende flest læsere, hvis jeg udgiver om morgenen. Egentlig er tricket bare at statistik-kurven på min side af skærmen tæller fra midnat til midnat. Altså fra datomærke til datomærke, og når de gør dét, ser mine tal bedre ud, hvis jeg udgiver om morgenen. Haha. Så tallene er reelt ikke bedre. De ser bare sådan ud. Men giv mig endelig de sejre jeg kan få 😉
  • Lige linjer betyder noget. Her kommer endnu et foto-fif. Jeg har lært, at hvis der er en lodret og en vandret streg (eller væg) på et billede, og man vel og mærke står med en ret vinkel på motivet, skal de to kanter på skærmen flugte med de to linjer. Det er sværere end man tror!! Men oij, hvor det gør noget for et billede, at det står lige. Selv for en rookie som mig, er det i øjenfaldende. (Og lad nu være med at gå gennem mine billeder og se, at jeg har brudt denne ‘regel’ mange gange. Nogle gange er kunsten altså bare for svær at efterleve!)
  • Planlægning er en nøgle til ‘ro’ i mit hovede. Planlægning betyder meget for mit eget velbefindende. Det vidste jeg måske ubevidst før. Jeg har altid elsket papirskalendre og lister. Men med bloggen er det blevet sat på spidsen. Det svært at holde styr på alle de idéer. I mit første udgave af dette indlæg skrev jeg, at jeg var overrasket over, hvor mange idéer der blev ved at komme. Sådan har jeg det (endnu mere overraskende) stadig. Dét der er svært er dog at holde styr på alle idéerne. Sætte dem i orden. Få dem skrevet ud eller gjort til virkelighed. Jeg har indført flere opslagssider i min kalender kun reserveret til bloggen. Jeg har en kladdebunke af halvskrevne indlæg. Og det er godt. Men det er også lidt mange bolde at have i luften.. Og hvilket indlæg skal så ud hvornår? Ja, det er også et spørgsmål at tage stilling til. #toughlife. Min ultimative øvelse er her; én ting ad gangen. Jeg synes blot at idéfasen er så sjov. Det er straks værre at få dem alle til dørs..
  • Og i tråd hermed; korrektur… Ja, det tager tid. Laaang tid. For mig i al fald. Det er den mest irriterende del af processen, synes jeg. Omend jeg elsker, når der er styr på komma og grammatik, så er det her min egen tålmodighed hurtigst løber ud. Fordi.. ‘Tanken kom jo for længe siden?’, ‘Forstår man det ikke bare nu? Jo, det giver klart mening.’ ‘Videre.
  • Da jeg i sin tid sad og skulle finde på konceptet “tirsdagens tip” (og ja, jeg ved godt, det ikke hverken lød eller så ud som den dybe tallerken), tænkte jeg, om andre mon ville tænke, at jeg nu kørte bloggen mod granny-afgrunden. Men ved I hvad?Dé går som varmt brød! Jeg får gentagende gange overvældende respons og kommentarer både her og på instagram, når jeg ytrer mig om et (husmor)tip. Jeg føler, at jeg har fundet åndsfæller i jer. Og tak for dét! Tænk, at vi kan finde sammen om at være så gammeldags på så moderne medier 😄

En anden bonusinfo ved at have fødselsdag er, at jeg med denne blogfødselsdag er i en ny ‘blogger-kategori’. Jeg har nu reelt muligheden for at lave de famøse og sjove “for et år siden”-indlæg. Ej, hvor jeg jeg glædet mig til dét! Mest af alt fordi jeg er nostalgisk anlagt, men også fordi.. det giver mig mere tid til at udføre nye indlæg 😉

Rigtig god dag til jer! Og hurra for weekend lige om lidt ❤

Ps. Som ekstra info vil jeg lige pointere, at jeg fremover mindst holder blogfri lørdag. Nogle gange søndag med. Ikke at jeg bilder mig ind, at I sidder og venter. Men nu har jeg sagt det, og om ikke andet hjælper det lidt på min egen samvittighed over, hvor meget jeg “burde” udgive (apropos, hvad jeg har lært i dette år..) Jeg tror på at koncentreret tid med min familie i weekenden vil gøre mig godt. Det er simpelthen bare derfor 🙂

