DIY: enkel opslagstavle

Jeg har længe ønsket mig en opslagstavle herhjemme. Faktisk skrev jeg allerede i oktober et indlæg om inspiration til netop en opslagstavle. Men siden da, har jeg ikke fået gjort noget ved det …Eller jeg har ikke fået fundet præcis dét, jeg manglede. Mit DIY-ur inspirerede mig nemlig i materialet, og jeg har siden Mallorca ærgret mig gul og grøn over, at jeg ikke købte mig nogle større bordskånere/dækservietter i det fine søgræs.

fullsizeoutput_92b

Men i sidste weekend fandt jeg dem! Større søgræsmåtter (hov, det lød forkert) bordskånere/dækservietter i samme tykkelse som mit flettede søgræsur. Og da jeg kom hjem med dem, tog det ikke mange minutter, før min længe ønskede opslagstavle var hængt op.

Dette er, hvad jeg brugte:

  • En bordskåner af søgræs
  • Ophængningstape, som jeg også brugte her
  • Korte knappenåle
  • Pynt – billeder postkort, billeder og andet, som jeg ønsker det

fullsizeoutput_932

 

Sådan gjorde jeg: 

  • Jeg fastgjorde to stykker af tapen i toppen af bordskåneren – pres godt og længe.
  • Derefter placerede jeg bordskåneren dér, hvor jeg ønskede den hængt op. Pres også hårdt og længe (og nej, det er ikke en fødsel, selvom mit ordvalg lyder sådan).
  • Og 1, 2, 3, bordskåneren er klar til at blive anvendt som en vaske ægte opslagstavle –  prydet med billeder/kort eller alverdens fine ting, du ønsker.

fullsizeoutput_931

Editors note:

Jeg har købt lidt for lange knappenåle til, at billederne alle sammen føles som om de sidder vildt godt fast. Af denne grund (= dovenskab) overvejer jeg at lime to bordskånere sammen, så de bliver dobbelt tykkelse.

Derudover overvejer jeg at sætte flere bordskånere op på samme måde – under denne. Simpelthen fordi min datter er MEGA fan af, at stå og kigge på billeder af familie og venner. Lige som jeg håbede det 🙂
Så: måske vi skal have én op til hvert familiemedlem?

Rigtig god onsdag til jer!

fullsizeoutput_933

fullsizeoutput_92e

 

 

Husk: I er altid velkommen til at skrive spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor, eller at følge mig på Instagram eller Bloglovin’.

Tirsdagens tip om en ‘lige-ved-hånden-iphone-holder’

Haha. Laang overskrift til noget meget simpelt, lige til og helt igennem smart.
Men altså ikke mere lige til, end at jeg blankt må indrømme, at det overhovedet ikke er noget, jeg selv har fundet på 😅
SÅ opfindsom og praktisk anlagt er jeg slet ikke. Neeej, i sidste uge læste jeg (vanen tro) Canas blog, og da jeg stødte på dette helt vildt smarte trick, begyndte jeg at smile op til begge øre. For hvor er det smart og sjovt tænkt! Og virkelig anvendeligt.

Derfor spurgte jeg Cana, om jeg mon måtte dele hendes tip.
Jeg mener bare, det er jo for GODT til ikke at blive delt ud over det hele 🙂 Og heldigvis gav hun mig sin velsignelse..

