Væk med folder i en fart

Inspiration til et ‘nyt’ hjem #2

Jeg drømmer meget for tiden. Primært om, hvad der bør ske herhjemme, for at vi kan blive her i flere år endnu. Altså, vi ville jo godt kunne blive her flere år endnu, som det er. Men det ville ikke fungere optimalt. Der er nogle ‘funktioner’ vi mangler i vores indretning. Særligt i vores rumfordeling. Og pludselig, som jeg har sorteret ud og smit ud, så er det som om at mulighederne viser sig for mig. Der er ikke længer ting over det hele, men faktisk rum at gøre godt med.
Vi skal snart til at spørge nogen til råds, for erfaringen siger os, at ting tager tid. LANG tid. Og jeg gad egentlig godt, at det snart stod færdigt. (Jep. Jeg er utålmodig.) Og vi er slet slet ikke gået i gang. Ja, vi har end ikke fastlagt os på, præcis hvad der skal ske.

Lige nu ser mit inspirationsboard således ud:

collage

Sources: Boligcious, Home and delicious, interiors minimalistas, Fashion Landscape, The way we stroll

Først og fremmest, og mest af alt, drømmer jeg om mere åbenhed, rummene imellem. Som det ser ud nu, har vi én lang væg, som deler lejligheden op på langs. Og det er både synd i forhold til fornemmelsen af plads, men i særdeleshed også i forhold til lysindfaldet. Og dét lys dér, det gør altså bare en forskel for fornemmelsen af luft og rum. (Siger én som har boet i stuen i så smal en gård, at man ikke kunne se himlen. Heller ikke, hvis man stod i vindueskarmen.)

Jeg har ikke noget behov for at sofaområdet er mega stort. Der må meget gerne være plads til mange, men man må også gerne sidde tæt 🙂 Og så håber jeg at dét område vil blive præget af ro på ift. dims og ting. Og hvis der skal opbevaring i dét område, må det blive lukkede skabe. Vi har faktisk ét af de skabe stående ved vores sofa nu, og det fungerer så fint. Og synes jeg at der er så enkle og fine.

Herudover håber jeg på flere døre. Det lyder måske modstridende med, at ville have færre vægge. Men sagen er den, at vi kun har én dør (ud over den til toilettet/vaskemaskinen.) Og det er dén til soveværelset. Vi har ingen dør i stuen. Ingen dør i køkkenet. Jeg vil gerne have det mere åbent, men jeg vil også gerne have muligheden for at lukke af. Som hvis man gerne vil have leg og voksenaktiviteter (som madlavning) opdelt. Eller hvis én har gæster, og den anden bare trænger til at stene. Eller hvis man har en datter, som laver ballade, og skal afskærmes..  Jeg HÅBER sådan at skydedøre (med glas) bliver vores løsning. For det ville bevare så meget gulvplads som muligt og bevare lysindfaldet, men samtidig give den fleksibilitet som jeg drømmer om.

Jeg leger pt. med tanken om, om vores soveværelse skal være en slags alkove. Jeg ved ikke, om det er holdbart. Jeg mener, der er logistisk udfordring i, hvor alt tøj og sengetøj så skal være.. Men hvis man kunne integrere sovepladsen i vores lille stue (med en skydedør foran), ville det både være mere åbent og fleksibelt. Og hyggeligt. Men samtidig er det vigtigt for mig, at gæster ikke føler sig intimideret over, at sengen bliver en del af et fællesareal. Hmm.. Hvis I har gode bud/idéer til den overvejelse, så sig endelig til i kommentarerne nedenfor! 😀

Sidst, men ikke mindst, skal min mini-me have sig et værelse. Det behøver ikke at være stort. Faktisk slet ikke. Der skal blot være plads til en seng og hendes tøj. Og ting. Mest af alt, fordi hun faktisk bliver ret så forstyrret, når vi går ind til hende, når hun sover om aftenen.. Og fordi hun har ting hist og her og alle vegne. Hun kan faktisk virkelig godt lide at hjælpe, lægge ting på plads, og ordne-ordne. Derfor tror jeg at hun vil elske at få sit eget sted. Hvor tingene hører hjemme. Om hun kommer til at sove der hele natten lige med det første (eller jeg/min mand gør), vil tiden vise 😉

Det var lidt tankemylder fra mig, på sådan en ret så mild onsdag i marts.
Jeg håber at jeres dag bliver rigtig god.
Og endnu en gang: Lad hold jer endelig ikke tilbage med at sige hej eller give inputs i kommentarerne.
Jeg bliver helt høj, når jeg hører fra jer!

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Væk med folder i en fart