Noget om en timeout…

Jeg kan tydeligt huske, hvor begejstret jeg var for udtrykket “timeout”, da jeg endelig forstod, hvad det betød. Det har vel været engang i midt/slut 90’erne. Måske i forbindelse med, at jeg var inde og se håndbold for første gang. Det var kvindelandsholdet der spillede, og det var altså dengang Anja Andersen var med om bord. Det var store sager. Jeg brugte håndtegnet flittigt i skolegården efterfølgende… T’et formet af en lodret venstrehånd og en vandret højrehånd. Jeg elskede den magt, det havde. Hvordan en leg pludselig kunne afbrydes for kort efter at genoptages. Det er ikke nødvendigt at spørge mig, om jeg var irriterende i den skolegård, vel? Haha.

Tilbage til nutiden ligger jeg i solens sidste varme stråler på en blåstribet hynde på en rosa bænk. Fluerne kredser om min ret fedtede krop, men ellers kan jeg faktisk ikke finde noget som helst at sætte en finger på. Sådan har det været de sidste dage. Jeg er i familiens sommerhus. Bare med mine to. Og dén jeg agerer ovn for. Og som en ovn føler jeg mig. Varmen er kærkommen og holdt af. Virkelig. Men den tager ærlig talt også de fleste af mine kræfter.

Derfor har jeg tænkt mig at gøre alvor af dén idé der allerede strejfede mig for flere uger siden, men som jeg skød hen, fordi jeg simpelthen var så sprængfuld af (gode) idéer (- hvis jeg selv skulle sige det). Jeg nænnede ikke. Havde egentlig ikke lyst eller ro til det. Jeg var overbevist om, at jeg kunne det hele. Begge dele på én og samme tid; Holde 100% fri med min lille familie og samtidig udgive indlæg dagligt (eller da som minimum 5 gange om ugen). Men sandheden er, at jeg pt. går og gaber mere end halvdelen af dagen væk. Og når så min datter sover, bruger jeg tiden på at forsøge at kreere indhold hertil. Men kan ikke føre det i mål. Fordi jeg… sveder, gaber, misser med øjnene, tager lure og ja.. har brug for ferie.

Og dét i sig selv må vel være et tegn? Tegn på lige at trække timeout-håndtegnet. Og magten der ligger i dét dér med at tage en pause. For at lade op. Komme til hægterne igen. Hvis ikke jeg skulle gøre det i ferien – hvornår skulle jeg så? (Jeg ved det ikke.)
Så det gør jeg. Og som den irriterende skolepige, råber jeg det hermed højt i skolegården 😉

Jeg håber, at I er lidt mindre trætte end jeg, og at I også vil gøre jeres ypperste for at nyde det sidste af sommeren. Og bruge den til netop dét, I har brug for at bruge den til.

Vi skrives ved igen – inden vi får set os om. Og indtil da kan det være, at I kan få et glimt af lidt på min instagram. Men jeg lover intet.. for… Jeg tager mig som sagt en lille timeout 🙂

Jeg tror virkelig, at det er vigtigt at holde fri. Men det er sværere end nogensinde, når nu jeg har så meget sjovt at tage mig til, og som jeg gerne vil dele. Men jeg tager mig som sagt nogle dage til at viske tavlen ren, lade op og.. gå (super) all in på ferie <3

Inspiration til preggotøj (som også kan bruges uden mave)

Egentlig havde jeg planlagt at udgive dette indlæg i sidste uge. Jeg fik dog lidt kolde fødder for at udgive. Dels fordi jeg skrev det siddende i de mindst flatterende (men mest behagelige) preggo-joggingbukser og min natbluse. Med lidt fedtet hår. Dels fordi jeg (blandt andet af denne årsag) ofte kan tænke; “Hvad ved jeg om tøj?”. Jeg vil på ingen måde bryste mig af at være fashion. Men måske dette ikke burde give mig kolde fødder, men derimod give mig en følelse af, at tingene er i balance – trods alt. Jeg er ikke fashion-blogger. Så hvis jeg skal skrive om lidt fashion, er det måske passende at skrive om det fra en sjusket nattøjsuniform… Jeg er bare mig. Og det er jo dét udgangspunkt jeg skriver fra.

Dette lille skriv skal altså handle om et par tricks til at undgå at bruge alt for mange penge på tøj. Tøj, som passer en gravid, men som dermed kun kan passes i få måneder. For selvom jeg er sparsommelig, og meget gerne vil investere i tøj, som kan holde så længe som muligt, er det også – hvis du spørger mig – ret vigtigt at føle sig godt tilpas i det tøj, man har sig i de måneder, hvor hele kroppen er under udbygning. Det er nemlig ikke en selvfølge, at man altid føler sig godt tilpas i sin krop. Derfor må alt andet gerne føles rart.

