Meget kan ske på 1 måned...

10 ting jeg VIDSTE, før jeg blev mor:

Sarkasme kan forekomme i nedenstående.. Jeg var så (pinlig) klog før jeg SELV fik et barn!

 

  1. Mit barn sover (selvfølgelig) igennem før det er et år. Også før det er 8 måneder. Hvis der går 6 måneder, går det an, men går der længere end de 6 måneder før et barn sover igennem om natten, skyldes det udelukkende ‘manglende opdragelse’.
    Klip til: Et barn på snart 1 år, som ikke sover igennem. Jeg synes jeg har læst alt hvad jeg kunne, og prøvet alt. Barnet VIL ikke sove igennem (endnu). Så jeg tænker nu, at det bare er et barn, som gerne vil krammes meget om natten. Og det er jo sødt, at det gerne vil kramme (sin mor kun, dog)..
  2. Mit barn får aldrig lov til at skrige ved bordet – så kommer det ned fra bordet med det SAMME.
    Klip til: at jeg desperat sidder ved bordet og forsøger at finde ud af, hvad barnet skriger på. Det skal jo blive mæt! Og få nok væske!
  3. Mit barn må spise hvad der bliver serveret.
    Klip til: mig, som, hvis barnet ikke vil spise dagens ret, forsøger sig med først det ene, så det andet alternativ. Af samme årsag som ved førnævnte punkt.
  4. Alle må passe mit barn – det er jo sundt for dét at lære mange voksne at kende. Klip til: Et barn, som faktisk virkelig skal se folk an, og som skal se voksne jævnligt for at være tryg. Så vi er måske nede på to mennesker vi er trygge ved kan passe! Og med arbejdsdygtige bedsteforældre (til hende) (for ikke at tale om travle bedsteforældre) er det faktisk SVÆRT at få lagt pasninger ind!
  5. Jeg kommer til at tage på date med min mand mindst 1 gang om måneden efter baby er kommet.
    Klip til os, som måske har været på 4 dates siden babys ankomst (og det er vist sat højt). Og måske sidder du og tænker: sådan bliver det ikke for mig! Og godt, hvis det er sådan. Men jeg siger dig bare: amning (hvis du gør det), logistik, overskud, søvn, pasning (af kendte voksne) er sværere at få til at passe sammen end man tror!
  6. Jeg bliver en mor, som altid siger ‘det kan lige så godt være at det var mit barn der startede med at slå det andet barn’.
    Klip til: Jeg siger det ovenstående, men tænker: “Hun ville jo bare kramme! Hun er jo verdens sødeste sjæl!”
  7. Jeg vil ikke gå op i, hvordan mit barn går klædt – det er jo materialistisk.
    Klip til: jeg syr egne pandebånd til min datter, fordi de i butikkerne ikke fås i den ‘rigtige’ nuance. Jeg tror det er en sygdom!
  8. Hvis barnet bliver puttet kl. 19, kan jeg nå en MASSE praktisk/kreativt/selvrealiserende EFTER barnet er lagt.
    Klip til os, der – hvis det går højt – får sat en netflix-serie på, når baby er puttet. Det er da også en slags bedrift at holde sig vågen til et helt (måske endda TO) afsnit af en serie!
  9. Jeg kommer aldrig til at gå op i, om mit barn er hurtigere udviklet på visse punkter. Det skal jo ikke opdrages til at have et konkurrencesind.
    Klip til mig, som i mit stille sind (og på min ANONYME blog) får sommerfugle i maven af fryd over, at mit barn trods alt går før det er 1 år, og at hun snart har 12(!) tænder. Det er altså mere end gennemsnittet! 😉
  10. Jeg bliver verdens bedste mor! -jeg kender jo så mange der har fået børn, så jeg har tænkt alt igennem, taget stilling til alle grundlæggende ting, og talt dem igennem med min partner. We got it! (som denne liste naturligvis viser  )
    Klip til mig, som gør mit bedste! Men hold op, jeg ved jeg kommer til at skulle sige undskyld til min datter for mange ting. Vi er jo kun lige begyndt! Og jeg er jo bare et menneske. Lige som alle andre mødre!
img_0996

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meget kan ske på 1 måned...