10 hurtige om mig

Den HELT store forskel på bloggen for et år siden, da jeg startede den og nu, er naturligvis, at jeg ikke længere er anonym. Det glemte jeg helt at sige i fredags her på domænet, men det har fyldt en del i tidens løb – og gør det stadig. Forskellen på at skrive uden folk ved, at det er mig der gør det, og så at hver og én kan gå ind og læse. Den er til at føle på.

Jeg er dog glad for det. Det er helt okay. Og det gør ærlig talt også en del ting liiidt lettere. Og har også givet mig flere at spare med og få feedback fra. Dét er win. Men tilbage til mig og mit 😉 Dét faktum fik mig nemlig til at tænke på lidt småting om mig selv, som jeg da egentlig gerne vil dele. Det er altid med sådanne indlæg, at jeg kan føle mig lidt navlepillende. Men omvendt synes jeg altid at andres lignende indlæg er sjove og letlæste. Det er nemlig virkelig befriende at opdage hvor ens og hvor forskellige vi kan være fra hinanden.. På én og samme tid. Hvor helt særlige vi er – og hvor helt igennem ens vi også er. Det er dét jeg synes at de her indlæg kan. Hurra for mangfoldighed!

Her er lidt random info om mig:

  1. Jeg forstår ikke, at der findes mennesker, som i deres opvaskemaskine ikke lægger bestikket i kategorier. Kategoriseringer gør det så meget lettere at få plads til alle delene, og det gør desuden at bestikskuffen kan tømmes på 1,5sek. Jeg binder mig selv på hænder og fødder for ikke at sortere en bestikskuffe i en opvaskemaskine, hvis jeg ser én i uorden #barekaldmignørd
  2. Lidt i samme kategori har jeg – siden jeg flyttede hjemmefra – altid haft sorterede vasketøjskurve. Eller rettere vasketøjsposer – se min guide her. Én til 30/40 grader og én til kogevask. Jeg begriber dels ikke, at der ikke er flere firmaer som dyrker denne sorteringsmulighed (i form af vasketøjskurve med opdelt sortering), og dels heller ikke at så mange mennesker lever med en blandet kurv. Det må da være så besværligt at vurdere, hvornår man skal vaske hvad? Og når man nogensinde bunden?
  3. Helt modsat ved jeg, at jeg har lavet flere af denne type indlæg, men jeg kan hverken huske, hvad jeg kaldte dem eller hvad jeg nævnte i dem. Så måske jeg her gentager mig selv? Jeg ved ét af dem er her og her, men derudover? Ingen idé. Jeg har med andre ord ret dårlig struktur på min computer. Mit augustgoal? At rydde op digitalt!
  4. Jeg er så snæversynet, at jeg ser dét at være kræsen som et udtryk for at være en lille smule snæversynet. (Dette føler jeg, at jeg har nævnt før, men jeg er faktisk lidt flov over, hvor uforstående jeg kan være over kræsenhed. Du må gerne have ondt af min datter nu. ALT skal prøves, blev der sagt.)
  5. Det værste huslige arbejde jeg ved er at støvsuge. Lige nu har jeg strenge ordrer fra min læge om ikke at gøre den slags. Jeg har lidt ondt af min mand, men jeg må også ærligt indrømme, at jeg nyder at være fritaget fra den del af husholdningen.
  6. Hvilket minder mig om, at jeg altid var meget uforstående overfor robotstøvsugere. Indtil vi fik et barn. Nu er det den vildeste drøm! Jeg tror bare, vi har for mange dørkarme og for små rum til, at det giver mening?
  7. Desuden er min yndlingsbeskæftigelse i hjemmet at vaske tøj. På maskinen. Sikke en winner-tjans! Den melder jeg mig altid frivilligt til! (Årsagen er simpel: Det er jo ‘arbejde’ som kræver minimalt af mig. Ét tryk på maskinen, og den klarer det hele. Jeg er vild med det!)
  8. Jeg så billeder fra de første døgn med min datter den anden dag. Nu? Er jeg skruk med stor mave på ❤
  9. Den anden dag blev jeg mødt med et “det er da lige opover med dig, hva…?” Af en person… som vel at mærke ser mig HVER dag. Det var sødt ment, og jeg grinte. Men ja, jeg er stor. Og er egentlig helt ok med det. Lige nu i al fald.
  10. Hvilket minder mig om, at jeg, siden jeg selv har prøvet at være gravid, har haft lidt ondt af de, som først rigtig viser en mave den sidste måned eller to. Jeg mener bare, al den lovin’ man får fra verden? Alle de ‘tillykke’r’ og småltalks. Og ikke mindst folk, som rejser sig i bussen. Tak. Ja TAK, siger jeg bare.