Her er mine bud på tøj (eller pasformer) som både kan føles rare under graviditet , men også kan bruges før og efter.

  1. Peplum-kjoler. Gerne i løst, tyndt stof. Loose fit-kjoler gør det muligt at bruge dem – både under graviditet og efter. Og som bonus kan de let bruges, hvis man gerne vil skjule en graviditet. ‘Skørtet’ forneden kan desuden bidrage til at aflede opmærksomheden en smule fra maven. At der sker noget et andet sted, kan være rart, hvis du ikke ønsker alle rettet mod mavsen.  Tricket er dog, at denne type kjoler (eller hvilke som helst preggo-kjoler) ikke skal være ALT for korte – for så gør den store mave, at kjolestoffet løftes op fortil. Og ja, så risikerer man at blotte sine trusser. Jeg taler af erfaring.
  2. Slå-om-kjolen. Under min første graviditet havde jeg held med at købe en wrap-kjole i USA, som jeg har gået så meget med, at jeg i forgårs måtte konstatere, at der er gået hul lige midt på bagdelen. Det var altså en succes! Både som gravid og uden. Som bonus kan de også være ret så gode under amning! Det er dog igen værd at være opmærksom på, at man måske skal have en nederdel indenunder, når maven bliver for stor. Hvis ikke stoffet er ‘langt nok’ i selve slå-om-delen, kan stoffet gå fra hinanden fortil. Men med en nederdel, et par shorts eller underkjole under, går alting fint.
  3. Cropped top. Disse toppe er gode som variation over de andre kjoler, som vist på billedet. Dette gør, at kjolerne også kan bruges som nederdele, og altså varieres i det visuelle udtryk. Derudover kan de også bruges sammen med højtaljede nederdele eller ud over længere toppe. Hvis ikke man ejer en cropped top i forvejen, ville jeg ikke investere i én. Så får man den nemlig formentlig ikke brugt efter graviditeten. Alternativt kan man tage en løs top (eksempelvis fra ens partner, hvis denne har en større størrelse end dig) og binde en lille knude på foran (og eventuelt bukke om på indersiden), sådan at toppen bliver til en kort top, som kan skære lige over maven.
  4. Maxikjoler (i stretch-stof). Disse kjoler er næsten de mest behagelige at gå i som gravid, synes jeg. Fordi de giver sig, ikke strammer og kan ånde. Lige som med peplum-kjolerne er det lettere at skjule en lille mave i sådanne kjoler, hvis man ønsker det. De længere kjoler kan også være rare fordi det kan føles slankende med noget der dækker de (formentlig voksende) lårbasser. Haha. Det er i al fald min erfaring. Derudover kan man syne lidt længere og dermed lidt slankere ved brug af længere kjoler. Der findes naturligvis maxikjoler i hvilket som helst stof, men særligt dem i stretch kan følge med uanset hvor stor du ender med at blive 🙂

Jeg er stadig i forhandling med mig selv om, hvor meget jeg skal købe denne graviditet. Et virkelig godt sparetip er naturligvis altid at låne sig frem, og det havde jeg i højere grad mulighed for sidste gang jeg var gravid. Denne gang er jeg derfor i større underskud af tøj, og jeg overvejer alvorligt at købe de ovenstående kjoler hjem. Jeg vil dog skynde mig at tilføje, at intet af dette er sponsoreret ej heller indeholder affiliate links.

Jeg havde dog sidst god erfaring med at investere i et par kvalitetsnederdele og også i et par bukser – købt særligt til graviditet. Blandt andet et par smækbukser preggo-edition, som jeg er virkelig glad for. Derudover indkøbte jeg en gravditetsbadedragt, og en bikini, som faktisk blot var i større størrelser end mine normale. Det smarte ved dem var, at overdelen kunne genbruges sommeren efter, fordi min overdel stadig var større end normalt grundet amning.

Ligger I mon inde med et par gode tips til at klæde sig behageligt (og genbrugeligt) under graviditeten?
Så vil jeg meget gerne inspireres!

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Tirsdagens tip: Fold mælkekartonen

“Er det agurketider, eller hvad”, tænker du måske?

Og omend en mælkekartons foldning lyder som om jeg forsøger at fylde tiden ud herinde, ja, så er det langt fra dét der er tilfældet. Dette indlæg kan netop lyde som et lidt fjollet og uvigtigt tip. Men når man bor på 5. sal (uden elevator), er dette ikke – SLET ikke – et fjollet tip. Efter at være hjemvendt fra ferie er der særligt én ting jeg ikke har savnet; at skulle gå ned af de mange trapper med skraldet. Og denne tirsdags tip er altså én måde at spare plads (og dermed resoucer) i sin skraldespand.