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

   

‘Poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier? (Og en lille DIY)

På min ferie – og mit fravær herinde – har jeg tænkt en del…
Okay, jeg bliver lige nødt til at afbryde mig selv dér, for HA hvor jeg altid føler mig så selvhøjtidelig, når jeg formulerer det sådan! Som om jeg tænker mere end andre?? Har en større kapacitet af tanker? Haha. Det er ikke sådan ment. Det har jeg lige brug for at indskyde. Men for mig kan mit hovede faktisk nogle gange føles som en bikube. Hvor tankerne er bier som summer, og flyver i alle retninger. Nogle gange stikker de endda af. Knap så smart eller klogt. Og endnu mindre nemt at finde hoved og hale i.. 
Nogle tanker hænger derfor ikke helt sammen. Fordi de flakker om i øst og vest. Fordi.. Bierne. Det har altid hjulpet mig at skrive tanker ned, og fordi bierne i løbet af sommeren har kredset meget om min færden her og på andre sociale medier, ja, så giver det altså alligevel mening at skrible dem ned. Udgive dem. Vise dét frem, som jeg har kunne fange på skrift, omend der er også er andet, jeg endnu ikke har fået greb om.

 

Men lad mig starte et andet sted. I et helt konkret, lavpraktisk eksempel:
Som så mange gange før, søgte jeg inspiration på Instagram i min ferie. Her faldt jeg blandt andet over fine Pernilla Jansons tip om at lave en blomstret flaskekøler – støbt direkte om en glasflaske. (Hun markerede i øvrigt tydelige, at hendes inspiration var fra Little Miss Fix it)  – og NEJ, hvor så de frosne flasker yndige ud begge steder. Jeg tænkte med det samme, at dén guide både ville kunne imponere på min svigerfamilie på aftensmadsbordet, og ikke mindst imponere jer herinde.

 

Dét var altså lige indtil udførelsen gik i gang….

Som det ses her, blev isklumpen altså helt skæv. Eller flasken gjorde? Og så er det store spørgsmål i redigeringsprocessen; skal flasken eller klodsen stå lige? Haha. Jeg bliver ærlig talt lidt søsyg af at kigge på dette billede. Lige som jeg gør af de tanker jeg forsøger at forklare i dette indlæg 🙂

Den korte guide lød således: 
  • Tag en glasflaske, placer den i en stor juicekarton. Kom vand i kartonen og pynt evt. markblomster eller frugt.
    (Som en indskydelse vil jeg sige, at jeg ikke tog mig tid til at klikke ind på de respektive blogs, men blot så hvad der lå på Instagram. Så dette er ingen kritik af de to seje damer nævnt ovenfor, men tværtimod mere en kritik af mig selv.)
Det jeg ikke vidste var: 
  • Hvor svært det er, at få en glasflaske til ikke at tippe til den ene eller anden side i en vandfyldt beholder. Det er meget svært, skulle jeg hilse at sige!
  • Den største beholder SKAL være af pap eller andet meget fleksibelt som kan rives af bagefter. Undertegnede tænkte, at hun var smart ved at bruge en plastikkande. Af hård plastik vel at mærke. Som altså revnede midt over under indfrysningen. (Og jeg ved godt, at det ikke var en del af de oprindelige direktiver, men jeg følte min inspireret til at improvisere.)
  • Den frosne flaske virker kun til servering med en underskål under. Vores bord flød over med vand i varmen, fordi isen jo smelter. Som is gør, når det ikke er på frost længere. Og hvis ikke indpakningen af isblokken kan rives af, er denne smelteproces allerede godt igang inden isklumpen og flasken kan løsnes ud af den yderste beholder.
  • Hvor meget dette trick fik mine DIYs til at ligne ren overflade og “se hvor fint det er… men i praksis holder det ikke.. og den lader vi ligge”.

