‘Poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier? (Og en lille DIY)

På min ferie – og mit fravær herinde – har jeg tænkt en del…
Okay, jeg bliver lige nødt til at afbryde mig selv dér, for HA hvor jeg altid føler mig så selvhøjtidelig, når jeg formulerer det sådan! Som om jeg tænker mere end andre?? Har en større kapacitet af tanker? Haha. Det er ikke sådan ment. Det har jeg lige brug for at indskyde. Men for mig kan mit hovede faktisk nogle gange føles som en bikube. Hvor tankerne er bier som summer, og flyver i alle retninger. Nogle gange stikker de endda af. Knap så smart eller klogt. Og endnu mindre nemt at finde hoved og hale i.. 
Nogle tanker hænger derfor ikke helt sammen. Fordi de flakker om i øst og vest. Fordi.. Bierne. Det har altid hjulpet mig at skrive tanker ned, og fordi bierne i løbet af sommeren har kredset meget om min færden her og på andre sociale medier, ja, så giver det altså alligevel mening at skrible dem ned. Udgive dem. Vise dét frem, som jeg har kunne fange på skrift, omend der er også er andet, jeg endnu ikke har fået greb om.

 

Men lad mig starte et andet sted. I et helt konkret, lavpraktisk eksempel:
Som så mange gange før, søgte jeg inspiration på Instagram i min ferie. Her faldt jeg blandt andet over fine Pernilla Jansons tip om at lave en blomstret flaskekøler – støbt direkte om en glasflaske. (Hun markerede i øvrigt tydelige, at hendes inspiration var fra Little Miss Fix it)  – og NEJ, hvor så de frosne flasker yndige ud begge steder. Jeg tænkte med det samme, at dén guide både ville kunne imponere på min svigerfamilie på aftensmadsbordet, og ikke mindst imponere jer herinde.

 

Dét var altså lige indtil udførelsen gik i gang….

Som det ses her, blev isklumpen altså helt skæv. Eller flasken gjorde? Og så er det store spørgsmål i redigeringsprocessen; skal flasken eller klodsen stå lige? Haha. Jeg bliver ærlig talt lidt søsyg af at kigge på dette billede. Lige som jeg gør af de tanker jeg forsøger at forklare i dette indlæg 🙂

Den korte guide lød således: 
  • Tag en glasflaske, placer den i en stor juicekarton. Kom vand i kartonen og pynt evt. markblomster eller frugt.
    (Som en indskydelse vil jeg sige, at jeg ikke tog mig tid til at klikke ind på de respektive blogs, men blot så hvad der lå på Instagram. Så dette er ingen kritik af de to seje damer nævnt ovenfor, men tværtimod mere en kritik af mig selv.)
Det jeg ikke vidste var: 
  • Hvor svært det er, at få en glasflaske til ikke at tippe til den ene eller anden side i en vandfyldt beholder. Det er meget svært, skulle jeg hilse at sige!
  • Den største beholder SKAL være af pap eller andet meget fleksibelt som kan rives af bagefter. Undertegnede tænkte, at hun var smart ved at bruge en plastikkande. Af hård plastik vel at mærke. Som altså revnede midt over under indfrysningen. (Og jeg ved godt, at det ikke var en del af de oprindelige direktiver, men jeg følte min inspireret til at improvisere.)
  • Den frosne flaske virker kun til servering med en underskål under. Vores bord flød over med vand i varmen, fordi isen jo smelter. Som is gør, når det ikke er på frost længere. Og hvis ikke indpakningen af isblokken kan rives af, er denne smelteproces allerede godt igang inden isklumpen og flasken kan løsnes ud af den yderste beholder.
  • Hvor meget dette trick fik mine DIYs til at ligne ren overflade og “se hvor fint det er… men i praksis holder det ikke.. og den lader vi ligge”.

