Den dér søvnløshed..

Jeg har ikke sovet så godt i nat. Faktisk slet ikke godt. Det er der egentlig ikke så meget nyt i. Fortæl mig lige, er det sådan det føles at have et spædbarn (igen)? Eller nej, lad hellere være! Men, hvis jeg for de interesserede (eller for min egen “jeg bader mig i mine lidelsers”-skyld,) føles sådan cirka sådan her: Trætheden får mine øjenhuler til at udtørre. Kaffen gør blot hovedpinen værre. Hovedpinen, som ikke bare sidder i tindingerne, men i hårrødderne, og for ikke at tale om den ømme krop..

Årsagen er ikke, at vi har fået et spædbarn, men ganske simpelt tankespind, som altså er ret knudret for tiden – tilsat en ny beboer. Den nye beboer er altså ikke et levende væsen, men larmer mere end et sultent spædbarn. Det er en affugter. Jep. Du hørte rigtigt. Klager jeg over dét? Næh, jeg letter såmænd bare mit hjerte. Og mine tanker. Og håber dermed også at trætheden forsvinder som dug for den sol, som ikke er at se på himlen længere. En affugter er flyttet ind, og skal stå og køre døgnet rundt. Grunden er, at den forhåbentlig mindsker vores vandskader. Så den kører og kører, og holder mine tanker med selskab om natten.

Nåh, men nok om dét. Dagen er grå udenfor igen i dag, men det bliver en festdag. Det ved jeg bare. Når jeg lige får taget noget andet end gråt tøj på. Når jeg lige får hevet mig op! Jeg skal nemlig til Confettis fødselsdag senere. Og jeg glæder mig.

Derudover var dagen i går (og)SÅ god, at jeg havde svært ved at stoppe mine tanker igen. På en “lad os lige klø på, det går jo derudaf, og vi skal nå i mål”-måde. En måde, som også kan blive lidt presset, fordi det er svært at stoppe. Stoppe tankerne, drømmene og ambitionerne. Vi fik rykket rundt på møbler til en ny planløsning – og det var som at rykke rundt i Tetris, og se om det hele gik op i virkeligheden. Og ikke bare på papiret, i korrekt målestoksforhold. So far overgår den virkelige udgave mine forventninger. Alle de bekymringer om ny indretning begynder at gå op i en højere enhed af en løsning. Forhåbentlig. Forhåbentlig falder de sidste brikker på plads i denne uge. Forhåbentlig, forhåbentligt. Så det reelle opbygningsarbejde kan begynde. Og så jeg ægte kan gå i gang med at bygge redde. Og det var nok egentlig dét jeg gjorde i nat. Lagde planer for min redde. Googlede, søgte, satte på lister og pricerunnede den.

Pludselig slog noget andet mig;
Jeg frygter ikke barnet, dets søvn ej heller fødslen. Jeg GLÆDER mig. Men jeg er lidt spændt på, hvordan jeg tager at blive mor til to. Hvis jeg selv skal sige det (og det gør jeg jo nu), så klarede jeg søvnunderskuddet bedre end forventet med vores første barn. Jeg gjorde mig umage for ikke at klage.(Måske lidt svært at tro med dette indlæg? Haha. Men det er sandt). Simpelthen fordi jeg ikke følte, at det hverken var nødvendigt eller relevant at klage over manglende søvn. Selvom søvnen den virkelig manglede. Men i morges slog det mig; hvad sker der, når der pludselig er to små mennesker, som potentielt holder mig oppe om natten? Kommer de til at vægge hinanden på skift? Kan jeg bevare overblikket, eller vil jeg denne gang føle mig presset til mit yderste?

På en skør måde glæder jeg mig helt vildt til at være i den undtagelsestilstand, det er at få et lille barn. Det føles for mig lidt som at være i en krigszone (hvor død er erstattet med liv, naturligvis), og hvor alle sejl sættes ind på ét mål: overlevelse og fred i så vid mulig grad. I den bobbel af baby, ja, der blegner alt andet. Da er det som om alt i bogstaveligste forstand blændes ude. At hovedpine og værre kan ramme, ja, det er en del af pakken. Ellers ville det vel ikke føles  som en undtagelsestilstand? Sådan skal det være, lige som vabler er en del af dét at have løbet en maraton? Uden de fysiske men, har man vel ikke rigtig været der? Sidst kunne jeg godt gå for mig selv og nyde det. Tænke, at det eneste der var at gøre var at omfavne det fysiske underskud – for det meget meget højere mål. Som om følelsen af at være mor blev mere ægte af, at mærke det rent fysisk også.

