Venskaber som i gamle dage

Fredagsfif og chokoladekiks

Det er fredag morgen, og vi vågnede ret tidligt derhjemme. Derfor føler jeg faktisk allerede at dagen har været i gang et pænt stykke tid. (Fordi det har den.. Go figure!) Og dermed føler jeg også, at jeg allerede har lagt pænt effektivt fra start. Jeg glæder mig til weekenden der kommer. Men jeg glæder mig også til i dag! Jeg har været sådan helt baldret-i-hovedet-træt i ugen der er gået. Derfor gik jeg i seng kl. 21 i går, og da jeg vågnede i morges var jeg frisk og klar til virkelig at give den gas, så jeg får klaret alt det der skal klares inden weekenden 🙂 Det skal nok blive en rigtig fin dag. Det kan jeg mærke.

Jeg har dog taget konsekvensen af, at jeg har været så træt (og haft ondt i hovedet – det var det dér vand jeg glemte at drikke, jo), og har haft pænt meget tid på sofaen om aftenen. Og har også spist lidt ekstra lækkert. Alle de rare ting jeg har ‘udforsket’ i ugens løb, gad jeg faktisk godt gøre lidt mere af i weekenden som kommer. Bare fordi det jo er vigtigt at slappe af. Det er det virkelig. (Det er som om min krop har hvisket det til mig et par gange på det sidste..)

Derfor er mit håb for weekenden, at følgende fredagsfif bliver en del af min weekend:

  • Se ‘Din geniale krop’ på dr-TV. Jeg så episode 1 i denne uge, og jeg er vild med dokumentarer som viser, hvor vild menneskets krop er – særligt i forhold til børn, nu hvor jeg har mig én af slagsen. Jeg bliver på en gang grebet af det store ansvar det er, men også af en slags “ro på, naturen har styr på det”-metalitet. Så den anbefaling er hermed givet videre 🙂
  • Seriøst: en behandling. Jeg gjorde det ski. Jeg fik en (fod)behandling i går, og altså, hvorfor jeg har ventet så længe, det kan godt undre mig. Jeg sidder allerede nu og drømmer om, hvornår jeg næste gang kan komme afsted.
  • Chokoladekiks! Så spis dem dog.. Hvis du følger mig på instagram, så så du måske i går, at jeg nærmest havde glemt, at de eksisterede. Hvordan dét ku ske, ved jeg ikke, men da jeg var nede og handle med bettepigen i løbet af ugen, så fandt hun dem på hylden, og kom vraltende hen med dem til kurven. Og da den variant hun havde valgt var af mærket Prince, og dagen var tirsdag, og altså dagen for prinsens begravelse, så tænkte jeg at det vel nærmest var et tegn. Og jeg har ikke kigget mig tilbage. Jeg spiste endda et par til morgenmad i morges. Kun mig. Ikke min datter. Dem holder jeg for mig selv!
  • Bloglovin’. Måske de fleste af jer kender til bloglovin’ konceptet, måske ikke? Jeg aner det ikke. Men da jeg fik det forklaret for mange år siden, gjorde det en verden til forskel for min bloglæsning! Man opretter et log in, og på sin side kan man så tilføje præcis de blogs man aller bedst kan lide at læse. På den måde popper de nyeste indlæg op på ens feed derinde, sådan at man ikke behøver at hoppe fra blog-hjemmeside til blog-hjemmeside, men derimod kan gå ét sted hen og få alt det (man selv synes er det ) bedste 🙂
    (Hint: Jeg er også at finde der. Haha. Ej, hvor jeg føler mig som en slesk reklamedame, når jeg siger sådan. Du må have mig undskyldt. Men jeg elsker at I læser med, og hvis jeg kan gøre oplevelsen lettere for jer, så vil jeg bare så gerne dét.)
  • Se ‘Papirhuset’ på Netflix. Jeg var noget forbeholden i forhold til, at den er på spansk, men dét der med at den er på et fremmedsprog (som ikke er engelsk) gør altså, at man er nødsaget til at koncentrere sig lidt mere om at se den. Og hvor er det egentlig befriende, at man ikke ‘lige’ kan tjekke alt muligt andet imens, men at man er nødsaget til at koncentrere sig om én ting ad gangen. Og så er den tilmed ret spændende og interessant – på mange planer. Go get it 🙂
    img_2194

Hvad mon I har på programmet i den weekend der kommer?

Kærligst S

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Venskaber som i gamle dage