Struktureret hverdag i glas og ramme

Indeholder: DIY madplan som kan genbruges uge efter uge! 

Vi har netop taget hul på et nyt kapitel herhjemme. Et kapitel tilbage fra barsel (for os begge) og institution for hende den lille på adressen. Derfor taler vi meget om, hvordan vi skrue ned for unødvendige ‘tidsslugere’ i hverdagen. Én af de ting vi er rigtig slemme til at gøre, er at handle fra dag til dag. Sådan en ‘årh, hvad har vi nu lyst til i dag’-indstilling. Og det er dejligt at kunne improvisere, men sandheden er, at det sjældent bliver særlig kreativt fordi vi er pressede på tid. Så NU vil jeg simpelthen så gerne få indført ugentligt indkøb samt madplan. Og hvad bedre til at motivere end en fin madplan, som bogstavelig talt kan komme i glas og ramme?

Jeg har set forskellige firmaer lave madplaner med glasoverfalde, sådan at man nemt selv kan skrive på og viske ud igen. Det er smart, men jeg har sådan tænkt, at dét må jeg da selv kunne lave (billigere). Og nu har jeg fået det gjort! (ja, jeg er faktisk lidt stolt af at få det ført ud i livet, hvis du ku høre det i mit toneleje 😉 )

img_1248-2img_1251

Så her er det:

Jeg lavede to ark, som jeg printede i A4-størrelse, så jeg i ‘virkeligheden’ kunne se, hvilket lay-out jeg bedst syntes om.

Så købte jeg en A4-ramme (i Søstrene Grene).

Ja, og så en white-board-pen (i en boghandel), som er nem at skrive med, og lige så nem at få af glasset igen!

 

Bum!

img_1255
Mon man en dag kan lægge PDF-filen op herinde, hvis nogen skulle være interesseret i lay-outet?

Et sted eller et hjem?

Jeg har en klar erindring om en af mine barndomsveninders hjem.
Et minde om, hvordan der faldt en ro over mig, når jeg kom ind i deres lyse, velduftende hjem. Det er helt sikkert blevet ‘retouched’ i min erindring som årene er gået, men der var uden tvivl noget særligt over det, og det hjem hun voksede op i. Uanset hvornår jeg kom på besøg, synes jeg det emmede af hjem, elegance og ikke mindst afslappethed. En kombination, som fik mig til at føle mig inspireret. Jeg tog tit dertil bare for at sidde og skrive mine opgaver, dér foran pejsen, eller for at vende nogle tanker jeg havde. Fordi dér var alt muligt og trygt.
Siden da har jeg altid tænkt: når jeg en dag får mig et hjem, skal det være som dét hjem.
Mit hjemmelavede hjem skal gøre, at folk slapper af, føler sig hjemme, og så må de da også gerne synes det er elegant (eller smagfuldt). Og det ønske er ikke blevet mindre af, at vi nu er tre herhjemme. Jeg vil gerne have at min datters veninder en dag har lyst til at søge ‘tilflugt’ her.
Fra da jeg forelskede mig i min venindes forældres hjem, har dét at føle sig hjemme også hængt sammen med indretning. Ja. Det lyder måske overfladisk, men jeg bliver simpelthen så inspireret af smukke hjem, hvor funktionalitet også ser godt ud. Hvor rummet afspejler den stemning der er der. Og hvor stil ikke er snobbet, men inspirerende og øjenåbende. Ja, det lyder af meget, men det er måske også ‘bare’ en følelse af, at der et sted er gjort sig umage, taget sig tid og ro. Til indholdet i hjemmet og til gæsterne.
59688744-946b-4521-83b2-07c7afd8e46d
Moren i hjemmet sagde engang til mig, da vi havde en snak om sammenhængen mellem æstetik og økonomi: Nogle gange bliver man mere kreativ af at være begrænset. Og det tror jeg på. Jeg tror på, at man finder på, hvis det ikke er en mulighed ‘bare’ at købe sig til ting.

Og jeg gør det meget. Finder på, for at spare penge, men også fordi jeg synes der er noget over, at have taget sig tid til detaljer i sit hjem. En omhu.
Så dette ‘rum’ håber jeg får en ‘hjemlig’ vibe, som jeg løbende dokumenterer mine påfund og viser hvad der inspirerer mig. Lige som jeg håber at mit hjem kommer til at blive mere end rum i takt hermed.