… Men jeg fik da et par fine billeder af det 😅 Og overvejede et kort øjeblik at lægge DIY-guiden op, og lade som om at det var lykkedes for mig. Indtil jeg kom til at tænke på følgende:

Tanker om at være ‘poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier

For min egen del må jeg ærligt konstatere, at mit blik oftest fanges af “flotte” billeder. Billeder hvor farver, perspektiv og motiv på én eller anden måde spiller.. Her taler jeg naturligvis primært om instagram, men faktisk også når jeg kigger ned over de indlæg som foreslås for mig på Bloglovin’.
Samtidig er jeg godt klar over, at man med ét billede fravælger en masse andet. At det er et udsnit af virkeligheden. En virkelighed, som i én eller anden grad er manipuleret med. Ændret ved. En ‘poleret’ virkelighed?

Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt imod en alt for ‘poleret’ fremstillinger af livet. “Happy clappy” har jeg ærlig talt lidt svært ved at finde næring i. Det virker for mig ikke ligeså relaterbart. Fordi.. Fordi det menneskelige (og fejlbarlige) fascinerer mig. Ja, fordi livet jo (som jeg oplever det) både er skidt og kanel. Mens livet andre gange (ganske rigtigt) smager overvejende af candyfloss. Men hvis ikke den anden del – dén del der mere smager af løg – er inkluderet, ja, så føler jeg mig sat af. Distanceret. Det er derfor jeg elsker Petras programmer. Men hvor meget “hvidløgslugt” har jeg lyst til at vise frem selv?

Jeg ‘fremstiller’ mit liv herinde – og på instagram – i højere grad, end jeg nogensinde før har gjort.. Jeg vælger noget ud. Om det er et snit på et billede eller en hverdagsfortælling frem for en anden. Så er det udvalgt af mig, og fremstillet i det lys (i mere end én forstand), som jeg vælger. Og det er svært (!) hvor grænsen går. Svært også altid at være bevidst om, præcis hvilket lys man sætter sig selv og sin omverden i.. Hvor ‘fint’ skal det se ud, hvor ‘poleret’ skal det være? Og på den anden side, hvor råt – upoleret – har jeg lyst til at vise det?

De sociale medier er ofte udskældt for at fremhæve ‘virkeligheden’ som er poleret, som drømmescenarier og som waaaay out of (almindelige menneskers) league. Og med rette, synes jeg. Nogle gange. For kan det er også noget andet. Gør noget andet. Vi relaterer til hinanden på sociale medier. Og særligt gennem det ufine, det lidt sårbare eller dé sure sokker, som alle kender til. Jeg oplever en tendens til netop at råbe op om det beskidte vasketøj (også i overført betydning), og jeg er fan. Det ér jeg. Og det har fået mig til at tænke på. Er brugerne af de sociale medier på vej med en modreaktion på det så ‘polerede’ udtryk. Eller er vores livsfremstilling i højere grad et grundvilkår? Noget som altid sker, når vi mennesker sætter en finger på ‘virkeligheden’? Er det et grundvilkår, som blot forstørres op i meget større proportioner af de sociale medier?

Uanset hvordan jeg vender og drejer det, vælger jeg med et billede eller en tekst at rette fokus mod én ting frem for en anden. Da jeg i går lagde et billede op af, at jeg tabte et glas på gulvet, var fokus på, at jeg var klodset, og ikke at jeg havde syltet mine rødløg selv (som altså var i glasset). (Men nu fik jeg endelig lige pudset min glorie over det 😅 Sorry.) Dét er at filtrere virkeligheden på én måde. Lige som ‘virkeligheden’ er filtreret, når jeg fortæller den samme historie på én måde til min kæreste og på en anden måde til mine forældre. Alt er filtreret. Fordi det ses med forskellige øjne afhængig af om det er dig eller mig der fortæller. Og høres af forskellige ører afhængig af, hvem historien er rettet imod. Der er vel i de fleste udtryk (eller alle?) en personlig måde at vælge at fremstille sig selv, og sin “virkelighed” på. Om man er bevidst om det eller ej. Men det gør det ikke lettere at navigere i. Særligt ikke, når man vælger at udgive ting offentligt på sociale medier. Nej, det gør det nærmere forvirrende og skræmmende. Som en bikube af muligheder og retninger at gå i.

