Inspiration til et ‘nyt’ hjem

Vi er sørme så godt som færdige med at rydde ud (!!!) Jeg nævnte det i går, men altså jeg kan ikke få armene ned. For hvor har det dog været en lang og fed proces. Jeg har kun ting herhjemme, som jeg rigtig synes om nu. Det lyder måske mærkeligt? For hvorfor skulle man have ting hos sig, som man ikke kan lide eller ikke sådan virkelig synes om? Det kan jeg fortælle dig: Jeg har blandt andet haft det, fordi jeg er både mega nostalgisk og en pleaser. Og så ææælsker jeg altså bare fine ting, så jeg har også været lidt af en samler. Jeg har simpelthen ikke nænnet at skaffe mig af med ting!

Det har hjulpet mig, at jeg kun sådan ægte smider ting ud, som er slidt op eller i stykker. Resten sælger jeg! Jeg overvejer at oprette en stand i et par uger på sådan ét af de der permanente loppemarkeder man kan finde rundt omkring. Er der nogen af jer, der har erfaring med dét? Derefter ryger alt på et ‘rigtigt’ loppemarked, og resten sender jeg til en genbrugsbutik. Indtil nu har det hele altså fået et helt rum på loftet, hvor det står og venter på at blive andres 🙂 For tingenes tid her er slut. Og så kan det jo bringe glæde andre steder.

Processen altså kommet til, at tingene skal sættes på plads (nye steder?). Hvor giver det bare meget mere luft at have ro at have færre ting omkring sig. Men jeg tror det bringer endnu mere ro, når det hele har fået sig en plads (på ny). Mine overordnede drømme for vores hjem har jeg forsøgt at  illustrere her:

collage-2018-01-31-2collage-2018-01-31-4collage-2018-01-31-6

Photos fromCOCO LAPINE DESIGNALVHEMdecor8AMM/blogGRAVITY HOME, house & hold

  1. Køkkenet er så godt som på plads. Vi har et mikro køkken, men vi har fået virkelig meget ud af det, synes jeg. Der mangler dog én vigtig ting: En lille hylde til salt/peber/olier/krydderurter. På den får vi det meste ud af vores sparsomme bordplads.
  2. Vi har sorteret gevaldigt ud i vores bøger. Indtil nu har vi haft hvide bogkasser som reoler, men de står altså halvtomme nu. Derfor drømmer jeg om enkle hylder i højden, så vi udnytter de mange meter over vores hoveder, og som måske endda kan kombineres med en justerbar kontorplads?
  3. Den yngste på adressen skal have sit eget værelse! Men det bliver småt, så jeg drømmer om at kombinere en læseplads med opbevaring. Den her løsning kunne jeg totalt copy-paste. Jeg synes den er SÅ fin og (kvadratisk,) praktisk, god (præcis som en rittersport!).
  4. Lige nu har hun ‘kun’ et legehjørne i stuen, og så sin seng på vores værelse. ‘Kun’ er i situationstegn, fordi det bare fylder rent visuelt, selvom vi altså virkelig har ryddet op og ud – også i hendes sager. Jeg drømmer derfor om et mere enkelt hjørne – måske med kreativitet i fokus, som her på billedet.
  5. Dermed skal vi også have vores ‘eget’ soveværelse tilbage. Eller dvs. jeg tror faktisk at vi flytter ind i et andet rum end dét der er vores nu. (Okay, det lød et øjeblik som om vi har et palads. Haha. Jeg kunne jo bare lade jer blive i troen, meeeen det er ikke sandheden. Vi har kun to værelser, men planen er altså at gøre stuen til soveværelsER og soveværelset til stue..)
  6. Dernæst håber jeg på at vores sofaområde bliver roligt og mere for sig selv. Måske endda med plads til en lænestol?? Denne fra &tradition er jeg helt vild med!

Går I mon også og drømmer om boligforandringer?

Hvis ja, hvad drømmer I så om?

Tirsdagens tip: Hold styr på krydderierne

Om tirsdagen forsøger jeg at give et lille tip. Jeg har en forkærlighed for små tips, som kan gøre hverdagen nemmere og måske endda smartere. Kriteriet for hvad der er et ‘tip’ er, at det er relativt praktisk, og så gør det altså heller ikke noget, hvis det også er en smule æstetisk. Denne tirsdags tip synes jeg viste sig at leve op til begge dele!

