Tirsdagens tip om en ‘lige-ved-hånden-iphone-holder’

Haha. Laang overskrift til noget meget simpelt, lige til og helt igennem smart.
Men altså ikke mere lige til, end at jeg blankt må indrømme, at det overhovedet ikke er noget, jeg selv har fundet på 😅
SÅ opfindsom og praktisk anlagt er jeg slet ikke. Neeej, i sidste uge læste jeg (vanen tro) Canas blog, og da jeg stødte på dette helt vildt smarte trick, begyndte jeg at smile op til begge øre. For hvor er det smart og sjovt tænkt! Og virkelig anvendeligt.

Derfor spurgte jeg Cana, om jeg mon måtte dele hendes tip.
Jeg mener bare, det er jo for GODT til ikke at blive delt ud over det hele 🙂 Og heldigvis gav hun mig sin velsignelse..

Så her har I det: Canas (tirsdags) tip – nu delt her også. Min korte gengivelse lyder således:

– Brug dine solbriller som iphone-holder (eller anden telefon-holder). Sådan her:

fullsizeoutput_928

fullsizeoutput_929

Et voila. Du har en mobilholder, så du kan læse opskrifter, se youtube eller andet godt, uden at kæmpe med, at telefonen står i den rigtige vinkel, eller glider ned. Nix. Dette tip holder! 💪🏻

Tirsdagens tip om bolig-TV

Det er lettere at holde sig i gang, end at komme i gang. Dén sætning røg det ud af mig i dag. Måske var det reaktionen på den søde søde jeg talte med, som gjorde det. Men jeg følte lidt, at det var et guldkorn. Dér hvor jeg er lige nu i al fald. (I morgen er det ikke sikkert det lyder helt lige så smart. Sådan har det det med at gå.)

Men lige nu har jeg det netop sådan i mange forhold – i venskaber, til læsning, i gode vaner derhjemme og i forhold til dette domæne, IG og alle mulige andre ting; Det er meget lettere at holde mig i gang med en god stime, end det er at skulle starte noget op (igen).

Har jeg først taget mig en pause væk fra ‘flowet’, er det faktisk svært at komme ind i det igen. Nogle gange uoverskueligt, endda. Men mest af alt svært at tro på, at jeg kan løfte opgaven. Sådan er det lige nu på mange områder. Meget har været sat på hold. Deriblandt også dette dejlige lille rum. Af årsager jeg nok snart har samlet mod til at dele (ja, jeg teaser).

Men det har været nødvendigt og rart også at mærke, at jeg ikke blot kører dette sted af pligt og fordi det ‘jo skal holdes igang, hvis det skal give mening’, men helt og aldeles fordi jeg mangler det og savner det, når det ikke er der. Altså. Det er da priviligeret, at have fundet et medie og en udtryksform der gør mig glad. Det synes jeg. Og det vil jeg holde fast i.

I lyst af dette, vil jeg holde gang i et godt ‘flow’ jeg (gen)startede sidste tirsdag: Tirsdags-TV i boliggenren.

Dagens tip er derfor helt lavpraktisk et tip om, at TV’et faktisk er virkelig godt tirsdag aften. Særligt, hvis du interesserer dig for bolig, som jeg. I dag er tippet således om, hvad jeg vil tune ind på i aften:

  • Kl. 20.00 tænder jeg for DR1 og ser “Fra boligdrømme til virkelighed” Første afsnit (af anden sæson!) ligger her og handlede om en færge der blev bygget om til en husbåd. (Jep, jeg begyndte dette indlæg tidligere i dag, men se nu – nu får jeg jo helt travlt!)
  • Bagefter skifter jeg til TV2…   Streg dét. Der er ikke det gode boligprogram fra sidste uge, som jeg har glemt hvad hed, men som handlede om, at man skulle gætte, hvem der boede hvor (af fem almindelige danskere). Til de interesserede er der ishockey på TV2 i aften. I stedet har jeg netop opdaget, at ovennævnte program faktisk har kørt en sæson uden at jeg var klar over det. Så bagefter tror jeg, at jeg tænder for DRTV og sluger lidt af første sæson af “Fra boligdrømme til virkelighed”. Sorry TV2.
  • … Eller se “Verdens vildeste huse” på TV2fri. Jeg har aldrig set det, tror jeg, men det lyder vildt og lige i boligtemaet 😉

Rigtig god tirsdag aften til jer.
Og tak for, at I trofast læser med. afterlight-55
Det gør mig glad.