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

1 år. 1 år!

I dag er det præcis et år siden, at jeg udgav mit første indlæg. Jeg holdt vejret, svedte pænt meget og gik i cirkler. Både før og efter mit første tryk på “udgiv”. Sandheden var jo, at det kun var dem der kendte til mit lille projekt, som kiggede med. Hvilket var… ca. tre mennesker. Men det føltes alligevel lidt som at springe ud fra en meget høj klippe, og ikke vide, præcis hvilket vand jeg landede i. Eller om der mon var nogle spidse klipper under vandoverfladen.

Nu er der gået et år, og hvad har jeg så lært?

Først og fremmest har jeg lært, at jeg virkelig skal øve mig i, ikke at udgive for at udgive, men holde fast (godt og grundigt, og med hvide knoer) i, hvad JEG synes er sjovt og vigtigt. Det sværere end jeg troede. “Burde” eller “Andre gør jo..” er et spøgelse jeg kæmper meget med. Men jeg øver mig dagligt. Ugentligt. Mest af alt har jeg lært, at dette er en beskæftigelse, som jeg synes er sjovt. Virkelig sjovt. Selv da ingen kiggede med, gik jeg og var lalleglad og begejstret før og efter hver udgivelse. Nynnede lidt mere. Og det gjorde jeg igen i onsdags, da jeg vidste, at jeg var på vej hjem for at trykke “udgiv” på det første indlæg efter sommerens lille time out. Så jeg bliver ved lidt endnu.. Så længe jeg har det sådan, ville én eller anden skulle vride armen om på mig selv, for at stoppe, tror jeg, faktisk.

I dagens anledning (🇩🇰 YAY 🇩🇰) har jeg samlet lidt små og store punkter, som har overrasket mig i året der er gået. En slags 2nd edition af dette indlæg. Det slår mig i øvrigt lige, at en 1-års fødselsdag, betyder at det er 9 måneder siden jeg trykkede udgiv på dette indlæg, hvor jeg altså markerede bloggens 3måneders fødselsdag. Det lille indlæg kunne være blevet et helt barn på den tid, jo? Haha. Men det er virkelig svært at opsummere et helt år. Så dette er nok egentlig mere et øjebliksbillede af, hvad jeg egentlig kæmper lidt med stadig, og hvilke lærdomme der altså fylder hos mig nu..

