Ugens opdagelse: En listefri ferie. Er det muligt?

Jeg tog på ferie med en tanke om at forsøge at udleve “slow living” på ferien. Dét fænomen er dukket op alle steder, hvor jeg har bevæget mig online de sidste mange måneder. Men alene dét at have sat mig dette for, har udfordret mig. “Jeg må ingen lister lave”, tænkte jeg …for så at blive enig med mig selv om, at ingen lister også er stressende for et liste-menneske, som mig.. “én ting på listen om dagen”. Hvorefter jeg altså begav mig ud i at fordele mine største “ønsker for ferien” ud over dagene, og skrev en ekstra-liste i bunden af listEN – til når jeg følte mig up for it. Men kun én uge af gangen. For at da at være lidt nonchalant.
Den lader jeg lige stå.
På en måde er det noget af det sejeste, jeg kan komme i tanke om; dét med at være god til at være i nuet og slappe af. Bare være tilstede – uden at have alt muligt andet i baghovedet. Prioritere de små ting. Lege med barnet, uden at have arbejde i baghovedet. Eller drikke en kop kaffe uden at planlægge den næste. Bare være tilstede. Uden andre ambitioner end dét.
On a site note: Der findes mennesker, som udstråler denne evne. Som giver en følelse af, at når vi er sammen, er dét det vigtigste sted at være. Lige nu. Fordi det har vi valgt. Aktivt. (Som altså står i kontrast til oplevelsen af, at man er et mellemstop på vejen mod noget vigtigere. Som træder ind af døren med “vi må også videre” på læberne. På travle dage har jeg følelsen af selv at give andre denne sidstnævnte følelse. Og det frustrerer mig.) Tilbage til hoved-noten:
På den anden side er det min drivkraft, at jeg altid har et “projekt” ved hånden. Jeg elsker at producere og kreere. At have et projekt, som er mit alene. At være på vej et sted hen og føle, at jeg vokser dermed. Det er noget af dét der gør strikning så afstressende for mig: Jeg producerer mens den håndværksmæssige beskæftigelse kan virke næsten meditativ.
Men hvor er det i bunden svært at være på ferie uden en liste over, hvad der skal til for, at ens ferie bliver vellykket. For mig i al fald.
Sådan her ser min ikke-liste for denne ferie altså ud:
(Sarkasme kan forekomme)
  • Bruge ekstra tid med mit barn. Kvalitetstid. Og være HELT til stede. Ikke tænke på andet. Nu!
  • Spise ude. Gode steder. Alt andet er jo spild af den dyrebare tid?
  • Få læst bøger. Mindst én i al fald. Og lad dig nu rive med. Du har jo tid til det.
  • Producere noget. Uden tidspres, naturligvis. Men helst mindst én ting. Det kunne være den strikkeopskrift jeg har medbragt. Og ja, så måske også lidt DIY, når du er i gang. Hvis du kan. Det kan du da? Du har jo ferie og god tid!
  • Lave ingenting. Det skal du også huske. Med kryds og tværs. Eller endnu bedre; sidde stille og kigge ud over vandet. Uden at have lister i baghovedet. 
  • Dokumenter ovenstående. Til når du er hjemme, eller for at bevise for dig selv, at du sådan ægte slappede af. Eller nej. Det må jeg hellere skrive ned.