Jeg glæder mig til, at min  træthed er et “offer” for et menneske, og ikke en maskine ❤

Efterårssko – også til gravide fødder

Okay, okay, det er jo ikke fødderne der er gravide, men det kan altså godt føles sådan. Særligt, hvis man får den ukontrollerbare  “vand i kroppen”-tilvækst, sådan som jeg fik under min sidste graviditet. Derfor er jeg gået i tænkeboks! Eller søgeboks. Jeg vil nemlig være forberedt denne gang. Både på efterårets komme (som er nu, vel?), men også så jeg kan være i mine sko – kort før og efter fødsel. Jeg var så plaget sidst, at jeg troppede op i Birkenstock sandaler til min fødsel. Ikke fordi det var varmt. Nej, tvært i mod – jeg havde sokker i sandalerne for at holde varmen. Men dén fødsel kom lige i hælene af en relativt varm september, så jeg var ikke forberedt.

Omend jeg forsøgte mig med alle mine sko i gemmerne, gik intet andet end de åbne fodformede sandaler. Og hvis der er noget, der er ubehageligt, så er det at gå i for små sko. På alle tænkelige måder. Så hellere uden sko overhovedet. Men den går nok ikke, når vi nærmer os december og min fødsel i denne omgang. Derfor har jeg gjort mig følgende overvejelser om sko til efteråret:

Jeg har aldrig fået så meget respons, som da jeg i fredags viste et (grumset) sneak-peak af mine nyindkøbte sko. Det var disse sko, blot i sorte. Det gjorde mig helt vildt glad, og antallet af beskeder fik mig endda (måske fejlagtigt?) til at føle mig en lille smule fashion 😉 Jeg havde dem på til en rund fødselsdag i weekenden, jeg har aldrig i min gravid-karriere holdt ud så længe på et dansegulv. Og så i høje sko!? De er simpelthen mit bedste skokøb i flere år! Desværre viste de pludseligt populære sko sig at være blevet udsolgt i mellemtiden, men de findes altså endnu i denne fine farve hos &otherstories.

 

2) Jeg tænker derudover, at det kan være en god investering at købe nogle (lidt større) sneakers – i stil med dem ovenfor (som dog er i meget få størrelser endnu, men til gengæld er nedsat). Det smarte ved disse (ud over farven, hvis du spørger mig) er, at de har få og løse snørrer.. Hvis du går og er gravid, er de særlig anvendelige efter fødslen også – for lets face it: Der kommer nok til at være et par gåture på programmet.

3) Gummistøvler må da (særligt i et nummer for store, så der også er plads til uldstrømper) kunne gøre tricket her til efterår!? Med regnens komme, er det gået op for mig, at jeg ikke ejer et par. Dette par kommer derfor på min ønskeseddel. Jeg kan godt lide det matte look som gør, at det næsten ikke ligner gummistøvler.

4) Dette par minder i virkeligheden relativt meget om par nr. 1.  De er dog flade i hælen, i glat skind frem for ruskind, og så har de en lille elastik om hælen. Alt sammen noget man nok i højere grad vil sætte pris på til hverdag og i lidt glattere føre her til efteråret. Jamen, hvad med kulden, tænker du måske? Jeg forestiller mig at en glimmersok nok godt gå an – selv i november 🙂

5) Det sorte par tøfler  minder mig om en blanding af mokkasiner og hjemmesko. Og jeg er fan. Hvis der er noget man har brug for – i efter året OG som gravid – så er det, at føle sig godt tilpas og afslappet. Puttet og passet på. Og det kan disse sko gøre, er jeg overbevist om. Og så endda camoufleret som “rigtige” sko. (Editors note: Desværre ser jeg nu, at de er blevet udsolgt imens jeg skrev dette indlæg. Øv. Men jeg kommer til at holde et skarpt øje efter lignende sko – det er helt sikkert).

