Jeg har snuset ind, holdt om, taget én stund af gangen, mens mit hjerte og mine to mennesker har slået koldbøtter for øjnene af mig.

Vi er nu hjemme. For good. Og hvad er jeg så tilbage til? Én primær opgave som er, at få vores hjem til at fungere for os.

Som det nok fremgår, har vi besluttet at blive. Jeg har været i tvivl siden, men det er dét vi gør. Tvivlen kommer særlig stærkt  efter en ferie med adskillige uger væk fra vores lille kvistlejlighed. Pludselig virkede stedet så småt, og så knudret at udnyttet optimalt. Jeg elsker vores hjem, dets beliggenhed, lyset og ikke mindst, at her er billigt. Haha. Det ér altså svært at komme udenom! Økonomisk frihed er én af de største friheder, jeg har stiftet bekendtskab med i mit voksenliv. Efter år og år som studerende og derigennem som bogligsøgende med 1-2 års interval, og hvad der dertil hørte; opsparinger til nye depositum, bekymringer om, om man fik penge med videre og ikke mindst udgifter til flytninger og for høje huslejer… Ja, så er det simpelthen sådan en frihed at bo et sted, hvor vi HELT selv (i fællesskab os internt, dog) beslutter, hvornår vi vil herfra. At vi derudover har fundet et sted, som giver os luft i økonomien… Nej, dét er ikke at kimse af!

Photo credit:Kreavilla, ENTRANCE , strenghielm, Verrière Intèriure

Det interessante ved sådan at samle inspiration i billeder er, at en rød tråd kan træde frem. I dette tilfælde opdagede jeg pludselig, at langt de fleste vinduer jeg havde gemt billeder af, var hvide med et “gammelt” look. Havde jeg skulle gætte, havde jeg gættet på, at jeg primært ville finde sorte, nye vinduer med tynd kant tiltrækkende. Men det er altså den anden slags som fylder 80% af mine gemte billeder. Nu vil jeg gå tilbage til arbejdsbordet.. og måske søge på en DIY-guide til en sådan væg…

Hvad synes I om de så populære vinduesvægge?

Kærligst S

Jeg er i fuld gang med at planlægge min “se-mig-jeg-er-færdig”-fest. Eller, det troede jeg, at jeg var. Jeg mødte dog en lille mur i går; den mand jeg havde regnet ville stå for maden, er forhindret i at hjælpe netop dén dag, som jeg har inviteret til. Så jeg brugte en del tid på at researche, men blev simpelthen mere forvirret, nedslået og overvældet end da jeg startede dén google-jagt. Så jeg lagde det på hylden.

Min første indskydelse derefter var at hoppe (lidt for købelysten) i Søstrene Grene, og hamstre pynt. For uanset hvad, skal det være hyggeligt og så fint som muligt, tænkte jeg? Og hvordan kommer man bedre ud af en fest-krise, end at tage fat på noget man kan gøre noget ved? Men tiden blev knap i går (før nogle venner kom til mad), og jeg nåede det ikke. I stedet hoppede jeg – da vores gæster var gået – på computeren og fandt inspiration. Og selvom mit overskud i dag nok havde haft bedre af, at have få de par ekstra timers søvn, tænker jeg egentlig, at det var en virkelig god investering af tid.. For det første slap jeg for impulskøb i min fest-nød, og for det andet kan jeg også nu se en større rød (eller nærmere blå-gul?) tråd i mine idéer til festen. OG som det tredje glæder jeg mig ENDNU mere til festen nu! Win, win og win. Den inspiration jeg fandt frem til i nattens mulm og mørke, vil jeg ikke spare jer for. Det kunne jo være, at jeg ikke er den eneste, der skal holde en sommerfest?!

Her er mine idéer til pynt og service til en sommerfest (ala 2018):

Tingene er fundet følgende steder: 

Balloner: Etsy

‘Træ’-tallerkner: Remodelista.

Gule (prikkede) stofservietter: H&M Home.

Billede af bestikanretning: Country Living.

Billede af buket: Avenue.

Kop med citroner på: H&M Home

Støvet grøn dug: H&M Home

Prikket papirspose: Lagerhaus

Rigtig god onsdag til jer!

Jeg har hovedet under armen disse dage. Eller i halsen. Eller i maven. Jeg trækker vejret, men lidt hurtigere.
Jeg har så mange bolde i luften. Så meget at gøre, tage stilling til og tage højde for.
Som min aller sidste eksamen nogensinde. Mit arbejde, mit helbred, min familie og drømme.