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Jeg er måske lidt ømskindet

Jeg er måske lidt ømskindet. Det ved jeg faktisk, at jeg er. Særligt nu. I mere end én forstand.Mit maveskind strækker sig nemlig. Lige så stille, mere og mere. Begge gange jeg har været i denne graviditetsproces, er der noget der overrasker mig. Det er vel mest af alt de samme ting. Ting som jeg ikke troede, jeg gik op i, eller var følsom overfor. Men som altså er ting, som jeg går op i og er (over)følsom overfor. Særligt når mit skind strækker sig. Så hvis du ser en gravid rynke på øjenbrynene, gå væk eller måske endda knibe en lille tårer. Så ved du måske hvorfor, når du har læst denne liste. (Når dét er sagt, er alle gravide lige så forskellige som ikke-gravide. Men her er i al fald mine forklaringer på mine reaktioner.) Dette er altså ikke et forsøg på at være efter mennesker. Slet ikke. Det er nærmere for at give en forklaring på, hvorfor jeg reagerer. Fordi det faktisk er kommet bag på mig selv. Så jeg forventer heller ikke, at mine omgivelser kan lure det eller vide det.Vor Herre vil også vide, at jeg selv har ‘brudt’ disse råd mod andre gravide. Særligt, når jeg selv ikke har været det. Og altså ikke har haft det lige så nærværende i min hukommelse, hvordan det føles at være i en gravids krop. Her er altså mine subjektive råd til dem der omgiver gravide:

  • Rør ikke min mave uden at spørge.
    …siger jeg, og krummer tæer. Jeg VED, at jeg selv har gjort det. Jeg er selv meget LIDT blufærdig. Meget fysisk anlagt – jeg elsker at kramme, give et klem i armen osv. Men der sker noget, når alt med et trylleslag er ude af kontrol. Og særligt min mave. Og helt særligt i starten. Nogle dage føles det som om, jeg har en stor food-baby. Andre dage føler jeg mig som mig selv (nærmest), og at baby gemmer sig. Og så er der naturligvis de dage, hvor jeg føler mig som en sumobryder. Uanset hvad, har jeg oplevet det virkelig grænseoverskridende at blive rørt på min mave. Den er jo stadig mere min end babys. Og det bliver den vel ret beset ved med. Udenpå i al fald. Så spørg. Du får sikkert et ja af mig, uanset. Men dét at blive taget på maven uden varsel, er faktisk virkelig en skør oplevelse. Og lidt en invadering af mit space. Og særligt i starten, vil jeg gerne lige gives chancen for at trække maven ind, så jeg undgår følgende…
  • Undgå kommentarer om min maves størrelse eller form.
    Måske handler det primært om, at jeg vel nærmest de sidste 10 år af mit liv har haft præcis samme kropsform. Jeg har altid vejet det samme. Altid haft nogenlunde samme fordeling af vægten. Altid passet det samme tøj. OG med ét er dét ændret. Helt og aldeles. Helt ude af kontrol. Fra altid at have været relativ slank og høj, kom det bag på mig, at jeg måtte stoppe med at veje mig under min første graviditet. Simpelthen fordi det var for syret en oplevelse for mig. Da jeg ankom til fødestuen udbrød de to jordemødre i skranken: “SIKKE en flot stor mave.” I elevatoren på vej tilbage til fødestuen (efter at være blevet sendt på en gåtur for at få veerne i gang) blev jeg spurgt, om det var tvillinger. Af en læge. Den dér følelse af, at være ude af kontrol er altså ret svær at navigere i. Let at blive usikker i, når man altid har været nogenlunde i kontrol i forhold til sin vægt. Så derfor er mit råd til alle omgivelser til gravide: Sig KUN søde og ufarvede ting. Som Hvor er du bare smuk. Tænk, at du gror et menneske eller Det er så sejt, det du gør. Du stråler. Jeg er faktisk ligeglad, om du mener det. Give me some lovin’ 😉 Og apropos ting der er ude af kontrol;
  • Kommentér ALDRIG på, hvad jeg spiser.
    Jeg mener det faktisk: ALDRIG, blev der sagt. Jeg kan mærke, at jeg føler mig som en bjørn vækket af min søvn, hvis det sker. Og det er flovt, men en meget ægte følelse. Virkelig.
    Første og fremmest gør jeg mit bedste. HELE tiden. Min største frygt er (som Petra så fint formulerede det), at der kommer én bagefter og siger, at der er noget galt med baby fordi jeg har gjort noget forkert. Jeg gør mit bedste hele tiden. Så lad være med at kommentere på mine valg. Dertil kommer det, at mange gravide lider af madlede. Sådan helt ekstremt. Og opkast også. Så når jeg endelig sætter tænderne i noget, som jeg nyder. Så hold mund. Lad mig være. Og sig ikke noget. Tal helst ikke om andet mad, hvis du kan lade være. Bare.. sssh. Bjørnen spiser. Og den skal bruge mad til at gro et HELT nyt menneske.
  • Spørg gerne… Men er det planlagt? Må man spørge om det?
    Det må man godt. Det synes jeg faktisk. For det er rart (for én som taler meget som mig) at kunne sætte ord på processen, overraskelsen og også glæden og forventningen. Alligevel må jeg indrømme, at der med spørgsmålet for mig klinger en smule… har I nu gennemtænkt det eller skal jeg have ondt af jer. Jeg ved, at det handler om mig. Det ved jeg. Fordi jeg har været så nervøs for, om mine omgivelser ville synes det var for tidligt. Om de ville synes, vi tog munden for fuld. Ikke var klar (efter deres mening). Men det klinger ved. Jeg ville personligt foretrække formuleringen er det noget I har ønsket længe eller hvordan har I det med det? Fra tætte. Alle andre må bare gerne klappe i hænderne. Haha.Jeg ved, at jeg sætter høje krav. Men nu var det jo også min liste 🙂
  • Hvis du kan: Giv et helt uforbeholdent og hjerteligt TILLYKKE!
    Der er et nyt væsen på vej. Det fortjener alverdens salut og hip-hurra! Dét er det bedste du kan. Jeg bliver jeg dybt rørt, når det sker: Et helt uforbeholdent TILLYKKE med kærlighed i øjnene!Gerne akkompagneret af et kram. Og et: hvordan har du det? All the lovin’ you can give. Det er ikke mindre skræmmende, at være gravid for anden gang. Måske er det endda mere skræmmende. Fordi der i forvejen er ét barn at bekymre sig om. Så hold lidt om mig, og giv mig støtte. Lad mig vide, at dét klarer jeg da sejt. Og sikke en god idé 🙂