Har I mon nogle særlige sko til efteråret i kikkerten?
Så send dem endelig i min retning. Jeg er så åben for forslag, og har tilmed snart fødselsdag 🙂

 

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Tirsdagens tip om at slippe for hvidløgsånde

Det grålige vejr giver mig lyst til lunere retter. Mens jeg de sidste måneder har haft evigt lyst til friske salater og frisk pasta, ja, så har jeg nu en higen efter simreretter med lidt stærkere smage som chili, ingefær og hvidløg..
Og dét fik mig til at tænke på, at jeg da vist aldrig har fortalt om det ULTIMATIVE hvidløgstrick.

Måske kender I det i forvejen, men hvis ikke, så kan jeg simpelthen ikke være bekendt at holde på det. For det virker. Helt igennem! Jeg har testet og afprøvet det på egen krop (og endda blindtestet mine nærmeste).

Her kommer altså tirsdagens tip:

  • Hvis du vil slippe for hvidløgsånde, så spis frisk persille!

Tricket er med andre ord, at man indtager persillen efter at man har indtaget hvidløg. Det giver nok sig selv? Men den friske krydderurt ‘overdøver’ altså den ellers ret så gennemtrængende hvidløgslugt med en frisk og næsten mint’et duft 🙂 

Selv tak – til jer og jeres nære 😉

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Når regnen siler oppe på taget…

Regnen falder oftest på et tørt sted for mig. Den giver mig simultant en følelse af RO og effektivitet. Som om den beordrer “gå i hi med dét der virkelig betyder noget”. Så det gør jeg. Denne morgen. Jeg har sat mig ved min yndlingsplads med udsigt over Nørrebros tage, og skænket mig selv en varm kop kaffe. Tændt et stearinlys.

I weekenden stiftede jeg dog bekendtskab med falsk regn. Noget som havde iklædt sig det dryppende regnkostume, men som skabte alt andet end ro og hi. En regn som ville ind. Som ville sile hele vejen ned i vores lejlighed. Og det gjorde den. Fredag aften kom jeg hjem, og syntes, at der lugtede mærkeligt i vores entré. Jeg forsøgte at identificere lugtkilden, men uden held. Lørdag morgen ramte det mig. I bogstaveligste forstand. På vej ud på toilettet blev jeg mødt af dryp fra oven. Ikke ægte regn. Ikke tilnærmelsesvis regn. Men gullige dråber, som landede på vores gulv med 2,5 sekunders mellemrum.

Det føltes lidt som dråben. Dråben i bægret, som i forvejen var på kanten af kanten. Jeg forsøgte ihærdigt at bevare den rolige weekendidyl, og deri følte jeg mig egentlig ret vellykket, men her til morgen, hvor mandagen igen er indtruffet, slår det mig; uoverskueligheden.

Jeg VED, at der er større ting at bekymre sig om.

Men det er netop dét der er sagen: Der er så meget andet at bekymring. Sygemeldinger, sygdom og ikke mindst et lille nyt liv, som jeg så gerne vil give den tryggeste og mest rolige start på livet. Ved at være klar. Og parat. Og det er jeg rent emotionelt, men rent fysisk? Langt fra. Og da slet ikke i et fugtskadet hjem, uden en indretning som passer til to børn. Vi er rundforvirrede over, hvordan vi skal bygge vores rede. Og nu skal endnu et hold håndværkere redde vores gennemfugtede loft og vægge samtidig. Samtidig med at et alt for højt antal af vores familie bliver eskorteret ind og ud af sygehuse. Det er bare lidt for meget. Den falske regn, som sev ned i vores hjem i lørdags, føles her til morgen som et symbol på, at meget lige nu gennemvædes af dårligdom.

Og den ægte regn derude for mit vindue? Den virker til at vise, at det er okay lige at fælde en tåre. At den græder med og for os. At det er tid til lige at stoppe op, putte sig ind i en lille hule og mærke efter, at det hele ser lidt gråt ud. Og at det er okay. For regnen stopper. Og himlen klarer op. Det gør den jo altid. Men lige nu.. Lige nu regner det fra en grå himmel.

