Når jeg går rundt om bjerget som katten om den varme grød…
Jeg har sådan en følelse siddende i mit bryst. Det klør lidt. Der er noget, der irriterer.
Der er så meget jeg vil, men ikke kan. Så meget jeg drømmer om, men ikke gør.
Jeg kan have perioder (dage/timer), hvor jeg er mega effektiv, og så er der perioder, hvor jeg mest af alt går i ring om mig selv. Overvældet af alt det jeg vil, bør og skal. Bjerget kan virke for højt at bestige til at det giver mening overhovedet at prøve. I stedet går jeg rundt om det, som katten om den varme grød.
Helt konkret er der et speciale, som ligger og venter. Jeg burde jo sidde med det helt koncentreret! Men der er jo også denne blog, som jeg bare godt gad bruge al min tid på. Jeg har en datter som jeg savner. En mand jeg savner. En jul som er lige om hjørnet. Et hjem som virkelig trænger til en overhaling af de vildt store. Og i mit forsøg på at lande (på benene) herhjemme, går jeg i ring, og gør lidt af det hele på én gang. Jeg handler, mens jeg skriver på bloggen, jeg stresser over mit speciale når jeg er sammen med min datter og jeg ligger i mørket når hun er puttet og tegner skitser til vores hjem.
Særligt det med mit hjem stresser mig (selvom det nok burde være specialet der gjorde det!?)
Når jeg sådan kommer hjem fra en ferie, så ser jeg altid alting på en helt ny måde. Med nye øjne.
Inden vi tog afsted havde vi været gode, hvis vi selv skulle sige det. Vi havde fået gjort hovedrent, og ryddet op – sådan i bund (i hvertfald på overfladen)! Derfor glædede jeg mig virkelig til at komme hjem til et ‘roligt’ hjem. Da jeg trådte ind ad døren, var det dog noget andet der fyldte mit hovede: “Hold OP, vi har mange ting!” tænkte jeg. Og det tænker jeg stadig. For det har vi! Som en af mine veninder sagde, da hun fik sit barn: “Man får måske 50 ekstra ting til et barn, men det er jo ikke fordi man så smider 50 andre ting ud!?”
Og det er sandt! Herhjemme gør vi os umage for at pakke det væk, når det ikke bliver brugt, men pludselig virker en helt åben bogreol meget rodet ved siden af en kasse med legetøj. Og de små fine vaser, som bare står, ser pludselig rodede ud.
Noget af det jeg holder aller mest af ved at rejse er, at det pludselig bliver tydeligt hvor ‘simpelt’ man kan leve. Vi kan klare os med relativt lidt tøj, med udvalgt legetøj og bare med de enkelte møbler der er. På Mallorca boede vi i en lejlighed med køkken, bad, soveværelse og lille (spise)stue. I fællesrummet var der et helt simpelt lille træspisebord, to stole og en barnestol, en (sove)sofa og en skænk med låger. Min mand har det aller bedst, når alt er ryddet op, så hver gang vi skulle ud af døren, tog han lige en runde i lejligheden. Det betød, at hver gang vi trådte ind ad døren igen, var der RO på. Selv sengen var redt. Han elsker det sådan. Og det gik op for mig, hvor meget jeg også holder af, at det er sådan det er. Jeg er bare dårligere til at udøve det. Og så er det jo også mig der er dén der samler på ting. Fine små vaser for eksempel, som jo er svære at vælge imellem.
Så med dét i baghovedet går jeg og funderer.
Hvordan kan vi mon gøre det mere simpelt herhjemme? Skal der flere låger på vores opbevaring? Skal vi rydde ordentlig meget ud? Skal vi omarrangere, så vi får en ekstra væg et sted? Eller noget helt fjerde?
Jeg har en (måske lidt naiv) tro på, at et mere simpelt hjem også ville give mig bedre (arbejds/familie)ro..
(Eller måske er hele det her indlæg bare en overspringshandling, så jeg slipper for at forsøge at bestige speciale-bjerget?)
Hvordan får du ro og koncentration i dit hjem?
Og mod på at bestige bjerget?
Vi elsker også begge to herhjemme når der er ryddet og pænt inden man går ud af døren. Det værste er at komme hjem til “gammelt” rod!
Nu er din blog forholdsvis privat, hvilket jeg forstår 100 %, men hvis du har lyst til at dele, kunne det være spændene at høre mere om hvad du læser? Hvad skriver du speciale om og hvad skal der ske når du har afleveret det?
Rigtig god aften 🙂