Her er (noget af) det, jeg har lært i løbet af året der er gået:
  • Billeder i elektrisk lys er et no go. Det er vigtigt, og det er sandt! Det nytter ikke noget at tage billeder med tændt lys. Foto-lærdom no. 1.(Ellers får man gule billeder. Som man ikke kan redigere sig ud af.)
  • Bloggen udvider min verden – både relationsmæssigt og rent kreativt. Jeg har lært nye mennesker at kende gennem bloggen, og jeg har også prøvet ting af, som jeg aldrig troede jeg kunne. Ingen af delene havde jeg forudset. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi tænkt, at man kunne møde “virkelige” mennesker via en blog. Ej heller, at jeg ville kunne kreere så relativt mange DIY’s. Jeg føler mig med andre ord både heldig og stimuleret..
  • Jeg må med skamme indrømme det. Jeg har stadig svært ved label’et ‘Blogger. Jeg forsøger stadig at sætte en finger på præcis, hvad det er, men jeg har svært ved at få det over læberne om mig selv. Dels fordi jeg er bange for, hvad folk tænker, men også fordi jeg selv tænker, at jeg jo ikke er ægte (som i sej, erfaren og bredt læst) blogger.
  • Timing is everything. Og det er som regel ikke helt til at sige, hvornår man rammer timingen. MEN jeg får overvejende flest læsere, hvis jeg udgiver om morgenen. Egentlig er tricket bare at statistik-kurven på min side af skærmen tæller fra midnat til midnat. Altså fra datomærke til datomærke, og når de gør dét, ser mine tal bedre ud, hvis jeg udgiver om morgenen. Haha. Så tallene er reelt ikke bedre. De ser bare sådan ud. Men giv mig endelig de sejre jeg kan få 😉
  • Lige linjer betyder noget. Her kommer endnu et foto-fif. Jeg har lært, at hvis der er en lodret og en vandret streg (eller væg) på et billede, og man vel og mærke står med en ret vinkel på motivet, skal de to kanter på skærmen flugte med de to linjer. Det er sværere end man tror!! Men oij, hvor det gør noget for et billede, at det står lige. Selv for en rookie som mig, er det i øjenfaldende. (Og lad nu være med at gå gennem mine billeder og se, at jeg har brudt denne ‘regel’ mange gange. Nogle gange er kunsten altså bare for svær at efterleve!)
  • Planlægning er en nøgle til ‘ro’ i mit hovede. Planlægning betyder meget for mit eget velbefindende. Det vidste jeg måske ubevidst før. Jeg har altid elsket papirskalendre og lister. Men med bloggen er det blevet sat på spidsen. Det svært at holde styr på alle de idéer. I mit første udgave af dette indlæg skrev jeg, at jeg var overrasket over, hvor mange idéer der blev ved at komme. Sådan har jeg det (endnu mere overraskende) stadig. Dét der er svært er dog at holde styr på alle idéerne. Sætte dem i orden. Få dem skrevet ud eller gjort til virkelighed. Jeg har indført flere opslagssider i min kalender kun reserveret til bloggen. Jeg har en kladdebunke af halvskrevne indlæg. Og det er godt. Men det er også lidt mange bolde at have i luften.. Og hvilket indlæg skal så ud hvornår? Ja, det er også et spørgsmål at tage stilling til. #toughlife. Min ultimative øvelse er her; én ting ad gangen. Jeg synes blot at idéfasen er så sjov. Det er straks værre at få dem alle til dørs..
  • Og i tråd hermed; korrektur… Ja, det tager tid. Laaang tid. For mig i al fald. Det er den mest irriterende del af processen, synes jeg. Omend jeg elsker, når der er styr på komma og grammatik, så er det her min egen tålmodighed hurtigst løber ud. Fordi.. ‘Tanken kom jo for længe siden?’, ‘Forstår man det ikke bare nu? Jo, det giver klart mening.’ ‘Videre.
  • Da jeg i sin tid sad og skulle finde på konceptet “tirsdagens tip” (og ja, jeg ved godt, det ikke hverken lød eller så ud som den dybe tallerken), tænkte jeg, om andre mon ville tænke, at jeg nu kørte bloggen mod granny-afgrunden. Men ved I hvad?Dé går som varmt brød! Jeg får gentagende gange overvældende respons og kommentarer både her og på instagram, når jeg ytrer mig om et (husmor)tip. Jeg føler, at jeg har fundet åndsfæller i jer. Og tak for dét! Tænk, at vi kan finde sammen om at være så gammeldags på så moderne medier 😄

En anden bonusinfo ved at have fødselsdag er, at jeg med denne blogfødselsdag er i en ny ‘blogger-kategori’. Jeg har nu reelt muligheden for at lave de famøse og sjove “for et år siden”-indlæg. Ej, hvor jeg jeg glædet mig til dét! Mest af alt fordi jeg er nostalgisk anlagt, men også fordi.. det giver mig mere tid til at udføre nye indlæg 😉

