Fredagsfif til maj(sommeren)

En fredag helt uden TV på programmet! Bum. Det er godt nok længe siden – hvis da det overhovedet – det er sket i bloggens historie. Om fredagen har jeg for vane at give et par fif til, hvad jeg godt gad fylde min weekend ud med.
Ting jeg har ambitioner om, eller ting jeg for nylig har (gen)opdaget. Og som gør mig glad. De fleste ting skal helst være gratis eller relativt billige. For.. Jeg har vel været studerende siden 2010 (Yaik!). Og med disse ord, vil jeg denne fredag formiddag dele følgende med jer.

Her er denne uges fredagsfif:

  • Tage på skaterbane. Hvis ikke du vil være aktiv (som jeg). Så bare sidde og betragte. Det er min plan.. Altså, hvor jeg synes det ser hyggeligt ud, sådan som så mange stimler sammen om ramper og åbne pladser. Dét er da en livlig menneskemyretue – leg og glade dage. Jeg overvejer én eller anden dag at tage min ethjulede cykel med mig. Mon de ville kigge noget?
  • Tage på loppemarked. Og sælge ud. Eller købe. Du bestemmer;)  Jeg selv kommer til at stå i en stand lige ved Nørrebro station i weekenden. Hvis du får lyst at kigge forbi, så sig endelig hej! Det ville være mega hyggeligt og sjovt, synes jeg! Indgangen er via borgmestervangen 2-6 på Nørrebro – og loppemarkedet er altså inde i gården! Bare rolig, den er relativt stor, så man føler sig ikke (bonde)fanget derinde. Der er vist også kage, man kan købe. Lokke lokke..
  • Få gjort ét projekt færdigt, som har ventet i evigheder. Findes der noget bedre end flueben ved et ‘to-do’, som man har haft ambitioner om længe? Mit er ovenstående loppe-projekt. Har du mon et, du godt gad få klaret i din weekend?
  • Blæse sæbebobler. Det er og har altid været et hit herhjemme. Eller egentlig mest de sidste 1,5år.
    Jeg havde helt glemt, hvor terapeutisk det er!
  • Og apropos terapeutisk.. Var der nogle af jer der legede syvstjerne som yngre? Jeg gjorde! Og elskede det. Den leg kom jeg i tanke om i sommerhus for nogle uger siden.. Og siden da har jeg sukket efter om en væg og en bold. Haha. Overdrivelse fremmer forståelse, men sandheden er, at jeg godt kunne bruge en halv times tid i en stille have, med en bar væg, og en tennisbold. Eller måske en omgang kollektiv rundbold?

afterlight-60

Jeg har en dag på farten i dag, og i aften skal loppemarkedet forberedes.
Ønsk mig held og lykke – jeg gør (som altid) det samme til jer og jeres weekend 🙂

Kærligst S

Livet er for kort til (#2)

Der er så meget. Småt som stort. Som man både kan gå op i eller ikke kan. Det vælger man heldigvis helt selv.
Her er min anden liste (nogensinde) over ting, som jeg finder at livet er for kort til:

  • Dårligt (= tyndt, naturligvis) toiletpapir.
    Ingen forklaring nødvendig, vel?
  • Dårlige (= tynde og små, naturligvis) vatrondeller.
    Efter jeg én gang købte de lidt dyrere tykke vatrondeller, er jeg aldrig vendt tilbage. Én kan faktisk klare ét ansigt, og den aldrig helt gennemblødt eller gennembeskidt. Jeg har ofte lyst til at spørge folk jeg ser have de små flade, om de dog nogensinde har prøvet luksusudgaven. Men jeg stopper mig selv. Bare rolig.
  • At skulle google væggeur/vækkeur.
    Altså. Det er jo utroligt, som jeg altid bliver i tvivl. Det irriterer mig hver gang, at jeg ikke bare kan huske det. Nogen der har en god huskeregel (ud over “HUSK det nu bare”?) Til gengæld er jeg aldrig i tvivl om lægge og ligge. Lægge er nemlig en bevÆgelse og ligge er stIlle. Selv tak for dén huskeregel (og tak til min mor for at give mig den).
  • Mascara som smitter af på øjenlåg. Eller under øjnene.
    Efter mange års søgen har jeg endelig fundet én, som ikke smitter af på mine noget hængende øjenlåg. Og sikke en befrielse, ikke at skulle glo i et spejl så ofte 🙂
  • At pudse vinduer selv. Særligt når man bor på 5. sal.
    Jeg mener det faktisk i bogstaveligste forstand. Med tanke på at pudse vinduer så højt oppe, kan livet meget meget hurtigt blive alt for kort. Sorry. Jeg er lidt højdeskræk.
  • At gå over for rødt.
    Seriølle. Det bliver jo kort, hvis du gør det på et forkert tidspunkt. Ja, jeg bliver ved at være lidt markaber.. (Og ja, jeg har også en lille smule indbygget angst for at gå overfor rødt.)
  • En dårlig kartoffelskræller…
  • …Og i samme (kartoffel)båd; Sløve knive.
    Det t.e.s.t.e.r min tålmodighed.
  • At læse en bog til ende, som man kun læser af pligt.
    Der er så meget godt derude. Så jeg øver mig i, ikke at spilde min tid på noget jeg ikke decideret nyder (når jeg lige har givet den en første chance).
  • Dårlige drinks.
    I sidste udgave af det indlæg skrev jeg dårlig kaffe. Men efter vi var på GT-kursus, er værdien af lækre drinks virkelig gået op for mig.

