Send flere fester !

Det er dagen efter min fest. Og jeg føler mig nærmest tømmermandsramt. Selvom jeg altså ikke indtog alkohol.
Jeg er ør hovedet, øm i kroppen, og har et smil på læben.

Hvor ér der altså noget helt særligt over at samle dem man holder af – til at indtage mad sammen, chille og hænge ud sammen i solen. Jeg kunne ikke  have ønsket mig dagen i går bedre.

Og det har fået mig til at tænke lidt:
(Det lyder måske lidt som en sensation, at jeg tænkte, og det er det vel på sin vis også. I hvertfald her dagen derpå:)

Lad der komme flere fester i mit liv!

Jeg elsker at gå til fester, men helt ærligt.. Jeg elsker endnu højere at holde fester. Min mand ville nok grine, og indskyde, at det er fordi jeg godt kan lide at være i centrum. Haha. Det er ikke sandt.. Og så lidt alligevel. For når det er éns fest, er det også éns mennesker, dem man holder af, som mødes på kryds og tværs. Og én selv der har valgt settingen og menuen – omend jeg er altædende. Men altså. Alt er jo lige som man selv ville vælge det. Og SÅ er det altså virkelig fedt at se folk blive glade for dét man har gjort ud af det.
Derudover er der noget andet mega nice ved at holde fest; alle forberedelserne. Som godt nok kræver en del lister (hvis ens hovede er som mit), men som også bare gør, at festen føles som om den varer flere dage – fordi forberedelserne er en del af forventningens glæde (hvis man har temperament som mit) 🙂

Derfor: Håbet for mit nyvundne “voksne” liv som færdiguddannet er, at det vil bringe en masse anledninger til at holde FEST.

Med håbet om en god og solrig dag.. Rigtig festlig mandag til jer 🙂

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Ugens opdagelse

Jeg har de sidste mange uger – ja, måneder – udgivet et indlæg med fredagsfif. Oprindelig startede disse indlæg som et forsøg på at opsummere, hvad jeg var blevet inspireret af eller mindet om i løbet af ugen, eller ønskede at inddrage i min weekend. Men som tiden er gået, blev det mere ønsker for en ny weekend, og mindre påmindelser om noget der var sket.. Og dermed blev det endnu en liste med (hvad der viste sig at blive) uforløste ønsker.. Endnu en tjekliste. Endnu noget at halse lidt forpustet efter.

En lille oplevelse i går fik mig til at huske tilbage til min oprindelig tanke bag indlæggene:
Hvad har jeg (gen)opdaget denne uge – som har inspireret mig. Derfor vil jeg forsøge at introducere et nyt slags indlæg. Ugens opdagelse. Denne type indlæg, kan komme og gå. Simpelthen bare fordi det er mig der bestemmer herinde, og dermed også mig der sætter dagsordenen 🙂 Men for nu trænger jeg til mindre dagsorden. Færre punkter. Og mere simpel – enkel – inspiration.

Ugens opdagelse er således, at jeg har været på opdagelse i mit eget hood. Min egen bydel. Mere specifikt skete der dét, at jeg i går morges cyklede i retning mod Frederiksberg. Her havde jeg planer om at arbejde – først på en café, og dernæst på mit kontor. Men så skete der dét, at skyerne og dråberne truede med ægte og tung regn. Da jeg således fik øje på både min søster og en lille ny café, stoppede jeg op. Trak stikket, og gik ind for at varme mig på en kop kakao. Og godt selvskab.

En fredag morgen. Rimelig priviligeret, følte jeg mig. Hvis jeg skal være helt ærlig.

Mens regnen silede ned, blev jeg siddende efter den sene morgenmad og arbejdede. Caféen var enkel og fin. Tilda hed den. Der var en blanding af sortmalede og lyse træmøbler. Blottede varme pærer hang i loftet, og friske blomster prydede bordene. Pudder blødede op i hjørnerne, og indbød til at jeg blev. Menukortet er ikke stort, men alt bliver lavet fra bunden.
Parret bag caféen, som jeg i øvrigt ikke kunne få øjnene fra, fordi de havde det så hyggeligt, var utroligt omhyggelige, rolige og imødekommende med deres tyske accent og store visioner for stedet. Og så serverede de kaffe fra Prolog-bønner. Ikke dårligt, ej heller irrelevant 🙂

Jeg endte med at blive hængende hele dagen – arbejde dér fra mit lille hjørne med udsigt gennem det store vindue, hvor regnen silede ned udenfor. Der er noget særligt over sådan at sidde indenfor på en regnvejrsdag. Og særligt i offentlige rum – verden føles lidt som om den går i stå. Selvom jeg sad midt i den. Som palle alene i verden, bare omgivet af mennekser. I en form for stilhed, som kun findes når  regnen sætter en lyddæmper på alt.

