Når det hele føles som en vægtskål…

Jeg har været on a roll den sidste uge.. Jeg fyrer DIYs af herhjemme. Jeg har gang så i mange spændende nylavede ting på én gang – og jeg glæder mig til at vise dem frem! Men midt i processen – efter det så spændende første spadestik. Ja, så er det som om luften går lidt af ballonen, jeg får en smule præstationsangst og også at jeg mister fokus.

Men måske er det godt at miste fokus lidt fra DIYs, for jeg har jo sådan set et speciale der skal skrives. Og jeg ved godt, at jeg har skrevet, at det giver mig energi til netop specialet at udføre praktiske idéer sideløbende. Det der bare sker er pt. IKKE specialet. Eller socialt liv.
Det er som om mit liv er en vægtskål. Når noget er i fokus, ryger alt andet i baggrunden. Alt kan ikke gå op på én gang. For i så fald føles det som om alt er på halvt blus.

Jeg er i en længere proces om at prioritere. Eller at prioritere rigtigt. Jeg vil så gerne bloggen, og alt det der følger med. Men det griber om sig, og jeg har svært ved også at nå alt det udenom. Alt det andet, som i ‘virkeligheden’ står og banker på. Og det presser mig.

Før hen har jeg ofte haft det sådan, at hvis noget var presserende, og ‘skulle’ klares, så modreagerede jeg. Med en attitude af ‘jeg skal vise, hvem der bestemmer’, trodsede jeg det presserende, og helligede mig noget andet. Men det er ikke frugtbart eller godt, og i øvrigt heller ikke tilfredsstillende. Og for første gang i lang tid har jeg her fundet noget, jeg ikke lige har lyst til at vende ryggen til: Jeg vil kæmpe, jeg vil være udholdende. Jeg har lyst til at bide tænderne i.

Men hvordan kommer det hele så til at gå op?
Måske er svaret at skrue lidt ned for alle blus. Ikke så de er på halvt, men på 3/4? Måske svaret er, at strukturere min hverdag lidt mere? At sætte specifik tid af til specifikke opgaver? At sige, at når det er familietid, er det ikke også tid til eksempelvis sociale medier (som i sig selv er noget af det mest pressende jeg kender – hvilket giver blog/instagram ambitioner et endnu mere skævt twist). Jeg ved det ikke..

Men weekenden giver god ro til at tænke over det…

10 ting du (helst) ikke må sige til en småbørnsforælder

Alt er jo relativt! Det skal man huske på. Og man kan vænne sig til mange ting. Hurtigt. Men man kan også glemme mange ting. For eksempel hvad man ikke skal sige – selvom man selv har været der. Eller selvom man er der. For børn er forskellige. Ligesom deres forældre er det.

Den her liste kan måske få mig til at virke en smule indebrændt, men det er jeg ikke.