Tirsdagens tip: Avokado-tippet over dem alle

Som I måske kunne tyde på min instagram i går, så er der altså (næsten) ikke noget som mad, der kan redde mit humør. Vende en lidt øv-præget-stemning til noget meget bedre. Derfor er dagens tip HELT på sin plads efter gårsdagens skriv (og dertilhørende sindsstemning). For det ligner mig ikke. Så jeg sætter alle sejl ind. I dag har jeg eksempelvis sat mig på café (igen). Med to gode ostemadder og en varm drik on the side. Jep. Jeg er all in på ‘because you’re worth it’ disse dage 🙂

Egentlig er dette tirsdagstip tyv-stjålet over frokostbordet på verdens bedste kontor. Mit kontor, nemlig 😉
Det er Cathrine, som kom med guldkornet, som vi sad dér og smurte vores mere eller mindre famøse rugbrødsmadder. Tippet er mest af alt praktisk, men jo egentlig også ret så flot. For hvad er egentlig meget flottere end en ægte moden avokado??

afterlight-50

Her er tippet (som jeg altså har fået tilladelse til at videregive 😉 ):

  • Kend en moden avokado ved at kigge bag ‘knoppen’.
    Er hullet bag lysegrønt (som en flot og moden avokado), er avokadokødet bag også modent og flot 🙂

img_5726

There you have it. Aldrig mere tvivl om avokadoens stand bag skallen. Jeg har selv i et par uger efterprøvet teorien. Den holder ski. Det må jeg sige.

Tippet fik Cathrine selv overleveret af en eftersigende både smuk og gammel tanzaniansk kvinde. Så jeg tænker, at det ikke kan være andet end ægte sandt og godt 🙂

Jeg håber at vejret og maden i møder er gode ved jer i dag!

Vidste du også, at du kan følge mig på bloglovin’ og på Instagram? Hvis du har lyst, altså 🙂 

 

Tirsdagens tip: Tudekiks virker(!)

Jeg vil ikke sige, at det er det bedste ved at have fået et barn. For barnet er jo ked og har måske endda ondt. Men det er altså en øjenåbner. En påmindelse. En rar reminder om, hvordan prioriteterne hænger sammen. Jeg taler naturligvis om, når ens barn er sygt…

… Når sygdommen rammer, så er det som om sløret for mine øjne løftes for, hvad der helt og aldeles har førstepladsen. Hvad det vigtigste er. Og hvad der er knapt så vigtigt. Som når man trykker udløserknappen halvt ned på et kamera, og fokus lige pludselig står skarpt. Igen. For jeg ved det jo godt. Men i alle de ting, der kalder på opmærksomhed i en lidt for travl hverdag, så kan det blive glemt. Men ikke, når sygdommen banker på. Så står det så lysende klart.

Og jo, jeg bliver træt. Jeg er træt. Så træt, at jeg lukkede øjnene og faldt ægte i søvn, siddende, da hun i halvandet minut stod på egne ben, og gik rundt. For første gang i dage. Så træt, at jeg blot manglede at finde ét billede frem for at kunne udgive mit planlagte tirsdagstip, men ikke orkede. Så træt, at jeg ikke helt kan mærke, om jeg er sulten eller mæt. Men også så træt, at jeg føler, at jeg ægte har brugt mig selv. At det er ’sådan det er at være mor’. På den helt ægte “jeg har været i krig”-måde. Haha. At jeg har én tjans nu, som slår alle andre i mit liv hjem. Og det er på en eller anden måde en befrielse. En lettelse. En følelse af mega stor mening. En følelse af, at have fået en titel, og nu være kaldt til tælling og stå ret. Og dét gør mig sådan helt skør stolt.

Men al den træthed. Den har altså overvældet mig i denne omgang. Måske fordi vi endelig havde fået vores nattesøvn igen, smagt søvnens søde smag. Og at søvnen med sygdommen (for en stund(!)) er taget fra os (igen)? Måske bare fordi jeg også er lidt ramt? Jamen, så tag dog en tudekiks, tænker du måske. Og det er sjovt, du siger det. For det er lige netop, hvad jeg har gjort. I alt dette, så er der særligt én ting, som jeg synes jeg er virkelige god til. Det at ‘belønne’ mig selv (når et øjeblik til den slags viser sig). Eksempelvis handlede jeg ekstra lækre snacks ind i går – snacks, som jeg i skjul eller helt åbentlyst (afhængig af humøret) går og kværner. Et MEGA stort rør chokoladekiks er eksempelvis forsvundet fra jordens overfalde. Tudekiks, ville nogen måske kalde det. Men jeg synes nærmere, at sådanne lækre sager holder tårerne fra døren. I hvertfald, hvis der tales om tårer, som ikke er glædestårer. For sygt barn såvel som ‘because you’re worth it’-kiks får mig til at sætte pris på store som små ting. I et nyt lys. Og dét kan jeg godt knibe en lille tårer over her lige før sengetid.

