DIY: Køkkenrulleholder

Nogle gange skal der ikke så meget til. Og lige nu gør det mig virkelig glad, at jeg tog mig 20min. i starten af ugen til at få lavet denne DIY. Det betyder nemlig, at jeg trods (vedholdende) sygdom har fået noget fra hånden i denne uge, som gør mig glad og tilmed er ret så anvendelsesnyttigt.. Hjemme hos os i hvertfald. (Var der nogen, der sagde klodset?) En lille DIY, hvis funktion jeg har manglet, og hvis omkostninger faktisk var lig 0 kr., da alle dele var noget jeg i forvejen ejede.

Nu skal I høre:

Jeg brugte:

  • En bidetang (og eventuelt en fladtang. Jeg selv lavede det dog uden sidstnævnte)
  • En metalbøjle
  • En køkkenrulle

Jeg gjorde følgende:

  1. I første omgang bides bøjlen over midt på det nederste lige stykke. Således er bøjlen lettere at forme.
  2. Hernæst rettes bøjlen ud fra bøjlekrogen, sådan at stykket fra ‘krogen’ og ud til hver side bliver helt lige. Og altså vinkelret på bøjlekrogen.
    Jeg fandt ud af, at det var lettest at forme metallet, hvis jeg holdt tangen dér hvor jeg ønskede at rette metallet ud, og derefter bøjede metallet den vej, jeg ønskede det med hænderne. En fladtank havde måske kunne give et mere lige resultat, men jeg kan også godt lide charmen ved, at man kan se, at det faktisk er hjemmelavet. 
  3. Hernæst lægges køkkenrullen midt på bøjlen. Bøjlekrogen skal altså være midt på køkkenrullen, og hver af de to metalender skal nu have et buk nedad, så det ‘vandrette’ stykke metal er lige netop er liiidt længere end køkkenrullen.
  4. Hernæst måles højden af køkkenrullen. Eller dvs. halvdelen af højden, for det er denne pind, som køkkenrullen skal hænge på. Og det er derfor vigtigt, at den lodrette del af den bukkede bøjle svarer til afstanden mellem køkkenrullens hul og øvre kant. Dog hellere lidt for højt end lidt for lavt. Metallet bukkes kort sagt indad mod midten igen. (Jeg håber ikke, at man kan fornemme alt for meget, at min feberhjerne har lidt svært ved at formulere sig. Haha.)
  5. Nu er bøjlen formet som den skal, og de to ender skal klippes til med bidetangen. Det fungerede bedst for mig at nive en lille smule af den ene ende, og en stor del af den anden af de løse ender på bøjlen. På den måde kan køkkenrullen sættes ned over den lange af enderne, og den korte ende kan bukkes ind i køkkenrullens paprør fra den anden side.
  6. SÅ er køkkenrulleholderen klar, og kan hænges hvorhen det skulle være 🙂

Metoden kan (naturligvis) også bruges til toiletpapir!

I må endelig sige til, hvis der er noget I drømmer om en DIY til, eller noget I gerne vil kommentere på eller spørge til. Jeg elsker at høre pip fra jer.

Rigtig god septembersøndag til jer.

 

