Ting jeg har lært af mit barn #4

Jeg har før udgivet et par indlæg om, hvad jeg har lært af min datter. Hun lærer simpelthen så meget i disse dage, at jeg næsten ikke kan følge med. Da hun var en lille bitte baby af en kødklump, glædede jeg mig helt ind i knoglerne til, at hun kunne udvise kærlighed gennem kys og kram. Og hold op, hvor det kilder i maven, når hun kysser mig. Eller hendes far. Men på én eller anden måde var jeg forberedt på det, fordi jeg havde brugt så lang tid på at drømme om det..

Noget jeg ikke var forberedt på var, hvor vildt jeg synes det er, at hun nu er begyndt at udtrykke sig verbalt. At hun bliver et menneske, som kan sige sin mening, fortælle hvad hun tænker og føler, og at hun kan male et billede af sin verden med ord. Hun er nu begyndt at forsøge at sige lyde, udtryk og ord. Hun øver og øver og øver. Hun giver ikke let op(!)

Dét har fået mig til at (gen)indse noget: Udtryk er det fedeste!

I virkeligheden er der to sider af denne lærdom: Det er fedt at udtrykke sig, og udtryk (fra andre) er noget af det bedste i verden.

  • Det er fedt at udtrykke sig. At sætte ord på sin verden. At kunne sige noget, som giver mening, og som kan forklare, hvad man tænker.

Og hvis du ikke bliver forstået, så giv ikke op. Bare bliv ved, til dine lyttere forstår.
Jovel, min datter råber, og som voksen er det ikke den mest tiltalende kvalitet at råbe midt i et aftensmåltid, men jeg er sådan virkelig inspireret af, at hun bare VIL udtrykke sig. At hun vil blive forstået, selvom hun ikke har ord. Så en del af min fascination går på, at hvis jeg mangler ord, så kan jeg bare tænke på hende: hun kan kun ord som “hov” “hej” og “av”, men vil gerne berette om alt muligt! Hvad hun ser, hvad hun føler, og bare generelt begejstring. Og hvad gør man så? Så forsøger man med dét man har, og dét man kan. Så godt man kan. og man bliver ved. Ja, jeg kan ikke sige at jeg gør det samme. Ærlig talt. Der er visse relationer, hvor jeg simpelthen har måtte give slip og give op. Fordi der er for mange ømme følelser til at det kan give mening at udtrykke dem.

Men min datter får mig til at tvivle på, om det er rigtigt gjort. For det er menneskeligt, fantastisk befriende og poetisk (ja, jeg flyver højt på begejstring og julemad her til morgen) at sætte ord på sit indre liv. 

Den anden dimension af, at udtrykke sig er, at

  • Hvis man selv elsker at udtrykke sig, er det dybt inspirerende at høre andres udtryk!

Min datter har det sådan. Hun ELSKER musik og bøger. Bliver hun utålmodig eller ked, så kan vi give hende en bog eller et blad, og så sidder hun lige så stille og saligt og bladrer. Peger, siger lyde, og bladrer videre. Det nyeste hun har lært at sige er “a’ deet?”, og sådan kan vi godt få lang lang tid til at gå; med at hun bladrer fra side til side, og spørger mig, hvad hver eneste lille ting er på dén side, dén side og dén side. Og jeg svarer gladeligt. For jeg vil SÅ gerne hjælpe hende på vej til at udtrykke sig, og lade sig inspirere af udtryk. Jeg er sådan helt barnligt begejstret for, at hun finder bøger, musik og blade fascinerende. For det er sådan jeg også har det. Jeg kan forsvinde helt ind i en anden verden med en bog i hånden, eller ved at læse andres blogs. Jeg har brug for at dykke ned i andres udtryksunivers, for at blive klogere på mit eget. For at udvidde min egen udtryksverden. Min egen indre verden tager næring fra andres udtryk. Og hvor føler jeg mig beæret og heldig over at kunne dele det med min datter.

Min lille store datter, som udvider min verden!

image-1-3

Rigtig glædelig 3. søndag i advent! (Ja, det skrev jeg faktisk lige!) juledag!

 

 

Kan man jinxe julen?

Jeg skrev et indlæg juleaftensdag, men jeg fik ikke tid til at trykke ‘udgiv’. Fordi. Julen kom. Hurtigere end jeg havde set det ske. Og så har jeg altså haft travlt med bare at være lige midt i julen siden. Så her får I det, uredigeret – blot med en lille tilføjelse til sidst. Et lille indblik i min jul, hvor jeg for første gang har skulle jonglere specialedeadline, jul og livet som mor. Here we go:


 

I min kladdeversion af dette indlæg, står der for neden på skæmen “Sidst redigeret d. 24. december”, og jeg er ærlig talt lidt forskrækket over at se det sådan sort på hvidt. Det er jul, og jeg forstår det ikke helt. Jeg føler mig ikke klar, med eller helt i stand til at være her. Vi har nået juleaftensdag. Og jeg har ikke nået alt det jeg troede. Jeg sidder nu og overvejer, om jeg fik jinxet det med forrige indlæg?

