'Blogger'!?

Fredagsfif og lidt skov og strikkeri

Glædelig, glædelig weekend liiige om lidt. !
Herhjemme holder vi vinterferie, så vi forsøger at komme godt ned i gear. Jeg tog mig endda en lille skraber for få minutter siden, så nu håber jeg at jeg kan nå at udgive dette lille skriv inden den yngste på adressen vågner. (Editors note: Jeg nåede det ikke..) Hvis jeg ser tilbage på sidste fredags fredagsfif, så har jeg faktisk nærmest fået nået det hele på listen siden da. Helt uden at det har virket som noget jeg skulle eller burde. Det var simpelthen bare noget jeg trængte til, tror jeg. Vi har været på café til morgenmad, gået en tur (i skoven) og set en (halv) film ( – jeg faldt i søvn halvvejs..). Denne weekend byder på fødselsdage og afslapning. Jeg håber, at det bliver godt og roligt.

Når/hvis jeg får tid, tænker jeg at jeg vil:

  • I sidste uge skrev jeg “gå en tur”, men jeg har allerede slået to fluer med ét smæk, ved at tage i skoven.
    Hvis jeg havde oceaner af tid, var jeg taget afsted igen. Jeg havde simpelthen glemt, hvor fin en anden verden en stor skov er!?
  • Se lidt minde-TV om Prins Henrik.
    Med fare for at skille vandene, så må jeg sige, at jeg altid har været pænt fan af ham Henrik. Han var så skæv og ligefrem. Kvaliteter jeg virkelig sætter pris på. Jeg har i dag allerede set én dokumentar på DR. Og der er bunker at vælge fra derinde. Var der nogen, der sagde vinterferie? 
  • Få lavet en lille ‘detalje’ herhjemme.
    I sidste weekend fik jeg klaret den svævende hylde, som har manglet i evigheder. Men der er stadig småting, som jeg gerne vil have styr på. Som en lågefront der sidder løst. Et par lister som mangler. Bare for at nævne lidt. Har vi mon ikke allesammen sådan nogle små hængepartier? (Jeg håber lidt jeg ikke er helt alene..) Jeg tror på, at vi når mindst én af de små ting i denne weekend! 
  • Tag da lige neglelak på, eller tag et fodbad, eller noget som du synes er mega rart? (Siger jeg kærligt men bestemt til mig selv..)
    Det er virkelig længe siden jeg har taget mig tid til en omgang neglelak eller et fodbad. Det vil jeg gerne prioritere! Jeg føler mig så dejlig opladt bagefter. 
  • Strikke igen!
    Jep, det er næsten dét jeg aller helst vil nå.. Jeg begyndte at strikke da jeg var højgravid, og dyrkede det ret stabilt da jeg var på barsel. MEN nu har jeg altså en trøje liggende, som jeg ikke har kigget på siden før specialets start. Så snart et halvt år!? Og jeg savner at koble af sådan, faktisk.. 

fullsizeoutput_8f8
Rigtig god weekend til jer!
Hvad mon den byder på?

   

2 kommentarer

  • Uh, der er mange gode ting på den liste! Jeg sluger også alt om prins Henrik i disse dage – mage til facetteret mand skal man lede længe efter. Jeg ville dog ønske, at der var nogen, der ville genudsende dokumentaren Europas svigerfar om Christian d. 9. Kunne godt bruge et brush up på min royale historie 🙂
    Jeg er i øvrigt også med på “der mangler altid noget i hjemmet”-vognen. Jeg har endelig fået malet min lejlighed – efter at have boet her i to år. Det var tiltrængt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stay Strange

      Haha. Det lyder lige som mig!
      Det med maling kunne jeg også godt trænge til. Det er som om alting tager så meget længere tid ‘lige’ at klare, når først man er flyttet ind. Måske fordi man tænker “det fungerer jo, selvom det ikke helt er i orden”.
      Jeg håber at din weekend har været lige som du håbede 🙂
      Kærligst S

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

'Blogger'!?