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

DIY bænk med opbevaring

TÆNK, der kommer hermed en lille DIY-guide til en BÆNK.
(Til jer af jer, der også kigger med på Instagram, vil I måske fornemme, at jeg tilsyneladende gør mig i rim i dag. Jeg forsøger at stoppe mig selv nu.)
Jeg har gået og sukket for mig selv over, at jeg har for mange store beslutninger og bekymringer hængende over hovedet til, at små DIY’s kan nås eller virker overkommelige. Altså, hvor jeg elsker at lave ting til mit hjem selv! Og det fornemmer jeg også, at mange af jer gør? Derfor har jeg tryllet et ‘gammelt’ projekt frem i dagens anledning. Jeg har nemlig en bænk i ærmet, som allerede er lavet, men som jeg bare aldrig har fået dokumenteret herinde. Og dét er jo en fejl, der kan gøres noget ved.
Da vi flyttede ind i vores nuværende hjem, var jeg sikker på, at jeg gerne ville have en bænk som en del af vores spiseafdeling. Dels fordi jeg synes, det gav en hyggelig landkøkken-stemning, men også fordi det optimerer pladsen, da et spisebord dermed kan stå tættere på væggen end hvis der er stole hele vejen rundt. (Stole skal jo kunne flyttes ind og ud, som man sætter sig.) Dels fordi jeg tænkte, at der i en bænk kunne implementeres noget opbevaring, hvilket igen ville spare plads andre steder.
Efter at have ledt efter ‘færdige’ løsninger, kom jeg frem til, at jeg nok bedst kunne få det, jeg ønskede mig, hvis jeg selv lavede bænken. Så det var, hvad jeg gjorde. Godt hjulpet på vej af IKEA.
Her er, hvad jeg brugte: 
  • Moduler af BESTÅ – antallet afhænger af, hvilken længde du ønsker bænken i. Jeg har her bygget vores op af dette modul og  dette modul – med skuffer i, vel at mærke.
    (Til en start havde vi dem blot med låger, men man skal helt ned på gulvet og krybe for at kunne danne sig et overblik over rummenes indhold. Med skuffer kan man sidde på bænken og hive frem af gemmerne. Dét er lidt mere praktisk, skulle jeg hilse at sige.
  • Skruer (eller bolte, hvis du virkelig vil mejsle dem godt og grundigt sammen).
  • Eventuelt ben.
    Denne del kommer helt an på præferencer i forhold til siddehøjde og udseende. Jeg startede ud med ben, men fortrød da bordhøjden ikke passede til.. Jeg skiftede derefter blot tilbage til de medfølgende “fødder” til modulerne. 
  • En skummadras.
    Jeg købte min lokale stof-butik, og valgte en relativt tyk én. Ene og alene på grund af siddecomfort. 
  • Stof til madrassen.
Redskaber, som jeg havde og brugte til bænken:
  • En boremaskine
  • En symaskine
  • En saks
 
Således gjorde jeg: 
  • Jeg samlede BESTÅ-modulerne og skufferne.
  • Før skufferne blev sat i, borede jeg et par huller i siden af den mindste kasse, satte en skrue igennem, og satte den store kasse op mod den lille. Ved hjælp af én (mur eller person) til at holde kontra, kunne jeg bore skruen fast i den store kasse. Således blev de to kasser nu sat sammen til én lang bænk. Det er dog vigtigt at skruerne ikke når ud på den anden side af kasse nr. 2’s ‘væg’. Hvis den gør dét, kan skuffen ikke blive sat i. Mål derfor efter, inden du borer den igennem.
  • Placér herefter skufferne/lågerne i bænken.
  • Klip skummadras til, så den passer med bænkens øverste siddeplade.
  • Tag stoffet, mål efter madrassen, og sy nu et betræk.
    Jeg syede betrækket med velcro-luk på bagsiden, sådan at det kan tages af og vaskes. Meen det blev ikke just kønt eller detaljefint. Derfor altså ingen udførlig guide hertil. Jeg er sikker på, at andre ville kunne sy et meget bedre betræk end jeg gjorde. Men det gode ved dette betræk er, at man kan gemme meget på bagsiden 😉
Oprindeligt overevejede jeg at lave bænken med en simpel lys træplade som siddeplads. Dette er altså også en mulighed. Comforten i den bløde hynde blev dog det vindende argument i dén sag.
Husk, at du altid er mere end velkommen til at stille spørgsmål eller skrive kommentarer nedenfor.
Rigtig god torsdag og eventuelt god fornøjelse 🙂
Kærligst S

Den dér BUJO

Vi står overfor et nyt skoleår. Et nyt arbejdsår. Og måske nogle skifter kalender netop nu? Jeg tænker i hvert fald, at timingen er god til at dele, at jeg er begyndt på noget nyt. Eller faktisk har jeg været igang siden nytår, men det er ærlig talt nu, jeg føler mig klar til at vise lidt frem. Først nu, jeg rigtig føler, at jeg det fungerer på langt de fleste planer for mig.. Jeg er begyndt at BUJO’e. (Okay, jeg prøvede lige at være lidt slang-agtig dér.) Jeg er med andre ord begyndt at bullet journal’e. Sagt på en helt tredje måned; jeg bruger en notesbog som min kalender. Læs eventuelt en hurtig introduktion til ‘trenden’ her. Det var faktisk dén der fik mig til at overveje at gøre forsøget selv.