Jeg sover bare ikke så meget. Og så er der mange ting man tænker over, når man sådan lige er kommet fra barsel. Ting man har haft tid til at tænke over, som andre måske ikke har haft lige så meget tid til.. For eksempel at der er ting, man gerne må huske ikke at sige til småbørnsforældre.
 Nogle spørgsmål har jeg dog selv af (bitter) erfaring oplevet på egen krop. Andre ikke. Men jeg hører det gentagne gange – i mødre gruppe, hos venner og familie: Folk med små børn går hurtigt og irriterer sig over, hvad folk dog kan finde på at sige til dem. Og det er jo i bund og grund synd, vi ikke bare kan sige det direkte. Så dét forsøger jeg nu.
Så læs det. Og husk det. Ellers læs det igen. Om ikke andet må jeg nok selv læse den igen, når jeg en dag har (i morgen?) glemt hvad jeg har skrevet 😉
Sætninger du (helst) IKKE må få over dine læber overfor en småbørnsforælder (særligt, hvis vedkommendes barn ikke sover igennem (og fx. snart er 1 år, og stadig ikke gør det)): 
  • “ÅRH, mit barn stod ubehageligt tidligt op” (og så taler du om klokken 7!!)
    Alt efter kl. 6 er dejligt – alt ml. 5 og 6 er lidt træls. Tidligere end dét er ubehageligt tidligt.
  • “Han sov en kort lur – jeg nåede slet ikke noget” (og så taler du om +1 time)
    Alt over 40min. er en fin lur! Og du kan nå masser. Ellers er du bare forvendt, og skal passe på med at sige det højt til en mor i søvnunderskud. Og nu vi er ved det:
  • “Hvornår var du sidst i bad?”
    Spørg ikke om noget du ikke vil vide. Og desuden indeholder det spørgsmål jo et indbygget anti-kompliment (‘du ligner en der ikke har været i bad’).
  • “Hvor KAN jeg huske det.”
    Selvfølgelig kan du ikke det! Nogle ting, måske, og du har måske også et minde om det. Men huske, hvordan det er, det kan du ikke. For når du er i det, kan du ikke engang huske, hvornår du sidst var i bad. Så én måned, 1 år, eller 10 år senere kan du naturligvis ikke huske hvordan det var.
  • “Skal vi mødes i (den anden ende af) byen til en kop kaffe om 30min.?”
    Ja, til kaffe, nej til at flytte sig meget mere end 10min. væk (på gåben) og nej til kaffe med et barn der er mere end 2mdr. eller mindre end 2 måneder. Kom med kaffe (og kage og mad) hjem til MIG. Nu. Tak. Det ville være så dejligt!
  • “Hvordan sover du?”
    Jo, spørg gerne, hvis I er tætte. Det er dejligt at læsse af. Men spørg ikke hver eller hveranden gang. For det er altså lettere ikke at tale om. Lidt som at holde vejret mens man dykker. Vi kommer op til overfladen og får vejret. Og det er rart, en gang imellem, men andre gange skal man også bare holde vejret og padle videre (og snakke om alt muligt andet for at glemme det).
  • “Kommer I ud?”
    Spørg, hvis du er i en position, hvor spørgsmålet indeholder en invitation til at passe. Ellers lad være. For man vil så gerne, men (særligt hvis pasningsmulighederne gang på gang brænder en af) kan det være ømt. Og svært. Og lettere (igen) ikke at tale om.
  • “Skal vi ikke lige bikse noget mad sammen?”
    Man gør ikke bare LIGE noget som helst.
  • “Husker I at tale andet end jeres barn?”
    Jo, det ER naturligvis vigtigt at kunne tale om andet end sit barn. Men det er altså heller ikke så mærkeligt (særligt i starten) ikke at kunne tale om andet. Det er jo for vildt, for stort, for dejligt. Og – hvis man er et par – noget mega enormt som man har SAMMEN. Så det er vigtigt at tale sammen om, jo. Det største og dejligste at tale om. Sammen.
  • Hvor mange børn skal I have?
    1) ‘Skal’ kan man ikke sige om børn. Det er ingen ret, og man ved ikke hvor mange man KAN få.
    2) Vent med at spørge mig til jeg er klar (efter fødsel og graviditet) til at tale om det – dvs. når jeg selv bringer det op. SÅ vil jeg til gengæld meget gerne tale om det!

 

Lad mig lige til slut understrege: Det ER dejligt at tale med folk om at være blevet mor/far, og at folk er interesserede. Det er det! Men der er altså også noget der er bedre ikke at tale om – indtil det er lidt på afstand, og man så bedre kan  ‘huske det hele’ 😉
fullsizeoutput_59d

Idéer til DIY-børnekøkken

Dette er altså ikke en DIY-guide (endnu), men derimod en inspirationssamling til, HVORDAN jeg kan lave et IKEA-HACK af deres børnekøkken. Jeg kom for sent i tanke om, at et køkken kunne være en god idé til en fødselsdagsgave i næste uge. Faktisk noget nær den bedste idé til hende. MEN heldigvis er der ikke langt til jul efter fødselsdagen i næste uge, så indtil da har jeg søgt inspiration. Der er jo SÅ mange gode varianter og muligheder, så der er store valg på vej – og de kan tage tid 😉 Hernedenfor har jeg dog ikke sat MANGE varianter ind, men derimod de få med de fineste detaljer jeg har set.