Rigtig god dag til jer! Og hurra for weekend lige om lidt ❤

Ps. Som ekstra info vil jeg lige pointere, at jeg fremover mindst holder blogfri lørdag. Nogle gange søndag med. Ikke at jeg bilder mig ind, at I sidder og venter. Men nu har jeg sagt det, og om ikke andet hjælper det lidt på min egen samvittighed over, hvor meget jeg “burde” udgive (apropos, hvad jeg har lært i dette år..) Jeg tror på at koncentreret tid med min familie i weekenden vil gøre mig godt. Det er simpelthen bare derfor 🙂

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Noget om en timeout…

Jeg kan tydeligt huske, hvor begejstret jeg var for udtrykket “timeout”, da jeg endelig forstod, hvad det betød. Det har vel været engang i midt/slut 90’erne. Måske i forbindelse med, at jeg var inde og se håndbold for første gang. Det var kvindelandsholdet der spillede, og det var altså dengang Anja Andersen var med om bord. Det var store sager. Jeg brugte håndtegnet flittigt i skolegården efterfølgende… T’et formet af en lodret venstrehånd og en vandret højrehånd. Jeg elskede den magt, det havde. Hvordan en leg pludselig kunne afbrydes for kort efter at genoptages. Det er ikke nødvendigt at spørge mig, om jeg var irriterende i den skolegård, vel? Haha.

Tilbage til nutiden ligger jeg i solens sidste varme stråler på en blåstribet hynde på en rosa bænk. Fluerne kredser om min ret fedtede krop, men ellers kan jeg faktisk ikke finde noget som helst at sætte en finger på. Sådan har det været de sidste dage. Jeg er i familiens sommerhus. Bare med mine to. Og dén jeg agerer ovn for. Og som en ovn føler jeg mig. Varmen er kærkommen og holdt af. Virkelig. Men den tager ærlig talt også de fleste af mine kræfter.

Derfor har jeg tænkt mig at gøre alvor af dén idé der allerede strejfede mig for flere uger siden, men som jeg skød hen, fordi jeg simpelthen var så sprængfuld af (gode) idéer (- hvis jeg selv skulle sige det). Jeg nænnede ikke. Havde egentlig ikke lyst eller ro til det. Jeg var overbevist om, at jeg kunne det hele. Begge dele på én og samme tid; Holde 100% fri med min lille familie og samtidig udgive indlæg dagligt (eller da som minimum 5 gange om ugen). Men sandheden er, at jeg pt. går og gaber mere end halvdelen af dagen væk. Og når så min datter sover, bruger jeg tiden på at forsøge at kreere indhold hertil. Men kan ikke føre det i mål. Fordi jeg… sveder, gaber, misser med øjnene, tager lure og ja.. har brug for ferie.

Og dét i sig selv må vel være et tegn? Tegn på lige at trække timeout-håndtegnet. Og magten der ligger i dét dér med at tage en pause. For at lade op. Komme til hægterne igen. Hvis ikke jeg skulle gøre det i ferien – hvornår skulle jeg så? (Jeg ved det ikke.)
Så det gør jeg. Og som den irriterende skolepige, råber jeg det hermed højt i skolegården 😉

Jeg håber, at I er lidt mindre trætte end jeg, og at I også vil gøre jeres ypperste for at nyde det sidste af sommeren. Og bruge den til netop dét, I har brug for at bruge den til.

Vi skrives ved igen – inden vi får set os om. Og indtil da kan det være, at I kan få et glimt af lidt på min instagram. Men jeg lover intet.. for… Jeg tager mig som sagt en lille timeout 🙂

Jeg tror virkelig, at det er vigtigt at holde fri. Men det er sværere end nogensinde, når nu jeg har så meget sjovt at tage mig til, og som jeg gerne vil dele. Men jeg tager mig som sagt nogle dage til at viske tavlen ren, lade op og.. gå (super) all in på ferie <3

Post ferie-status

Jeg er hjemme igen.. Hjemme ved vores ting, vores lejlighed, vores baggård, og vores vaskemaskine.
Det er lidt skørt, hvordan jeg kan komme til at savne helt basale ting som en vaskemaskine. Det er næsten dén ting ting, jeg glædet mig mest til gensynet med. Arh, følelsen af at sætte en vask over.. Og at den så bliver vasket uden at man selv skal gøre yderligere!?