Så her har I det: Canas (tirsdags) tip – nu delt her også. Min korte gengivelse lyder således:

– Brug dine solbriller som iphone-holder (eller anden telefon-holder). Sådan her:

fullsizeoutput_928

fullsizeoutput_929

Et voila. Du har en mobilholder, så du kan læse opskrifter, se youtube eller andet godt, uden at kæmpe med, at telefonen står i den rigtige vinkel, eller glider ned. Nix. Dette tip holder! 💪🏻

Livet er for kort til (#2)

Der er så meget. Småt som stort. Som man både kan gå op i eller ikke kan. Det vælger man heldigvis helt selv.
Her er min anden liste (nogensinde) over ting, som jeg finder at livet er for kort til:

  • Dårligt (= tyndt, naturligvis) toiletpapir.
    Ingen forklaring nødvendig, vel?
  • Dårlige (= tynde og små, naturligvis) vatrondeller.
    Efter jeg én gang købte de lidt dyrere tykke vatrondeller, er jeg aldrig vendt tilbage. Én kan faktisk klare ét ansigt, og den aldrig helt gennemblødt eller gennembeskidt. Jeg har ofte lyst til at spørge folk jeg ser have de små flade, om de dog nogensinde har prøvet luksusudgaven. Men jeg stopper mig selv. Bare rolig.
  • At skulle google væggeur/vækkeur.
    Altså. Det er jo utroligt, som jeg altid bliver i tvivl. Det irriterer mig hver gang, at jeg ikke bare kan huske det. Nogen der har en god huskeregel (ud over “HUSK det nu bare”?) Til gengæld er jeg aldrig i tvivl om lægge og ligge. Lægge er nemlig en bevÆgelse og ligge er stIlle. Selv tak for dén huskeregel (og tak til min mor for at give mig den).
  • Mascara som smitter af på øjenlåg. Eller under øjnene.
    Efter mange års søgen har jeg endelig fundet én, som ikke smitter af på mine noget hængende øjenlåg. Og sikke en befrielse, ikke at skulle glo i et spejl så ofte 🙂
  • At pudse vinduer selv. Særligt når man bor på 5. sal.
    Jeg mener det faktisk i bogstaveligste forstand. Med tanke på at pudse vinduer så højt oppe, kan livet meget meget hurtigt blive alt for kort. Sorry. Jeg er lidt højdeskræk.
  • At gå over for rødt.
    Seriølle. Det bliver jo kort, hvis du gør det på et forkert tidspunkt. Ja, jeg bliver ved at være lidt markaber.. (Og ja, jeg har også en lille smule indbygget angst for at gå overfor rødt.)
  • En dårlig kartoffelskræller…
  • …Og i samme (kartoffel)båd; Sløve knive.
    Det t.e.s.t.e.r min tålmodighed.
  • At læse en bog til ende, som man kun læser af pligt.
    Der er så meget godt derude. Så jeg øver mig i, ikke at spilde min tid på noget jeg ikke decideret nyder (når jeg lige har givet den en første chance).
  • Dårlige drinks.
    I sidste udgave af det indlæg skrev jeg dårlig kaffe. Men efter vi var på GT-kursus, er værdien af lækre drinks virkelig gået op for mig.

 

Tag den lige med ro!

… Sådan sagde min læge mere eller mindre til mig for nylig. Egentlig er det vel ret privat at referere en lægesamtale? Men det satte alligevel noget igang i mig, som giver mening for mig at dele her. Jeg har aldrig før prøvet, at en autoritær (sundhedsfaglig) person har givet mig en reprimande. “ROLIGT regime” skrev hun. Og jeg grinte af formuleringen. “Regime” lyder jo både ikke-roligt og som en militærorden. Eller militærordre. Noget man skal tage alvorligt. Noget jeg skal tage alvorligt.

Og hvorfor er det dog så svært? Det dér med at skulle følge en ordre om, at sætte sig selv først. Sig selv og sin krop? Som tydeligvis har sagt fra.

De sidste dage har jeg som et lille praktisk eksempel øvet mig i at gå langsomt. Sådan. Virkelig. Ikke småløbe altid, fordi jeg et par skridt bagud. Fordi jeg er optimist. Og vil det hele. Gerne på samme tid. Hvor finder jeg det dog svært. Jeg kan nærmest ikke finde ud af det, faktisk. Og dét er lidt skræmmende. Under mit speciale synes jeg faktisk, at jeg var ret udøvende af noget der mindede om det så populære slow living. Men med mere ‘ægte voksenliv’ følger også ekstra ambitioner, mindre tid hjemme, og flere bolde at jonglere. Flere mennesker, hvis forventninger jeg gerne vil overgå. Og i dét tror jeg måske, at jeg har tabt særligt én bold på jorden. Min egen krop.