   

Tilbage til… en ombygning

Jeg har brugt den sidste tid på at øve mig i at gøre én ting af gangen.
… Og således har jeg stornydt min lille familie de seneste uger. Sådan VIRKELIG nydt.
Mere end jeg troede, at mit nostalgiske, myldrende hovede var i stand til!

Jeg har snuset ind, holdt om, taget én stund af gangen, mens mit hjerte og mine to mennesker har slået koldbøtter for øjnene af mig.

Vi er nu hjemme. For good. Og hvad er jeg så tilbage til? Én primær opgave som er, at få vores hjem til at fungere for os.

Jeg har før skrevet om, hvordan vores 5.salslejlighed er indrettet, og fagfolk har nu bekræftet os i, at den er svær at løse. Med mindre man vil poste uanede mængder af penge i det. Og det vil vi ikke. Vi vil ikke poste mange penge i projektet. Hvilket betyder, at vi skal være kreative. Men jeg glæder mig, omend jeg har en lille smule tidspres over situationen… Der er en tre måneders tid til min termin. Og jeg vil gerne være GODT på plads inden da. (Lægerne har trods alt truet mig med for tidlig fødsel.) Lad os nu se, om det ikke nok skal kunne lade sig gøre. Jeg er stadig tidsoptimistisk.

Som det nok fremgår, har vi besluttet at blive. Jeg har været i tvivl siden, men det er dét vi gør. Tvivlen kommer særlig stærkt  efter en ferie med adskillige uger væk fra vores lille kvistlejlighed. Pludselig virkede stedet så småt, og så knudret at udnyttet optimalt. Jeg elsker vores hjem, dets beliggenhed, lyset og ikke mindst, at her er billigt. Haha. Det ér altså svært at komme udenom! Økonomisk frihed er én af de største friheder, jeg har stiftet bekendtskab med i mit voksenliv. Efter år og år som studerende og derigennem som bogligsøgende med 1-2 års interval, og hvad der dertil hørte; opsparinger til nye depositum, bekymringer om, om man fik penge med videre og ikke mindst udgifter til flytninger og for høje huslejer… Ja, så er det simpelthen sådan en frihed at bo et sted, hvor vi HELT selv (i fællesskab os internt, dog) beslutter, hvornår vi vil herfra. At vi derudover har fundet et sted, som giver os luft i økonomien… Nej, dét er ikke at kimse af!

Så vi går med på downsizing-trenden og multifunktionaliteten. Vi har haft håndværkere ude for at give et tilbud, og i den forbindelse ville jeg finde nogle billeder til inspiration. Og dem skal I da ikke snydes for. Her er et lille udvalg:
Kan I se det gennemgående element? Ha. Det har været populært længe med en vinduesvæg. Så længe, at jeg liiidt føler mig som en medløber. En lemming, næsten. Men mit øje til dem har været varmt længe. I årevis, faktisk. Dertil hører det, at det åbenbart er den eneste “nogenlunde” løsning på vores pladsproblemer. Det siger de professionelle selv. Og ikke blot æstetikeren i mig. At sætte et vindue op i et rum i stuen er tilsyneladende svaret på vores snørklede og vinduesfattige lejlighed.

Det interessante ved sådan at samle inspiration i billeder er, at en rød tråd kan træde frem. I dette tilfælde opdagede jeg pludselig, at langt de fleste vinduer jeg havde gemt billeder af, var hvide med et “gammelt” look. Havde jeg skulle gætte, havde jeg gættet på, at jeg primært ville finde sorte, nye vinduer med tynd kant tiltrækkende. Men det er altså den anden slags som fylder 80% af mine gemte billeder. Nu vil jeg gå tilbage til arbejdsbordet.. og måske søge på en DIY-guide til en sådan væg…

Hvad synes I om de så populære vinduesvægge?

Kærligst S

   

Noget om en timeout…

Jeg kan tydeligt huske, hvor begejstret jeg var for udtrykket “timeout”, da jeg endelig forstod, hvad det betød. Det har vel været engang i midt/slut 90’erne. Måske i forbindelse med, at jeg var inde og se håndbold for første gang. Det var kvindelandsholdet der spillede, og det var altså dengang Anja Andersen var med om bord. Det var store sager. Jeg brugte håndtegnet flittigt i skolegården efterfølgende… T’et formet af en lodret venstrehånd og en vandret højrehånd. Jeg elskede den magt, det havde. Hvordan en leg pludselig kunne afbrydes for kort efter at genoptages. Det er ikke nødvendigt at spørge mig, om jeg var irriterende i den skolegård, vel? Haha.