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Ugens opdagelse: At være skyldig

Sikke en bombastisk overskrift, hva? Men når denne sidste ‘uges opdagelse’ bygger på en film ved navn ‘Den skyldige’, må ordet skyld jo indgå i titlen..

Som du nok kan tænke dig til, var jeg i ugens løb inde og se ‘Den skyldige’, og jeg vil nødig være en spoiler, men jeg mener alligevel godt, at jeg kan dele ud af, hvad den fik mig til at tænke på. For det gjorde den. Meget.

Den fik mig til at tænke på, hvordan vi alle sammen vel i bund og grund føler skyld. Bærer på noget, som kun vi bærer på. Som kun vi kan bære. Jeg gør i al fald. I mange størrelsesforhold. Fra “åh, sagde jeg nu dét” til “hvorfor gjorde jeg ikke dét” til større ting, hvor jeg kunne have ageret anderledes. Hjulpet nogen. Eller gjort mindre skade, end jeg gjorde. Alt sammen noget, som kan dukke op i glimt eller være længerevarende nagende strøg. Og som jeg sad dér i biografsalen og hørte om fiktive personers skyld, så dukkede en masse op. Jeg var på et tidspunkt lige ved at forlade salen – bare for at gå ud og rette op. Ændre. Jeg gjorde det ikke, og det skøre var, at da filmen var slut, droppede jeg helt idéen. Fordi det blev sat i perspektiv. Fordi der ligger noget befriende i, at vi alle på én eller anden måde er skyldige. Ikke som en dårlig undskyldning, men som et perspektiv, hvor det er okay at være skyldig – for du mente det jo (som regel) godt. Og når dét ikke lykkes. At gøre det i bedste mening. Så er der altid et forsøg igen…

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

 

‘Bestået’

