Når faserne løber afsted som sand mellem fingrene

Fredagsfif til vinterferien

I største delen af landet er det vinterferieuge, når dagen går på hæld.
Herhjemme holder vi et par arbejdsdage i starten af ugen, og holder ‘rigtig’ ferie i slutningen af ugen. Alligevel føles det som om feriestemningen allerede nu sniger sig ind. Vi skal nemlig nogle helt særlige ting i løbet af denne weekend – ja, og i ugen i det hele taget. Spaophold, sommerhus og fødselsdagsfejringer blandt andet. Samtidig har vi sørget for at holde kalenderen rimlig fri til også bare at slappe. Jeg forudser at kombien bliver aldeles god, hvis jeg selv skal sige det.

I løbet af den sidste uges tid har jeg (gen)opdaget et par aktiviteter, som jeg helt sikkert vil forsøge at indkoorporere i weekenden/ugen der kommer.

Mine fif på denne fredag er derfor:

  • Se en HEL film.
    Hvor er det dog skræmmende længe siden at jeg så en hel film.
    I sidste weekend så jeg “En frygtelig kvinde” helt alene. Jeg følte det særligt luksus agtigt at have en hel film foran mig (og ikke de 40-50minutter et serieafsnit tager).

  • Spille et spil!
    Spillet ‘HINT’ var én af julens gaver, og det blev altså flittigt brugt i sidste weekend, og dét håber jeg vi kommer til igen i løbet af den næste uge. Et andet spil jeg er helt vild med for tiden er “Sequenze”.
  • Se gift ved første blik USA.
    Altså, DR, kan I ikke sætte en reminder eller alarmklokke på, når en ny sæson begynder? Jeg opdagede det kun, fordi Sneglcille mindede om det i søndags. Tænk, hvis det var gået min næse forbi!? Men altså, det gode ved at opdage det lidt sent er, at man så kan se mange afsnit på kort tid, fordi man har dem til gode. Jep. Jeg er i skrivende stund up to date.

  • Besøge en lokal café.
    Jeg synes virkelig at det er for fedt at have sig et stamsted. Vi har fået en café lige overfor hvor vi bor, jeg bruger den mere og mere til at tage en kop ét eller andet på vej hjem fra noget. Til lige at koble fra, eller mødes som lille familie, før vi skal op til oprydning og aftensmad. Der er noget lokalt og fredfyldt over sådan nogle små pusterum. Min ultimative stamcafé er Arrebo på Nørrebro. Hvis du ikke har besøgt den, er den virkelig et besøg værd!

  • Gå en tur i det dejlige vejr (for det bliver dejligt vejr)!
    Dét med at GÅ en tur er ægte vinterferie-agtigt for mig 🙂 

fullsizeoutput_757Hvad mon I har i sigte i weekenden og ugen der kommer?
Hvad er vinterferien forbundet med for dig?

Kærligst S

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når faserne løber afsted som sand mellem fingrene