Når folk før i tiden har spurgt mig retorisk; “hvem lægger også en deadline på en eksamen d. 2. januar?” har jeg i mit stille sind tænkt; “ja, men hvis man stresser hen over julen, så er det jo bare fordi du ikke har planlagt det ordentligt.”

Og her sidder jeg så, julaftensdag, og stresser. Jeg har endnu ikke åbnet mit speciale, men jeg kommer til det. Bare en times tid, for at have helt ro i maven – og at kunne tage HELT afstand til opgaven i en tre dage. Og nyde min familie fuldt ud.
Jeg er lidt ærgerlig over det, men min søde mor sagde et par kloge ord i dag:

Det er jo første gang du har en eksamen OG er mor på samme tid.
Og det er rigtigt.

Vores datter har været syg igen – ondt i maven, ondt i tænderne, og masser af ubehag. Faktisk var der til sidst ikke andet der duede i går, end at hun bare sad og krammede mig. Så vi tog en total afslapper aften i går med aftensmad på skødet, julefilm og tidligt i seng. Nu sover min datter til middag. Jeg nægter at specialet skal gøre, at jeg ikke kan være nærværende med min datter på hendes anden juleaften.

… 1,5 time senere:

Min datter sover stadig. Tungt og godt i sin barnevogn. Min familie har netop sat sig til frokostbordet, min mand er i bad, og jeg har en klar liste og plan ved min side. Dét gør jeg én dag , og dét gør jeg dagen efter. To dages arbejde, og SÅ er specialet færdigt.

Det ér virkelig en kunst jeg skal øve mig i, nu jeg er blevet mor; at kunne sige “Nu må alt andet hvile – jeg skal være med min familie” og samtidig have ro i, at jeg nok skal nå det hele. For der sker virkelig så meget uventet. En datter som bliver køresyg på vej hjem, eller som ikke kan sove eller spise på grund af mad, og bare vil sidde helt tæt til det går over. Og det er jo dér jeg aller helst vil være. Lige dér med min lille familie. Og det sætter virkelig sådan en opgave i et befriende lys. Før hende kunne jeg stresse over uoverskuelige opgaver, og faktisk næsten ikke se mig selv igennem det. Nu ved jeg, at hun også i morgen skal have sin havregrød eller puttes med lotte-bogen. Og nu skal jeg altså være et andet sted. Lige midt i julen.

Rigtig god jul til jer.
Jeg håber ikke at I har eksaminer eller terminer hængende over hovedet.
Men hvis I har, hvad gør I så for at lægge det helt fuldstændig fra jer?

TAK fordi I læser med!

 


En lille note her d. 26. december.

Jeg jinxede ikke julen. Det blev jul, og det er jul. Stadig.
Med en lukket computer, en godt langt bad og masser af konfekt i maven fandt julestemningen sin plads i min mave. Igen. Og hvor har jeg nydt, at koble af, og være omgivet af familie. Jeg føler mig heldig helt ind i knoglen.
Og der er jo det sjove ved at få afstand til en opgave. Den bliver sat i perspektiv. Og helt ærligt. Det ér jo bare en opgave. Og slet ikke dét det hele i bund og grund handler om ❤️

Jep, jeg er lidt sentimental her i julen. Det gør den ved mig, den jul. Hvert år.

Hvad gør julen ved jer?

Jeg sender jer alle de varmeste tanker og virtuelle kram.
Jeg ved at julen for nogen er hårdere end andre tidspunkter. Særligt hvis man mangler nogle omkring juletræet. Alt det bedste sender jeg til dem af jer, der måtte have det sådan på denne tid af året! 🕯

I anledningen af lille juleaften: En DIY-julekugle ❄️

Mangler du i sidste øjeblik lidt ekstra elegant julepynt til juletræet? Eller trænger du til lidt mellem hænderne til bare at slappe af med? … Eller for at slippe for at blive sat til med at forberede maden eller gøre rent? Så har jeg her noget du kan holde dig beskæftige dig med 😜 😅

Jeg er simpelthen så positivt overrasket over denne julekugle. Jeg kommer klart til at ville lave nogle flere, så jeg er ‘klar’ til når vi en dag får et juletræ i vores hjem…

image-1-9

Du skal bruge:

  • En stump stof
  • En blyant
  • Et stykke pap eller karton til at lave en skabelon på
  • En saks
  • Nål og tråd

Sådan gør du:

image-1-4

  • Tegn og klip en rund cirkel ud af et stykke karton/pap. Du bestemmer selv størrelsen. Diameteren på cirklen kommer til at svare til diameteren på kuglen. Jeg synes at størrelsen bliver fin, når diameteren er ca. 5-7cm. Jeg brugte helt simpelt en kop til at tegne efter.
  • Tegn 16 cirkler (ved hjælp af skabelonen) på stoffet, og klip herefter cirklerne ud.
  • Tag nu nål og tråd. Sæt snoren på nålen og slå en knude på enden af snoren.

