Tirsdagens tip: Smarte ispindeholdere

Måske er det lidt meget at udgive to ‘tirsdagens tip’ om is i streg. Og så alligevel. Hvis der er noget, jeg ikke kan få for meget af. Så er det is! Dette tip kan jeg altså ikke vente længere med at udgive. Det har ligget i mine tip-planer så længe. Og i sidste uge så jeg, at ispindeholderne, som er tippets hovedpersoner var på tilbud! Og det var dét der gjorde udfaldet (sammen med det gode vejr). Men lad os starte her først:

Til dig der ikke har læst med før, udgiver jeg hver tirsdag et tip. Et tip definerer jeg som noget, som rent praktisk er favorabelt, og hvis det så derudover også er æstetisk smart, så gør det ikke noget. Men det er altså ikke et krav. Derudover giver jeg kun tip om noget, som ikke er en stor udgift rent økonomisk. Og dette ved jeg godt er individuelt. Men efter 8 år som studerende, er det altså mig der sætter standarden for dette 🙂

Denne tirsdags tip er altså forbundet med en vis udgift. Tippet går på at købe nogle virkelig smarte ispinde-holdere – som vist på billedet. De er købt i føtex, og jeg så dem på tilbud til 10kr. (sat ned fra 15 😉 )

Der er to smarte features ved ispindeholderne:

  • De gør det virkelig nemt at lave is med selvvalgte ingredienser (særligt hvis man, som mig, er lidt sukkerforskrækket (på sin datters vegne. Ikke egne. #forælderprivilegier)
  • “Skålen” for neden samler dryppende is op. Denne væske kan så suges op af det lille sugerør. Dét er virkelig smart! Og ikke mindre i varmt vejr for små mennesker, som aldrig kan nå at spise en is i tide.. På den måde undgår man både (alt for) fedtede hænder og knuste is-elskende-hjerter.

Vi har lavet forskellige typer af is – nogle mere vellykkede end andre. Det største hit indtil nu har været juice blandet med vand (jep, jeg har jo indrømmet, at jeg er isforskrækket). Vi har også prøvet det med eksempelvis hyldeblomst-koncentrat (i ved, det man blander op), men det var så tungt i konsistensen, at det kun sad i spidsen af isen. Derudover har vi enkelte gange krydret med forskellige former for bær 🍒 Igen med mere eller mindre succes – husk på. De udvidder sig, når de fryses. Og vindruer kan faktisk sætte sig i spænd i holderen, når de fryses. Bare et lille tip om tippet 🙂

Rigtig god tirsdag til jer! Hvorend I er.

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

 

Ugens opdagelse: At være skyldig

Sikke en bombastisk overskrift, hva? Men når denne sidste ‘uges opdagelse’ bygger på en film ved navn ‘Den skyldige’, må ordet skyld jo indgå i titlen..

Som du nok kan tænke dig til, var jeg i ugens løb inde og se ‘Den skyldige’, og jeg vil nødig være en spoiler, men jeg mener alligevel godt, at jeg kan dele ud af, hvad den fik mig til at tænke på. For det gjorde den. Meget.

Den fik mig til at tænke på, hvordan vi alle sammen vel i bund og grund føler skyld. Bærer på noget, som kun vi bærer på. Som kun vi kan bære. Jeg gør i al fald. I mange størrelsesforhold. Fra “åh, sagde jeg nu dét” til “hvorfor gjorde jeg ikke dét” til større ting, hvor jeg kunne have ageret anderledes. Hjulpet nogen. Eller gjort mindre skade, end jeg gjorde. Alt sammen noget, som kan dukke op i glimt eller være længerevarende nagende strøg. Og som jeg sad dér i biografsalen og hørte om fiktive personers skyld, så dukkede en masse op. Jeg var på et tidspunkt lige ved at forlade salen – bare for at gå ud og rette op. Ændre. Jeg gjorde det ikke, og det skøre var, at da filmen var slut, droppede jeg helt idéen. Fordi det blev sat i perspektiv. Fordi der ligger noget befriende i, at vi alle på én eller anden måde er skyldige. Ikke som en dårlig undskyldning, men som et perspektiv, hvor det er okay at være skyldig – for du mente det jo (som regel) godt. Og når dét ikke lykkes. At gøre det i bedste mening. Så er der altid et forsøg igen…

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

 

Min aller første gårdfest

Det lyder ret idyllisk, ikke? En gårdfest. Det var dét jeg håbede. Og nogle gange er det sandt, at ‘hvad du ønsker, skal du få’.