I virkeligheden er det et lidt skørt label. ‘Bestået’ eller ‘ikke bestået’. Oven vande eller…? Sandheden er, at jeg indtil nu har været forskånet oplevelsen af ikke at bestå. Alligevel har jeg frygtet flere gange. Tvivlet på mine egne evner HELT ind til benet. Særligt, når det sådan “rigtig” gjalt.
I søndags holdt jeg jo en fest. En fest, hvor jeg fejrede en færdiggjort uddannelse. Skæbnen ville dog, at jeg ikke nåede at få et endeligt svar på min sidste eksamen – inden jeg hold festen. Jeg tjekkede svarsiden fredag aften. Intet nyt. Lørdag turde jeg ikke. For tænk, hvis der var negativt svar, og jeg få timer senere havde huset fuldt af gæster?
Et svar som altså kunne være ét af to: Bestået eller Ikke bestået.
I dag kom så svaret. B’et for ‘bestået’. Og det er helt skørt. For omend jeg jo har fejret det, så er det altså sådan, at jeg først NU er ægte fri. Fri af det danske skolesystem, som jeg (afbrudt få gange) har været indskrevet i siden jeg var 5 år gammel. Jep. Ingen efterskole til mig. Et par sabbat år dog, men ellers full on school.
TÆNK. Virkeligheden er her. Voksenlivet, hvor der ikke længere er nogen der lægger en plan for det næste halve år. Dét skal du lære eller det skal du nå.  Disse kompetencer vil du erhverve dig.. 
Livet er nu på en ny måde ét, hvor alt er op til mig. Også en indtægt, en dagsplan og en.. Karriere? Et liv på den anden side. Med hud og hår – mig midt i det.
Jeg tror liiige jeg trænger til en drink ferie til at sluge den ferie til at lade det bundfælde sig.
Og heldigt for mig, stikker vi af på fredag.
Måske jeg lander på dansk jord med en lidt bedre forståelse af min nye ‘virkelighed’.
Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Ugens opdagelse: “Hvo intet vover, intet vinder”

Uij, det holder faktisk lidt hård før en ferie. Er der andre, der har det på samme måde?
På en eller anden måde kulminerer alt lige op til en ferie; Kombinationen af, at være tæt på en ferie (og dermed oftest virkelig trænge til ferie), og at have en masse der skal nås inden ferien kan indtræffe (med god samvittighed i al fald), gør at det hele i virkeligheden føles meget som en slutspurt op til ferie.

Ugen startede dog et lidt andet sted.. Kort sagt blev jeg mindet om den noget (over)anvendte sætning “hvo intet vover, intet vinder.” Simpelthen fordi jeg gjorde noget, jeg vel aldrig rigtig har gjort før; jeg inviterede en vildt fremmed på kaffe. Bare fordi jeg havde lyst. Faktisk havde jeg aldrig mødt personen i virkeligheden før. Og alligevel var svaret “ja” i den anden ende. TÆNK. Kaffen, croissanten og ikke mindst det virkelig hyggelige selskab var simpelthen ét af ugens absolutte højdepunkter. Jeg var både høj over mit eget mod, og over, at én der aldrig har mødt mig, havde lyst til at mødes.. Bare fordi.. Men jeg blev også blæst bagover over, hvor meget min lille verden kan åbne sig, hvis blot jeg tør. Jeg mener bare; den kaffe, den (virkelig gode) croissant og den samtale, havde jeg jo ikke oplevet, hvis ikke jeg havde vovet i første omgang.
Lidt lige som da jeg fik mit job i sin tid. Og dét blev jeg sådan mindet om i denne uge.. Midt i en lille stor iskaffe.

Nogle gange har jeg en tendens til at omtale mit liv som noget, jeg er en passiv deltager i. Lige som i vendingen “hvis én dør lukkes, åbnes en ny”. Hvis man tror denne talemåde (og jeg tror, at der er meget rigtigt i den), skal man groft sagt stå og vente passivt på, at den næste dør åbnes. Talemåden lyder jo ikke “når én dør lukkes, kan du lirke en anden op”.. Eller “lukker du en dør, kan du altid kravle ud af vinduet”..

Og med den opmuntring, vil jeg tage dét der er tilbage af dagen i dag, og bruge min fredag aften på LIGE dét jeg selv vælger.
Hvad dét er, ved jeg ikke helt endnu 🙂

 

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Older posts