Jeg har aldrig kunne forlige mig med elektroniske kalendre. Jo, i arbejds- og studieøjemed, men til privat kalenderføring? Nej. Jeg har simpelthen elsket det fysiske flueben og notessiderne for meget. Særligt notessiderne har de seneste år fyldt meget i min kalender. Så meget, at jeg har måtte have to bøger med mig rundt; én til aftaler og én til alt andet, som jeg følte for at skrible ned. Og det blev ærlig talt lidt omstændigt. Fyldte ikke mindst meget.. Og så følte jeg derudover heller ikke, at nogen kalender (endnu) kunne tilbyde mig den optimale opsætning. De helt rigtige redskaber. Alt sammen årsager til, at jeg tænkte, at BUJO var noget jeg kunne få glæde af. At jeg altid har givet mig selv nedladende kommentarer om min håndskrift og visuelle struktur på papir, valgte jeg at blæse på. Det kan vel læres, tænkte jeg? Den del øver jeg mig stadig på – både at lære det, og acceptere  min egen skrift og (mangel på) visuel orden. Jeg holder mig selv i ret kort snor, fordi jeg faktisk får et bedre overblik, når jeg lige tager mig de ekstra sekunder til at sætte aftalerne op på en lige linje. Derfor er jeg også helt stolt af, at jeg tør give jer et indblik i min håndskrift her. Som for at sende de dér små stemmer fra teenage-værelset hjem i et hjørne, hvor de kan skamme sig.

Jeg vil her fortælle, hvordan min Bullet Journal fungerer for mig for tiden. Måske nogle af jer også er med på bølgen? Eller overvejer?

Aller først er det vigtigt at sige, at jeg er fan af prikkede sider. Dette gør det nemmere at inddele siderne lige, og også at tegne/skrive lige på lige linjer. Min notesbog er leuchtturm1917 i grå, og kan købes i de fleste boghandlere.

  • Aller forrest i bogen har jeg en årsoversigt, hvor jeg også kan indskrive aftaler længere frem i tiden, men den vil jeg lige nu skåne jer for🙈
  • Når jeg nærmer mig en måned, laver jeg en månedsoversigt. Den ser sådan ud:

Her indsætter jeg alle aftaler fra årsoversigten, og andre løbende aftaler, som jeg skal huske. Jeg bruger primært denne side til at danne mig et overblik, når jeg skal booke nye aftaler/deadlines. 

  • Hernæst har jeg en inspirations-side. Dén bruger jeg ekstremt meget. Da først jeg fandt ud af, at jeg da bare kunne gøre sådan, ja, så gav det virkelig en større struktur på mine tanker og planlægning. Særligt i forhold til bloggen her.

  • Til alt det øvrige har jeg en anden liste, som pt. er præget ret meget af lejlighed og babys snarlige ankomst. Surprise! Men hvis der lige er andet (løst som fast), som fylder mit hovede, kan jeg skrible det ned her – uden at det behøver en kategori.

  • Når disse sider er ‘klaret’ bevæger jeg mig videre til ugeoversigten. Her overfører jeg alt fra månedsoversigten, og plotter også løbende ting ind fra min inspirationsside, hvis jeg føler, at der skal dato på. Jeg har de seneste mange år været fan af ugekalendre, så det var helt naturligt for mig, at dette skulle præge min bullet journal; Én uge pr. opslag. Jeg har siden januar prøvet mange forskellige formater af – lodret, vandret, kasser osv. Lige nu fungere en variation over dette layout ret godt for mig:

Men det er altså virkelig stadig i proces. Og det justeres månedligt. Men jeg giver gerne hver slags en månedstid, så jeg lige kan teste, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Jeg er ærlig talt ikke helt tilfreds endnu. Faktisk primært med overskriftdelen.. Men dét der fungerer for mig er, at ugerne er listet lodret spredt ud over to sider, og at hver dag på én eller anden måde er inddelt. Lige for tiden bruger jeg den yderste kolonne til at liste vigtige aftaler samt blog/IG-planlægning. Den inderste bruger jeg så til lidt løsere aftaler og ønsker for dagen. (Som at vaske tøj. Haha.) Nederst på sidste side skriver jeg så ting, som ikke nødvendigvis kan sættes på én dag, men som jeg håber at nå i løbet af ugen. Jeg synes desuden at det giver et lidt sjovt look, at datoerne er skrevet lodret og ikke vandret.

De prof bullet-journal’ere siger, at det første år skal bruges til at lege rundt, være tålmodig og ikke mindst at lære at se sine egne behov. Ret gode ting at lære, ikke? Det siger jeg mig selv, når det driller helt vildt; “i det mindste lærer jeg noget undervejs”… Jeg prøver stadig, men jeg begynder faktisk at nærme mig noget jeg synes giver mening. Omend det rigtig nok har krævet tålmodighed – og mod til at lege lidt rundt.