Der har været lidt stille herinde de sidste dage – til trods for, at jeg havde lagt en hel udførlig plan for, hvilke indlæg der skulle udkomme hvornår. Faktisk havde jeg hele 13 stk. på min liste før afgang i 14 dage. Jeg klappede mig selv på skulderen, og flere af dem var endda skrevet som kladder. Jeg bilder mig dog ikke ind, at I har siddet på pinde og ventet på mine indlæg, men håber at I har været ude og nyde. I det gode vejr. I godt selskab måske? Når det så er sagt, så VIL jeg så gerne lige give en forklaring. Om ikke andet for min egen samvittigheds skyld. Jeg elsker at holde det kørende herinde. Det giver et mig et kick uden lige. Men jeg vil også gerne nyde selv. Nyde den tid som jeg har med min familie lige nu. Og dén balancegang har jeg kæmpet lidt med.

Jeg tog med andre ord Mette Marie på ordet – i mere end én forstand, da jeg læste dette indlæg. Først og fremmest, ja, så brugte jeg straks mine tommeltotter (jeg ved godt, at det hedder tommelfingre, men det andet er da hyggeligere) til at åbne en Magnum double caramel – og dernæst, så lagde jeg elektronikken lidt væk. Jeg trængte til pause. Til at lade op, fordi jeg var træt. På én eller anden måde blev jeg mere og mere træt mod slutningen af ferien. Måske er det den fremskridende graviditet. Måske varmen. Måske bare et behov for ægte pause. Jeg ved det ikke.  Jeg blev meget inspireret af, at Mette Marie skrev, at hendes udgangspunkt altid er, at dele ud af sit overskud. For sådan har jeg det også. Det skal GIVE mig noget at skrive herinde. Og det gør det (heldigvis) stadig – hver eneste gang jeg sætter mig ned og skriver, eller får en idé. Det giver mig så meget, som jeg aldrig havde troet at det kunne. Men pludselig stod jeg i en ferie, hvor jeg også følte at der var en endnu større energikilde som trak i mig; endelig at have tid med min lille familie. Så jeg prioriterede dét der ikke lige sådan kommer igen; min ferietid med min familie. Min datter, som vokser sig større for hvert sekund. Sådan føles det i al fald. Min mand som jeg har savnet helt ind i mine knogler.

I resten af skolesommerferien vil det altså være således, at jeg vil prioritere at få tid og overskud herinde så meget som muligt. Fordi det gør mig glad i låget. Simpelthen. Men min største prioritet er altså, at bruge så meget energi som muligt på mine to mennesker, som jeg har savnet så meget op til ferien. Og også det tredje primære menneske, som jeg slet og ret skal og VIL bruge tid på at passe på. Jeg håber, at I forstår og bærer over med mig. Mit håb er at udgive indlæg i hverdagene, og måske holde weekenderne fri. Men hvis der pludselig er lidt stille, så kan I altså nu ikke sige, at jeg ikke har advaret jer 😉

Uanset hvad, så er jeg tilbage. Og det kribler i mig <3

Jeg har gået og været små-lalleglad lige siden vi landede fra ferie – til trods for alt det praktiske der altid følger med en hjemkomst. Og på grundet min lille stilhed herinde, tænkte jeg, at det var passende med en ægte post ferie-status.

Min post ferie-status over, hvad der pt. efter hjemkomst har været optur og “knap så optur” (ja, jeg nænner ikke engang at kalde dem nedture):