… Men jeg fik da et par fine billeder af det 😅 Og overvejede et kort øjeblik at lægge DIY-guiden op, og lade som om at det var lykkedes for mig. Indtil jeg kom til at tænke på følgende:

Tanker om at være ‘poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier

For min egen del må jeg ærligt konstatere, at mit blik oftest fanges af “flotte” billeder. Billeder hvor farver, perspektiv og motiv på én eller anden måde spiller.. Her taler jeg naturligvis primært om instagram, men faktisk også når jeg kigger ned over de indlæg som foreslås for mig på Bloglovin’.
Samtidig er jeg godt klar over, at man med ét billede fravælger en masse andet. At det er et udsnit af virkeligheden. En virkelighed, som i én eller anden grad er manipuleret med. Ændret ved. En ‘poleret’ virkelighed?

Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt imod en alt for ‘poleret’ fremstillinger af livet. “Happy clappy” har jeg ærlig talt lidt svært ved at finde næring i. Det virker for mig ikke ligeså relaterbart. Fordi.. Fordi det menneskelige (og fejlbarlige) fascinerer mig. Ja, fordi livet jo (som jeg oplever det) både er skidt og kanel. Mens livet andre gange (ganske rigtigt) smager overvejende af candyfloss. Men hvis ikke den anden del – dén del der mere smager af løg – er inkluderet, ja, så føler jeg mig sat af. Distanceret. Det er derfor jeg elsker Petras programmer. Men hvor meget “hvidløgslugt” har jeg lyst til at vise frem selv?

Jeg ‘fremstiller’ mit liv herinde – og på instagram – i højere grad, end jeg nogensinde før har gjort.. Jeg vælger noget ud. Om det er et snit på et billede eller en hverdagsfortælling frem for en anden. Så er det udvalgt af mig, og fremstillet i det lys (i mere end én forstand), som jeg vælger. Og det er svært (!) hvor grænsen går. Svært også altid at være bevidst om, præcis hvilket lys man sætter sig selv og sin omverden i.. Hvor ‘fint’ skal det se ud, hvor ‘poleret’ skal det være? Og på den anden side, hvor råt – upoleret – har jeg lyst til at vise det?

De sociale medier er ofte udskældt for at fremhæve ‘virkeligheden’ som er poleret, som drømmescenarier og som waaaay out of (almindelige menneskers) league. Og med rette, synes jeg. Nogle gange. For kan det er også noget andet. Gør noget andet. Vi relaterer til hinanden på sociale medier. Og særligt gennem det ufine, det lidt sårbare eller dé sure sokker, som alle kender til. Jeg oplever en tendens til netop at råbe op om det beskidte vasketøj (også i overført betydning), og jeg er fan. Det ér jeg. Og det har fået mig til at tænke på. Er brugerne af de sociale medier på vej med en modreaktion på det så ‘polerede’ udtryk. Eller er vores livsfremstilling i højere grad et grundvilkår? Noget som altid sker, når vi mennesker sætter en finger på ‘virkeligheden’? Er det et grundvilkår, som blot forstørres op i meget større proportioner af de sociale medier?

Uanset hvordan jeg vender og drejer det, vælger jeg med et billede eller en tekst at rette fokus mod én ting frem for en anden. Da jeg i går lagde et billede op af, at jeg tabte et glas på gulvet, var fokus på, at jeg var klodset, og ikke at jeg havde syltet mine rødløg selv (som altså var i glasset). (Men nu fik jeg endelig lige pudset min glorie over det 😅 Sorry.) Dét er at filtrere virkeligheden på én måde. Lige som ‘virkeligheden’ er filtreret, når jeg fortæller den samme historie på én måde til min kæreste og på en anden måde til mine forældre. Alt er filtreret. Fordi det ses med forskellige øjne afhængig af om det er dig eller mig der fortæller. Og høres af forskellige ører afhængig af, hvem historien er rettet imod. Der er vel i de fleste udtryk (eller alle?) en personlig måde at vælge at fremstille sig selv, og sin “virkelighed” på. Om man er bevidst om det eller ej. Men det gør det ikke lettere at navigere i. Særligt ikke, når man vælger at udgive ting offentligt på sociale medier. Nej, det gør det nærmere forvirrende og skræmmende. Som en bikube af muligheder og retninger at gå i.