Jeg selv finder inspiration på Pinterest, Instagram og ikke mindst Youtube, hvor mange er ret gode til at vise og forklare forskellige layouts. Jeg kombinerer dog altid min søgning med “minimal” eller “simple”, da jeg ikke er til det helt store farverige, men derimod prøver at gøre det overskueligt og enkelt i første omgang.

Jeg bruger desuden følgende enkle redskaber:

En calligrafpen (2.0), en lysegrå overstreger, en blyant (og viskelæder) samt en tynd, sort kuglepen.Jeg var sikker på, at jeg hurtigt ville føle behov for at købe mere, da jeg startede i januar, men det passer mig meget meget fint at have begrænset mit udvalg farvemæssigt og også skrivestilsmæssigt. 

Hvad fungerer for jer i en kalender?

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

 

‘Poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier? (Og en lille DIY)

På min ferie – og mit fravær herinde – har jeg tænkt en del…
Okay, jeg bliver lige nødt til at afbryde mig selv dér, for HA hvor jeg altid føler mig så selvhøjtidelig, når jeg formulerer det sådan! Som om jeg tænker mere end andre?? Har en større kapacitet af tanker? Haha. Det er ikke sådan ment. Det har jeg lige brug for at indskyde. Men for mig kan mit hovede faktisk nogle gange føles som en bikube. Hvor tankerne er bier som summer, og flyver i alle retninger. Nogle gange stikker de endda af. Knap så smart eller klogt. Og endnu mindre nemt at finde hoved og hale i.. 
Nogle tanker hænger derfor ikke helt sammen. Fordi de flakker om i øst og vest. Fordi.. Bierne. Det har altid hjulpet mig at skrive tanker ned, og fordi bierne i løbet af sommeren har kredset meget om min færden her og på andre sociale medier, ja, så giver det altså alligevel mening at skrible dem ned. Udgive dem. Vise dét frem, som jeg har kunne fange på skrift, omend der er også er andet, jeg endnu ikke har fået greb om.

 

Men lad mig starte et andet sted. I et helt konkret, lavpraktisk eksempel:
Som så mange gange før, søgte jeg inspiration på Instagram i min ferie. Her faldt jeg blandt andet over fine Pernilla Jansons tip om at lave en blomstret flaskekøler – støbt direkte om en glasflaske. (Hun markerede i øvrigt tydelige, at hendes inspiration var fra Little Miss Fix it)  – og NEJ, hvor så de frosne flasker yndige ud begge steder. Jeg tænkte med det samme, at dén guide både ville kunne imponere på min svigerfamilie på aftensmadsbordet, og ikke mindst imponere jer herinde.

 

Dét var altså lige indtil udførelsen gik i gang….

Som det ses her, blev isklumpen altså helt skæv. Eller flasken gjorde? Og så er det store spørgsmål i redigeringsprocessen; skal flasken eller klodsen stå lige? Haha. Jeg bliver ærlig talt lidt søsyg af at kigge på dette billede. Lige som jeg gør af de tanker jeg forsøger at forklare i dette indlæg 🙂

Den korte guide lød således: 
  • Tag en glasflaske, placer den i en stor juicekarton. Kom vand i kartonen og pynt evt. markblomster eller frugt.
    (Som en indskydelse vil jeg sige, at jeg ikke tog mig tid til at klikke ind på de respektive blogs, men blot så hvad der lå på Instagram. Så dette er ingen kritik af de to seje damer nævnt ovenfor, men tværtimod mere en kritik af mig selv.)
Det jeg ikke vidste var: 
  • Hvor svært det er, at få en glasflaske til ikke at tippe til den ene eller anden side i en vandfyldt beholder. Det er meget svært, skulle jeg hilse at sige!
  • Den største beholder SKAL være af pap eller andet meget fleksibelt som kan rives af bagefter. Undertegnede tænkte, at hun var smart ved at bruge en plastikkande. Af hård plastik vel at mærke. Som altså revnede midt over under indfrysningen. (Og jeg ved godt, at det ikke var en del af de oprindelige direktiver, men jeg følte min inspireret til at improvisere.)
  • Den frosne flaske virker kun til servering med en underskål under. Vores bord flød over med vand i varmen, fordi isen jo smelter. Som is gør, når det ikke er på frost længere. Og hvis ikke indpakningen af isblokken kan rives af, er denne smelteproces allerede godt igang inden isklumpen og flasken kan løsnes ud af den yderste beholder.
  • Hvor meget dette trick fik mine DIYs til at ligne ren overflade og “se hvor fint det er… men i praksis holder det ikke.. og den lader vi ligge”.