  • (Optur:) First thing first: KAFFE. Vi er hjemme ved vores egen kaffemaskine, som altså laver så god kaffe, at jeg på vej ned af bagtrappen med min iskaffe, måtte stoppe på hvert plateau for at tage en lille slurk. Vi bor på 5. sal. Det er 10 plateauer.
  • (Optur:) Og godt det samme – for da jeg kom ned, var der så varmt i baggården, at isterningerne smeltede på få minutter. Det danske sommervejr er klart et opturspunkt. Findes der et vejr som dét?
  • (Optur:) Apropos isterninger; da jeg skulle tjekke efter, om vi mon havde nogle liggende i fryseren, opdagede jeg, at vi også har rester af hjemmelavet is. Hurra for at glemme, hvad der gemmer sig i ens fryser. Win!
  • (Knap så optur:) Døde planter, som ikke klarede den danske sommer alene. (Plus: de lugter jo!)
  • (Optur:) De mest trofaste planter, som overlevede mit fravær. De er jo som ægte venner. Til at stole på!
  • (Optur:) Min baggård. Jeg havde glemt, hvor stille og roligt og dejligt her er. Meget mere stille end på de to terrasser vi havde til rådighed i syden. Jeg sidder her nu og skriver. Og jeg bliver lige indtil jeg får lyst til at cykle mod noget vand. Eller søge skygge. Mon man må slå et telt op her?
  • (Knap så optur:) Vi smækkede os ude af vores opgang for en times tid siden. Men altså kun for 5min. Så kom en underbo til undsætning.
  • (Optur:) Men hey; i ventetiden fik vi hængt den sidste vask op. I gården har vi nu 3 x vaske hængende til tørring. Og jeg tror faktisk, at det er så godt som tørt.
  • (Optur:) Desuden opdagede jeg noget gammelt vasketøj som hang på et andet stativ. Det er vores. Fra før vi tog afsted. Vi glemte det. Eller overså det i nattens mulm og mørke kort før afgang. Hurra for en tryg og rolig baggård. Lige midt på Nørrebro.
  • (Knap så optur:) Jeg har opdaget, at langt de fleste af mine sommertoppe er for korte. Jep. Jeg sidder pt. i en top som stumper, så man kan se det nederste af mit maveskind. Et øjeblik overvejede jeg at tage smøre dette skind ind i solcreme. Bare for at være på den sikre side. Jeg føler mig ikke ypper tjekket. Faktisk tvært imod. Det er ikke som stumpetoppene i Spice Girls-tiden, skal jeg hilse at sige! Men jeg ved ikke, hvad jeg skal skifte til. For alt hænger til tørre. Og jeg har faktisk overraskende lidt tøj med stropper.
  • (Optur:) Jeg er tilsyneladende kommet hjem til det sidste sommer-udsalg. Måske ovenstående ‘problematik’ kan løses?
  • (Optur:) Jeg føler mig bedre og bedre tilpas i, at min krop vokser. Kvalmen har lagt sig helt ned, og jeg elsker – ELSKER – at det lille menneske inden i mig dagligt sender high-fives ud gennem mit maveskind.
  • (Knap så optur:) Mine fingre er hævede. Jeg giver sommervarmen skylden. Jeg ved dog godt, at jeg ikke får dén ring på igen, før et par måneder eller flere efter jeg har født. (Vand i kroppen, here we go)
  • (Knap så optur:) Jeg savner allerede at kunne gå en morgentur og dyppe fødderne i havet. GODT vi har et sommerhus, som vi snart kan søge tilflugt i.
  • (Optur:) Sommeren er ikke slut endnu. Og vi har intet fast planlagt de næste dage/uger. Når vi vil, drager vi i sommerhus. Magen til frihed kender jeg ikke! Fik jeg sagt, at jeg føler mig priviligeret?
  • (Knap så optur:) Vi bor noget mindre, end jeg huskede det. Tænk, hvordan den rummelige hukommelsen kan spille én et puds. Men ærlig talt; Jeg glæder mig til at gå i gang med – for alvor – at finde ud af, hvordan vi skal indrette os til den lille nye beboer flytter ind. Jeg tror nok at Grand Designs bliver min sommer-serie 🙂

Selvom der er mange opture ved at være hjemme, så savner jeg allerede de fine planter, jeg var omgivet af i syden. godt jeg har en del af dem på min kamerarulle stadig.

Hvordan mon I har det derude?
Har jeg ret i, at I er optaget af ferie, varme og sommergøremål?

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Min aller første gårdfest

Det lyder ret idyllisk, ikke? En gårdfest. Det var dét jeg håbede. Og nogle gange er det sandt, at ‘hvad du ønsker, skal du få’.