Om at efterstræbe det uperfekte.

Jeg har en svaghed for perfektion. Jeg bremses ofte af tanken om, om det er godt nok. Og ikke nok med dét føler jeg ofte, at jeg ikke kan leve op til (mit eget og andres) idealer. Mine idealer er høje, og jeg dømmer hårdt. Idealer om perfektion.
Så her starter jeg. Med at sige det som det er: det bliver ikke perfekt. For det er jeg ikke, og det ønsker jeg ikke at skulle leve op til. Så vi kan lige så godt starte uperfekt.
Faktisk bremser det mig tit – tanken om, at det jo ikke er godt nok! Ej, dét må jeg blive bedre til, før jeg kan vise det til nogen eller ej, det er der så mange der er gode til. Det er ikke noget særligt. Men nu er livet jo ikke en konkurrence!!
Faktisk har min svigermor et motto, som jeg ofte tænker på:
“Hellere få malet uden malertape, end slet ikke at få malet.”
Og det praktiserer hun. Jeg ville ikke få klaret halvdelen af hendes projekter, fordi dét at sætte malertapen perfekt, ville bremse mig (i mere end én betydning). Jo, jeg har da kigget skævt til hendes ufærdige maling en enkelt gang eller to. Men oftest ser jeg slet ikke skønhedsfejlene. Jeg ser bare at det er malet.
8736793a-b6e6-4a28-9cb3-7c00312c1cb7
Det hele handler om, hvad der gør én glad (siger de fleste), så det vælger jeg at tro på. Og lige nu gør det mig glad at forsøge at kaste mig ud i det her – så må vi se, hvad det bliver for noget. Hellere prøve, end ikke at turde prøve i angst for at fejle, ikke? Men vær forberedt: Det bliver IKKE perfekt!

Om at plukke blomster – eller kaste sig ud i det.

Da jeg var ude at gå med barnevognen den anden dag, så jeg en masse fine blomster. Jeg lagde mærke til, at mange af dem havde en blålig nuance – og samlede dem op. De matchede så fint. Jeg satte dem endda i en vase med en blå kant. Da jeg senere på dagen igen gik en tur, lagde jeg mærke til en masse hvide blomster, og tænkte ved mig selv: dém må jeg samle når de andre er falmet. Da jeg så i morges gik en tur omkring sommerhuset igen, og de blå manglede udskiftning, tænkte jeg: nu skal det være.
 img_1202
Jeg tog sko på, barnevognen foran mig (med baby i), og gik i retning mod blomsterne. Allerede i indkørslen så jeg nogle blomster, og tænkte: jeg samler bare alle dem jeg synes er flotte i dag, og så må jeg sortere bagefter. Og det gjorde jeg. Jeg samlede gule, hvide, lilla, grønne blomster – i mange afskygninger. Undervejs tænkte jeg skiftevis: de her passer nok ikke ind og ej, hvor ser de her fine ud sammen. Men sandheden er jo, at jeg først kan se det samlede billede, når jeg har samlet det hele, er kommet hjem, og endda har fundet en vase, som skal danne ramme om buketten.
Og mon ikke det er det samme med denne blog?
Jeg har så meget i mit hoved, en idé om hvor det kunne føre hen, og alligevel ikke. Der er så meget jeg gerne vil, så mange retninger jeg kan gå. Eller det kan være at det ikke bliver til noget. Ikke noget jeg synes er en buket i hvert fald.
  img_1215-2
Jeg vil med andre ord ikke lade mig begrænse til én farve her. Jeg vil brainstorme, skrive, tage billeder – samle løs alle steder – for måske på et tidspunkt at kunne se en sammenhæng, en rød tråd, et billede af en masse farverige blomster samlet i en buket, som komplimenterer hinanden. Jeg vil øve mig i ikke at være for kritisk undervejs, for jeg kan ALTID lave det om, gøre det anderledes og rette til. Hvis ikke jeg er åben for en tidsel, kan det være at buketten ikke bliver lige så fin i sidste ende.
Læs: Vasen er selvfølgelig bloggen, som danner rammen om de indskud (blomster) jeg løbende får øje på… 
    Newer posts