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Voksengoal: FEST

I dag er det fredag. Og det betyder weekend. Og for mit vedkommende også fest. Lørdag, that is.
Jeg har vist før nævnt, at jeg er fan af fester. Det er jeg altså (sagt med Jørgen Leths intonation).

Jo, jo, jeg har brug for at sove længe dagen før og efter. Jeg kan blive lidt presset over, hvad jeg mon skal have på. Og jeg kan også være lidt spændt på, hvor godt jeg svinger med de andre gæster. MEN. En fest er altid en god idé. Dét synes jeg!

Der er dog ingen tvivl om, at den slags ikke just er blevet lettere med årene. Min fødselsdag nærmer sig lige så stille, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt ved, om jeg kan overkomme det. Om det (igen) er året, hvor jeg skal springe en fødselsdag for venner over, og holde mig til familiefrokosten? Særligt dét med søvnen er en overvindelse. Det kræver altså noget, at trække (endnu et) overtræk på søvn-kassekreditten. Det er meget mere en viljesbeslutning nu, end det var før. For mig. Men det er værd at holde fast i – børn eller ej; voksne har godt af at feste! Det tror jeg virkelig. (Og ja, jeg kaldte lige mig selv voksen. Men ret beset er jeg vel dét, her i slutningen af mine tyvere?)

For nogle år siden, inden jeg tænkte på børn (okay, det er løgn, men inden de var på tegnebrættet), sad jeg med en veninde og diskuterede dét at blive ‘voksen’. Vi talte om, hvad vi drømte om, ønskede os og håbede på. Hvordan livet mon så ud om 5, 10, 15 år. I ved. Den klassiske, hvor man næsten kan se solen gå ned i baggrunden over de fine (og meget håbefulde) fraser. Pludselig kom vi til at tale om fester. Og en sætning i stil med “jeg håber, at jeg bliver god til at holde fester. Også som voksen.” blev sagt. Og det forsøger jeg at minde mig selv om lige for tiden. Også selvom det tager lidt længere at komme oven på efter en fest. Jeg selv er vokset op med, at når man holder fest, ja SÅ holder man fest. Om det er en foodtruck, et live band eller telt i haven der skal til – for at sætte den ønskede feststemning – så skal der holdes fest. Da jeg for nylig overvejede, om jeg mon skulle holde min færdigfest, nævnte jeg mine overvejelser (for og imod) for min mor. Hendes eneste svar var; “Du har allerede selv svaret.. Når først du har tænkt tanken, så er der grund til at holde en fest.”  Jeg grinte højt, og tænkte, at dét måtte da være mit nye slogan!

I weekenden skal vi til en ægte voksenfest. (No offence, hvis I læser med derude) 😉 Men I ved, en rund fødselsdag tillagt et par årtier til min egen alder. Jeg forestiller mig fadølsanlæg, noget høj musik og højt til loftet. Og jeg glæder mig til at lade mig overraske 🙂 Barnet bliver hjemme (med kyndig pasning, naturligvis), og der er faktisk varslet musik natten lang. Jeg indstiller mig på, at jeg nok ikke holder til slutningen. Og mest af alt, at det er okay. (Fik jeg sagt, at jeg er virkelig træt som gravid denne gang?). Men hvor jeg glæder mig! Jeg glæder mig til at blive smittet af ‘voksenfestlighed’, af nogen som har husket at holde fast i at holde fester. Jeg glæder mig til god mad, til at danse med min mand og måske at se solen stå op. Og så glæder jeg mig over at glæde mig. Dét er også noget af dét fester kan, nemlig.

Jeg har i øvrigt lige købt de første festsko, som jeg rigtig synes ser ‘voksne’ ud. Måske fordi de minder mig om min mors sko i 90’erne? Jeg forestiller mig som bonus, at de er gode til preggo-fødder, som i tide og utide hæver op. Jeg glæder mig til at iklæde mig dem og palietter. Jep. Intet mindre kan gøre det i weekenden 🙂

 

Med de ord, vil jeg ønske jer alle en virkelig dejlig weekend!
Kærligst S