At vågne efter en (perfekt?) weekend

Jeg vågnede mange gange i nat. Det gør jeg som regel. Ikke fordi jeg ikke har et godt sovehjerte, men simpelthen fordi der er én af mine bedste mennesker som har brug for en lille tår vand, en sut eller en krammer. Eller alle tre ting.

Men i nat vågnede jeg også flere gange uden grund, og havde det som om der var noget godt jeg havde glemt mens jeg sov. Med en følelse af, at jeg havde fået en vildt god gave dagen forinden. Jeg har det ofte sådan, at hvis noget jeg har ønsket mig er sket, jeg har fået noget jeg blev vildt glad for, eller andet dejligt på den ene eller anden måde er hændt, så kan jeg ofte vågne om natten og tænke “ih, hvor dejligt – jeg havde ellers lige glemt det.” Sådan var det i nat.

Forskellen var bare, at der ikke var sket noget specifikt. Småting var sket, som var gode – vi havde siddet fire timer i solen og spist frokost med to gode venner, jeg havde fået ryddet dejligt op, blomsterne i vaserne rundt omkring står stadig fint, selvom de nu er mere end en uge gamle.. Men altså ikke umiddelbart ting, som umiddelbart var til at ligge vågne over 😉 Lørdag var også god; vi slappede den totalt, gik i joggingtøj hele dagen og eneste programpunkt var at tage ud og spise os tre om aftenen. Som jeg lå der og vendte mig, tænkte jeg over, om der mon var noget andet stort jeg havde glemt. Det var der ikke. Alligevel var jeg så begejstret, som havde jeg fået en helt uventet gave. Jeg var simpelthen bare grund-glad. Weekenden havde vel (nærmest) været perfekt!? Jeg kunne ikke kunne ønske mig mere af den weekend. Så TAK, weekend, for dét.