image-1-5

  • Nu tager du én stofcirkel ad gangen. Fold den først til en halvcirkel, og derefter til en kvart. Fold dog kun i spidsen – lav IKKE ‘skarpe’ folder (som hvis du foldede et stykke papir).

image-1-6

  • Sæt nu det foldede stykke stof på tråden (før nålen ind ca. 2mm. fra spidsen), og hæft med et sting eller to.

image-1-7

  • Sæt nu de næste 7 stykker på på samme måde, så det bliver formet som en halvkugle.
    Det lyder måske fjollet og kompliceret, men bare prøv – det er simpelt og enkelt, når først man sidder med det i hænderne!
  • Gør præcis det samme med de andre 8 stykker stof.

image-1-8

  • Du har nu to halvkugler. Hæft nu de to halvkugler sammen til én kugle.
  • Et voila.
    Ét styks julekugle done 💫

 

Jeg ønsker jer en virkelig dejlig og glædelig jul.

Mon julefreden har sænket sig hos jer?

Jeg håber at dagene vil blive fuld af ro og god mad!

//S

Jeg ved det nu.. Det bliver jul igen år!

Jeg er faktisk ret lettet i skrivende øjeblik. Min datter er rask igen.. Vi har ramt den korteste dag i dag, og så skinner solen endda helt vildt ind af mit vindue! Derudover – sidst – men ikke mindst er jeg praktisk talt færdig med specialet! Jo, jo, jeg mangler at rette til, skrive resumé, lave forside og alle de dér ting, men overordnet set; så ER det der! I skrivende stund er det (for at det ikke skal være løgn) ved at blive printet, så den sidste korrektur kan læses IRL.
ALTSÅ, hvor er det bare en god dag, taget alle de ting i betragtning.

Lige før jeg sendte opgaven afsted, zoomede jeg ud i word (I ved 50-75% i visning). Og jeg må faktisk indrømme, at jeg blev en lille smule stolt! Stolt over at have skrevet så meget. Stolt over at have læst det hele igennem, og at det faktisk giver mening, hænger sammen, og er en opgave. Nu er det altså kun småting der skal korrigeres, og det er altså ret vildt. Mest af alt, er jeg stolt over, at jeg ikke sidder i 11. time og sveder tran over det. Jeg når den sidste korrektur inden jul! Jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg skal tage en enkelt dag mellem jul og nytår og læse den igennem igen – for at spotte de dér småfejl, som jeg har stirret mig blind på, eller om jeg bare skal få den ud af verden før jul? (Den officielle afleveringsdeadline er d. 2. januar.. )

Any tips og tricks fra jer?
Hvad ville I gøre?

image-1-1

Kaffekoppen er tom, bøgerne lukkede og det er så lyst, at man ikke behøver tænde lyset endnu.. 

 

Hov, og en fjerde ting, som faktisk giver mig helt kriller i maven er, at min mand har fået juleferie, og er på vej hjem NU. Julefreden kan sænke sig, og vi når det hele. Med ro og fred og hygge.

Det hele skal nok gå, for det bliver altså jul igen i år. Jeg ved det, nu! ❤️

Inspiration til julegaveindpakning 💫

Jeg har (som jeg fortalte i går) en syg datter. En lille pige som har feber og gror 4 tænder på én gang. Hun har netop lært at sige “av”, så hun holder sig for munden og siger “av, av, av”. Selv i søvne. Lille pus! Tænk, det anede jeg ikke var en ting, det dér med at gro tænder, før jeg fik hende. Nu er det MEGET en ting, og hun bliver ramt af høj feber hver gang. I dag er min mand hjemme og jeg sidder på café, for at kunne koncentrere mig om opgaven …Siger jeg, mens jeg skriver det her 🙈  Om 1, 2, 3 sek. er det tid til opgave dér!

image-1

Jeg tog dog en lidt længere morgen derhjemme med tid til kaffe, lidt ramasjang og at pakkede et par julegaver ind. Billedet ovenfor er tyvstjålet fra min instagram, hvor jeg viste min indpakning frem for kort tid siden.. Jeg tror, at jeg kommer til at køre en low-key udgave som dem på resten af pakkerne også.. Less is more nogle gange, ikke? Og julen er her jo lige om lidt!
Men hvis I trænger til lidt mere inspo, så har jeg set nogle fine foreslag rundt omkring. Se bare her:

Man kunne lave til- og frakort af selvhærdende ler

diy-clay-gift-tags

Photo from: BURKATRON

Eller pynte pakkerne med fint silkebånd…

onlydecolove4

Photo from: Only Deco Love

Eller.. man kunne pynte med grafiske bogstaver.

På linket nedenfor er der en henvisning til en print-selv udgave af disse bogstavkort!

printable-initial-gift-tags-2-1

Photo from: HOMEYOHMY

 

 

Hvordan mon I tænker at pakke jeres gaver ind?

Hvis I da pakker gaver ind, i det hele taget?

 

Older posts