Nu sover hun. Hvis det går som de andre dage, er der ca. 20min. til hun vågner igen, og så kalder nattevagten. Så jeg vil skynde mig i bad. Et varmt og langt bad. Eller så langt som jeg tør.. Måske jeg tager en kiks med derud 🙂

afterlight-48

Tirsdagens hvedetip

Nogle gange kan jeg godt tænke, at det dér med et jinx’e er en reel ting.
Okay. Det tænker jeg faktisk ret tit. Men jeg tror ikke på det. Det gør jeg ikke. Men en dag som i dag, så bliver jeg altså i tvivl..

Her sad jeg i går og udbredte mig om, hvordan jeg havde styr på det hele. Hvordan jeg (helt af mig selv) havde formået at vende skuden fra én der næsten føltes synkende, til at svæve højt over vandet. Haha.. Åh, så kort det varede. Jeg nåede endda allerede at være liiidt forpustet, da jeg skrev det herinde i går eftermiddags. Så måske jeg skulle have anet uråd? Jeg havde ikke helt nået det, jeg havde troet. Tiden løb fra mig igen. Og sådan fortsatte det igen i dag. I ved sådan en dag, hvor det – uanset, hvor stærkt man løber – føles som om man står på et løbebånd, uden at komme nogen vegne. Fordi der samtidig med at vaskemaskinen kører opstår nyt vasketøj. Altid. Og det gælder ikke kun vasketøj, forstås. Det gælder i mange henseender. Nogle gange næsten alle. Jeg klager ikke. Jeg siger bare; Jeg skulle ikke have sagt noget højt i går 😅

Men sådan går det, at det det ene øjeblik kan føles som om, man er helt overdrevet ovenpå, og det næste kan være lidt svært at finde hen til dén følelse. Den jeg-er-komplet-med-følelse kan være forbundet med mange forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er dét at redde sengen og have mine lister i orden noget af dét der gør, at jeg føler mig i kontrol. Haha. Mens andre ting virkelig kan virke helt uopnåeligt overskudsagtige. Som at bage hveder.

Det er noget skørt noget. Jeg bager ikke så sjældent boller, hvis jeg selv skal sige det, men dét at bage hveder har for mig altid haft en status af ‘mega overskudsagtigt’. Sådan helt så det næsten tager pusten fra mig. Sidste år var både jeg og min søster på barsel (ja, vi var heldige med den timing – det ved vi godt), og da jeg så kiggede forbi dagen før Store Bededag, og stod hun dér; med en fire måneder gammel baby på armen og et helt fad nybagte hveder, som hun hev ud af ovnen i det sekund jeg trådte ind ad døren. Jeg tabte kæben og faldt ned af hesten på én og samme gang. Til sammenligning  kunne jeg ikke huske, hvornår jeg selv havde været i bad sidst.
I dét lys slog det mig i morges, at hvis jeg skulle vende skuden til at føle, at jeg virkelig er sådan én der har styr på the shit. Ja, så.. Så skulle jeg da bage mig selv nogle hveder. Det ville virkelig gøre mig en halv meter højere. Mindst. Fordi det er noget, jeg aldrig har set mig selv gøre. Så det går jeg her og overvejer. Og tager tilløb. Det er trods alt i over morgen, at de traditionen tro skal spises.

Jeg vil nødig kalde mig opskriftforfatter. Ikke endnu, i al fald. For you know; alt er muligt med tid og flid. Og lidt ekstra. Men her får I de hvedeopskrifter serveret, som jeg har kig på til torsdag (pun intended)..

  • Valdemarsro er altid et hit. Hun dukker altid først op på google, og så har jeg også fulgt hende i mange år på bloggen. Det føles derfor tit ‘meant to be’ at kast sig ud i hendes let forståelige opskrifter.
  • Meyers har en særlig plads hos mig. Det er næsten flovt, hvor mange af hans kogebøger jeg ejer. Ih, hvis jeg kunne leve af Meyers opskrifter (fordi jeg følte at jeg havde tid og remedier), så ville jeg gøre det.
  • Hvis du mere er til den lidt grovere udgave, så faldt jeg netop over denne opskrift på Bagvrk
  • Jeg har engang været så heldig at være prøvekanin på en testbagning efter Mette Blomsterbergs opskrift. Så jeg ved af erfaring, at denne opskrift er virkelig virkelig god.

Har I planer om at bage, købe eller spise hveder?
Og hvad mon giver jer en følelse af, at være totalt ovenpå og i kontrol?

Older posts