DIY guirlande

Som tidligere nævnt, lavede jeg til min sommerfest en guirlande. Jeg lavede den i stof – både fordi jeg syntes om materialet, men også fordi jeg tænkte, at den hermed lettere ville kunne genbruges til andre festligheder eller endda til oppyntning derhjemme. Jeg endte med at blive så glad for resultatet, at jeg faktisk forestiller mig, at den nok ender med sidstnævnte. I hverfald for en stund. Derfor tænker jeg, at jeg vil dele en lille introduktion til min hjemmelavede guirlande, som i alt endte med at koste mig 40kr. Og den var ca. 15m lang. Her er altså min DIY-guide til min (fest)guirlande.

Det brugte jeg:

  • 0,5m stof (jeg købte noget groft møbelstof, fordi jeg syntes om strukturen og farven)
  • Dekoration efter eget ønske. En hurtig løsning er klistermærker (jeg havde nogle rund, støvede grønne liggende i forskellige farver)
  • Snor/garn (jeg brugte bomuldsgarn – købt i supermarkedet)

Materialer jeg havde:

  • Sytråd + symaskine
  • Blyant/kuglepen
  • Lineal/noget andet lige til at tegne efter
  • Bagepapir til skabelon

Sådan gjorde jeg:

  • Tegn en trekant i den ønskede størrelse. Den spidse vinkel skal være ca. 45grader, og på fladen overfor denne vinkel (den korte side af trekanten), tegner du et ekstra lille tillægsstykke. Se billedet nedenfor. Dette stykke skal bruges til at bukke om snoren, og det er derfor smart, at det skrår ind som vist, sådan at du slipper for at skulle klippe efter, når stof stikker udenfor, når først stoffet er bukket om snoren.
  • Spred stoffet ud, og tegn efter skabelonen. Du får mest ud af stoffet, hvis du tegner vimplerne zig-zag. På den måde spares der også tegne-tid og klippetid. Win! (Ja, jeg lavede min på gefühle, så til en start passede det ikke HELT sammen. Ønsker du at være sikker på, at de passer præcis sammen, så brug en vinkelmåler til at udmåle de 45grader.)
  • Klip alle trekanterne ud.
  • Nu syr du trekanterne på snoren vha. store zig-zag-sting. Sørg for at snoren passer til stoffets farve, hvis altså du vil have ‘usynlige’ sting. Du syr i det ombukkede ekstra stykke, og vær opmærksom på, at du i løbet af hver vimpel får ramt guirlandesnoren. På den måde sikrer du, at vimpel-trekanterne ikke glider rundt på snoren, når den skal hænges op. Sørg derudover for, at der er samme afstand mellem hver vimpel (jeg synes 40cm. passede til min størrelse vimpler), og også at folden bliver bukket om samme vej, så der er én forside og én bagside af guirlanden.
  • Dekorer nu guirlanden, som du ønsker det. Jeg klistrede blot mine runde klistermærker på i random mønster.
    Et andet win ved at bruge klistermærker er, at guirlandens udseende let kan skiftes, hvis den skal bruges i andre sammenhænge en anden gang.

Editors note: 

Når man køber en halv meter stof, så er der altid en varierende bredde på stoffet. Ønsker du at udnytte stoffet mest muligt (og dermed få flest vimpler ud af stoffet), kan du med fordel planlægge størrelsen af trekanterne sådan, at højde af dem går op med bredden af stoffet. Jeg ville gerne have mine relativt lange, så jeg gjorde det sådan, at bredden af stoffet passede med 2 x længder (plus lidt margen). Jeg håber, at det giver mening. Ellers se indlæggets tredje billede for illustration.

Ønsker du ét bestemt udtryk – og dekorerer med klistermærker – kan det være en fordel at vælge noget mindre groft stof. Og nogle ‘stærke’ klistermærker. Mine største fløj af, men det blev en del af charmen. Som en slags utilsigtet konfetti 🙂 Mærkeligt nok blev de små af klistermærkerne siddende på. I vind og vejr. Dette kan måske være værd at teste inden en fest, hvis man vil undgå for meget oprydning (af klistermærker over det hele) – og et visuelt udtryk, der er til at stole på. Haha.