Herhjemme er vi ved at rydde op og ud. Eller dvs. jeg tror næsten vi fik ryddet det sidste ud i går!! Hele køkkenet – og køkkenvarer blev ryddet. Og nu er der kun småting jeg har glemt og enkelte ting på loftet, som mangler. Ellers er vi kommet igennem vores lejlighed og to loftrum (!). Men alt dét fortæller jeg mere om en anden dag..

Det var dog i forbindelse med denne oprydning, at jeg kom på en idé, som jeg synes godt kan kategoriseres som et tip. Vi har en skuffe, hvor vi holder alle vores krydderier. Og de ligger altid ret uorganiseret, og denne uorden bliver altså ikke bedre af, at vi skal have fat i dem alle sammen for at se, hvad der er nede i. Og så fik jeg tanken:

afterlight-4

Jeg greb min hvide tusch (fra posca), og skrev krydderiernes navne på toppen af æsken.
På den måde bliver det ikke et værre rod, når jeg halvpanisk leder efter origanoen til kødsovsen, og løgene er ved at brænde på. Og det ser tilmed ret smart ud, synes jeg.. *
afterlight-7

Som det måske kan ses, skrev jeg navnene i en fart og med løs hånd.. Men i mit stille sind tænkte jeg, at det måske er ret symbolsk for min madlavning: Jeg elsker når madlavningen flyder, og man med løs hånd strør krydderierne om sig.

 

*ps. jeg ved godt, at nogle firmaer er begyndt at lave dem med klistermærker i toppen. Vi havde en enkelt af dém liggende. Men jeg pillede det faktisk af, så de var ens i udtrykket, de fine krydderiæsker 🌱

 

Hvad synes I mon om det?
Og har I en (anden) smart måde at opbevare krydderier på?

MONDAY MOOD: Kaffen er kold

Jeg begyndte at ryste ustyrligt på hænderne, da Cana spurgte, om jeg ville skrive noget til hendes blog i forbindelse med, at hun er i Somaliland. Jeg ved, at det er sådan min krop reagerer, når jeg får lyst til noget, som jeg næsten ikke tør. Men føler at jeg bør. Fordi jeg jo gerne vil!

Her til morgen har jeg også reageret som forventet; Jeg har gået rundt i cirkler, er påbegyndt fem forskellige projekter, og er stoppet halvvejs inde, fordi jeg kommer i tanke om noget andet jeg lige kunne tage mig til. Jeg har brygget en kaffe, og den er snart kold. Fordi jeg ikke har kunne sidde stille. Jeg har tændt et par lys og svøbt mig selv i uld. Og så har jeg skulle tisse. Hele tiden! Fordi jeg er nervøs og spændt. Sådan har jeg altid reageret op til eksaminer, før jeg greb mikrofonen eller i dette tilfælde fordi jeg vidste, at mit lille skriv kom på seje Canas blog.

Hvis I har lyst til at læse det, kan I finde det lige her.

Hvis du  læser dette, fordi du allerede har læst indlægget, men ikke kender mig, så HEJ! 🙋🏻 Det gør mig virkelig glad, at du havde lyst til at kigge forbi!

I dag er en lidt atypisk dag: Jeg har få ord, så jeg vil gøre det kort. Lad mig dog kort introducere mig selv: Jeg er ofte nervøs for, hvad andre måtte tænke, og dét bremser mig ofte. Jeg troede engang, at jeg ville (for)blive evighedsstuderende. Nu er jeg dog (næsten) på den anden side, og ansat hos Confetti. Og dét føler jeg mig bundheldig over! Jeg er mor til mit livs lille pige, som elsker at danse. Jeg er gift med min bedste ven gennem 10 år. Jeg bruger dette sted til at sætte ord på det som fylder. Min nyeste hobby er at tage billeder til instagram og min ældste hobby er at lave (DIY) ting med mine hænder.

Jeg er relativ ny i blogland, men jeg har læst og læst og læst i mange år. På denne side af skærmen skal jeg vænne mig til at kommunikationen mest går én vej. For jeg er så nysgerrig på, hvem I der læser med er!? Så hvis du har lyst, så sig endelig “hej” nedenfor 💁🏻‍♀️

fullsizeoutput_74a

Nu må du have mig undskyldt…

Jeg skal ud og gå i cirkler i køkkenet igen. Og måske brygge mig en ny kop kaffe, for nu er den første altså ægte kold. Og så vil jeg begrave mig i arbejde og  lige nive mig selv i armen.