Min lille opdagelse mindede mig om, hvor meget jeg holder af, at opleve nyt. Gå på opdagelse. Det føles som om der opstår et nyt rum i mit lille hovede. Huset bliver udvidet. Tænk, at dét også eksisterer.. Det anede jeg ikke for bare en halv time siden. 

 

Lidt om røv og nøgler

Hvad du ønsker, skal du få.. Er det ikke sådan de siger i Disney?

Nogle gange virker det som om, livet i sig selv er ironisk. På godt og ondt. Denne gange heldigvis mest på godt.
For jeg skrev i fredags, at jeg først ville vende tilbage, når jeg havde fødderne lidt mere plantet på jorden igen. Og det tog det meste af weekenden, før jeg ikke følte mig flyvende og irriterende at høre på. Så jeg skånede jer. Og tænkte på, om I nogensinde ville kunne holde ud at høre på min (nu lettere skingre og overstadig) stemme igen.

Men så ville ironien det hverken værre eller bedre end, at mine fødder med et swup-tag blev plantet direkte på jorden.. Eller i en lort, faktisk. Og jeg er nu tilbage for netop at fortælle om dén lille scene.

Scenen står dog ikke alene. Jeg synes jeg har været omgærdet af uheld, ulykker, og remindere. Heldigvis ikke af voldsom karakter (for mig), men alligevel nok til, at det har fået mig til at tænke… Ironien i denne uges uheldige episoder er, at de har mindet mig om, at livet går videre, at der også er lort i livet (i bogstaveligste forstand), og at alt har godt af modsætninger. Jeg mener bare: Hvem kunne egentlig føle sig helt glad uden også at have følt sig ked af det? Og omvendt? Og nogle gange er det bare småsjovt at støde på den ene uheldighed efter den anden, mens grundstemningen – af at være HELDIG – ikke er til at ændre.

Én af de små episoder, som ugen har budt på, sætter ret godt dette på spidsen. Den udspillede sig i går. Eller var det forgårs. Who’s counting? (Mig, tilsyneladende!)

Af uransagelige årsager (eller ret åbentlyse årsager, som jeg ikke vil skrive her), endte mit nøglebund i en ordenligt omgang lort. I ved, den dér lettere flydende udgave, så lorten rigtigt kan klæbe sig fast i alle afkroge. Jep. Jeg stopper beskrivelsen nu.
Og da jeg hurtigt ville skaffe nøglerne af vejen, smed jeg (uden at tænke mig om, obviously) nøglebundet i vasken. Køkkenvasken, vel at mærke. Jeg, som ellers er pænt sart og bakterieforskrækket! I lettere lorte-panik tænkte mig ikke om, men ville bare hurtigt få situationen under kontrol, mens selve lorten blev dealet med. Da jeg kort efter ville skolde både vask og nøglebund – ja, så gjorde jeg sidstnævnte på vores badeværelsesgulv. Som hælder godt og grundigt. Hvilket resulterede i, at jeg skoldede mine tæer, og hoppede forbrændt ind i vægge og toilet. Med høje og mærkelige lyde. Og hvis jeg så lige var i tvivl om, om jeg havde lært lektion om kogende vand, dets varmegrader og ikke mindst, hvordan sådant vand bliver ledt, så tog jeg da fat om én af nøglerne og ville vende nøglebundet om. Logikken var, at SÅ blev nøglerne jo skoldet fra begge sider. Det, der ikke var logisk, var min manglende tanke på, hvordan metal leder varme. Og ja, sådan gik det til, at min pege- og tommelfinger også blev skoldet.
Som en bibemærkning lod jeg nøglerne ligge. Ja, og det skal man heller ikke. For vådt metal irer. Men alt er godt igen. Og rustmærkerne er nu skrubbet væk igen 🙂

Og med denne lille historie fra det virkelig liv, håber jeg at I vil få en tilpas god og skør weekend.
Jeg håber, at din grundstemning er god, og at livet føles rart. Hvis grundstemningen dog er lidt mere grå, så håber jeg at en scene som min – med omvendt fortegn – vil hænde. Så du bliver mindet om, at der modsætningen til grundstemningen også findes. Og dukker op. Igen.

Glædelig weekend <3

En torsdagsøvelse. Helt for mig selv.

I morgen er det juni måned.
Og jeg har det som om, at det på den ene side har været her længe, den dér sommer, og på den anden side, at jeg ikke er helt klar til den. Ikke klar til at sige farvel til foråret, til alt der er sket, og se fremad. Jeg vil bare være her. Stoppe uret. Og stå stille.
Dagene er løbet fra mig. Jeg er løbet lidt for stærkt. Har skulle øve mig i også bare at nogle gange.

