Om arven fra bedsteforældre

I mandags skrev jeg lidt om, at jeg er ked af, at jeg ikke prioriterer tid med mine bedsteforældre højere. Og hvor meget deres kærlighed egentlig betyder. Det fik mig til at kigge lidt på min notesblog. Der stod: “4 x arv”.

I virkeligheden er det nogle gange (hvis ikke altid) lidt svært at forstå, hvilken kompleks størrelse man er. Eller jeg er. Sådan har jeg det i hvertfald med mig selv. For hvorfor er jeg både praktisk og filosofiskanlagt? Hvorfor interesserer jeg mig for akademiske tekster og håndarbejde på én og samme gang? I mange år har jeg tænkt på mine forældre i denne sammenhæng.. Og det har været til meget lidt hjælp, for jeg ligner dem ikke. I hvertfald ikke i mit valg af uddannelse eller levevej. De har endda virket til ikke helt at forstå mine valg af uddannelse. Men da jeg begyndte at tænke over arven fra mine bedsteforældre, var det som om jeg (og nogle af mine valg og interesser) gav ny mening for mig selv. Som om det gik op i højere enhed, at jeg cirkler om dét jeg gør. Groft sagt kan det siges sådan her:

• Min ene bedstefar er bygningskonstruktør og håndværker af uddannelse og erhverv. Han har ALTID haft en hobby, hvor han ved siden af sit job har nørklet med at konstruere og kreere ét eller andet (kreativt). Det sig være møbler, små både (som reelt kunne sejle) eller minibyer. Alt var og er han omhyggelig med, og der er ikke dét han ikke kan med de hænder.
  Min kærlighed til at skabe, bygge og gennemskue fysiske opbygninger tror jeg godt kan komme netop fra ham. Og efter at være opvokset med ham ved hånden har jeg nok en (måske lidt naiv) tro på, at alt er muligt!
• Min ene bedstemor har altid været hjemmegående, og har sat sine børns base højest. Derudover har hun altid syslet med alt fra musik til håndarbejde, og har derudover slugt bøger (så længe hendes øjne kunne det). Derudover har hun altid været omhyggelig og taget sig god tid.
  At have instrumenter – som blev brugt – i hjemmet, har jeg en fascination af herfra. Derudover har jeg – inspireret af hende – ofte kastet mig ud i syprojekter. Igen fordi: alt kan jo laves selv! Hendes omhyggelighed kan jeg godt beundre (jeg er nok lidt mere utålmodig anlagt), men hendes behov for at være basen for sine børn genkender jeg meget tydeligt. 
• Min anden bedstefar er filosof. Ikke i ordets egentlige betydning (han er uddannet præst, men formanende eller belærende synes jeg aldrig han har været). Hans livstilgang og levevej har altid været præget af livets store spørgsmål, og ikke mindst at skrive sig frem til en mening med det hele. Derudover er han den største ordjunglør jeg kender. Og han elsker at fortælle historier eller platte jokes (sig ikke til ham, jeg sagde de var platte) 😉
  Jeg elsker at lytte til disse historier og livsanskuelser, ligesom jeg beundrer hans måde at føle sig hjemme i sproget på. Min kærlighed netop til sprog, dets betydninger og desuden min evige tyen til at skrive, tror jeg stammer herfra. 
• Min anden bedstemor har både arbejdet og været hjemmegående – afhængig af deres børns alder, økonomi og almene livssituation. Foruden at være jyde helt ind til knoglerne (og dertilhørende sparsommelig til op over begge ører), har hun syet tøj, strikket og sat det ubeskriveligt højt, at hendes hjem var et tilflugtsted og samlingsted for (alle slags) mennesker.
  Jeg elsker at spare penge. Jeg elsker at få mest ud af dét man har, og ikke at frådse. Og dette ønske om, at få pengene til at række så langt som muligt, har ofte været drivkraften bag mange DIYs. Dette har jeg helt klart herfra. Desuden er min kærlighed til hjemmet som et samlingspunkt nok inspireret af netop denne bedstemor. 

Ja, så kan jeg altså sidde her i sofaen en onsdag midt i oktober og filosofere lidt over, hvem jeg er, og hvor hvad mit bagland har haft af betydning. Nu vil jeg hoppe tilbage til min kaffe (som forhåbentlig ikke er helt kold endnu) og mit striktøj. Rigtig god onsdag til jer ☺️