Årets diskrete julepynt herhjemme

Fredagsfif og lidt om julemusik…

Glædelig fredag og glædelig jul!

Det er kommet tæt på, dét med jul. Vi er ved at få klaret de sidste julegaver herhjemme (over nettet), og jeg skal da også på min cykel ud og hente diverse pakker i dag. Mandag håber jeg at kunne indbringe de aller sidste pakker for i år. Derudover kommer min søster og min niece forbi i eftermiddag, og så skal vi lave julepynt med vores to piger (som næsten er jævnaldrene). Det føles meget stort, at skulle lave hjemmelavet julepynt med sit barn, synes jeg. SÅ stor hun er! ❤️ Det går lige i mit DIY-moderhjerte!
Der er altså gode ting i vente. Derudover har jeg lavet en lille liste til ting, jeg kunne drømme om at gøre lidt af i løbet af weekenden.

fullsizeoutput_6b8

Listen over hvad jeg kunne finde på i weekenden kommer her:

  • Lave mindst én DIY-stjerne. Jeg er blevet helt vild med at lave den. Jeg synes den bliver så elegant – og så tager den kortere og kortere tid, des flere man har lavet, så jeg er faktisk næsten ikke til at stoppe 😜  I sidste weekend satte jeg mig endda og lavede én til mine bedstforældre, da jeg var til fødselsdag hos dem.
  • Ellers vil jeg søge på inspiration til gaveindpakning på pinterest eller hos diverse magasiner.. De gaver dér skal jo snart pakkes ind..
  • Sætte Love Actually på. Den skal ses mindst én gang før det rigtig er jul i følge mig.
  • Sove til middag! Altså, findes der noget, der siger mere ‘afslappet juleweekend’? Jeg får nok ikke liiige tid til det (desværre), så tage en nap for mig!
  • Høre denne salme. Jeg ved ikke helt hvad det er med mig og julesalmer. Jo, det gør jeg nok! Jeg er vokset op med dem.. OG med norske sange. Så denne kombinerer to meget julede elementer for mig! Jeg faldt tilfældigt over den på youtube (kan man høre, at jeg sidder herhjemme og skriver speciale? 🙈)… No comments, tak ;))

 

Hvad er julet for jer på musikfronten?

I forhold til julemusik kan lidt af hvert gøre det, faktisk:

Jeg er vokset op med en blanding af Mariah Carey (min far ELSKER hende), julegospel (min far er tidligere korsanger) og Händels Messias (min mor er klassisk interesseret) og altså salmer (Min farfar er trods alt pensioneret præst (jeg skrev om mine guld-bedsteforældre lige her)).
Sååå en ‘blandet landhandel’ er vist en ret passende betegnelse til min (jule)musikalske opdragelse!

Hvad er I vokset op med, og hvad hænger ved?

Hvad skal I ellers lave her i den sidste weekend inden juleaften?

 

Pssst. Hvis du er til DIY-julepynt, så hold dig opdateret herinde i morgen! Så viser jeg en ekstra jule-DIY, som kan komme på juletræet..  (Nu har jeg sagt det højt 😅) 🙋🏻

2 kommentarer

  • Jeg er ikke vokset op med nogen form for julemusik, til gengæld er jeg vokset op med, at man laver julepynt med sin mor. Så kan godt forstå du glæder dig til det (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stay Strange

      Er det sandt? Hører du så selv julemusik i julemåneden? (Læs: skal jeg spamme mere med julemusik, eller vil du helst være fri?)
      Ej, hvor lyder det hyggeligt med pyntetraditionen! Det har klart været musikken der fyldte mest ift. gør-det-selv-pynt i mit barndomshjem. Jeg håber dog at min datter kommer til at synes godt om traditionen. Meeen jeg tænker dog, at jeg ikke kan undgå at ‘komme til’ at sætte lidt julemusik i baggrunden. Arven hænger ved her!

      Rigtig god weekend til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets diskrete julepynt herhjemme