Pudekamp!

Om at vælge mennesker til og fra.

Jeg har ofte taget forkerte valg. Særligt når det kommer til venskaber.

Jeg har skrevet om det før. Jeg har haft det med venner, som jeg havde det med forelskelser før min mand: Jeg blev tiltrukket af de forkerte, de som ikke passede på mig. Som ikke passede til mig.

Når man sådan får et barn, bliver tiden til barnet ofte taget fra tiden til venner. Naturligt nok, egentlig – ét eller andet sted skal tiden jo kommet fra. Men det har også fået mig til at tænke meget over: hvem mon falder fra, og hvem vælges til? Valgte jeg rigtigt? Når jeg ser i bakspejlet nu, kan jeg se at det faktisk betød noget for mig, hvem der reelt havde lyst til at komme og se mit lille nye menneske. Måske man tænker at man skal passe på sådan en ny mor, og holder sig tilbage, men jeg sad dér i min hormonbobel og blev enormt skuffet over dem der ikke rakte ud. Men jeg kunne jo også selv have rakt ud. For dét er blevet mere klart for mig, som tiden er gået. I hvor høj grad man selv vælger de mennesker man har i sit liv. Men det er hårdt, at der er mennesker som glider ud (og lader sig glide ud). De efterlader et tomrum. De havde jo en plads! Og den er tom nu.

Men hvem skal så udfylde de(t) hul(ler)?

Min datter udfylder en stor del af mit liv, og jeg vil aldrig nogensinde have at det på andre måder. Men jeg savner venner. Jeg har tætte venner, nogle som ville gøre alt for mig, som har overrasket, trådt til, troppet op og går ved siden af mig. I livet. Men de er få. Samtidig der er nogle, som gjorde dette, men som jeg i min forblændelse af mig selv, og andre, glemte. Som jeg glemte at finde tid til, og som jeg glemte at troppe op for, da de fødte deres barn! Eller da de blev færdige, gik ned med stress eller var barnløse (mod ønske). Jeg glemte dem, fordi jeg havde hovedet i mit – og måske også jagtede de forkerte mennesker. Jeg prioriterede forkert. Og hvor har jeg lyst til at rode bod! At række ud igen, være der, prioritere RIGTIGT denne gang, og fylde mit liv ud med mennesker som VIL mig. Og som jeg vil. Fylde mit liv ud med kærlighedsvenskaber, og ikke præstationsvenskaber.

Fylde mit liv ud med godt. Fordi jeg vælger det til (og vælger det andet fra).

Jeg gør det. Jeg springer ud i det. Jeg skriver til hende!

Jeg har trods alt alt at vinde og intet at tabe..

fullsizeoutput_5fb

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Pudekamp!