Her ses guirlanden efter den relativt blæsende fest. Som det ses, faldt en del af i kampens hede, men jeg synes nu også de er fine sådan.

Har du spørgsmål eller undren, er du altid velkommen til at kommentere nedenfor i kommentarfeltet!

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

DIY: Hårspænde med sløjfe

Jeg har gjort noget, jeg for bare et år siden havde sværget jeg ikke ville; jeg har lavet et hårspænde. Til min datter.

Jeg har haft lidt svært ved alt for meget pynte-pynt på små piger. Det har ofte fået mig til at tænke, hvor meget det er barnet svalg frem for morens. Men de spirende lyse lokker gør noget ved mig. Det er faktisk liiidt skræmmende. Det kribler i mine fingre. Jeg synes, at det er så hyggeligt, at vi har en manke tilfælles (ubetinget af, at længden og farven er så forskellig som muligt)! Men at vi begge har hår! Dét skal fejres 🙂 Og fejret bliver det! Blandt andet med et DIY-hårspænde!

Det er sjovt som en idé ofte kan virke helt uoverskuelig før den påbegyndes. Nogle gange viser det sig (heldigvis) at helt ubegrundet, at bruge så meget tankekræft på en “bekymring” om, hvordan idéen omsættes til virkelighed. Sådan var det med dette spænde. Egentlig lavede jeg blot ét forsøg (som en overspringshandling fra et andet DIY-projekt) og wupti, så var den simpelthen lavet. Her er, hvad jeg gjorde:

Materialer

  • Et lille stykke stof
  • Et lille hårspænde

Redskaber:

  • En saks
  • Et stykke bagepapir
  • En (stærk!) flydende lim
  • En blyant
  • Et par knappenåle eller fire

 

Her er hvad jeg gjorde

  1. Klip et stykke bagepapir fra rullen
  2. Fold stykket to gange
  3. Tegn en bue – sådan at buen primært følger den side med én fold
  4. Klip langs stregen – mens papiret stadig er foldet
  5. Fold papiret ud, og montér det med nåle på et stykke stof
  6. Klip langs din skabelon
  7. Tag det klippede stykke stof (nu uden papir eller nåle) og bind en knude på midten
  8. Lim ‘sløjfen’ på et hårspænde
  9. Lad det tørre før brug (obviously 😉 )

Editors note:

Lav eventuelt to stykker stof, og sy dem sammen lige som jeg gjorde til dette hårbånd. Hvis du lægger stoffet dobbelt og syr det samme på den måde, får du en mere “fin” kant og en mere “stivet” sløjfe.(Jeg har desuden også lavet en guide til dette hårbånd.)

Personligt synes jeg ret godt om det lidt flossede og casual look. Måske lidt fordi det således føles det lidt mere “okay” at pynte min datter 😉

 

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Mandagens “bedrift”: Urtepotteskjuler som køkkenopbevaring

Glædelig mandag!

Sikke en uge jeg går i møde – og oven på hvilken weekend?

Jeg talte i telefon med noget familie i dag, og pludselig gik det op for mig, at det er denne uge jeg har inviteret huset fuld af gæster til min “hurra-jeg-er-færdig-fest“. Ha, jeg fik et lille øjeblik sved på panden. Mest fordi jeg endnu ikke aner, hvad vi skal spise..
Nåh, men tilbage til at svælge lidt ved weekenden: Jeg har været produktiv og afslappet på én gang. En svær balance, som jeg faktisk vågnede, og var helt høj på i morges 🙂
I dag er produktiviteten fortsat.. nogenlunde i hvertfald… og for ligesom at forsøge at bevare den gode stime, vil jeg da dokumentere det her. Hvis du ikke har taget et billede af det, er det ikke sket, der det ikke sådan man siger? Min bedrift i dag er, at jeg langt om længe har fået flyttet en skrue i væggen fra ét hul til et andet, så jeg kan få hængt min urtepotte-grydeskesholder op. Ja, det lyder måske ikke af så meget, men små ting er nogle gange dét der bliver forsømt længst. Sådan har jeg det i al fald. Og dette var sådan en ting, som har stået på min to-do i måneder. Og nu skete det. YAY. Man må tage de sejre, man kan få 🙂