Og som en del af dén øvelse, er jeg kommet i tanke om noget, som jeg for længe siden læste, at instagrammer (og blogger) Jessica Rose Williams praktiserer: At starte hver dag med noget, som man gør af lyst og ikke af pligt. Noget, som lige giver én et lille pust af mig-tid. Noget lækkert, rart og motiverende til at skyde resten af dagen i gang på. Når man tænker over det, giver det jo god mening. Før det høje tempo og alle boldene kører – kan man altid vende tilbage til udgangspunktet; jeg nåede i det mindste lidt tid til mig selv i dag.

Faktisk synes jeg, at det var lettere da min datter var helt lille. Hun har altid været god til at lege selv, ligge og pludre eller til at fordybe sig i ting der interesserer hende. Og da jeg var på barsel tog jeg netop de tidlige morgner til at lande i et stille tempo i den nye dag. Så mens hun opdagede en bidering, eller en ny bog, så satte jeg mig stille med mit strikketøj. Bare ti minutter (som minimum) gjorde en forskel. Uden at det skal køres op til noget vildt og stort, så gav det mig på en måde en følelse af, at være i kontrol over min dag. At jeg valgte at sætte mig på førersædet for dagen, i stedet for at den bare løb afsted med mig (hængende i en hundesnor efter sig).

afterlight-62

Jeg har forsøgt i dag. Jeg gik direkte ned og handlede til lidt lækker second breakfast (og frokost), efter vuggestueafleveringen, og gik så hjem og spiste uden skærme. Derefter lagde jeg mig på sofaen (sagde jeg dét?) og så et halvt (okay helt!) afsnit Petra får en baby. Fordi… Det havde jeg virkelig bare lyst til. Og EJ, hvor jeg grinte for mig selv.

Dermed vil jeg sende jer og dette indlæg ud i torsdagens solstråler.
Lidt lettere og roligere – og med flere grin i bagagen. Det ér jo lille fredag.

 

Fredagsfif til maj(sommeren)

En fredag helt uden TV på programmet! Bum. Det er godt nok længe siden – hvis da det overhovedet – det er sket i bloggens historie. Om fredagen har jeg for vane at give et par fif til, hvad jeg godt gad fylde min weekend ud med.
Ting jeg har ambitioner om, eller ting jeg for nylig har (gen)opdaget. Og som gør mig glad. De fleste ting skal helst være gratis eller relativt billige. For.. Jeg har vel været studerende siden 2010 (Yaik!). Og med disse ord, vil jeg denne fredag formiddag dele følgende med jer.

Her er denne uges fredagsfif:

  • Tage på skaterbane. Hvis ikke du vil være aktiv (som jeg). Så bare sidde og betragte. Det er min plan.. Altså, hvor jeg synes det ser hyggeligt ud, sådan som så mange stimler sammen om ramper og åbne pladser. Dét er da en livlig menneskemyretue – leg og glade dage. Jeg overvejer én eller anden dag at tage min ethjulede cykel med mig. Mon de ville kigge noget?
  • Tage på loppemarked. Og sælge ud. Eller købe. Du bestemmer;)  Jeg selv kommer til at stå i en stand lige ved Nørrebro station i weekenden. Hvis du får lyst at kigge forbi, så sig endelig hej! Det ville være mega hyggeligt og sjovt, synes jeg! Indgangen er via borgmestervangen 2-6 på Nørrebro – og loppemarkedet er altså inde i gården! Bare rolig, den er relativt stor, så man føler sig ikke (bonde)fanget derinde. Der er vist også kage, man kan købe. Lokke lokke..
  • Få gjort ét projekt færdigt, som har ventet i evigheder. Findes der noget bedre end flueben ved et ‘to-do’, som man har haft ambitioner om længe? Mit er ovenstående loppe-projekt. Har du mon et, du godt gad få klaret i din weekend?
  • Blæse sæbebobler. Det er og har altid været et hit herhjemme. Eller egentlig mest de sidste 1,5år.
    Jeg havde helt glemt, hvor terapeutisk det er!
  • Og apropos terapeutisk.. Var der nogle af jer der legede syvstjerne som yngre? Jeg gjorde! Og elskede det. Den leg kom jeg i tanke om i sommerhus for nogle uger siden.. Og siden da har jeg sukket efter om en væg og en bold. Haha. Overdrivelse fremmer forståelse, men sandheden er, at jeg godt kunne bruge en halv times tid i en stille have, med en bar væg, og en tennisbold. Eller måske en omgang kollektiv rundbold?

afterlight-60

Jeg har en dag på farten i dag, og i aften skal loppemarkedet forberedes.
Ønsk mig held og lykke – jeg gør (som altid) det samme til jer og jeres weekend 🙂

Kærligst S