Tilbage til nutiden ligger jeg i solens sidste varme stråler på en blåstribet hynde på en rosa bænk. Fluerne kredser om min ret fedtede krop, men ellers kan jeg faktisk ikke finde noget som helst at sætte en finger på. Sådan har det været de sidste dage. Jeg er i familiens sommerhus. Bare med mine to. Og dén jeg agerer ovn for. Og som en ovn føler jeg mig. Varmen er kærkommen og holdt af. Virkelig. Men den tager ærlig talt også de fleste af mine kræfter.

Derfor har jeg tænkt mig at gøre alvor af dén idé der allerede strejfede mig for flere uger siden, men som jeg skød hen, fordi jeg simpelthen var så sprængfuld af (gode) idéer (- hvis jeg selv skulle sige det). Jeg nænnede ikke. Havde egentlig ikke lyst eller ro til det. Jeg var overbevist om, at jeg kunne det hele. Begge dele på én og samme tid; Holde 100% fri med min lille familie og samtidig udgive indlæg dagligt (eller da som minimum 5 gange om ugen). Men sandheden er, at jeg pt. går og gaber mere end halvdelen af dagen væk. Og når så min datter sover, bruger jeg tiden på at forsøge at kreere indhold hertil. Men kan ikke føre det i mål. Fordi jeg… sveder, gaber, misser med øjnene, tager lure og ja.. har brug for ferie.

Og dét i sig selv må vel være et tegn? Tegn på lige at trække timeout-håndtegnet. Og magten der ligger i dét dér med at tage en pause. For at lade op. Komme til hægterne igen. Hvis ikke jeg skulle gøre det i ferien – hvornår skulle jeg så? (Jeg ved det ikke.)
Så det gør jeg. Og som den irriterende skolepige, råber jeg det hermed højt i skolegården 😉

Jeg håber, at I er lidt mindre trætte end jeg, og at I også vil gøre jeres ypperste for at nyde det sidste af sommeren. Og bruge den til netop dét, I har brug for at bruge den til.

Vi skrives ved igen – inden vi får set os om. Og indtil da kan det være, at I kan få et glimt af lidt på min instagram. Men jeg lover intet.. for… Jeg tager mig som sagt en lille timeout 🙂

Jeg tror virkelig, at det er vigtigt at holde fri. Men det er sværere end nogensinde, når nu jeg har så meget sjovt at tage mig til, og som jeg gerne vil dele. Men jeg tager mig som sagt nogle dage til at viske tavlen ren, lade op og.. gå (super) all in på ferie <3

   

Inspiration til preggotøj (som også kan bruges uden mave)

Egentlig havde jeg planlagt at udgive dette indlæg i sidste uge. Jeg fik dog lidt kolde fødder for at udgive. Dels fordi jeg skrev det siddende i de mindst flatterende (men mest behagelige) preggo-joggingbukser og min natbluse. Med lidt fedtet hår. Dels fordi jeg (blandt andet af denne årsag) ofte kan tænke; “Hvad ved jeg om tøj?”. Jeg vil på ingen måde bryste mig af at være fashion. Men måske dette ikke burde give mig kolde fødder, men derimod give mig en følelse af, at tingene er i balance – trods alt. Jeg er ikke fashion-blogger. Så hvis jeg skal skrive om lidt fashion, er det måske passende at skrive om det fra en sjusket nattøjsuniform… Jeg er bare mig. Og det er jo dét udgangspunkt jeg skriver fra.

Dette lille skriv skal altså handle om et par tricks til at undgå at bruge alt for mange penge på tøj. Tøj, som passer en gravid, men som dermed kun kan passes i få måneder. For selvom jeg er sparsommelig, og meget gerne vil investere i tøj, som kan holde så længe som muligt, er det også – hvis du spørger mig – ret vigtigt at føle sig godt tilpas i det tøj, man har sig i de måneder, hvor hele kroppen er under udbygning. Det er nemlig ikke en selvfølge, at man altid føler sig godt tilpas i sin krop. Derfor må alt andet gerne føles rart.