Tirsdagens tip om at folde en mælkekarton

Fremgangsmåde i billeder: 

Fremgangsmåde i ord: 

  1. Tag en mælkekarton (eller en hvilken som helst anden karton), og åbn den helt i toppen
  2. Fold kartonen, så den bliver flad i bunden
  3. Buk herefter de to ‘sider’ om – i modsat retning af dén side, som bunden er bukket op mod.
  4. Fold siderne helt om, som vist på det næstsidste billede, og buk dernæst kartonens åbning ned i den ombukkede bund.
  5. Som bonusinfo kan du se, at mælkekartonen fra den modsatte side ligner en foldet skjorte. (Dette er ikke vist på et billede. Fordi jeg simpelthen glemte at tage et billede af det i heden 😉 )

Må jeres sommertirsdag have været fuld af gode iskaffer, vand, eller hvad end I ellers kunne ønske jer.

Kærligst S

 

Om at passe på med at dele

Med en stilhed, pause, vel sagtens, følger også en del overvejelser. Som når man stopper op på en gåtur, og tænker “hvor var jeg egentlig på vej hen” eller “tænk, at jeg helt af mig selv sætter højre ben foran venstre”.

Det dér med at være på sociale medier er en ny balancegang for mig. For et år siden læste jeg kun blogs, og opdaterede meget sjældent på min private instagram. Jeg har skulle vænne mig til at ‘være på’ og ‘passe på’. Finde en balancegang mellem at dele dét der giver mening, og passe på dét der skal passes på. På det seneste har det sidstnævnte været tid med mine.

Og når der er ting og sager jeg ikke er klar til at dele. Som inden jeg kunne fortælle, at jeg var (og stadig er) gravid. Eller at min graviditet ikke er ukompliceret. Ja, så er det pludselig endnu sværere at have lyst til at dele. For alt andet blegner, og træder i baggrunden. Det så ærlige og direkte format virker pludselig distanceret og som et filter.

For hvad vil jeg dele? Hvad vælger jeg frem for noget andet? Passer jeg ind i et medie som dette? Kan jeg begrænses/presses ned i noget medie? Og hvorfor vil jeg egentlig dele med fremmede mennesker i det hele taget?

Jeg har altid beundret dem der deler. Og jeg har ikke holdt mig tilbage privat. Jeg har altid slugt til mig, når min bedstefar har fortalt historier og anekdoter. Tænkt, skrevet ned og analyseret meget. Og så har jeg produceret meget. I vores hjem, for mig selv og gennem mit studie. Jeg har aldrig haft problemer med at udfylde antallet af sider, når en eksamensforskriften lød max 25 sider. Tvært i mod. Men når man skulle trykke af, om ens eksamen måtte blive en del af universitetets arkiv, ja, så har jeg altid trykket “fortroligt”. Jeg har ikke turde andet. Det var for tæt på.. eller måske nærmere for langt fra mig?

Jeg holdt alt tæt ind til kroppen, fordi jeg ikke turde andet end at holde det dér. En del af det var klart, at jeg var bange for, hvad andre ville tænke om mig. Men også dermed ville passe på mig selv. Og så tror jeg ærlig talt, at jeg nåede til et punkt, hvor jeg trængte til at “bryde ud”. At turde noget selv. Gøre dét jeg gik og tænkte på – og turde sige det højt. Dele. Yde til det større fællesskab, som jeg har holdt så meget af at læse med på selv. Inden jeg hoppede ud på det lille store internet, vidste jeg ikke, hvordan jeg ville synes at det var. Det ved jeg nu. So far, any way.

Jeg føler det som en befrielse at sætte ord på og kreere noget, som udfordrer mig. Jeg synes det er sjovt at være aktiv, og få noget fra hånden, som er mit eget. Men når jeg siger “mit eget” skal jeg også passe på mig selv i den proces. For hvor går grænsen for, hvad jeg synes er noget jeg vil dele, og hvad der KUN mit eget – og ikke skal deles.

