Ugens opdagelse: “Hvo intet vover, intet vinder”

Uij, det holder faktisk lidt hård før en ferie. Er der andre, der har det på samme måde?
På en eller anden måde kulminerer alt lige op til en ferie; Kombinationen af, at være tæt på en ferie (og dermed oftest virkelig trænge til ferie), og at have en masse der skal nås inden ferien kan indtræffe (med god samvittighed i al fald), gør at det hele i virkeligheden føles meget som en slutspurt op til ferie.

Ugen startede dog et lidt andet sted.. Kort sagt blev jeg mindet om den noget (over)anvendte sætning “hvo intet vover, intet vinder.” Simpelthen fordi jeg gjorde noget, jeg vel aldrig rigtig har gjort før; jeg inviterede en vildt fremmed på kaffe. Bare fordi jeg havde lyst. Faktisk havde jeg aldrig mødt personen i virkeligheden før. Og alligevel var svaret “ja” i den anden ende. TÆNK. Kaffen, croissanten og ikke mindst det virkelig hyggelige selskab var simpelthen ét af ugens absolutte højdepunkter. Jeg var både høj over mit eget mod, og over, at én der aldrig har mødt mig, havde lyst til at mødes.. Bare fordi.. Men jeg blev også blæst bagover over, hvor meget min lille verden kan åbne sig, hvis blot jeg tør. Jeg mener bare; den kaffe, den (virkelig gode) croissant og den samtale, havde jeg jo ikke oplevet, hvis ikke jeg havde vovet i første omgang.
Lidt lige som da jeg fik mit job i sin tid. Og dét blev jeg sådan mindet om i denne uge.. Midt i en lille stor iskaffe.

Nogle gange har jeg en tendens til at omtale mit liv som noget, jeg er en passiv deltager i. Lige som i vendingen “hvis én dør lukkes, åbnes en ny”. Hvis man tror denne talemåde (og jeg tror, at der er meget rigtigt i den), skal man groft sagt stå og vente passivt på, at den næste dør åbnes. Talemåden lyder jo ikke “når én dør lukkes, kan du lirke en anden op”.. Eller “lukker du en dør, kan du altid kravle ud af vinduet”..

Og med den opmuntring, vil jeg tage dét der er tilbage af dagen i dag, og bruge min fredag aften på LIGE dét jeg selv vælger.
Hvad dét er, ved jeg ikke helt endnu 🙂

 

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

En hemmelighed at holde

Da jeg første gang var gravid, blev jeg overrasket over, hvor svært det er at holde hemmeligt. Og det er der MANGE mange  grunde til. Denne gang har det faktisk været lige så svært at skjule. Hvis ikke mere; det har vist sig hurtigere rent fysisk, og så har der været mindre tid til lige at sunde sig for sig selv, så jeg var klar til at møde omverdenen, uden at se gravid ud (i ansigtskuløren eksempelvis). Men som med så meget andet, havde jeg glemt, hvor svært det var at holde på så stor en hemmelighed. Derfor vil jeg her dele min liste over ting, som jeg synes gør/har gjort en graviditet ekstra svær at skjule… (Og hvis du er gravid, så er der også et par tips til, hvordan det svære kan gøres lidt lettere.. Bare lidt.) Here we go:

  • Tankevirksomheden. Det føles jo som et festfyrværkeri på en mørk nat. Det er virkelig svært at rette fokus mod noget som helst andet, end dét der sker på himlen. Og sprudler i alle retninger. I overført betydning: i ens indre. For ikke at tale om alle følelserne. I alle spektre. Én raket af følelser afløser den næste: “Hvor er jeg heldig!”, “kan jeg bunde?”, “er barnet sundt og raskt?”, “må jeg spise dette?”, “hvad siger min familie til det?”, “TÆNK, hvis de andre kunne læse mine tanker nu…”
  • Kvalme. For mig har dette været dén sværeste ting at skjule. Det er jo ALToverskyggende. En graviditet er ikke lettere at holde skjult, hvis man er grøn i hovedet og stormer mod toilettet fra tid til anden. Det er faktisk ganske svært. Min kvalme var meget betinget af sult. (Og HURRA for at jeg nu – halvvejs – kan sige var) Og jeg var sulten hele tiden. H.e.l.e.  T.i.d.e.n. Så mit trick var at have snacks alle steder. Og at indtage det LIGE inden kollegaer trådte ind af døren, eller på vej op ad trappen til et besøg hos venner. Her må jeg nok også erkende at min evigt gode appetit har været god til at camouflere min preggo-sult. Men shoot, de første 4-ish måneder var der ikke andet der styrede mit velbefindende end kvalme.
  • Madlede (eller lugtlede?). Jeg har flere gange næsten kastet op i min mund fordi et køleskab har stået åben, eller en person med den forkerte (eller ANY) parfume er gået forbi. For ikke at tale om duften af mit hjem. Måske lyder det som det samme som kvalme, men det fortjener alligevel sit eget punkt; Alle sanser er skærpet. Og for mig særligt duftsansen. Og denne vagthundsadfærd har flere gange givet mig anledning til at bide mig selv i tungen… eller holde vejret. Og når man sådan går og holder vejret halvdelen af dagen, kan man godt se lidt mere oppustet og gravid ud, skulle jeg hilse at sige 😉
  • Bryster. Jeg siger det bare. Det er det første der vokser. Hos de fleste. Og så bliver de altså også.. Særligt sensitive relativt hurtigt. Jeg skulle passe på, ikke at lægge for meget mærke til dem selv. Hvis jeg kan lade være med dét, bilder jeg mig ind, at man også kan skjule dem for mange andre. Min farmor gættede dog min graviditet før jeg offentliggjorde det netop på grund af de voksende forlygter, så måske jeg kunne have gjort et bedre stykke arbejde her i forhold til beklædning?
  • Berøring af maven. Selv hvis man ikke viser det endnu, har jeg fundet det usandsynlig svært ikke at røre min mave. Mest af alt fordi det føles som den eneste fysiske måde, man tilnærmelsesvis kan ae sit ufødte barn. Og dén omsorg og beskyttertrang satte ind virkelig hurtigt hos mig. EJ, hvor har jeg aet meget mave, når jeg har været hjemme.. Så mit trick til dette er; få afløb, når du kan 🙂
  • Fremtidsplaner. Det er nok den der har været aller sværest for mig ikke at snige ind i en samtale. Særligt denne gang. For det lille voksende væsen har haft så stor indvirkning på planlægning af alle mulige dimensioner af vores liv. Så det har gjort det svært ikke lige at indskyde en sætning om, at vi jo også i højere grad tænker over, om vi skal flytte nu.. Eller at det påvirker vores jobsituationer.. eller hvad ved jeg. Til trods for ikke at ville vildlede de mennesker vi holder af, ved ikke at indvie dem i alt, har vi også været nødt til at kunne følge med selv, før vi plaprede ud og afslørede situationen indirekte. Og jeg og vi har virkelig haft brug for at passe på hinanden i det. Have det som en hemmelighed. Ikke mindst på grund af bekymringer. Dette leder mig til..
  • Bekymringer.. Vi fik et tal, vi blev lidt forskrækkede over ved vores første barn. Det skabte mange store snakke. Mange kram og kys. Mest af alt gjorde det bare vores barn endnu mere ønsket. Men fordi dette skete, var vi simpelthen bare så lettede over, at have delt det med vores aller aller nærmeste inden alle lægeundersøgelserne. På den måde fik de resultatet og de medfølgende tanker og følelser sammen med os. At gå fra ubekymret glæde til stor bekymring og sorg. Derfor gjorde vi det samme denne gang. Og det viste sig at være godt, for da jeg kort før nakkefolden måtte akut på hospitalet, kendte vores nærmeste allerede til graviditeten, og kunne også være os med i dén rutsjebanetur. Men altså; bekrymringer af en hver art gør det svært at holde skjult. Virkelig svært. Og nogle gange er det værd at dele med dém man tænker kan hjælpe én.
  • Egentlig er meget af dette punkt inden under mange af de andre, men det fortjener alligevel sit helt eget punkt: EUFORIEN. Uanset om det er planlagt eller ej, eller om der er mega stor bekymring (og gode grunde hertil), så er der altså noget HELT vildt ubegribeligt over at kunne lave et barn! TÆNK, at der kan vokse et levende lille væsen med sit helt eget hjerte. I en mave. I min mave. Lavet af kærlighed. Det er ikke til at begribe. Og det kræver sit rum og sin tid før det bundfæller sig. Og dén tid kommer ikke igen. Der er noget fantastisk over at fortælle det til dem man holder af, men der er også noget fantastisk over at have det som en lille hemmelighed bag hjemmets fire vægge. Og denne bobbel-tilstand kan faktisk gøre at det både er svært og let at holde hemmeligt. Svært fordi dén honeymoon-lykke lyse ud af én, og let fordi den tid i den lille bobbel (som for mit vedkommende også var uden bekymringer) bare gerne må vare for evigt.. <3