Her er mine bud på tøj (eller pasformer) som både kan føles rare under graviditet , men også kan bruges før og efter.

  1. Peplum-kjoler. Gerne i løst, tyndt stof. Loose fit-kjoler gør det muligt at bruge dem – både under graviditet og efter. Og som bonus kan de let bruges, hvis man gerne vil skjule en graviditet. ‘Skørtet’ forneden kan desuden bidrage til at aflede opmærksomheden en smule fra maven. At der sker noget et andet sted, kan være rart, hvis du ikke ønsker alle rettet mod mavsen.  Tricket er dog, at denne type kjoler (eller hvilke som helst preggo-kjoler) ikke skal være ALT for korte – for så gør den store mave, at kjolestoffet løftes op fortil. Og ja, så risikerer man at blotte sine trusser. Jeg taler af erfaring.
  2. Slå-om-kjolen. Under min første graviditet havde jeg held med at købe en wrap-kjole i USA, som jeg har gået så meget med, at jeg i forgårs måtte konstatere, at der er gået hul lige midt på bagdelen. Det var altså en succes! Både som gravid og uden. Som bonus kan de også være ret så gode under amning! Det er dog igen værd at være opmærksom på, at man måske skal have en nederdel indenunder, når maven bliver for stor. Hvis ikke stoffet er ‘langt nok’ i selve slå-om-delen, kan stoffet gå fra hinanden fortil. Men med en nederdel, et par shorts eller underkjole under, går alting fint.
  3. Cropped top. Disse toppe er gode som variation over de andre kjoler, som vist på billedet. Dette gør, at kjolerne også kan bruges som nederdele, og altså varieres i det visuelle udtryk. Derudover kan de også bruges sammen med højtaljede nederdele eller ud over længere toppe. Hvis ikke man ejer en cropped top i forvejen, ville jeg ikke investere i én. Så får man den nemlig formentlig ikke brugt efter graviditeten. Alternativt kan man tage en løs top (eksempelvis fra ens partner, hvis denne har en større størrelse end dig) og binde en lille knude på foran (og eventuelt bukke om på indersiden), sådan at toppen bliver til en kort top, som kan skære lige over maven.
  4. Maxikjoler (i stretch-stof). Disse kjoler er næsten de mest behagelige at gå i som gravid, synes jeg. Fordi de giver sig, ikke strammer og kan ånde. Lige som med peplum-kjolerne er det lettere at skjule en lille mave i sådanne kjoler, hvis man ønsker det. De længere kjoler kan også være rare fordi det kan føles slankende med noget der dækker de (formentlig voksende) lårbasser. Haha. Det er i al fald min erfaring. Derudover kan man syne lidt længere og dermed lidt slankere ved brug af længere kjoler. Der findes naturligvis maxikjoler i hvilket som helst stof, men særligt dem i stretch kan følge med uanset hvor stor du ender med at blive 🙂

Jeg er stadig i forhandling med mig selv om, hvor meget jeg skal købe denne graviditet. Et virkelig godt sparetip er naturligvis altid at låne sig frem, og det havde jeg i højere grad mulighed for sidste gang jeg var gravid. Denne gang er jeg derfor i større underskud af tøj, og jeg overvejer alvorligt at købe de ovenstående kjoler hjem. Jeg vil dog skynde mig at tilføje, at intet af dette er sponsoreret ej heller indeholder affiliate links.

Jeg havde dog sidst god erfaring med at investere i et par kvalitetsnederdele og også i et par bukser – købt særligt til graviditet. Blandt andet et par smækbukser preggo-edition, som jeg er virkelig glad for. Derudover indkøbte jeg en gravditetsbadedragt, og en bikini, som faktisk blot var i større størrelser end mine normale. Det smarte ved dem var, at overdelen kunne genbruges sommeren efter, fordi min overdel stadig var større end normalt grundet amning.

Ligger I mon inde med et par gode tips til at klæde sig behageligt (og genbrugeligt) under graviditeten?
Så vil jeg meget gerne inspireres!

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.