Primært handler mine grænser vel egentlig om andre mennesker. Om, at jeg ikke vil udlevere dem, eller blotte dem. Min mand kan jeg heldigvis spørge til råds og om “lov”. Det er noget andet med min datter, og det er også hende jeg bekymrer mig aller mest om i forhold til bloggen her. Jeg ønsker ikke at lægge en lang beskrivelse op af min datter. For det er ikke hendes valg, at jeg har dette domæne. Derimod har jeg ikke noget i mod at dele min egne proces om at blive mor, eksempelvis. Dét står for egen regning. Jeg elsker hende ubeskriveligt, og det håber jeg aldrig at hun vil tvivle på. Faktisk er det også lidt for hendes skyld, at jeg startede hele dette “cirkus”. Jeg ville ikke ende med at sidde tilbage og tænke hvad nu hvis. For sådan håber jeg aldrig, at hun vil gøre. Føle sig uindfriet (omend det lyder som et lidt dramatisk ord), sådan som jeg faktisk gjorde, inden dette eventyr startede.

Så jeg har ikke fået kolde fødder af at få en lille tænkepause. Jeg har bare haft brug for at finde tilbage til roden – årsagen. Og ikke mindst at sætte ord på det. Fordi det er sådan jeg processere. Og så er det jo smart at have sådan et lille sted som dette 😉

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Post ferie-status

Jeg er hjemme igen.. Hjemme ved vores ting, vores lejlighed, vores baggård, og vores vaskemaskine.
Det er lidt skørt, hvordan jeg kan komme til at savne helt basale ting som en vaskemaskine. Det er næsten dén ting ting, jeg glædet mig mest til gensynet med. Arh, følelsen af at sætte en vask over.. Og at den så bliver vasket uden at man selv skal gøre yderligere!?

Der har været lidt stille herinde de sidste dage – til trods for, at jeg havde lagt en hel udførlig plan for, hvilke indlæg der skulle udkomme hvornår. Faktisk havde jeg hele 13 stk. på min liste før afgang i 14 dage. Jeg klappede mig selv på skulderen, og flere af dem var endda skrevet som kladder. Jeg bilder mig dog ikke ind, at I har siddet på pinde og ventet på mine indlæg, men håber at I har været ude og nyde. I det gode vejr. I godt selskab måske? Når det så er sagt, så VIL jeg så gerne lige give en forklaring. Om ikke andet for min egen samvittigheds skyld. Jeg elsker at holde det kørende herinde. Det giver et mig et kick uden lige. Men jeg vil også gerne nyde selv. Nyde den tid som jeg har med min familie lige nu. Og dén balancegang har jeg kæmpet lidt med.

Jeg tog med andre ord Mette Marie på ordet – i mere end én forstand, da jeg læste dette indlæg. Først og fremmest, ja, så brugte jeg straks mine tommeltotter (jeg ved godt, at det hedder tommelfingre, men det andet er da hyggeligere) til at åbne en Magnum double caramel – og dernæst, så lagde jeg elektronikken lidt væk. Jeg trængte til pause. Til at lade op, fordi jeg var træt. På én eller anden måde blev jeg mere og mere træt mod slutningen af ferien. Måske er det den fremskridende graviditet. Måske varmen. Måske bare et behov for ægte pause. Jeg ved det ikke.  Jeg blev meget inspireret af, at Mette Marie skrev, at hendes udgangspunkt altid er, at dele ud af sit overskud. For sådan har jeg det også. Det skal GIVE mig noget at skrive herinde. Og det gør det (heldigvis) stadig – hver eneste gang jeg sætter mig ned og skriver, eller får en idé. Det giver mig så meget, som jeg aldrig havde troet at det kunne. Men pludselig stod jeg i en ferie, hvor jeg også følte at der var en endnu større energikilde som trak i mig; endelig at have tid med min lille familie. Så jeg prioriterede dét der ikke lige sådan kommer igen; min ferietid med min familie. Min datter, som vokser sig større for hvert sekund. Sådan føles det i al fald. Min mand som jeg har savnet helt ind i mine knogler.

I resten af skolesommerferien vil det altså være således, at jeg vil prioritere at få tid og overskud herinde så meget som muligt. Fordi det gør mig glad i låget. Simpelthen. Men min største prioritet er altså, at bruge så meget energi som muligt på mine to mennesker, som jeg har savnet så meget op til ferien. Og også det tredje primære menneske, som jeg slet og ret skal og VIL bruge tid på at passe på. Jeg håber, at I forstår og bærer over med mig. Mit håb er at udgive indlæg i hverdagene, og måske holde weekenderne fri. Men hvis der pludselig er lidt stille, så kan I altså nu ikke sige, at jeg ikke har advaret jer 😉

Uanset hvad, så er jeg tilbage. Og det kribler i mig <3

Jeg har gået og været små-lalleglad lige siden vi landede fra ferie – til trods for alt det praktiske der altid følger med en hjemkomst. Og på grundet min lille stilhed herinde, tænkte jeg, at det var passende med en ægte post ferie-status.