… Men jeg fik da et par fine billeder af det 😅 Og overvejede et kort øjeblik at lægge DIY-guiden op, og lade som om at det var lykkedes for mig. Indtil jeg kom til at tænke på følgende:

Tanker om at være ‘poleret’ eller ‘upoleret’ på de sociale medier

For min egen del må jeg ærligt konstatere, at mit blik oftest fanges af “flotte” billeder. Billeder hvor farver, perspektiv og motiv på én eller anden måde spiller.. Her taler jeg naturligvis primært om instagram, men faktisk også når jeg kigger ned over de indlæg som foreslås for mig på Bloglovin’.
Samtidig er jeg godt klar over, at man med ét billede fravælger en masse andet. At det er et udsnit af virkeligheden. En virkelighed, som i én eller anden grad er manipuleret med. Ændret ved. En ‘poleret’ virkelighed?

Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt imod en alt for ‘poleret’ fremstillinger af livet. “Happy clappy” har jeg ærlig talt lidt svært ved at finde næring i. Det virker for mig ikke ligeså relaterbart. Fordi.. Fordi det menneskelige (og fejlbarlige) fascinerer mig. Ja, fordi livet jo (som jeg oplever det) både er skidt og kanel. Mens livet andre gange (ganske rigtigt) smager overvejende af candyfloss. Men hvis ikke den anden del – dén del der mere smager af løg – er inkluderet, ja, så føler jeg mig sat af. Distanceret. Det er derfor jeg elsker Petras programmer. Men hvor meget “hvidløgslugt” har jeg lyst til at vise frem selv?

Jeg ‘fremstiller’ mit liv herinde – og på instagram – i højere grad, end jeg nogensinde før har gjort.. Jeg vælger noget ud. Om det er et snit på et billede eller en hverdagsfortælling frem for en anden. Så er det udvalgt af mig, og fremstillet i det lys (i mere end én forstand), som jeg vælger. Og det er svært (!) hvor grænsen går. Svært også altid at være bevidst om, præcis hvilket lys man sætter sig selv og sin omverden i.. Hvor ‘fint’ skal det se ud, hvor ‘poleret’ skal det være? Og på den anden side, hvor råt – upoleret – har jeg lyst til at vise det?

De sociale medier er ofte udskældt for at fremhæve ‘virkeligheden’ som er poleret, som drømmescenarier og som waaaay out of (almindelige menneskers) league. Og med rette, synes jeg. Nogle gange. For kan det er også noget andet. Gør noget andet. Vi relaterer til hinanden på sociale medier. Og særligt gennem det ufine, det lidt sårbare eller dé sure sokker, som alle kender til. Jeg oplever en tendens til netop at råbe op om det beskidte vasketøj (også i overført betydning), og jeg er fan. Det ér jeg. Og det har fået mig til at tænke på. Er brugerne af de sociale medier på vej med en modreaktion på det så ‘polerede’ udtryk. Eller er vores livsfremstilling i højere grad et grundvilkår? Noget som altid sker, når vi mennesker sætter en finger på ‘virkeligheden’? Er det et grundvilkår, som blot forstørres op i meget større proportioner af de sociale medier?

Uanset hvordan jeg vender og drejer det, vælger jeg med et billede eller en tekst at rette fokus mod én ting frem for en anden. Da jeg i går lagde et billede op af, at jeg tabte et glas på gulvet, var fokus på, at jeg var klodset, og ikke at jeg havde syltet mine rødløg selv (som altså var i glasset). (Men nu fik jeg endelig lige pudset min glorie over det 😅 Sorry.) Dét er at filtrere virkeligheden på én måde. Lige som ‘virkeligheden’ er filtreret, når jeg fortæller den samme historie på én måde til min kæreste og på en anden måde til mine forældre. Alt er filtreret. Fordi det ses med forskellige øjne afhængig af om det er dig eller mig der fortæller. Og høres af forskellige ører afhængig af, hvem historien er rettet imod. Der er vel i de fleste udtryk (eller alle?) en personlig måde at vælge at fremstille sig selv, og sin “virkelighed” på. Om man er bevidst om det eller ej. Men det gør det ikke lettere at navigere i. Særligt ikke, når man vælger at udgive ting offentligt på sociale medier. Nej, det gør det nærmere forvirrende og skræmmende. Som en bikube af muligheder og retninger at gå i.