 

Tag den lige med ro!

… Sådan sagde min læge mere eller mindre til mig for nylig. Egentlig er det vel ret privat at referere en lægesamtale? Men det satte alligevel noget igang i mig, som giver mening for mig at dele her. Jeg har aldrig før prøvet, at en autoritær (sundhedsfaglig) person har givet mig en reprimande. “ROLIGT regime” skrev hun. Og jeg grinte af formuleringen. “Regime” lyder jo både ikke-roligt og som en militærorden. Eller militærordre. Noget man skal tage alvorligt. Noget jeg skal tage alvorligt.

Og hvorfor er det dog så svært? Det dér med at skulle følge en ordre om, at sætte sig selv først. Sig selv og sin krop? Som tydeligvis har sagt fra.

De sidste dage har jeg som et lille praktisk eksempel øvet mig i at gå langsomt. Sådan. Virkelig. Ikke småløbe altid, fordi jeg et par skridt bagud. Fordi jeg er optimist. Og vil det hele. Gerne på samme tid. Hvor finder jeg det dog svært. Jeg kan nærmest ikke finde ud af det, faktisk. Og dét er lidt skræmmende. Under mit speciale synes jeg faktisk, at jeg var ret udøvende af noget der mindede om det så populære slow living. Men med mere ‘ægte voksenliv’ følger også ekstra ambitioner, mindre tid hjemme, og flere bolde at jonglere. Flere mennesker, hvis forventninger jeg gerne vil overgå. Og i dét tror jeg måske, at jeg har tabt særligt én bold på jorden. Min egen krop.

Før jeg blev mor, rystede jeg indvendigt på hovede af de mødre som sagde, at det var svært at få tid til sig selv, sine interesser og det man sætter højt (ud over sit barn). Men det er sandt, synes jeg. Jeg føler mig mere mig selv og på mit rette sted, når jeg er tilstede med mit barn, end noget andet sted. Dér tænker jeg “det er jo dét det handler om”. Men det er alt det andet, der gør det svært at nå mig selv. Alt det som kommer i anden række, når nu barnet helt naturligt og dejligt har taget førstpladsen. Det der før var bedre tid til, er rykket på anden pladsen. Som praktikaliteter i hjemmet (evig rengøring og uendelig tøjvask), venner jeg gerne vil se, arbejde jeg gerne vil give en skalle og alt det andet. Ting og prioriteret, som skal klares, men som også gør at “jeg” presses ned på min egen tredjeplads. Eller 10.plads, hvis vi tæller alle tingene med. Og hvorfor så egentlig dét? Hvorfor er rækkefølgen sådan?

1. pladsen vil jeg under ingen omstændigheder ændre ved. Det er mit mest stolte og fine prioritet. Og derfor må dette indlæg under ingen omstændigheder lyde som en bebrejdelse eller en tanke om “suk, al den tid jeg havde før…” Nej. Det er blot en omrokering i prioriteter, som jeg skal finde hoved og hale i. Fordi der er ny brik i spil. Og fordi praktikaliteter pludselig indtager en højere plads i hierakiet før. Både fordi der skal mere praktik til at få en hverdag til at gå op nu, men også af en anden grund, tror jeg..

Når jeg sådan sidder her i skyggen af en parasol og tænker over, hvad det er der styrer mine prioriteret, som kommer efter no. 1, så tror jeg faktisk, at det mest styrende er, hvilken person jeg gerne vil fremstå som. Særligt i lyset af, at jeg nu er mor. Jeg mener, jeg havde drømt om et barn længe før jeg blev gravid. Så jeg havde ligesom tid til at gå og tænke over, hvilken type mor jeg gerne ville være. Her er, hvad jeg tror har domineret mine valg:

Jeg vil ikke være én der ikke finder tid til sine venner. Jeg vil ikke være dén der har et alt for rodet hjem. Jeg vil ikke være én der ikke kan køre en karriere og være værdsat på sin arbejdsplads. Alt sammen ikke-udtalelser. Nægtende om man vil.  Fordi drivkraften bag primært er, hvad andre dog måtte tænke om mig (nu hvor jeg også er mor).

For hvad er det egentlig, jeg gerne vil være? Som mig. Og nu hvor jeg er mor. 

Jeg vil gerne være én der sætter mit barn højest og er nærværende.
Jeg vil gerne være én som vægter mit eget velvære højest. For hvis jeg trives (og bruger tid på det der giver mig energi), så tror jeg både, at jeg er en bedre mig, og dermed også en bedre mor.
Dernæst vil jeg gerne være i et erhverv, hvor jeg er glad, og som giver mig energi og fleksibilitet til dét jeg sætter højest.

