Ting jeg har lært af mit barn #3 - at kysse

DIY: Skoreol af lameller!

Efterårsferien er stadig tynget af sygdom herhjemme. Jeg sov fra kl. 20.30 til kl. 8 (kun afbrudt af sut og kram til min datter), og alligevel er min krop tungere end i går. SÅ: Det er sandt, hvad Sneglcille skrev; efterårsferie rimer på sygdom!

Jeg sidder her under tæppet i sofaen og glæder jeg mig til i morgen at pakke min lille familie og en stor taske med vamset tøj og legetøj, så vi kan blive opvartet i nogle dage hos mine forældre. Jeg tror det kommer til at betyde lææækker mad, at sidde stille og lade jord løbe ud mellem fingrene (mest noget jeg tænker at min datter kommer til at praktisere) og middagslure (for os alle). Jeg GLÆDER mig.

Men fordi jeg ikke kan udføre de DIYs jeg drømmer om, skal I ikke snydes. Jeg har derfor fået taget et par billeder af nogle jeg allerede HAR lavet – før denne blog kom på benene. Så dem kan I jo lige så godt få at se 😊  Here we go:

Hvad er det?

En skoreol!

fullsizeoutput_5d2

Hvad skal man bruge?

En lammelbund fra en seng. De kan købes mange steder; hos Jysk, hos Ikea… Jeg købte min hos Trævarerfabrikkernes Udsalg, fordi det var det eneste sted jeg kunne finde den i den tynde bredde jeg skulle bruge (70cm).

Et par skruer og en skruemaskine til at montere den i væggen med.

Evt. en saks.

Intet andet.

Hvordan gør man?

  • Mål ud, hvilket mål du gerne vil have skoreolen i. Ved indkøb af lammelbunden er det vigtigste bredden. For…
  • Når du har bunden, kan du altid klippe i lærredssnoren, så længden på reolen bliver den du gerne vil have. Jeg klippede den så den passede til under vores gamle lejligheds træpanel.
  • Bor lamelbunden fast til væggen – enten i træet eller i lærredssnoren. Du bestemmer!
  • Placér skoene, hattene eller andet derpå.

collage-2017-10-18

Man kan desuden bruge den til alt muligt andet også. Til opbevaring på kontoret, til soveværelsets påklædningsafdeling eller noget helt tredje.

Rigtig god onsdag til jer!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg har lært af mit barn #3 - at kysse