Tirsdagens (genbrugte) Tips.

DIY-adventskrans

Lige om lidt er det juletid, og den slags kræver lidt forberedelse. Hvis altså man er af den slags, som godt gad have en lille adventskrans eller en krans på døren. Eller begge dele.
Og det er jeg.

Min juleglæde er langsomt taget til i styrke – år for år – særligt efter jeg har skulle skabe mit eget hjem. Først med en veninde, så alene, så med en mand og nu også med baby. For mig er dét med at julehygge nemlig MEGET hjemligt! Som om det bliver et ‘ægte hjem’ når man også har traditioner for julen.. Sådan har jeg i hvertfald tænkt om det. Derudover er der dét ved julen, at jeg elsker netop traditioner. Traditioner som kommer igen år efter år giver året rytme, og giver dermed  en anledning til at stoppe op og tænke “hvor er jeg nu i år – i forhold til sidste år – og gad vide hvor jeg er om et år igen?” Lidt som en ikke-digital time hop 😃

Vores rejse – og bloggen her – har gjort, at jeg i år er gået lidt ekstra tidligt i gang med forberedelserne. Jep. Jeg har simpelthen allerede nu adventskrans, kalenderlys og krans til døren klar derhjemme. Ja, og også den første adventsgave til min datter (og niece – bare rolig, hvis du (eller din mor) læser med 😜). Jeg er faktisk ret stolt af det. Det ligner mig ikke! Tænk, hvor meget godt sådan en rejse og en blog fører med sig!

Nu kommer jeg til indlæggets egentlig kerne: Jeg har som sagt lavet en adventskrans. Og den skal I da se!

fullsizeoutput_649 fullsizeoutput_642

Det skal du bruge:

  • Et fad af en art. Eller et låg. Det vigtigste er, at formen er som du ønsker. Jeg foretrækker oval. Og at bunden er nogenlunde jævn. Hælder den for meget, kommer lysene også til at hælde. Derudover er det vigtigt, at materialet er fugtafvisende. Metal, glas eller keramik er smart. (Jeg har brugt et aflagt låg fra en chokoladeæske. Og ja, jeg spiste dem alle sammen selv! På 1,5dag. Og jeg var IKKE gravid.) Den sjove effekt ved netop mit chokolade fad er (ud over at det er støvet julegrønt i farven), at der midt i fadet er et gennemsigtigt ‘vindue’ som gør, at det faktisk ligner, at der er ‘hul’ midt i adventskransen.
  • En lille smule jord.
  • Husløg eller sokulenter. (Jeg har købt nogle pakker med husløg i Føtex).
  • 4 x lys (efter eget valg. Jeg har i år valgt nogle klassiske adventslys fordi jeg synes deres kegleform var så fin og let. Og så har jeg til denne ‘anretning’ hevet spydene ud af dem, som de ellers var købt med).

fullsizeoutput_647

Sådan gør du:

  • Beslut først, hvor du gerne vil have lysene skal placeres i forhold til dit fads form. Dryp dernæst en god slag stearin på punktet (ved at bruge et ANDET lys end ét af de fire), og mas lyset godt ned i den varme stearinklat. Gør sådan med alle fire lys.
  • Læg herefter et lag fugtet jord langs kanten af fadet (og dermed mellem de fire lys). Nu har du en jordkrans med fire lys i.
  • ‘Plant’ nu husløgene i jorden, som du synes det ser flot ud.

fullsizeoutput_651.. Du har nu en adventskrans, og første søndag i advent kan bare komme an!…
… Med mindre du mangler at købe adventsgaver til nogen?

Hvad du skal putte i dine gaver, kommer helt an på hvem der skal modtage gaverne, men mangler du lidt inspiration til, hvordan de kan pakkes ind, så kommer mit bud på adventsgaveindpakningen snarest!

 

Stay tuned…

☀️- hilsner fra mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagens (genbrugte) Tips.