 

 

Hurtig og let søndags-DIY

Jeg ved, at jeg allerede har lavet én repost denne uge. Men så slog tanken mig: Hvorfor ikke køre den helt ud, og lave to genudsendelser på en uge? Jeg mener; der er ret mange nye som kigger med.
Og i lyset af, at der er oprydning på programmet herhjemme (jeg stopper snart med at tale om det, det lover jeg), tænkte jeg, at det da går an sådan at lave genudsendelser!? Særligt fordi jeg faktisk har lavet lidt ændringer i DIY’ens udformning.. So here comes the DIY:

Jeg før nævnt min DIY-madplan, og i denne weekend har jeg lavet to styk som værtindegaver (på forespørgsel – ikke for at tvinge noget ned over min omgangskreds 😜🙈 ) Og i den forbindelse har jeg rettet layoutet lidt til siden jeg viste den herinde sidst. Jeg har lavet teksten i capslock, ændret lidt afstande og slettet lidt tegn. Jeg synes faktisk bedst om denne nye udgave, så jeg tænker at printe en ny til os herhjemme, og sætte i rammen i køkkenet i stedet.

Kort sagt går DIY’en ud på at printe madplanen, sætte den i en ramme (A4, hvis du printer i A4 – clever, ikke?) og derefter skrive på glasset med en (white board tush). På den måde kan du ændre det så ofte du vil, og du har en enkel madplan hængende i glas og ramme. Du kan som sagt se den mere udførlige DIY-guide her. Faktisk tror jeg det var den første DIY jeg overhovedet lagde ud her på domænet.. Jeg føler der er sket så uendeligt meget på så kort tid. Men madplanen i vores køkken holder ved 😅

Resultatet af det nye look – i min venindes fine fine nye lejlighed:

afterlight

Download eventuelt det nye layout her (klik blot på billedet):

redigeret-madplan

– hvis du har lyst, altså 😅

Personligt elsker jeg DIYs som er lette og hurtige. Man føler sig på nul komma fem mega produktiv… Og så har man masser af tid til afslapning, opvask, kaffe, serier, eller hvad man nu føler trang til på sådan en vintersøndag..

afterlight-2

 

Rigtig god søndag til jer søde, som kigger med!

I må endelig skrive, hvis I har forespørgsler på DIY’s eller spørgsmål af helt anden karaktér!
Jeg elsker at høre fra jer.

Mine 10 bedste speciale-råd

Glædelig lørdag! 🙋🏻

Det gik op for mig i dag, at det jo er sidste weekend i januar!? Jeg kom i tanke om det fordi så stopper udsalget (vel lige om lidt?), og jeg måske derfor bliver nødt til at købe det jeg har opdaget jeg mangler.. Men mest af alt kom jeg i tanke om det, fordi jeg skal have svar på mit speciale inden udgangen af januar 😱  Jeg tænker ikke meget over det. Ærlig talt synes jeg, at mit liv og hovede har været fyldt med så meget andet og endnu mere spændende, end at gå og tænke på det ventende svar. Men lige pludselig fik jeg en mail fra uni. I ved, bare sådan en ‘vi tilbyder et kursus’-mail, og i et splitsekund troede jeg, at mailen ville orientere mig om, at jeg kunne finde vurderingen på mit speciale. Men ak, nej. Og det går nok! Jeg er ikke nervøs. Kun lidt. En lille smule. I bølger. Som lige nu.

Nåh, men det var dét der fik mig til at tænke. Måske nogle af alle jer som læser med står foran specialet? Og måske endda skal starte pr. 1. februar? Jeg har selv svært ved alt for belærende råd. For helt hvis ret skal være ret: Det ér jo bare en opgave. Og fordi jeg har afleveret, er jeg altså ikke et helt nyt menneske, som er i en position, hvor jeg har de vises sten. MEN. Jeg ved også at jeg – lige som fødselsberetninger før min fødsel – slugte alle de råd jeg kunne komme i nærheden af, inden jeg gik i gang. Og jeg må være helt plain og sige: Der var faktisk virkelig nogle strategiske træk, som jeg er overbevist om formildnede processen for mig! Og dem vil jeg gerne lige ridse op. Om ikke andet for at huske mig selv på dem, hvis jeg en anden gang står overfor en opgave, som jeg bliver helt ør af nervøsitet over. SÅ:

Hvis jeg skulle skrive mit speciale om, ville jeg klart:

