Tag den lige med ro!

… Sådan sagde min læge mere eller mindre til mig for nylig. Egentlig er det vel ret privat at referere en lægesamtale? Men det satte alligevel noget igang i mig, som giver mening for mig at dele her. Jeg har aldrig før prøvet, at en autoritær (sundhedsfaglig) person har givet mig en reprimande. “ROLIGT regime” skrev hun. Og jeg grinte af formuleringen. “Regime” lyder jo både ikke-roligt og som en militærorden. Eller militærordre. Noget man skal tage alvorligt. Noget jeg skal tage alvorligt.

Og hvorfor er det dog så svært? Det dér med at skulle følge en ordre om, at sætte sig selv først. Sig selv og sin krop? Som tydeligvis har sagt fra.

De sidste dage har jeg som et lille praktisk eksempel øvet mig i at gå langsomt. Sådan. Virkelig. Ikke småløbe altid, fordi jeg et par skridt bagud. Fordi jeg er optimist. Og vil det hele. Gerne på samme tid. Hvor finder jeg det dog svært. Jeg kan nærmest ikke finde ud af det, faktisk. Og dét er lidt skræmmende. Under mit speciale synes jeg faktisk, at jeg var ret udøvende af noget der mindede om det så populære slow living. Men med mere ‘ægte voksenliv’ følger også ekstra ambitioner, mindre tid hjemme, og flere bolde at jonglere. Flere mennesker, hvis forventninger jeg gerne vil overgå. Og i dét tror jeg måske, at jeg har tabt særligt én bold på jorden. Min egen krop.

Før jeg blev mor, rystede jeg indvendigt på hovede af de mødre som sagde, at det var svært at få tid til sig selv, sine interesser og det man sætter højt (ud over sit barn). Men det er sandt, synes jeg. Jeg føler mig mere mig selv og på mit rette sted, når jeg er tilstede med mit barn, end noget andet sted. Dér tænker jeg “det er jo dét det handler om”. Men det er alt det andet, der gør det svært at nå mig selv. Alt det som kommer i anden række, når nu barnet helt naturligt og dejligt har taget førstpladsen. Det der før var bedre tid til, er rykket på anden pladsen. Som praktikaliteter i hjemmet (evig rengøring og uendelig tøjvask), venner jeg gerne vil se, arbejde jeg gerne vil give en skalle og alt det andet. Ting og prioriteret, som skal klares, men som også gør at “jeg” presses ned på min egen tredjeplads. Eller 10.plads, hvis vi tæller alle tingene med. Og hvorfor så egentlig dét? Hvorfor er rækkefølgen sådan?

1. pladsen vil jeg under ingen omstændigheder ændre ved. Det er mit mest stolte og fine prioritet. Og derfor må dette indlæg under ingen omstændigheder lyde som en bebrejdelse eller en tanke om “suk, al den tid jeg havde før…” Nej. Det er blot en omrokering i prioriteter, som jeg skal finde hoved og hale i. Fordi der er ny brik i spil. Og fordi praktikaliteter pludselig indtager en højere plads i hierakiet før. Både fordi der skal mere praktik til at få en hverdag til at gå op nu, men også af en anden grund, tror jeg..

Når jeg sådan sidder her i skyggen af en parasol og tænker over, hvad det er der styrer mine prioriteret, som kommer efter no. 1, så tror jeg faktisk, at det mest styrende er, hvilken person jeg gerne vil fremstå som. Særligt i lyset af, at jeg nu er mor. Jeg mener, jeg havde drømt om et barn længe før jeg blev gravid. Så jeg havde ligesom tid til at gå og tænke over, hvilken type mor jeg gerne ville være. Her er, hvad jeg tror har domineret mine valg:

Jeg vil ikke være én der ikke finder tid til sine venner. Jeg vil ikke være dén der har et alt for rodet hjem. Jeg vil ikke være én der ikke kan køre en karriere og være værdsat på sin arbejdsplads. Alt sammen ikke-udtalelser. Nægtende om man vil.  Fordi drivkraften bag primært er, hvad andre dog måtte tænke om mig (nu hvor jeg også er mor).

For hvad er det egentlig, jeg gerne vil være? Som mig. Og nu hvor jeg er mor. 

Jeg vil gerne være én der sætter mit barn højest og er nærværende.
Jeg vil gerne være én som vægter mit eget velvære højest. For hvis jeg trives (og bruger tid på det der giver mig energi), så tror jeg både, at jeg er en bedre mig, og dermed også en bedre mor.
Dernæst vil jeg gerne være i et erhverv, hvor jeg er glad, og som giver mig energi og fleksibilitet til dét jeg sætter højest.