Min post ferie-status over, hvad der pt. efter hjemkomst har været optur og “knap så optur” (ja, jeg nænner ikke engang at kalde dem nedture):

  • (Optur:) First thing first: KAFFE. Vi er hjemme ved vores egen kaffemaskine, som altså laver så god kaffe, at jeg på vej ned af bagtrappen med min iskaffe, måtte stoppe på hvert plateau for at tage en lille slurk. Vi bor på 5. sal. Det er 10 plateauer.
  • (Optur:) Og godt det samme – for da jeg kom ned, var der så varmt i baggården, at isterningerne smeltede på få minutter. Det danske sommervejr er klart et opturspunkt. Findes der et vejr som dét?
  • (Optur:) Apropos isterninger; da jeg skulle tjekke efter, om vi mon havde nogle liggende i fryseren, opdagede jeg, at vi også har rester af hjemmelavet is. Hurra for at glemme, hvad der gemmer sig i ens fryser. Win!
  • (Knap så optur:) Døde planter, som ikke klarede den danske sommer alene. (Plus: de lugter jo!)
  • (Optur:) De mest trofaste planter, som overlevede mit fravær. De er jo som ægte venner. Til at stole på!
  • (Optur:) Min baggård. Jeg havde glemt, hvor stille og roligt og dejligt her er. Meget mere stille end på de to terrasser vi havde til rådighed i syden. Jeg sidder her nu og skriver. Og jeg bliver lige indtil jeg får lyst til at cykle mod noget vand. Eller søge skygge. Mon man må slå et telt op her?
  • (Knap så optur:) Vi smækkede os ude af vores opgang for en times tid siden. Men altså kun for 5min. Så kom en underbo til undsætning.
  • (Optur:) Men hey; i ventetiden fik vi hængt den sidste vask op. I gården har vi nu 3 x vaske hængende til tørring. Og jeg tror faktisk, at det er så godt som tørt.
  • (Optur:) Desuden opdagede jeg noget gammelt vasketøj som hang på et andet stativ. Det er vores. Fra før vi tog afsted. Vi glemte det. Eller overså det i nattens mulm og mørke kort før afgang. Hurra for en tryg og rolig baggård. Lige midt på Nørrebro.
  • (Knap så optur:) Jeg har opdaget, at langt de fleste af mine sommertoppe er for korte. Jep. Jeg sidder pt. i en top som stumper, så man kan se det nederste af mit maveskind. Et øjeblik overvejede jeg at tage smøre dette skind ind i solcreme. Bare for at være på den sikre side. Jeg føler mig ikke ypper tjekket. Faktisk tvært imod. Det er ikke som stumpetoppene i Spice Girls-tiden, skal jeg hilse at sige! Men jeg ved ikke, hvad jeg skal skifte til. For alt hænger til tørre. Og jeg har faktisk overraskende lidt tøj med stropper.
  • (Optur:) Jeg er tilsyneladende kommet hjem til det sidste sommer-udsalg. Måske ovenstående ‘problematik’ kan løses?
  • (Optur:) Jeg føler mig bedre og bedre tilpas i, at min krop vokser. Kvalmen har lagt sig helt ned, og jeg elsker – ELSKER – at det lille menneske inden i mig dagligt sender high-fives ud gennem mit maveskind.
  • (Knap så optur:) Mine fingre er hævede. Jeg giver sommervarmen skylden. Jeg ved dog godt, at jeg ikke får dén ring på igen, før et par måneder eller flere efter jeg har født. (Vand i kroppen, here we go)
  • (Knap så optur:) Jeg savner allerede at kunne gå en morgentur og dyppe fødderne i havet. GODT vi har et sommerhus, som vi snart kan søge tilflugt i.
  • (Optur:) Sommeren er ikke slut endnu. Og vi har intet fast planlagt de næste dage/uger. Når vi vil, drager vi i sommerhus. Magen til frihed kender jeg ikke! Fik jeg sagt, at jeg føler mig priviligeret?
  • (Knap så optur:) Vi bor noget mindre, end jeg huskede det. Tænk, hvordan den rummelige hukommelsen kan spille én et puds. Men ærlig talt; Jeg glæder mig til at gå i gang med – for alvor – at finde ud af, hvordan vi skal indrette os til den lille nye beboer flytter ind. Jeg tror nok at Grand Designs bliver min sommer-serie 🙂

Selvom der er mange opture ved at være hjemme, så savner jeg allerede de fine planter, jeg var omgivet af i syden. godt jeg har en del af dem på min kamerarulle stadig.

Hvordan mon I har det derude?
Har jeg ret i, at I er optaget af ferie, varme og sommergøremål?

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.