SPOT on: Grøn! Bare grøn!

DIY: Ruffles Guirlande

Der er én der snart har fødselsdag! Faktisk er der to stk. coming up på adressen.
Jeg fødte nemlig min datter dagen før min egen fødselsdag.
Og hvis der er noget jeg elsker, så er det fødselsdag! Sådan helt absurd meget.
Jeg tæller ned til selve dagen fra der er 3mdr. til.

Jeg kan ikke forklare hvad det er. Det giver mig helt barnligt kriller i maven og fødselsdagslys i øjnene.

Min mand har spurgt mig med et flabet grin, om det er fordi jeg så godt kan lide at være i centrum 😉 (Han er tvilling, så han har ALDRIG haft en fødselsdag for sig selv, og forstår nok i bund og grund ikke helt (min) hype omkring dagen). Men måske er der lidt om dét med at være i centrum. Ikke fordi jeg elsker at alle folk kigger på mig, men fordi det faktisk virkelig betyder noget for mig, at folk har tænkt på mig, at de gør noget ud af det, og at de gør sig umage – bare for at gøre mig glad. Det kan da KUN gøre én virkelig dejligt humør.

Og så er der den anden ting ved det: jeg er en sucker for traditioner. Jeg kan virkelig godt lide, at der er dage på året, som er ens år efter år. At der er en cyklus som går igen: nu er vi her, hvor mon vi er, når denne tradition gentages igen? SÅ min fødselsdag er altså hvert år rimelig meget en gentagelse af samme dag sidste år. (LIGE pånær i år selvfølgelig! Sidste år var jeg iført hospitalskittel, og forsøgte at finde mine ben i mit første døgn med den kødklump jeg aftenen før havde spyttet ud. Og alligevel gik traditioner igen:) Lige fra måden jeg vækkes på, morgenmaden der serveres, menneskene som er til stede, til at aftensmaden (sædvanligvis) afsluttes alene med min mand – og så i år for andet år med vores datter.

 

Og apropos datter, så kommer hendes første HELE fødselsdag jo til at falde i år. Vi skal til at skabe nye traditioner, til at finde ud af, hvordan vi synes det bedst fejres, og hvad der er den bedste dag for hende. SÅ jeg er så småt begyndt forberedelserne. Ikke fordi jeg behøver, eller at det bliver pompøst. Nej, bare fordi forventningens glæde ikke er noget man skal undervurdere! En del af gaven er købt, pakket ind, og jeg er ved at forberede lidt pynt.
I den forbindelse er jeg stødt på forskellige former for guirlander. Særligt den type med ‘kvaster’ eller på engelsk ‘ruffles’. Så dem har jeg altså lavet lidt af selv, og mon ikke der kommer flere, når vi nærmer os lidt mere? Meen.. Her er altså en guide:

img_1408

Du skal bruge

  • Silkepapir
  • Saks
  • Snor
  • Evt. lim/tape

Sådan gør du:

1) Start med at folde papiret to gange på langs: 

img_1395

img_1396

2) Halvér papiret

img_1397

3) Klip ‘ruffles’ fra den ikke-foldede ende til 3/4 op mod folden (så det – når det foldes ud kommer til at se således ud):

img_1400 

4) Rul det ikke-klippede stykke og twist det herefter:

 img_1401

img_1402

5) Placer kvasterne i den ønskede afstand, og fastgør dem (med knude/tape/lim) til snoren i den ønskede afstand: 

img_1403

TIP: Det kan evt. være en idé at lime hver side af kvasten sammen, så de fastholdes i det ønskede twist om sig selv…

img_1407

SÅ er der kun tilbage at finde ud af, hvor den skal hænge! 🙂 

2 kommentarer

  • I made this

    Fed blog!
    Jeg elsker selv DIY og har netop startet min egen blog!
    Følg gerne med på “I made this” 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stay Strange

      Det gør mig glad, at du synes om min blog 🙂 TAK for kommentar, I made this!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPOT on: Grøn! Bare grøn!