Og så er jeg jo så heldig at have venner omkring mig, som jeg tror på ikke forsvinder af, at jeg engang i mellem er nødt til (for det siger min læge) at trække i håndbremsen og sætte visse ting på standby. Til jeg er okay igen.

afterlight-57

Fredagsfif om ismageri og parserier

1, 2, 3, så var det weekend. Eller. Lige om lidt altså. Ugen har på én og samme tid været lidt lang og meget kort herhjemme. Lang  fordi vi igen har været nedlagt af sygdom. Men på den anden side føles ugen også atypisk kort fordi vi jo så på skift har haft hjemmevagten, og fordi vejret har gjort, at der har været helt feriestemning! Og tænk, så er det endda helligdag på mandag igen.

afterlight-56
Her er, hvad jeg drømmer om at fylde min weekend med:

  • Lave is. Vi har en tradition om at lave is hver sommer, når vi er i sommerhuset. Denne sommer skal vi ud og rejse, så jeg overvejer at tage forskud på sommergildet i sommerhuset denne weekend.. Ugen har ligesom lagt op til det, ikke?
  • Se DR3-dokumentaren ‘Harry & Megan – en kærlighedshistorie‘. Jeg ved at royalisme og kongehus er noget der kan splitte mennesker. Meget. Men jeg må indrømme, at Henrik, The Crown og ikke mindst Suits (og dermed Meghan), har gjort noget godt for den lille skabsroyalist, der er gemt i mig. Og derfor bliver jeg jo nødt til at se denne dokumentar. Jeg skal jo også holde mig opdateret om verdens gang (og dermed weekendens kongelige bryllup) 😉
  • Købe flere krydderurter. Det er jo så luksus at have stående og kunne plukke af!
  • Vi er stødt ind i lidt af en tørkeperiode i forhold til fællesserier herhjemme. I går satte min mand en ny serie på (efter mit bud på en ny serie blev nedstemt efter to afsnit i forgårs), og jeg må med en smule skamme sige, at jeg blev grebet. Med skamme, fordi jeg også sad og fik lidt kvalme af billederne og psykologien i den. Men nu siger jeg ikke mere. Det er “Evil Genious” på Netflix vi er startet på, og jeg tænker, at hvis man kan lide “Making a Murderer”, så kan man også lide denne.
  • Lytte mere til musik. Vi lytter meget til musik. Lige for tiden synes jeg dog, at børnemusikken har taget overhånd. Jeg trænger til en detox fra Pixietrold. Jeg drømmer om livemusik i højtaleren. Af store musikere, som man aldrig går galt i byen med. I morges genfandt jeg denne fine duet mellem Sting og Stevie Wonder. Lur mig, om den ikke kommer til at køre på repeat i weekenden?

Hvad skal I mon bruge jeres weekend på?

Inspiration til et vækkeur

Siden vi fik vores datter, er der én ting vi begge er enige om, har manglet i vores soveværelse; et vækkeur.
Simpelthen for hurtigt at kunne konstatere, hvad klokken er, når én vælger at stå op i sin seng (på, hvad der kan vise sig at være uhensigtsmæssige tidspunkter). Behovet er blevet lidt mindre med de flere lyse timer, fordi den gode hovedregel, hvis det endnu er mørkt, ER det for tidligt, gør sig gældende. Men alligevel er det frustrerende ikke at kunne se, hvad klokken er – uden enten at skulle finde sin telefon eller at skulle tænde noget lys. Disse to ting er nemlig ikke just signaler om, at vi da skal sove videre.. Derudover går udspringer mit ønske om et vækkeur også af, at jeg virkelig gerne vil have mindre ubevidst kontakt med min telefon – hvilket også var årsagen til, at jeg lavede uret i vores stue. 

Jeg har ingenlunde nogen ambition om at lave vores ur i soveværelset. Dét tænker jeg at købe. Kravene til uret er, at jeg finder fint rent æstetisk, og ikke mindst, at der er lysende visere/tal, så jeg ikke ikke engang behøver at løfte hovedet fra min pude, for at lokalisere klokkeslættet. Derudover kan det nok ses på det fremviste udvalg, at jeg hælder mest til et hvidt ur… Men det var altså ikke noget krav, da jeg begyndte søgningen.

En lille del af mig har dog strittet imod urets indtog i soveværelset. Fordi uvidenhed nogle gange er bedre. Og det er nok også derfor, at processen har taget så lang tid. Vores datter er trods alt 1,5 år nu. Men dermed sover hun også bedre. Og min tidligere nølen fordi det nogle gange er bedre, ikke at vide at klokken kun er 2 om natten, og derefter 3, og derefter 4, holder ikke længere. De hyppige opvågninger sker trods alt kun, når hun er syg nu (knock on wood), og jeg kiggede jo alligevel på klokken, selvom jeg havde ambitioner om, ikke at gøre det.

