Jeg har før udgivet et par indlæg om, hvad jeg har lært af min datter. Hun lærer simpelthen så meget
Se næste indlæg >
Hello from the other side! 🎶
Og jo, jo, vi er da hoppet ind i et nyt år.. Meeeen jeg taler nu mere om, at jeg er hoppet ud på den anden side af specialet. Tænk! Jeg har afleveret. Signed, sealed, delivered!
Altså, hvor det føles rart, syret og slet slet ikke til at forstå 🙈
Et glimt fra mit hood på én af mine gåture mod min læseplads… på én af de lokale caféer. Der er fin specialesymbolik over det her, synes jeg: Det føltes nogle gange som et bjerg at bestige, at skrive et speciale, men hvis man følger sit spor, og de store linjer, så går det hele nok…
Sandheden er, at jeg har været helt ‘færdig’ efter afleveringen. Nærmest som specialetømmermænd. Jeg har været ramt af hovedpine, træthed, ømhed, rastløshed og en tilbagevendende tanke om “husker du nu rigtigt?” Jeg har både sovet længe og til middag, og været inde i opgaven for at tjekke, om jeg nu havde glemt eller husket de ting jeg om natten har ligget vågen over. Og svaret er; jeg har husket det. Jeg har gjort hvad jeg kunne, husket hvad jeg kunne, og det er godt nok. Det skal det være.
Så jeg skylder en undskyldning for ikke at have kigget herind! Jeg har virkelig, virkelig savnet mit frirum her, men jeg har simpelthen følt mig helt syg og udmattet, og har i bogstaveligste forstand trængt til at trække stikket. Min krop kaldte. Min datter kaldte på mit nærvær.
Men NU er jeg tilbage. Og jeg er lettet, glad og stadig en smule træt.
Og faktisk mest af alt stolt.
Jeg klapper af mig selv, og jeg ved godt at dét ikke er noget man normalt gør højlydt her i lille DK. Men jeg klapper præcis som min datter klapper af sig selv, når hun får en klods til at passe i det rigtige hul i sin puttekasse; med en stolthed i blikket og højthævet hovede. Jeg er ligeglad med karakter og output (for nu) – jeg er bare vildt, vildt stolt af processen! Stolt af at jeg gjorde det uden mega stress, press eller tvivl. Jeg holdt skruen i vandet, og jeg fik faktisk afleveret en opgave, som jeg synes er så fint som jeg kunne. Jeg tror ikke jeg har følt mig så ovenpå til andre eksaminer nogensinde. Og dét i sig selv er altså virkelig stort for mig. At jeg bevarede roen og overblikket.
Jeg har simpelthen startet en blog, kørt en datter (okay, hun er min eneste) ind i vuggestue OG skrevet et speciale!! Uden egentlig at have vildt stress..
Min notesblog, min nye kalender og min nye kalender. Uforløst potentiale får mig altid til at drømme vildt, og sådan en følelse bliver jeg altid fuld af i januar måned. Derudover er lister, og nye notesbøger virkelig noget jeg kan få optur over. Så ja, januar, you rock! Særligt i år, hvor jeg har smidt specialet af mine skuldre! (Fik jeg sagt det nok gange, dét med at jeg har afleveret speciale?)
Hurra for 2018! Med dén afslutning på 2017, skal det næste nok blive et rigtig rigtig godt år. Det tror jeg på!
Jeg håber at I også er kommet godt ind i det nye år?
Hvor er det stort og vildt og dejligt!
Jeg kender godt til de lidt blandede følelser når man afslutter sådan en lang process. Jeg selv har siddet med to skriftlige eksaminer her op til 2. januar, men fordi jeg så er gået på barsel efter afleveringen af dem, føles det pludselig meget større og vildere – også selvom det bare er endt semester…
Kæmpe tillykke med afleveringen 🙂