Omend jeg ikke følte, at overskuddet eller tiden var til det helt store hurlumhej, skulle en fest til. En fest, for at fejre mig selv, og min nye livssituation. Mig, nu som ikke-studerende. Et overgangsrite, vel sagtens. Og det blév fejret. Og med manér. Det føltes som om, at solen skinnede på mig i mere end én forstand.

Fordi jeg ønskede en fest, hvor alle kunne slappe af, inklusiv mig selv, forsøgte jeg at køre det så low key som muligt.. Når man er en lille smule æstetiker og elsker mad, altså 😉 Mit overordnede mål var dog at ingen skulle fare rundt. Jeg tror egentlig, at jeg i fremtiden vil gøre dette som ét af mine største mål for en fest. At det skal være så afslappet og ikke-stresset som muligt.

Til denne fest, forsøgte jeg at opnå dette ved at arrangere festens hovedtræk således:

Det jeg gjorde inden:

  • Lavede is (til dessert)
  • Lavede isterninger (med blomster/bær i)
  • Lavede pynt; én guirlande (DIY følger snarest)
  • Lavede “menukort” eller forklaringskort til buffetten
  • Blandede vand med forskellige frugter/grønt
  • Satte tomat/mozzarella/basilikum på spyd
  • Satte vandmeloner på ispinde
  • Anrettede blomster i vaser

… De første 4 punkter kunne jeg altså lave i god tid. Så god tid, som jeg altså havde tid 🙂 De sidste fire punkter, lavede jeg aftenen før/morgenen inden.

Dette betalte jeg mig fra eller fik hjælp til:

  • Maden (jeg fik ganske enkelt leveret en hel stak pizzaer fra yndlings Behov)
  • Indkøb (Nemlig.com er min bedste ven disse dage)
  • Servicen (Jeg slap hermed for at slæbe ned og op fra 5. sal, for opvask, og for logistikken i at samle store mængder af porcelæn/glas/bestik )
  • Duge lånte jeg mig til (Min farmor har et fabelagtigt lager af arvede hvide duge)

Nok snak. Se med her, for et par billeder af mit livs første (men sikkert ikke sidste) gårdfest:

Jeg havde købt ét ordentligt bundt blomster og spædet op med lavendler fra min families have. I baggrunden ses min søde veninde og jeg i et lille bitte forsøg på at skabe noget insta-worthy dokumentation 😉 Og det var altså HENDES forslag! Hun er altså min største cheerleader, og jeg bliver helt glad ved tanken om, hvor meget tankekraft hun giver mit lille Stay Strange-projekt. Hurra for trofaste venner <3

Den tidligere omtalte guirlande. Det ses ikke så godt her, men på den var der grønlige prikker i samme nuance som stakittet. Tal om heldige tilfældigheder!

Vand med frugt og isterninger. Det var min første gang med dette lille foretagende. Og det var et hit (hvis jeg selv skal sige det). Glasbeholderne havde jeg i øvrigt lånt mig til. Jeg forsøgte at holde det i skygge, men som timerne gik måtte, det flyttes med skyggen. Dertil var det smart, at jeg denne slidte trækvogn var dét der var ved hånden i baggården. (Okay, nu lyder det måske meget tilfældigt. Jeg havde gået og luret på den i nogle dage, sådan som den stod dér i min gård og kaldte på mig…) 

 

Isterninger i skåle, små skilte og friske krydderurter var en del af buffetten..