Her er de ure, jeg lige nu har særligt kig på:
collage-7

  1. Jeg er ret vild med det lyse underspillede trælook, som dette ur er lavet af. Det hedder da også Wood LED Clock. Derudover synes jeg, at det er ret fint, at det er trekantet. Både fordi jeg rent praktisk forestiller mig, at det er let at se, fra forskellige vinkler,  men også fordi jeg bare godt kan lide, når brugsgenstande har en anden form end man lige forventer af dem.
  2. Dette ur er simpelthen fra danske Menu. Tænk, jeg har aldrig før lagt mærke til det. Jeg synes ikke, at jeg kan læse mig til, at uret har selvlysende visere eller kan ses i mørket på anden måde. Så det udlukker det faktisk fra min endelig søgning. Jeg synes dog at designet er så fint, at det måtte med her. Og så er detaljen med, at man slår en eventuel alarm fra, ved at vende det på hovedet, ret sjov og lige i noget for mig.
  3. Det enkle digitale retro-ur er herfra. Jeg kan virkelig godt lide den meget tynde og enkle ramme, og ikke mindst tanken om, at uret bare gør hvad det skal: Viser klokken klart og tydeligt. Det er da et pligtopfyldende ur.
  4. Fra retro til… dette ur. Som for mig også er retro – dog på en lidt anden måde.. For af én eller anden grund, får jeg helt flashback til et billede af (en meget begejstret) mig, som pakker en ufo-lampe ud til jul. Der er noget retro hightech over designet på tallene, og plasticlooket. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, at om det er kitch eller kiks’. Men med skulle det 🙂

Og når så I lige har fået hele kollagen, bliver jeg nødt til at spørge; HVORFOR viser alle ure noget med 12?
Er det bare sådan en overenskomst man har i urbranchen, er der noget med tallene som er tiltalene… eller?

Jeg kan også godt se, når jeg lige kigger hen over kollagen, så er det lidt dyre ure, jeg har fundet. Så ja, jeg går lige i tænkeboks lidt længere. Ligger I mon inde med nogle gode bud på vækkeure?

Tirsdagens tip om bolig-TV

Det er lettere at holde sig i gang, end at komme i gang. Dén sætning røg det ud af mig i dag. Måske var det reaktionen på den søde søde jeg talte med, som gjorde det. Men jeg følte lidt, at det var et guldkorn. Dér hvor jeg er lige nu i al fald. (I morgen er det ikke sikkert det lyder helt lige så smart. Sådan har det det med at gå.)

Men lige nu har jeg det netop sådan i mange forhold – i venskaber, til læsning, i gode vaner derhjemme og i forhold til dette domæne, IG og alle mulige andre ting; Det er meget lettere at holde mig i gang med en god stime, end det er at skulle starte noget op (igen).

Har jeg først taget mig en pause væk fra ‘flowet’, er det faktisk svært at komme ind i det igen. Nogle gange uoverskueligt, endda. Men mest af alt svært at tro på, at jeg kan løfte opgaven. Sådan er det lige nu på mange områder. Meget har været sat på hold. Deriblandt også dette dejlige lille rum. Af årsager jeg nok snart har samlet mod til at dele (ja, jeg teaser).

Men det har været nødvendigt og rart også at mærke, at jeg ikke blot kører dette sted af pligt og fordi det ‘jo skal holdes igang, hvis det skal give mening’, men helt og aldeles fordi jeg mangler det og savner det, når det ikke er der. Altså. Det er da priviligeret, at have fundet et medie og en udtryksform der gør mig glad. Det synes jeg. Og det vil jeg holde fast i.

I lyst af dette, vil jeg holde gang i et godt ‘flow’ jeg (gen)startede sidste tirsdag: Tirsdags-TV i boliggenren.

Dagens tip er derfor helt lavpraktisk et tip om, at TV’et faktisk er virkelig godt tirsdag aften. Særligt, hvis du interesserer dig for bolig, som jeg. I dag er tippet således om, hvad jeg vil tune ind på i aften:

  • Kl. 20.00 tænder jeg for DR1 og ser “Fra boligdrømme til virkelighed” Første afsnit (af anden sæson!) ligger her og handlede om en færge der blev bygget om til en husbåd. (Jep, jeg begyndte dette indlæg tidligere i dag, men se nu – nu får jeg jo helt travlt!)
  • Bagefter skifter jeg til TV2…   Streg dét. Der er ikke det gode boligprogram fra sidste uge, som jeg har glemt hvad hed, men som handlede om, at man skulle gætte, hvem der boede hvor (af fem almindelige danskere). Til de interesserede er der ishockey på TV2 i aften. I stedet har jeg netop opdaget, at ovennævnte program faktisk har kørt en sæson uden at jeg var klar over det. Så bagefter tror jeg, at jeg tænder for DRTV og sluger lidt af første sæson af “Fra boligdrømme til virkelighed”. Sorry TV2.
  • … Eller se “Verdens vildeste huse” på TV2fri. Jeg har aldrig set det, tror jeg, men det lyder vildt og lige i boligtemaet 😉

Rigtig god tirsdag aften til jer.
Og tak for, at I trofast læser med. afterlight-55
Det gør mig glad.