  • Starte i GOD tid.
    Jeg startede rent faktisk 2 måneder før tid. Altså ikke sådan full-fuel on, men fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle skrive om (overhovedet). Jeg startede altså op med et par timer om dagen i to måneder. Dels fordi vi var to på barsel, og jeg havde muligheden, men også fordi jeg vidste, at hvis jeg bare sagde ‘ja, ja, jeg finder ud af det, når perioden reelt starter’, så ville jeg få stress. Og blive endnu mere nervøs. 
  • Vælge en vejleder – efter arbejdsform.
    Jeg har hørt nogle sige, at man enten kan få en vejleder, som er et leksikon, eller én som er en god opgave-coach. Min viste sig faktisk at være begge dele. Jeg fatter ikke man kan være så klog som et opslagsværk og så pædagogisk motiverende på én og samme tid! Jeg valgte dog primært ud fra arbejdsprocesser. Fordi jeg vidste, at jeg havde brug for, at min vejleder gav mig energi og mod på det. At han så også var indenfor det felt jeg havde interesse for, var endnu et plus. Jeg havde før haft ham om vejleder på andre projekter, og jeg vil sige, at det var en fordel at jeg kendte ham. Jeg vidste, at hans måde at give feedback på virkelig talte til mit system-hovede. Så det var rart og fedt.  Så ja, jeg ville klart vælge en vejleder udfra, hvilken arbejdsform jeg synes bedst om.
  • Vælg noget du bare synes er sjovt (at skrive om).
    Jeg tænkte slet ikke på karriere, planer eller andet. Jeg tænkte: “hvad bliver jeg ikke træt af efter 3 måneder”. Og jeg er overrasket over, hvor lidt træt af det jeg blev. Meget lidt. Så det kan åbenbart lade sig gøre at vælge et emne, som man interesserer sig så meget for, at et speciale ikke tager pusten ud af det. Det troede jeg ikke!
  • Læg en stram plan – så du har margen i den sidste ende.
    Dette er klart fordi jeg er indrettet som jeg er. Jeg er tidsoptimist. SÅ hvis ikke jeg havde en travl plan, så ville jeg tænke at alt kunne nås i sidste øjeblik. Og det kan det ikke altid med et speciale. Delmålene gør det lettere at nå, hvis man er presset lidt. For mig. Så, når næste deadline på et afsnit skulle planlægges, lagde jeg det altid en uges tid tidligere end jeg egentlig troede, jeg kunne nå det til. For man når det jo! Særligt, hvis man har en vejleder, som er travl, og ikke kan rykke møder fordi man er i tidspres.. (Jep, jeg forsøgte at rykke møder mange gange, men når man får et nej, er der jo ikke andet at gøre, end at knokle på og nå det.)
  • Hav også noget andet at gå op i.
    Jeg startede bloggen samtidig med, at jeg startede speciale. Måske dumt? For mig var det virkelig produktivt at have en interesse ved siden af specialet. For eksaminer er ikke livet. Og det var meget motiverende for mig, at nå en masse på specialet, for så kunne jeg også nå bloggen, som jeg synes var endnu mere sjov 🙂 
  • Læg små motivationer ind.
    Har I set det Anders Hemmingsen-billede, hvor der ligger en chokoladebar for hver side i en bog? Sådan er jeg lidt. Jeg elsker delmål og chokolade i særdeleshed, og det giver god mening for mig at sætte ur på mig selv, eller sige: “Når du har skrevet dette afsnit, må du tage en kop kaffe.” I lidt større perspektiv lagde vi en ferie ind en måned før jeg skulle aflevere. Det var motiverende for mig at nå meget inden dén, men også virkelig smart for mit hovede at få en break fra noget man ellers kan kigge på hver dag. Og hvis ikke det er værd at knokle for at kunne tage på ferie, så ved jeg ikke hvad der er værd at knokle for? 🌴
  • Tænk: “Det er bare en opgave!” Hver dag!
    Fordi: Det er det! Basta.
  • Find den bedste skriveplads for dig.
    Nogle fungerer bedst væk fra hjemmet. Jeg elsker at være hjemme, så det gav god mening for mig at sidde her. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at vores udsigt gjorde noget godt for mig. Med solen i øjenene var jeg ekstra produktiv. Så i stedet for at sidde ved et bord, er det meste af mit speciale skrevet fra vindueskarmen i vores soveværelse. Det var rart for mig at føle, at der var ét sted, som var specialestedET.
  • Start hårdt ud.
    IGEN: Jeg er tidsoptimist. Men derudover tager alt længere tid, end man tror. Altid. Og det er fedt ikke at ligge vandret de sidste måneder. Det er federe at klø på i starten, for så at kunne slappe af senere. For mig i al fald. 
  • Just do it. Cause you CAN do it!
    Punktum. 

fullsizeoutput_746

 

Older posts