Fotografen bag mit lille portræt: Christina

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Mine sommerønsker

Fordi jeg jo holder en lille fest i weekenden, er jeg blevet spurgt om, hvad jeg ønsker mig.
Der er noget virkelig hyggeligt over at sidde og skrive en ønskeseddel, synes jeg. En forventningens glæde over en forestående begivenhed. Og ikke mindst fordi jeg gennem processen (oftest 😉 ) kommer til en erkendelse, at jeg egentlig ikke mangler noget som helst!
Jeg har det godt, og har mere end jeg kunne drømme om. Jeg mener bare; jeg har jo en lille bebs nummer to på vej. En stor pige, som jeg synes er det sejeste lille væsen der nogensinde har sat sine ben på jorden. Og min bedste ven ved min side.. Og nåh, ja, en sommer foran mig. Hvad mere kunne jeg egentlig ønske mig?

Til trods for dette, er jeg altså kommet på et par ønsker. Haha.
Særligt er det ønsker, som jeg tænker vil være smarte til den forestående ferie, eller som vil forsøde min forestående barselstid. Ting og oplevelser, som jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke selv kommer til at investere i, når først trumlen ruller 🙂

Her er mine sommerønsker:

  1. Et nyt iPhone-cover. Eksempelvis fra Case App, som har mange fine designs. Mit er slidt op og falder snart helt fra hinanden. Det kræver en vis ballast at være et cover her på adressen. Og med endnu et barn, tror jeg ikke at det bliver mindre slidt! #jegtagerjosåmangebilleder
  2. En skuldertaske fra danske Daniel Silfen. Under min oprydning herhjemme (jeg skal nok snart give en update), opdagede jeg, at jeg stort set ingen mindre skuldertasker ejer. Dametasker, som de nogle gange bliver kaldt. Og dem  jeg havde liggende.. Ja, de var lånt.. og er nu leveret tilbage. Ups. Så nu står denne taske på min ønskeseddel!
  3. Et violfigentræ. Billedet her er fra greenify. Egentlig ved jeg ikke, om jeg tør at ønske mig det, fordi jeg ikke ved, om vi har plads. Men der var flere af jer, som kommenterede på dette indlæg om store planter, at store planter faktisk kommer bedre til sin ret på mindre plads. Så måske jeg alligevel skal kaste mig ud i det?
  4. Toilettasken over dem alle, hvis du spørger mig. Denne fine toilettaske fra Stolbjerg har stået på min liste i et godt stykke tid. Den er dog endnu ikke faldet ned i min turban. Og det har altså ikke gjort min længsel efter den mindre, skulle jeg hilse at sige. Den ville jo være perfekt til sommerens rejse og sommerhustur!
    (Er der nogen, der læser med, som kommer i weekenden ? 😉 )
  5. Neglelak(ker) fra mærket Kure Bazzar, som forhandles i Strut. Dette skulle være en neglelak, som hverken er skadeligt for moderen (gravid eller ammende eller ingen af delene), men som altså heller ikke skulle lede nogen kemi gennem luften. På den måde kunne jeg med lidt bedre samvittighed tage neglelak på, da mit første barn var helt lille, fordi jeg ellers var ret  nervøs for den slags. Jeg har én derfra, og ønsker mig altså lidt flere, så jeg kan variere lidt.. I håbet om, at jeg får tid til at tage det på – også efter barn nr. 2’s ankomst..
  6. Alt fra mærket Miild. Jeg synes, at det er det sejeste, fineste initiativ! Svanemærket, astma-allergi-mærket og eco-certificeret make-up. Altså. Jeg har allerede et par børster derfra, deres concealer og deres bronzer. Men jeg gad godt kunne variere med denne mineral blush i farven Rose Reverie.
  7. Apropos barsel, så fik jeg den mest omsorgsfulde barselsgave af min svigermor i sin tid. En hel favn fuld af Rudolph Care-produkter. Og i tiden efter NØD jeg den luksus det var at have badeværelset fuld af de lækre produkter. Jeg er netop løbet tør for Acai Body Balm‘en, så den er kommet på listen!
  8. Som det sidste (men ikke mindste) ønsker jeg mig oplevelser. Fordi jeg gerne vil opleve, ud og spise og se. Hvis man får det i gave forlænges ens gaveregn lidt, og man kan i hvertfald ikke bruge ‘udgifter’ som en undskyldning for ikke at prøve et nyt sted 🙂 Her er det et billede fra Restuaranten ØsterGRO.

