Må jeg spørge om noget?

Slackersøndag og let DIY-lysestage

Glædelig søndag!

Jeg har været træt hele weekenden, synes jeg. Så i dag er totalt en gå-i-nattøj-hele-dagen-dag! Selvom der ikke stod sååå meget i min kalender i sidste uge rent aftale-mæssigt, synes jeg ikke at det er mærkeligt, at jeg var lidt træt fredag aften. Jeg havde trods alt afleveret speciale, startet praktik og påbegyndt en mega oprydning af vores hjem. Sådan HELT i bund. Den slags tager kræfter både fysisk og i hovedet.

Derudover sover vores datter ikke suuuper for tiden. Eller det vil sige, hun sover… når hun får lov at  ligger i revnen, og skiftevis krammer sin mor og far. Og det er hyggeligt, men giver altså ikke så meget (dyb) søvn til mig.

Jeg kom sådan til at tænke på, at jeg virkelig ikke håber, at mit indlæg i går lød som om, at man slet ikke må sukke over sit barn. Jeg har bare personligt rigtig svært ved det. Fordi jeg synes det er mit eget valg – og faktisk det bedste valg i mit liv, hvis jeg skal være ærlig. Hun er jo bare et barn, så hun kan jo ikke gøre for, at hun ikke har lært at sove igennem endnu!? Når det så er sagt, er jeg godt klar over, at der er forældre (og børn for den sags skyld), som er hårdere ramt end mig, og måske oplever at billedet af dét at være forældre er for rosenrødt. Hvorvidt man har det sådan eller ej, kommer meget an på, hvem man omgås eller hører fra. Ja, og for at være ærlig, nok i høj grad, hvem der dukker op i ens feed på Facebook og diverse andre sociale medier? Personligt synes jeg (fordi jeg har den feed og de bekendte jeg har), at det er ned-reklameret at have børn (findes dét ord overhovedet? Det burde det!). Der bliver talt så meget om, hvor hårdt det er, dér hvor jeg lytter. Og dét får jeg lyst til at reagere imod. Jeg synes nemlig at ALT det gode mangler plads i debatten. Men sådan er det jo så forskelligt – afhængig af, hvad man møder af meninger, men ikke mindst hvad éns oplevelse af moderskabet er. Det ville jeg bare lige tilføje.. I bund og grund mener jeg naturligvis, at der skal være plads til alle stemmer i snakken om dét at blive mor. Jeg vil bare gerne repræsentere en stemme, som jeg mener er meget lidt til stede – og ikke mindst, som helt oprigtigt står for min opfattelse af dét at blive mor. Jeg håber det giver mening?

Tilbage til min weekend: Jeg har været pænt i søvnunderskud – på grund af alle de mange begivenheder. Så jeg har været TRÆT. Jeg sov længe både i dag og i går, fordi min mand stadig har ferie, og ‘desværre’ meddelte, at han jo skulle trænes til at stå tidligt op alene i weekenden, for at være klar til mandagen. Og så kunne jeg jo passende blive klar til mandag ved at sove længe 😉

fullsizeoutput_722

Fordi jeg har brugt weekenden helt nede i gear, og har altså heller ikke de store DIY’s ærmet. Faktisk forsøger jeg at begrænse mig selv til ikke at anskaffe mig nye ting, når nu jeg lige er igang med at rydde ud. Alt andet ville jo være selvmodsigende. Meeen det forhindrer mig jo ikke i, at gøre noget med dét jeg har. Jeg viste det også på IG i løbet af ugen, men jeg har simpelthen taget mig en tom gin-flaske, og sat et lys i. Såresimpelt. Jeg synes det er en ret fin effekt, og jeg kan endnu ikke finde ud af med mig selv, om denne skal ud. Jeg hælder til at den får lov til at blive..

Hvad mon I får weekenden har budt på for jer?
Er I også lidt matte i sokkerne ovenpå jul og nytår?

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må jeg spørge om noget?