Mandagsmærkeligheder

Tirsdagens tip: Smart plantevanding

Jeg har før skrevet om planter. Jeg har både skrevet om, hvor man kan købe dem billigt, hvordan jeg kan lide at plante dem om, og også om hvilken jord jeg bruger! Tirsdagens tip skal også handle om planter i dag. Nemlig om, hvordan jeg synes det er lettest at vande dem. Planterne altså.

Først og fremmest stiller jeg dem ofte i ‘blød’ i vasken. Jeg sætter proppen i vasken, sætter planten deri, og fylder vand op til ca. midt på krukken. Såfremt det er en krukke/urtepotteskjuler med hul i bunden, vil planten således kunne stå og suge den ønskede mængde vand til sig. Sådan lader jeg dem typisk stå i 20-30min. Jeg drypper dem derefter af, og sætter dem så tilbage på plads (med ‘underkop’ under sig, naturligvis).

fullsizeoutput_91f

Men alt dét er faktisk blot en indledning til mit egentlige tip i dagens anledning. For har jeg ikke tid/tålmodighed/tro på denne metode, så gør jeg noget andet, som ellers er lidt efter samme princip. Jeg stikker nemlig en flaske med vand i selve plantejorden. Ja, faktisk har jeg endda købt et par særlige dimser til formålet (se billedet nedenfor). Jeg fandt dem i sommers til en 10’er i Aldi, mener jeg. Men uanset om man bruger en en gammel flaske eller en særligt indkøbt beholder til det, så er funktionen præcis det samme: Man fylder beholderen op, og stikker tuden godt ned i jorden. På den måde vil jorden suge den mængde vand planten har brug for. I det tempo den har brug for det.

fullsizeoutput_921

Tippet bruger jeg særligt, hvis jeg skal væk på ferie og ikke kan få vandet mine plantebørn. Eller, hvis jeg har en plante, som jeg har svært ved at lure, hvor meget vand den har brug for. Eksempelvis sephoraen, som sås på første indlæggets første billede. Altså, den er tricky, synes jeg. Og så redder sådan en beholder mig. For jeg skal dermed blot kigge, hvornår flasken er tom for vand, og så ved jeg, at det er tid til at fylde beholderen op igen.

fullsizeoutput_920

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsmærkeligheder