Ting jeg har lært af mit barn #2

SPOT on: The power of matching

Jeg er på INGEN måde boligstylist eller boligekspert. Langt fra. Så derfor er det lidt et vovestykke sådan at komme med bolig-tips, synes jeg. Jeg føler mig ikke rigtig berettiget til at give tips, men inspireret af mine tanker i går (som jeg altså skrev ned i indlægget i går), kommer tippet her alligevel 🙂 Jeg forsøger mig frem med boligindretningen herhjemme, og kan bruge timer på at prøve forskellige ting af. Særligt slår det mig ofte, hvordan få omrokeringer (bare af nips eksempelvis) kan give et HELT andet udtryk, end det før har gjort i en anden sammenhæng.. OG det er dét dette indlæg vil handle om. Når detaljer matcher!

Jeg har som (tidligere) sagt et ønske om at få mere farve ind i vores hjem. Da vi købte lejligheden sammen, min kæreste og jeg, kom vi fra et sted, hvor jeg først havde boet alene. Tingene var altså indrettet alene af mig, og da vi så skulle starte forfra, et sted som vi sammen havde fundet, blev ‘farven’ (nogen siger det ikke er en farve, men det kalder jeg det altså lige her) sort inddraget i indretningen – for første gang nogensinde for mit vedkommende. Grøn er desuden min mands yndlingsfarve. Blå er min, og så synes jeg at en  sarte røde farve giver noget godt til de to førnævnte farver. De tre farver er således helt naturligt en del af vores hjem. På et tidspunkt tænkte jeg, om jeg skulle forsøge at lave liiiidt mere spredning på farvepaletten, men den anden dag slog det mig. Det giver altså bare en ro(!), at farverne stemmer overens i et hjem! Det er måske nok noget som måske er helt indlysende for andre – men sådan helt konkret gik det op for mig: Det giver et roligt og sammehængende udtryk, hvis farverne i indretning matcher! ‘Tip’ hermed givet videre 😉

fullsizeoutput_5c3

“Åbenbaringen” kom, da jeg skulle plante denne plante. Jeg stod med forskellige urtepotter, men endte altså med at vælge en sart, beige-lyserød (kop, i øvrigt) som skjuler. Det fremhæver så fint den sarte røde farve.

Efterfølgende har jeg forsøgt at gøre det lidt mere andre steder også. Som her, hvor jeg har en grøn kande og kurv stående sammen med en grøn plante. Ud over den grønne farve som gennemgående, er den stribede tekstur det også. Jeg synes det er en fin detalje, som endda understreges af, at de to grønne har striberne vandret, mens den hvide lyngbyvase har striberne lodret.

fullsizeoutput_5c4

(Ps. vi snakker ikke lige om, at jeg er kommet til at overvande planten ovenfor. Den bliver god igen! (fortæller jeg mig selv).)

 

Også i reolen giver det en ro og sammenhæng, at bøgerne og interiør matcher. Personligt synes jeg at bøger det sværeste til ikke at se rodet ud. De er jo så farverige – i forskellige former osv. Her har jeg forsøgt mig med at matche billeder med de nederste bøger og desuden med de tørrede blomster i rammen. De røde bøger på øverste hylde bliver desuden forenet i planten med de rød-grønlige blade.

fullsizeoutput_5c2

Det er som om jeg aldrig riiigtig bliver færdig med at rokere rundt på småtingene herhjemme. Og dette indlæg, har altså ikke gjort min indre boligstylist mindre aktiv. Så jeg tror nok jeg ved, hvad jeg skal bruge et stille øjeblik på denne weekend 😉 God weekend til jer også!

 


 

I know, I’m no intereior expert. But recently it dawned on me, what a big effect matching your homedecor has on the whole impression of (all) your stuff. To me matching in colors makes the impression of a home more calm and peaceful. And somehow it seams as though you dont have as many things (as you actually do) 😉 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg har lært af mit barn #2