Torsdagstanker: Når en "ok" grå torsdag bringer jubelråb frem.

Fredagsfødselsdag!

I dag er det præcis tre måneder siden første indlæg poppede op her på adressen. Bloggen har 3mdrs fødselsdag, kan man faktisk sige 🇩🇰  Og tænke engang; Jeg synes slet ikke at jeg er løbet tør for idéer endnu. Faktisk tvært i mod! Listen er længere end før jeg begyndte… Det er skørt! Mer’ vil ha mer’. Eller. Sex avler sex, som min veninde (så klogt siger). Og det samme gælder vel bloggen..
(Undskyld min direkte facon, men jeg manglede andre billeder som passede 🙊  Her kommer et billede som er mere passende i dagens anledning:)

image-1

Jeg er helt vildt fascineret af, hvad dét at skrive (på jævnlig basis) gør ved mig. Da var lille skrev jeg ofte ting ned – ikke dagligt, men ofte. Som oftest om, hvilke store spørgsmål jeg tumlede med eller hvad der fyldte i min dagligdag (drengeforgabelser). Og man kan vel også sige, at jeg (lidt) foregreb podcast-genren ved at sidde på mit værelse og indtale kassettebånd. Bare fordi det gav mening for mig. Jeg ville så gerne sætte et aftryk, jo! (Okay, lidt høje tanker havde jeg måske om mig selv, men ej, hvor jeg godt gad finde de bånd, egentlig!) Og så er jeg faktisk virkelig på røven over, hvor vildt det er, at der er nogen der læser med?! OG at der er nogen af jer, som har taget jer tid til at skrive til mig og kommentere! Jeg skrev om det lidt i går, men altså. Tænk, at I siger “hej”, “fedt” eller spørger ind til noget. Til mig!? Den slags troede jeg ikke ‘bare’ skete. Og det er heller ikke det mindste ‘bare’. Det er virkelig noget der puster til min lille glød af begejstring – så den glød lige så stille bliver et lille bål. (Kørte jeg det billede lidt for langt ud?) I al fald: TAK, TAK, TAK! 🙌🏻

Nåh, men tilbage til fødselsdagen! Altså. 3 måneder. På den ene side kan jeg blive slået helt bagover af, alt dét jeg har nået at poste, når jeg sådan kigger i arkiverne, og på den anden side føler jeg mig stadig som den største rookie overhovedet her i blogland. Virkelig. Hvor er der meget jeg ikke forstår, ikke kan gennemskue, og er på halen over, hvordan andre kan!?
I dagens anledning tænkte jeg, at vi måske skulle tage en lille “walk down memory lane”. Om ikke andet for min skyld. Jeg er liidt melankolsk anlagt, så dét med at kigge tilbage, er noget jeg ret godt kan lide at dyrke.. Så here we go:

Mit aller første indlæg handlede faktisk om blomster. Vidste du godt dét? På en måde i hvertfald. I kan læse dét indlæg her. Jeg udgav hurtigt noget om at være mor, om at bekymre sig, og noget om, hvad jeg tror jeg har arvet fra mine bedsteforældre. Jeg har også skrevet noget om at have brug for en mor selv, og også noget om venskaber. Både på godt og ondt.. Og så har jeg erklærede efteråret min kærlighed 🍂

På boligfronten har DIY altid haft et tag i mig. Og det er ikke blevet mindre af bloggen her. Det vil jeg gerne indrømme! Noget af det først jeg gjorde var at vise jer mine DIY-vasketøjsposer. Og jeg vil gerne understrege det igen. Det er nok noget af det mest plads- og tidsbesparende jeg nogensinde har gjort! OG så tog det ingen tid at lave dem! Derudover synes jeg faktisk de er ret flotte (hvis man må sige det om noget, man selv har lavet?). Og apropos dagligdag, lavede jeg i august en DIY-madplan. Den bruger vi stadig hver uge! Jeg har derudover (efter langt tilløb) fået lavet mit sofabord med sildebensfliser. Altså, jeg er så glad for det! Plus, det er en nice baggrund til instagram 😅 Jeg har også lavet et ur og jeg har syet pandebånd til min datter (ikke bare ét, men to slags). Og som noget af det seneste, har jeg vist mit DIY-puslebord frem (som lavet af en gammel kommode).

… For bare at nævne nogle af indlæggene..
På søndag tager vi som sagt på ferie, men jeg må indrømme noget: Jeg har aldrig før kløet sådan på, for at forberede en ferie! Jeg vil nemlig så gerne stadig udgive (næsten) dagligt dernede fra. Jeg synes sådan, at I skal belønnes for at kigge ind (og sige hej. Tænk at I gider dét! TAK igen. Jeg kan ikke sige det nok!!)!

 

Så Stay Tuned på Stay Strange 😜

Og RIGTIG god weekend til jer! 💫

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdagstanker: Når en "ok" grå torsdag bringer jubelråb frem.