DIY krydderurtepotte (med selv-vandingsfunktion)

Ej, hvor jeg følte mig hightech, da jeg skrev denne overskrift. Faktisk næsten på niveau med en ingeniør. Ha ha.
Dem har jeg flere af i min familie, og jeg ville ærligt talt gerne føle mig lige så sej, som jeg synes de er. Så det her er altså mit forsøg 😉
Egentlig er det ikke så vildt kompliceret. Ej heller noget jeg HELT kan tage æren for. Jeg mener nemlig, at man kan købe lignende løsninger (hos eksempelvis Menu?). Meeeen. Jo, jeg vil da gerne klappe mig selv på skulderen for selv at have ‘fundet på’ at gøre det af egne remedier. Jo jo 😀

Lad mig først og fremmest lige give min introduktion til krydderurter… Krydderurter kan i min optik kun undervurderes. EJ, hvor jeg synes, at de er nice, og bare spicer ethvert måltid op (i bogstaveligste forstand). Og fordi vi ikke har så meget sol heroppe nord på, er de altså særligt forbundet med sol og sommer for mig. Måske netop derfor, må jeg sige, at jeg faktisk finder dem ret svære at holde. De kræver virkelig meget vand og meget sol. Og særligt det første kan det knibe med at huske herhjemme.
Vi havde en masse krydderurter på alle borde til vores bryllup, og noget af det, jeg var mest nervøs for op til dagen var, om de ville være helt slatne og gullige. Heldigvis var der søde mennesker, som satte ALLE de ubegribeligt mange krydderurter i blød i store baljer med vand gentagne gange dagene og timerne optil, vi skulle sætte os til bords. Mekanikken er lidt den samme her. Altså dét med, at vandet kan blive suget op af planten, når den er tørstig. Ja, den får muligheden for selv at suge efter behov. Lidt lige som i dette tip. Og så bare på en lidt anden måde..

… Nok snak 🙊 Let’s get down to business.

afterlight-54
Hermed kommer min DIY-guide: 

Det skal du bruge: 

  • To urtepotteskjulere. Den ene skal være en lille my større end den anden. Den mindste uden hul i bunden. Den største med hul i bunden. Omvendt ville nok også kunne gøre det, men jeg synes, det har en sjov funktion, at det går ud af mod toppen. Samtidig risikerer man på denne måde heller ikke, at den øverste urtepottes ‘falder ned’ i den anden, men derimod, at den helt ovenpå den nederste.
  • En smule snor. Som sædvanlig bruger jeg blot sådan noget snørresnor, som ligger i supermarkeders pose/staniol/bagepapir-afdeling.
  • Og så en krydderurteplante 🙂

afterlight-52

Sådan gør du: 

  • Mål ca. højde på din urtepotteskjuler uden hul i bunden. Læg snoren dobbelt en del gange, så længden altså er lidt længere end højden på urtepotteskjuleren. Snoren skal nemlig med knude kunne nå til bunden af potten uden hul i.
  • Bind en knude i den ene ende af den ‘foldede’ snor. Knuden skal egentlig være så stor, at den ikke kan gå igennem hullet på potten med hul i. Er knuden ikke stor nok, når du får strammet til, så vikl lidt ekstra snor omkring knuden. Og bind en knude, så den ikke går op.
  • Put nu den lange ende af snor-bundet ned igennem hullet på urtepotteskjuleren. Sådan at den lange ende stikker ud af urtepotten. Det er denne ende, som gerne må kunne nå til bunden af potten uden hul i.

afterlight-51

  • Fyld den anden urtepotteskjuler med vand.
  • Placer krydderurteplanten i potten med hul i, og plante + potte denne oveni den vandfyldte urtepotteskjuler.
  • På de måde har skjuleren med krydderurten nu en forlænget ‘rod’, som kan trække vand så snart den vil, og trænger.
  • Placér den fine ‘potte-skulptur’ et solrigt sted (og måske også et sted, hvor børnefingre ikke kan nå det (note to self)).

afterlight-53