Jeg er her stadig. Jeg har dog mit hovede alle steder på én og samme tid. Jeg er er, men et andet sted. Med blikket skiftevis flakkende og sat på uendeligt.
Jeg føler mig som en jonglør. Med mange bolde flyvende i luften – i forskellige farver -er synet flot. Så længe de flyver. Men først da de når det højeste punkt i deres flyvefase, går det op for mig, at mit hovede er under armen, og jeg slet ikke har nok hænder til at gribe dem igen. Og hvad taber man egentlig så? Sit eget hovede, eller halvdelen af boldene?

Derfor får I ikke alverdens mest geniale tirsdags tip i dag. Men blot et tip, jeg sporadisk har har tænkt over, som en lille detalje ved styling herhjemme.. Tippet er noget så såre simpelt som at placere ting på runde f(l)ade(r).

I går aftes blev jeg (igen) mindet om dette, da jeg af pladsmangel placerede min fyrfadslysholder på en bordskåner. Og på én eller anden måde virkede det for mig helt nyt, smart og flot. Haha. Ja, der skal ikke så meget til, når man er træt og har hovedet proppet med tanker. I vores vitrineskab har vi også altid vores drikkeglas stående på et stort rundt fad. Både fordi det er dekorativt, men også fordi det giver et afgrænset sted, hvor glassene har deres plads.

Jeg håber, at I har tid til at nyde den dejlige sommer sådan helt ned i maven.

//S

Siden vi fik vores datter, er der én ting vi begge er enige om, har manglet i vores soveværelse; et vækkeur.
Simpelthen for hurtigt at kunne konstatere, hvad klokken er, når én vælger at stå op i sin seng (på, hvad der kan vise sig at være uhensigtsmæssige tidspunkter). Behovet er blevet lidt mindre med de flere lyse timer, fordi den gode hovedregel, hvis det endnu er mørkt, ER det for tidligt, gør sig gældende. Men alligevel er det frustrerende ikke at kunne se, hvad klokken er – uden enten at skulle finde sin telefon eller at skulle tænde noget lys. Disse to ting er nemlig ikke just signaler om, at vi da skal sove videre.. Derudover går udspringer mit ønske om et vækkeur også af, at jeg virkelig gerne vil have mindre ubevidst kontakt med min telefon – hvilket også var årsagen til, at jeg lavede uret i vores stue. 

Jeg har ingenlunde nogen ambition om at lave vores ur i soveværelset. Dét tænker jeg at købe. Kravene til uret er, at jeg finder fint rent æstetisk, og ikke mindst, at der er lysende visere/tal, så jeg ikke ikke engang behøver at løfte hovedet fra min pude, for at lokalisere klokkeslættet. Derudover kan det nok ses på det fremviste udvalg, at jeg hælder mest til et hvidt ur… Men det var altså ikke noget krav, da jeg begyndte søgningen.

En lille del af mig har dog strittet imod urets indtog i soveværelset. Fordi uvidenhed nogle gange er bedre. Og det er nok også derfor, at processen har taget så lang tid. Vores datter er trods alt 1,5 år nu. Men dermed sover hun også bedre. Og min tidligere nølen fordi det nogle gange er bedre, ikke at vide at klokken kun er 2 om natten, og derefter 3, og derefter 4, holder ikke længere. De hyppige opvågninger sker trods alt kun, når hun er syg nu (knock on wood), og jeg kiggede jo alligevel på klokken, selvom jeg havde ambitioner om, ikke at gøre det.

Her er de ure, jeg lige nu har særligt kig på:

1. Jeg er ret vild med det lyse underspillede trælook, som dette ur er lavet af. Det hedder da også Wood LED Clock. Derudover synes jeg, at det er ret fint, at det er trekantet. Både fordi jeg rent praktisk forestiller mig, at det er let at se, fra forskellige vinkler,  men også fordi jeg bare godt kan lide, når brugsgenstande har en anden form end man lige forventer af dem.
2. Dette ur er simpelthen fra danske Menu. Tænk, jeg har aldrig før lagt mærke til det. Jeg synes ikke, at jeg kan læse mig til, at uret har selvlysende visere eller kan ses i mørket på anden måde. Så det udlukker det faktisk fra min endelig søgning. Jeg synes dog at designet er så fint, at det måtte med her. Og så er detaljen med, at man slår en eventuel alarm fra, ved at vende det på hovedet, ret sjov og lige i noget for mig.
3. Det enkle digitale retro-ur er herfra. Jeg kan virkelig godt lide den meget tynde og enkle ramme, og ikke mindst tanken om, at uret bare gør hvad det skal: Viser klokken klart og tydeligt. Det er da et pligtopfyldende ur.
4. Fra retro til… dette ur. Som for mig også er retro – dog på en lidt anden måde.. For af én eller anden grund, får jeg helt flashback til et billede af (en meget begejstret) mig, som pakker en ufo-lampe ud til jul. Der er noget retro hightech over designet på tallene, og plasticlooket. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, at om det er kitch eller kiks’. Men med skulle det 🙂

Og når så I lige har fået hele kollagen, bliver jeg nødt til at spørge; HVORFOR viser alle ure noget med 12?
Er det bare sådan en overenskomst man har i urbranchen, er der noget med tallene som er tiltalene… eller?

