Om at være tidsoptimist

DIY: Hvordan man kan spare plads på vasketøj

Indeholder DIY-vasketøjsposer (til ophæng på dør).

 

Når man bor i en lille lejlighed, synes jeg ofte det der kan rode aller mest er vasketøj! Og selv hvis man har vasketøjskurv(e) (og bruger dem) FYLDER den slags! Til dét pladsproblem herhjemme synes jeg faktisk at jeg har fundet en ret fin og ikke mindst mega pladsbesparende løsning.

Men jeg vil ikke tage al æren – oprindelig blev jeg inspireret af denne etsy-sælger, som jeg altså faldt over på pinterest:
il_570xn-862363952_48i7
Igen tænkte jeg, at gode råd ofte er dyre(re end jeg har lyst til at spendere), og at jeg måske selv kunne lave en lignende løsning.

I forhold til etsy-udgaven, synes jeg det umiddelbart virkede lidt besværligt at få tøjet ud af posen igen. Derfor lavede jeg løsningen med den anden åbning, som det ses på billedet nedenfor. Jeg har yderligere lavet to, som altså hænger over hinanden på bagsiden af vores soveværelsesdør. På den måde kan jeg med det samme sortere i koge- og 30-graders-vask. Og så er det bare at fylde posens indhold i vaskemaskinen. SÅ er det altså både plads- og tidsbesparende!

 

img_1259

Det eneste jeg har brugt er:

  • et stykke lærred i passende størrelse (og ønsket farve)
  • sytråd (som nogenlunde matcher) i…
  • symaskinen

img_1261

Det jeg gjorde var:
1) Jeg klippede først et ét stort stykke stof som svarede til at jeg kunne folde det dobbelt i den ønskede størrelse + have et overlap som ca. svarede til 1/3 af posens længde. (min er 70cm bred og 90cm lang med 30cm. ‘overlap’ til lukning); dvs. stykket af stof målte 70cm x 210cm (begge mål eksklusiv sy-margen).
2) bukkede jeg begge de korte ender om, så jeg lige fik syet en pæn kant.
3) Så klippede jeg to tynde stykker stof til stropperne(de var ca. 5cm. brede – længden afhænger af, hvor du vil have dem til at hænge fast); folde dem tre gange ind mod sig selv, så ingen klippekant kan ses, og jeg syede derefter to gange ned i midten, så det holder!
4) Hernæst kom selve samlearbejdet, og det letteste var faktisk at lægge det HELT som jeg ønskede det: Folde posen som du kan se på billedet + placere begge den ene strops ender i det øverste hjørne (sørg for at den ikke snor sig), og VEND hele posen på vrangen herfra. Sy (altså) først den ene side – tjek, om du har vendt alt korrekt – og gør hernæst præcis det samme med den anden side.

Voila.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være tidsoptimist