Egentlig havde jeg tænkt dette som et tirsdagens tip, eller et DIY, men jeg synes faktisk ikke rigtig at det kan kvalificere sig selv som DIY. Jeg mener; jeg har jo bare hængt en urtepotteskjuler op – og brugt den til grydeskeer?
Og et tip ved jeg heller ikke om det er.. Men måske alligevel lidt: Måske et lidt generelt tip om, at urtepotteskjulere (den slags der kan hænges på væggen i særdeleshed) kan bruges til alt muligt andet end netop urter 🙂

Her er et par billeder af dagens “bedrift”:

Ja, og man kan se mig i den store grydeske, og et da også et par pletter på væggen, hvis man kigger godt efter. På det første billede har jeg endda lige så smooth pillet den orange saks og røde dejskraber ud af krukken. Det er jo ikke så “gram”. Hvor er det dog svært: balancegangen mellem gerne at ville vise noget flot (fordi, hvem synes ikke flot er rart at kigge på) og noget “ægte” og “ærligt” som ikke er for poleret. Men det er nok noget jeg skal skrive om i et helt indlæg for sig..

Urtepotteskjuleren er i øvrigt købt i Føtex for et års tid siden..

Rigtig god mandag til jer!

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

DIY: enkel opslagstavle

Jeg har længe ønsket mig en opslagstavle herhjemme. Faktisk skrev jeg allerede i oktober et indlæg om inspiration til netop en opslagstavle. Men siden da, har jeg ikke fået gjort noget ved det …Eller jeg har ikke fået fundet præcis dét, jeg manglede. Mit DIY-ur inspirerede mig nemlig i materialet, og jeg har siden Mallorca ærgret mig gul og grøn over, at jeg ikke købte mig nogle større bordskånere/dækservietter i det fine søgræs.

fullsizeoutput_92b

Men i sidste weekend fandt jeg dem! Større søgræsmåtter (hov, det lød forkert) bordskånere/dækservietter i samme tykkelse som mit flettede søgræsur. Og da jeg kom hjem med dem, tog det ikke mange minutter, før min længe ønskede opslagstavle var hængt op.

Dette er, hvad jeg brugte:

  • En bordskåner af søgræs
  • Ophængningstape, som jeg også brugte her
  • Korte knappenåle
  • Pynt – billeder postkort, billeder og andet, som jeg ønsker det

fullsizeoutput_932

 

Sådan gjorde jeg: 

  • Jeg fastgjorde to stykker af tapen i toppen af bordskåneren – pres godt og længe.
  • Derefter placerede jeg bordskåneren dér, hvor jeg ønskede den hængt op. Pres også hårdt og længe (og nej, det er ikke en fødsel, selvom mit ordvalg lyder sådan).
  • Og 1, 2, 3, bordskåneren er klar til at blive anvendt som en vaske ægte opslagstavle –  prydet med billeder/kort eller alverdens fine ting, du ønsker.

fullsizeoutput_931

Editors note:

Jeg har købt lidt for lange knappenåle til, at billederne alle sammen føles som om de sidder vildt godt fast. Af denne grund (= dovenskab) overvejer jeg at lime to bordskånere sammen, så de bliver dobbelt tykkelse.

Derudover overvejer jeg at sætte flere bordskånere op på samme måde – under denne. Simpelthen fordi min datter er MEGA fan af, at stå og kigge på billeder af familie og venner. Lige som jeg håbede det 🙂
Så: måske vi skal have én op til hvert familiemedlem?

Rigtig god onsdag til jer!

fullsizeoutput_933

fullsizeoutput_92e

 

 

Husk: I er altid velkommen til at skrive spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor, eller at følge mig på Instagram eller Bloglovin’.

Older posts