Jeg kan også godt se, når jeg lige kigger hen over kollagen, så er det lidt dyre ure, jeg har fundet. Så ja, jeg går lige i tænkeboks lidt længere. Ligger I mon inde med nogle gode bud på vækkeure?

Ej, hvor jeg følte mig hightech, da jeg skrev denne overskrift. Faktisk næsten på niveau med en ingeniør. Ha ha.
Dem har jeg flere af i min familie, og jeg ville ærligt talt gerne føle mig lige så sej, som jeg synes de er. Så det her er altså mit forsøg 😉
Egentlig er det ikke så vildt kompliceret. Ej heller noget jeg HELT kan tage æren for. Jeg mener nemlig, at man kan købe lignende løsninger (hos eksempelvis Menu?). Meeeen. Jo, jeg vil da gerne klappe mig selv på skulderen for selv at have ‘fundet på’ at gøre det af egne remedier. Jo jo 😀

Lad mig først og fremmest lige give min introduktion til krydderurter… Krydderurter kan i min optik kun undervurderes. EJ, hvor jeg synes, at de er nice, og bare spicer ethvert måltid op (i bogstaveligste forstand). Og fordi vi ikke har så meget sol heroppe nord på, er de altså særligt forbundet med sol og sommer for mig. Måske netop derfor, må jeg sige, at jeg faktisk finder dem ret svære at holde. De kræver virkelig meget vand og meget sol. Og særligt det første kan det knibe med at huske herhjemme.
Vi havde en masse krydderurter på alle borde til vores bryllup, og noget af det, jeg var mest nervøs for op til dagen var, om de ville være helt slatne og gullige. Heldigvis var der søde mennesker, som satte ALLE de ubegribeligt mange krydderurter i blød i store baljer med vand gentagne gange dagene og timerne optil, vi skulle sætte os til bords. Mekanikken er lidt den samme her. Altså dét med, at vandet kan blive suget op af planten, når den er tørstig. Ja, den får muligheden for selv at suge efter behov. Lidt lige som i dette tip. Og så bare på en lidt anden måde..

… Nok snak 🙊 Let’s get down to business.

Hermed kommer min DIY-guide: 

Det skal du bruge: 

• To urtepotteskjulere. Den ene skal være en lille my større end den anden. Den mindste uden hul i bunden. Den største med hul i bunden. Omvendt ville nok også kunne gøre det, men jeg synes, det har en sjov funktion, at det går ud af mod toppen. Samtidig risikerer man på denne måde heller ikke, at den øverste urtepottes ‘falder ned’ i den anden, men derimod, at den helt ovenpå den nederste.
• En smule snor. Som sædvanlig bruger jeg blot sådan noget snørresnor, som ligger i supermarkeders pose/staniol/bagepapir-afdeling.
• Og så en krydderurteplante 🙂

Sådan gør du: 

• Mål ca. højde på din urtepotteskjuler uden hul i bunden. Læg snoren dobbelt en del gange, så længden altså er lidt længere end højden på urtepotteskjuleren. Snoren skal nemlig med knude kunne nå til bunden af potten uden hul i.
• Bind en knude i den ene ende af den ‘foldede’ snor. Knuden skal egentlig være så stor, at den ikke kan gå igennem hullet på potten med hul i. Er knuden ikke stor nok, når du får strammet til, så vikl lidt ekstra snor omkring knuden. Og bind en knude, så den ikke går op.
• Put nu den lange ende af snor-bundet ned igennem hullet på urtepotteskjuleren. Sådan at den lange ende stikker ud af urtepotten. Det er denne ende, som gerne må kunne nå til bunden af potten uden hul i.

• Fyld den anden urtepotteskjuler med vand.
• Placer krydderurteplanten i potten med hul i, og plante + potte denne oveni den vandfyldte urtepotteskjuler.
• På de måde har skjuleren med krydderurten nu en forlænget ‘rod’, som kan trække vand så snart den vil, og trænger.
• Placér den fine ‘potte-skulptur’ et solrigt sted (og måske også et sted, hvor børnefingre ikke kan nå det (note to self)).