Omend jeg ikke følte, at overskuddet eller tiden var til det helt store hurlumhej, skulle en fest til. En fest, for at fejre mig selv, og min nye livssituation. Mig, nu som ikke-studerende. Et overgangsrite, vel sagtens. Og det blév fejret. Og med manér. Det føltes som om, at solen skinnede på mig i mere end én forstand.

Fordi jeg ønskede en fest, hvor alle kunne slappe af, inklusiv mig selv, forsøgte jeg at køre det så low key som muligt.. Når man er en lille smule æstetiker og elsker mad, altså 😉 Mit overordnede mål var dog at ingen skulle fare rundt. Jeg tror egentlig, at jeg i fremtiden vil gøre dette som ét af mine største mål for en fest. At det skal være så afslappet og ikke-stresset som muligt.

Til denne fest, forsøgte jeg at opnå dette ved at arrangere festens hovedtræk således:

Det jeg gjorde inden:

  • Lavede is (til dessert)
  • Lavede isterninger (med blomster/bær i)
  • Lavede pynt; én guirlande (DIY følger snarest)
  • Lavede “menukort” eller forklaringskort til buffetten
  • Blandede vand med forskellige frugter/grønt
  • Satte tomat/mozzarella/basilikum på spyd
  • Satte vandmeloner på ispinde
  • Anrettede blomster i vaser

… De første 4 punkter kunne jeg altså lave i god tid. Så god tid, som jeg altså havde tid 🙂 De sidste fire punkter, lavede jeg aftenen før/morgenen inden.

Dette betalte jeg mig fra eller fik hjælp til:

  • Maden (jeg fik ganske enkelt leveret en hel stak pizzaer fra yndlings Behov)
  • Indkøb (Nemlig.com er min bedste ven disse dage)
  • Servicen (Jeg slap hermed for at slæbe ned og op fra 5. sal, for opvask, og for logistikken i at samle store mængder af porcelæn/glas/bestik )
  • Duge lånte jeg mig til (Min farmor har et fabelagtigt lager af arvede hvide duge)

Nok snak. Se med her, for et par billeder af mit livs første (men sikkert ikke sidste) gårdfest:

Jeg havde købt ét ordentligt bundt blomster og spædet op med lavendler fra min families have. I baggrunden ses min søde veninde og jeg i et lille bitte forsøg på at skabe noget insta-worthy dokumentation 😉 Og det var altså HENDES forslag! Hun er altså min største cheerleader, og jeg bliver helt glad ved tanken om, hvor meget tankekraft hun giver mit lille Stay Strange-projekt. Hurra for trofaste venner <3

Den tidligere omtalte guirlande. Det ses ikke så godt her, men på den var der grønlige prikker i samme nuance som stakittet. Tal om heldige tilfældigheder!

Vand med frugt og isterninger. Det var min første gang med dette lille foretagende. Og det var et hit (hvis jeg selv skal sige det). Glasbeholderne havde jeg i øvrigt lånt mig til. Jeg forsøgte at holde det i skygge, men som timerne gik måtte, det flyttes med skyggen. Dertil var det smart, at jeg denne slidte trækvogn var dét der var ved hånden i baggården. (Okay, nu lyder det måske meget tilfældigt. Jeg havde gået og luret på den i nogle dage, sådan som den stod dér i min gård og kaldte på mig…) 

 

Isterninger i skåle, små skilte og friske krydderurter var en del af buffetten..

… Foruden pizza, altså. Masser af pizza. For overskuelighedens (og allergikeres) skyld, havde jeg sat skilte i. Disse lavede jeg blot ved at printe navn + ingredienser med min dymo, klistre disse på et stykke pap, og tape papstykket fast på et grillspyd.

Som sagt, satte jeg vandmeloner på ispinde. Med lidt hjælp, altså. Det var mere ligetil, end jeg havde frygtet. Først skar vi skiver af vandmelon, og delte disse skiver i kvarte. Dernæst snittede vi et lille snit midt i skallen, og førte en ispind ind i stykket. Det fungerede særligt godt til børnene, som spiste dem som slik. Eller ispinde, nærmere 🙂 

Som det nok kan høres, var jeg pænt tilfreds. Og glad helt op til begge ører!

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.