Som med mange mange andre idéer (herinde og IRL) starter det hele med pinterest! Det er simpelthen mit yndlings inspirationssted, og inden jeg får set mig om har tiden slugt sig selv, når jeg forsvinder derind.
Denne idé er ingen undtagelse. Køkkeneren er alle fundet via Pinterest! Jeg glæder mig sådan til at kunne hygge om julegaven – når mit speciale (forhåbentlig) er afleveret! 😉

keittio-ikea-duktig-hack-blogi-7

Photosource: MEILLA KOTONA

Først og fremmest kan man vælge at gå denne minimalistiske, pastelfarvede vej. Simpelthen at pille overskabene af, og male underskabene i en sart pastelfarve. Meget fint, hvis du spørger mig!

 

homevialaura-ikea-duktig-diy-hack-leikkikeittio_2154

Photsource: HOMEVIALAURA

En anden mulighed er at gå i den sort-hvide afdeling, og male alt hvidt, men at lade håndtag og vask forblive i originalfarven. Lige som det første billede, har de her valgt at lave bordpladen til ‘marmor’.  Den sorte stof-markise gør looket hule- og købmandsagtigt på én og samme tid.

bia-one-room-challenge-ava-kitchen-ikea-hack

Photosource: Because It’s Awesome

Som alternativ til ovennævnte kan man vælge at male/udskifte håndtag samt ‘metal-delene’ til guldfarvede. Det synes jeg giver et mere elegant og ‘fint’ udtryk – samtidig med at den grå farve bløder det op til et varmere look end den hvide farve. Desuden er jeg vild med detaljen, hvor der er sat runde knopper som ‘varmeregulering’ mellem ovn og kogeplade!

 

img_5746-2

Photosource: BABIESKINS

Sidst men ikke mindst, er jeg også ret vild med idéen om at lave bordpladen til en træbordplade (eller noget der ligner i hvertfald 😉 ) Det giver det et mere ægte køkken-look, og kunne eksempelvis se fint og blende ind, hvis voksen-køkkenet (i det hjem hvor børnekøkkenet skal bo) også har en træbordplade.

Hvad er det med det første spadestik?

… Det kan virke mega angstprovokerende lige som man står og kigger ud over kanten. Alt det der kan gå galt. Man ved jo hvad man har, men ikke hvad man går ind til. Når så der bliver taget hul på bylden, så er det som om jeg er lige ved at eksplodere af begejstring, af iver over at turde, men også efter at fuldføre opgaven.

 

Jeg har gennem de seneste (mange) år som studerende forsøgt at meta-analysere min (foretrukne) arbejdsproces lidt. Mest i forhold til at blive klogere på, hvad der fungerer for mig, men også sådan at jeg kan bruge det arbejdsmæssigt. Som jeg fortalte om i sidste uge, får jeg virkelig ofte nye idéer. Lidt for ofte, hvis du spørg min mor eksempelvis.. OG jeg kan blive helt høj af at starte noget op. Eksempelvis sidder jeg pt. med det største DIY jeg til dato har kastet mig ud i, som billedet viser glimt af (ja, jeg teaser, men jeg vil altså først vise det helt når jeg er færdig!) Og jeg bliver så begejstret, at jeg – når det naturligt må holde en pause, starter alt muligt andet op. Jeg får sådan en følelse af kom bare an – jeg kan klare alt, jo! Så det betyder at jeg kan springe fra den ene opstart til det andet. Og det er ikke ALTID helt fordelagtigt.

img_1362

Det ‘svære’ for mig, er at have tålmodighed i processen. At have tålmodighed til at sætte mig ned og ‘lægge puslespillet’. Jeg elsker brainstorms, kasten om sig med idéer, drømme og visioner. Det hele kunne blive så godt. Og jeg kan sagtens sætte mig ned og starte op. Og fyre den af – helt til midt på natten. Dagen efter er det dog lidt sværere at hive mig selv op. Der er godt nok også langt i mål-tanken slår mig. Tømmermændende, vel nærmest. Kan jeg bunde? Var det dét værd?