Har I mon nogle ekstra ønsker, som I vil hinte mig om?

Kærligst S

 

Greatest tips-hits (ferie edition) ☀️

På fredag går folk på ferie. Eller skolebørn gør i al fald. Nogle af os herhjemme gør også. Ikke mig.
Men snart. Behøver jeg sige, at det overraskede mig lidt, at ugen pludselig var her? Jeg mener – den har så længe været så langt ude i fremtiden. Men som med så meget andet, går tiden jo én vej. Og nogle gange ret hurtigt.
Så inden det bliver skolesommerferie, vil jeg at udgive mine ferie-tips.
Jeg har i den forbindelse samlet (alle) de tips, som jeg tænker er virkelig relevante for en ferie.

En slags greatest-tips-hits (ferie edition):

  • Noget af dét jeg er mest nervøs for mens jeg efterlader mit hjem, for at drage på ferie, er, hvordan mine planter klarer den 🙂 Derfor sørger jeg (så vidt muligt) for, at have sat dem i blød i en halv-fyldt håndvask aftenen før afrejse, så de rigtig kan suge så meget væde, som de ønsker.
  • På min telefon finder jeg den god rejse-app frem, som er klar til at guide gennem udlandets kosmetik og creme-jungle.
  • Derudover er denne spray (med anti-krølle-funktion) ALTID en del af min bagage.
  • Sidst men ikke mindst, er min ambition at pakke minimalistisk.
    Noget af de bedste jeg ved, ved at rejse er, at blive mindet om, hvor lidt vi kan klare os med!

    • Og som en side note til dette: så pakker jeg som regel større produkter ned i rejsestørrelser. Som her:

 

Hvad er jeres ferieplaner mon?

Og har I nogle tips, jeg har misset, glemt eller ikke kender til? 🙂

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Mandagens “bedrift”: Urtepotteskjuler som køkkenopbevaring

Glædelig mandag!

Sikke en uge jeg går i møde – og oven på hvilken weekend?

Jeg talte i telefon med noget familie i dag, og pludselig gik det op for mig, at det er denne uge jeg har inviteret huset fuld af gæster til min “hurra-jeg-er-færdig-fest“. Ha, jeg fik et lille øjeblik sved på panden. Mest fordi jeg endnu ikke aner, hvad vi skal spise..
Nåh, men tilbage til at svælge lidt ved weekenden: Jeg har været produktiv og afslappet på én gang. En svær balance, som jeg faktisk vågnede, og var helt høj på i morges 🙂
I dag er produktiviteten fortsat.. nogenlunde i hvertfald… og for ligesom at forsøge at bevare den gode stime, vil jeg da dokumentere det her. Hvis du ikke har taget et billede af det, er det ikke sket, der det ikke sådan man siger? Min bedrift i dag er, at jeg langt om længe har fået flyttet en skrue i væggen fra ét hul til et andet, så jeg kan få hængt min urtepotte-grydeskesholder op. Ja, det lyder måske ikke af så meget, men små ting er nogle gange dét der bliver forsømt længst. Sådan har jeg det i al fald. Og dette var sådan en ting, som har stået på min to-do i måneder. Og nu skete det. YAY. Man må tage de sejre, man kan få 🙂

Egentlig havde jeg tænkt dette som et tirsdagens tip, eller et DIY, men jeg synes faktisk ikke rigtig at det kan kvalificere sig selv som DIY. Jeg mener; jeg har jo bare hængt en urtepotteskjuler op – og brugt den til grydeskeer?
Og et tip ved jeg heller ikke om det er.. Men måske alligevel lidt: Måske et lidt generelt tip om, at urtepotteskjulere (den slags der kan hænges på væggen i særdeleshed) kan bruges til alt muligt andet end netop urter 🙂

Her er et par billeder af dagens “bedrift”:

Ja, og man kan se mig i den store grydeske, og et da også et par pletter på væggen, hvis man kigger godt efter. På det første billede har jeg endda lige så smooth pillet den orange saks og røde dejskraber ud af krukken. Det er jo ikke så “gram”. Hvor er det dog svært: balancegangen mellem gerne at ville vise noget flot (fordi, hvem synes ikke flot er rart at kigge på) og noget “ægte” og “ærligt” som ikke er for poleret. Men det er nok noget jeg skal skrive om i et helt indlæg for sig..

Urtepotteskjuleren er i øvrigt købt i Føtex for et års tid siden..

Rigtig god mandag til jer!

Kærligst S

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.