DIY guirlande

Som tidligere nævnt, lavede jeg til min sommerfest en guirlande. Jeg lavede den i stof – både fordi jeg syntes om materialet, men også fordi jeg tænkte, at den hermed lettere ville kunne genbruges til andre festligheder eller endda til oppyntning derhjemme. Jeg endte med at blive så glad for resultatet, at jeg faktisk forestiller mig, at den nok ender med sidstnævnte. I hverfald for en stund. Derfor tænker jeg, at jeg vil dele en lille introduktion til min hjemmelavede guirlande, som i alt endte med at koste mig 40kr. Og den var ca. 15m lang. Her er altså min DIY-guide til min (fest)guirlande.

Det brugte jeg:

  • 0,5m stof (jeg købte noget groft møbelstof, fordi jeg syntes om strukturen og farven)
  • Dekoration efter eget ønske. En hurtig løsning er klistermærker (jeg havde nogle rund, støvede grønne liggende i forskellige farver)
  • Snor/garn (jeg brugte bomuldsgarn – købt i supermarkedet)

Materialer jeg havde:

  • Sytråd + symaskine
  • Blyant/kuglepen
  • Lineal/noget andet lige til at tegne efter
  • Bagepapir til skabelon

Sådan gjorde jeg:

  • Tegn en trekant i den ønskede størrelse. Den spidse vinkel skal være ca. 45grader, og på fladen overfor denne vinkel (den korte side af trekanten), tegner du et ekstra lille tillægsstykke. Se billedet nedenfor. Dette stykke skal bruges til at bukke om snoren, og det er derfor smart, at det skrår ind som vist, sådan at du slipper for at skulle klippe efter, når stof stikker udenfor, når først stoffet er bukket om snoren.
  • Spred stoffet ud, og tegn efter skabelonen. Du får mest ud af stoffet, hvis du tegner vimplerne zig-zag. På den måde spares der også tegne-tid og klippetid. Win! (Ja, jeg lavede min på gefühle, så til en start passede det ikke HELT sammen. Ønsker du at være sikker på, at de passer præcis sammen, så brug en vinkelmåler til at udmåle de 45grader.)
  • Klip alle trekanterne ud.
  • Nu syr du trekanterne på snoren vha. store zig-zag-sting. Sørg for at snoren passer til stoffets farve, hvis altså du vil have ‘usynlige’ sting. Du syr i det ombukkede ekstra stykke, og vær opmærksom på, at du i løbet af hver vimpel får ramt guirlandesnoren. På den måde sikrer du, at vimpel-trekanterne ikke glider rundt på snoren, når den skal hænges op. Sørg derudover for, at der er samme afstand mellem hver vimpel (jeg synes 40cm. passede til min størrelse vimpler), og også at folden bliver bukket om samme vej, så der er én forside og én bagside af guirlanden.
  • Dekorer nu guirlanden, som du ønsker det. Jeg klistrede blot mine runde klistermærker på i random mønster.
    Et andet win ved at bruge klistermærker er, at guirlandens udseende let kan skiftes, hvis den skal bruges i andre sammenhænge en anden gang.

Editors note: 

Når man køber en halv meter stof, så er der altid en varierende bredde på stoffet. Ønsker du at udnytte stoffet mest muligt (og dermed få flest vimpler ud af stoffet), kan du med fordel planlægge størrelsen af trekanterne sådan, at højde af dem går op med bredden af stoffet. Jeg ville gerne have mine relativt lange, så jeg gjorde det sådan, at bredden af stoffet passede med 2 x længder (plus lidt margen). Jeg håber, at det giver mening. Ellers se indlæggets tredje billede for illustration.

Ønsker du ét bestemt udtryk – og dekorerer med klistermærker – kan det være en fordel at vælge noget mindre groft stof. Og nogle ‘stærke’ klistermærker. Mine største fløj af, men det blev en del af charmen. Som en slags utilsigtet konfetti 🙂 Mærkeligt nok blev de små af klistermærkerne siddende på. I vind og vejr. Dette kan måske være værd at teste inden en fest, hvis man vil undgå for meget oprydning (af klistermærker over det hele) – og et visuelt udtryk, der er til at stole på. Haha.

Her ses guirlanden efter den relativt blæsende fest. Som det ses, faldt en del af i kampens hede, men jeg synes nu også de er fine sådan.

Har du spørgsmål eller undren, er du altid velkommen til at kommentere nedenfor i kommentarfeltet!

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.