Som regel er det – for hvilket kick jeg får ud af det. Hvilken begejstring og ild. Derfor er dette sted som en legeplads for mig: Det er fyldt af små bolde i luften, som jeg – helt efter temperament og temperatur – kan fyre afsted. Fordi jeg virkelig godt kan lide variation i mit liv, lærer nyt, udtrykker mig (kreativt), så tror jeg netop at det er en god ting for mig at have små-opgaver løbende.
Nogen vil nok sige, at det er tæt på jordens dårligste idé at starte en blog lige når man skriver sit speciale. Jo, vel nok tager det tid, og distraherer også til tider. MEN for mig er denne blog – og alt hvad der følger med af DIYS, tanker, skriblerier, arbejde –  virkelig en motivation for mig midt i mit speciale-skriveri. Guleroden for enden, som lokker mig til at holde mig i gang i en arbejdsproces, som nok i bund og grund ikke ligger helt så meget til min natur..

DIY: Ruffles Guirlande

Der er én der snart har fødselsdag! Faktisk er der to stk. coming up på adressen.
Jeg fødte nemlig min datter dagen før min egen fødselsdag.
Og hvis der er noget jeg elsker, så er det fødselsdag! Sådan helt absurd meget.
Jeg tæller ned til selve dagen fra der er 3mdr. til.

Jeg kan ikke forklare hvad det er. Det giver mig helt barnligt kriller i maven og fødselsdagslys i øjnene.

Min mand har spurgt mig med et flabet grin, om det er fordi jeg så godt kan lide at være i centrum 😉 (Han er tvilling, så han har ALDRIG haft en fødselsdag for sig selv, og forstår nok i bund og grund ikke helt (min) hype omkring dagen). Men måske er der lidt om dét med at være i centrum. Ikke fordi jeg elsker at alle folk kigger på mig, men fordi det faktisk virkelig betyder noget for mig, at folk har tænkt på mig, at de gør noget ud af det, og at de gør sig umage – bare for at gøre mig glad. Det kan da KUN gøre én virkelig dejligt humør.

Og så er der den anden ting ved det: jeg er en sucker for traditioner. Jeg kan virkelig godt lide, at der er dage på året, som er ens år efter år. At der er en cyklus som går igen: nu er vi her, hvor mon vi er, når denne tradition gentages igen? SÅ min fødselsdag er altså hvert år rimelig meget en gentagelse af samme dag sidste år. (LIGE pånær i år selvfølgelig! Sidste år var jeg iført hospitalskittel, og forsøgte at finde mine ben i mit første døgn med den kødklump jeg aftenen før havde spyttet ud. Og alligevel gik traditioner igen:) Lige fra måden jeg vækkes på, morgenmaden der serveres, menneskene som er til stede, til at aftensmaden (sædvanligvis) afsluttes alene med min mand – og så i år for andet år med vores datter.

 

Og apropos datter, så kommer hendes første HELE fødselsdag jo til at falde i år. Vi skal til at skabe nye traditioner, til at finde ud af, hvordan vi synes det bedst fejres, og hvad der er den bedste dag for hende. SÅ jeg er så småt begyndt forberedelserne. Ikke fordi jeg behøver, eller at det bliver pompøst. Nej, bare fordi forventningens glæde ikke er noget man skal undervurdere! En del af gaven er købt, pakket ind, og jeg er ved at forberede lidt pynt.
I den forbindelse er jeg stødt på forskellige former for guirlander. Særligt den type med ‘kvaster’ eller på engelsk ‘ruffles’. Så dem har jeg altså lavet lidt af selv, og mon ikke der kommer flere, når vi nærmer os lidt mere? Meen.. Her er altså en guide:

img_1408

Du skal bruge

  • Silkepapir
  • Saks
  • Snor
  • Evt. lim/tape

Sådan gør du:

1) Start med at folde papiret to gange på langs: 

img_1395

img_1396

2) Halvér papiret

img_1397

3) Klip ‘ruffles’ fra den ikke-foldede ende til 3/4 op mod folden (så det – når det foldes ud kommer til at se således ud):

img_1400 

4) Rul det ikke-klippede stykke og twist det herefter:

 img_1401

img_1402

5) Placer kvasterne i den ønskede afstand, og fastgør dem (med knude/tape/lim) til snoren i den ønskede afstand: 

img_1403

TIP: Det kan evt. være en idé at lime hver side af kvasten sammen, så de fastholdes i det ønskede twist om sig selv…

img_1407

SÅ er der kun tilbage at finde ud af, hvor den skal hænge! 🙂