… Foruden pizza, altså. Masser af pizza. For overskuelighedens (og allergikeres) skyld, havde jeg sat skilte i. Disse lavede jeg blot ved at printe navn + ingredienser med min dymo, klistre disse på et stykke pap, og tape papstykket fast på et grillspyd.

Som sagt, satte jeg vandmeloner på ispinde. Med lidt hjælp, altså. Det var mere ligetil, end jeg havde frygtet. Først skar vi skiver af vandmelon, og delte disse skiver i kvarte. Dernæst snittede vi et lille snit midt i skallen, og førte en ispind ind i stykket. Det fungerede særligt godt til børnene, som spiste dem som slik. Eller ispinde, nærmere 🙂 

Som det nok kan høres, var jeg pænt tilfreds. Og glad helt op til begge ører!

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Landet. Lige her.

Jeg er landet. Lige her på vores ferie. Vi er fløjet til sydens sol. Lige nu er de andre på en rundtur i det lokale. Jeg selv sidder og nyder et glas danskvand, en lille skål chips, og har spidse ører mod døren. Kan det passe, at hun faldt i søvn så hurtigt?
Da jeg så mig selv i spejlet i den spanske lufthavn for en 5 timer siden, blev jeg forskrækket. Forskrækket over min trætte hud, mine rander under øjenene og mit filtrede hår. Jo, jeg havde da godt mærket trætheden, de ustyrlige lokker, som jeg havde ignoreret og den hovedpine, som har stukket sit hovede frem de sidste dage. Men at det ligefrem havde sat sig som et mærkat på mit ansigt, havde jeg ikke overvejet. Da jeg så mig selv i spejlet, så jeg de sidste ugers hændelser. En masse bekymringer, tårer, undersøgelser, koordinering af jobrunding og fest. Og ikke mindst den hektiske spidsen til, som så ofte præger en tid op til en rejse.. Men nu er vi landet. Jeg er landet. I mere end én forstand. Jeg tror, jeg bliver siddende lidt længere.
Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

‘Bestået’

I virkeligheden er det et lidt skørt label. ‘Bestået’ eller ‘ikke bestået’. Oven vande eller…? Sandheden er, at jeg indtil nu har været forskånet oplevelsen af ikke at bestå. Alligevel har jeg frygtet flere gange. Tvivlet på mine egne evner HELT ind til benet. Særligt, når det sådan “rigtig” gjalt.
I søndags holdt jeg jo en fest. En fest, hvor jeg fejrede en færdiggjort uddannelse. Skæbnen ville dog, at jeg ikke nåede at få et endeligt svar på min sidste eksamen – inden jeg hold festen. Jeg tjekkede svarsiden fredag aften. Intet nyt. Lørdag turde jeg ikke. For tænk, hvis der var negativt svar, og jeg få timer senere havde huset fuldt af gæster?
Et svar som altså kunne være ét af to: Bestået eller Ikke bestået.
I dag kom så svaret. B’et for ‘bestået’. Og det er helt skørt. For omend jeg jo har fejret det, så er det altså sådan, at jeg først NU er ægte fri. Fri af det danske skolesystem, som jeg (afbrudt få gange) har været indskrevet i siden jeg var 5 år gammel. Jep. Ingen efterskole til mig. Et par sabbat år dog, men ellers full on school.
TÆNK. Virkeligheden er her. Voksenlivet, hvor der ikke længere er nogen der lægger en plan for det næste halve år. Dét skal du lære eller det skal du nå.  Disse kompetencer vil du erhverve dig.. 
Livet er nu på en ny måde ét, hvor alt er op til mig. Også en indtægt, en dagsplan og en.. Karriere? Et liv på den anden side. Med hud og hår – mig midt i det.
Jeg tror liiige jeg trænger til en drink ferie til at sluge den ferie til at lade det bundfælde sig.
Og heldigt for mig, stikker vi af på fredag.
Måske jeg lander på dansk jord med en lidt bedre forståelse af min nye ‘virkelighed’.
Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.