Og så er jeg jo så heldig at have venner omkring mig, som jeg tror på ikke forsvinder af, at jeg engang i mellem er nødt til (for det siger min læge) at trække i håndbremsen og sætte visse ting på standby. Til jeg er okay igen.

afterlight-57

Inspiration til forårs/picnic-ønsker

Den her forlængede weekend driver mig ud. Ud af fjerene. Ud af huset. Ud af byen.
Vi har indtil nu været hos begge vores forældre i deres huse med fine haver. Og skoven lige om hjørnet. Det passer sig bare så godt til sådan en forlænget weekend, hvor vejret er svingende, men i stunder helt fabelagtagtigt fint og lyst. Jeg har endda taget mig en lur på en solseng til lyden af rislende vand og med en bog i skødet. Det er da WEEKEND, ja, nærmest ferie(!)

Forårets (eller næææsten sommerens) komme, har fået mig sådan til at tænke på, hvor rart jeg synes det er at være udenfor. Og med at bruge tid udenfor følger naturligvis én af mine yndlingsaktiviteter: picnic.

Og når nu vi bor på 5. sal – uden altan – synes jeg, at et ordentligt arsenal af picnic-udstyr ville være på sin plads. Som et slags plaster på såret. Og ikke mindst som en hjælp til at få taget tingene under armen, selv hvis jeg tøver ved trapperne.
Her er derfor, hvad der står på min forårsønskeseddel:

collage-picnicen-1

  1. En fin lanterne fra Bloomingville til at skabe stemning, hvis skumringen nærmer sig. Det er jo de bedste picnics, hvor man glemmer tid og sted, og det først er når solens stråler ikke varmer længere, at man skænker klokken en tanke.
  2. Isterninger. Eksempelvis med mynte i. Vi har for nylig investeret i ekstra store isterningeforme. På den måde holder de koldt lææænge, og der er mere kreativ frihed til, hvad man fylder dem med (ud over vand) 🙂
  3. Vattæpper. Og eventuelt puder. Alle disse fra Camomile London måtte godt flytte ind hos mig. Uanset årstid.
  4. Celine solbriller. Åh, jeg kunne ønske mig så mange af dem. Her eksempelvis i modellen Havnhoney. Siden kollagens start er modellen dog udsolgt, men jeg fandt dem her i sin tid 🙂
  5. Vattæpper får man ikke nok af på en picnic, hvis du spørger mig. Derfor har de sneget sig ind hele to gange på denne liste. Det er så hyggeligt at indrette små rum i det grønne, og at have lidt ekstra med som dyner, hvis det danske vejr skulle være svingende. Notre dame har mange fine at vælge imellem, som dette grønne blomstrede vattæppe.
  6. Vandflasken fra BKR er så fin og enkel. Den fås i alverdens nuancer, og så er jeg vild med at den har et praktisk håndtag. Så kan selv en lille barnehånd jo holde fast i den 🙂
  7. Egentlig har jeg været på udkig efter en ægte picnic-kurv.. Sådan én med klapper i låget og stropper til at fastgøre servicen, men som jeg har kigget rundt, er jeg kommet frem til at en kurv som denne med håndtag fra Malling Living er langt mere praktisk. Den kan bruges til alt muligt andet resten af året, og så kan der også stikke ting og sager op af den, hvis man har meget læs på (som jeg altid har)

 

Jeg håber at weekenden har været god ved jer.
Hvis der er noge jeg har glemt at skrive på min liste, så inspirer mig gerne 🙂

Om at løbe om kap med tiden

Jeg har følt mig lidt bagud på det sidste. Jeg tror egentlig det startede med, at jeg følte at dagene blev byttet om da påsken meldte sin ankomst, og at jeg ikke helt kunne følge med. Tælle rigtigt. Haha. Men som med så meget andet, blev det også sådan at det smittede af på alt andet. Vasketøjsbunken, som aldrig kom bare nogenlunde ned i størrelse. Kalenderen, hvor siderne løb fra mig, og ikke mindst bloggen, som jeg hele tiden var bagud med. Det er så meget sjovere at føle sig ovenpå frem for mast under et tidspres. Men den sidste uge er det vendt.

Lige så stille har jeg fået sat mig ned. Lavet systemer, lagt planer og prioriteret. Og ikke mindst taget mig tiden til at trække stikket. Det har alt sammen gjort, at jeg igen føler mig ovenpå. Næsten lidt foran – på nogle punkter – slet ikke på alle. Og igen bugner min notesbog med idéer til dette lille sted. Fordi jeg har givet det plads, og rum og tid. Og fordi jeg har valgt at prioritere det.
afterlight-45

Jeg glæder mig til alt det er der er i vente. Denne uge og fremover.
Og alt det der også kommer uventet 🙂

Rigtig god (forhåbentlig motiveret) mandag!

Older posts