Før jeg blev mor, rystede jeg indvendigt på hovede af de mødre som sagde, at det var svært at få tid til sig selv, sine interesser og det man sætter højt (ud over sit barn). Men det er sandt, synes jeg. Jeg føler mig mere mig selv og på mit rette sted, når jeg er tilstede med mit barn, end noget andet sted. Dér tænker jeg “det er jo dét det handler om”. Men det er alt det andet, der gør det svært at nå mig selv. Alt det som kommer i anden række, når nu barnet helt naturligt og dejligt har taget førstpladsen. Det der før var bedre tid til, er rykket på anden pladsen. Som praktikaliteter i hjemmet (evig rengøring og uendelig tøjvask), venner jeg gerne vil se, arbejde jeg gerne vil give en skalle og alt det andet. Ting og prioriteret, som skal klares, men som også gør at “jeg” presses ned på min egen tredjeplads. Eller 10.plads, hvis vi tæller alle tingene med. Og hvorfor så egentlig dét? Hvorfor er rækkefølgen sådan?

1. pladsen vil jeg under ingen omstændigheder ændre ved. Det er mit mest stolte og fine prioritet. Og derfor må dette indlæg under ingen omstændigheder lyde som en bebrejdelse eller en tanke om “suk, al den tid jeg havde før…” Nej. Det er blot en omrokering i prioriteter, som jeg skal finde hoved og hale i. Fordi der er ny brik i spil. Og fordi praktikaliteter pludselig indtager en højere plads i hierakiet før. Både fordi der skal mere praktik til at få en hverdag til at gå op nu, men også af en anden grund, tror jeg..

Når jeg sådan sidder her i skyggen af en parasol og tænker over, hvad det er der styrer mine prioriteret, som kommer efter no. 1, så tror jeg faktisk, at det mest styrende er, hvilken person jeg gerne vil fremstå som. Særligt i lyset af, at jeg nu er mor. Jeg mener, jeg havde drømt om et barn længe før jeg blev gravid. Så jeg havde ligesom tid til at gå og tænke over, hvilken type mor jeg gerne ville være. Her er, hvad jeg tror har domineret mine valg:

Jeg vil ikke være én der ikke finder tid til sine venner. Jeg vil ikke være dén der har et alt for rodet hjem. Jeg vil ikke være én der ikke kan køre en karriere og være værdsat på sin arbejdsplads. Alt sammen ikke-udtalelser. Nægtende om man vil.  Fordi drivkraften bag primært er, hvad andre dog måtte tænke om mig (nu hvor jeg også er mor).

For hvad er det egentlig, jeg gerne vil være? Som mig. Og nu hvor jeg er mor. 

Jeg vil gerne være én der sætter mit barn højest og er nærværende.
Jeg vil gerne være én som vægter mit eget velvære højest. For hvis jeg trives (og bruger tid på det der giver mig energi), så tror jeg både, at jeg er en bedre mig, og dermed også en bedre mor.
Dernæst vil jeg gerne være i et erhverv, hvor jeg er glad, og som giver mig energi og fleksibilitet til dét jeg sætter højest.

Og så er jeg jo så heldig at have venner omkring mig, som jeg tror på ikke forsvinder af, at jeg engang i mellem er nødt til (for det siger min læge) at trække i håndbremsen og sætte visse ting på standby. Til jeg er okay igen.

afterlight-57

Fredagsfif om ismageri og parserier

1, 2, 3, så var det weekend. Eller. Lige om lidt altså. Ugen har på én og samme tid været lidt lang og meget kort herhjemme. Lang  fordi vi igen har været nedlagt af sygdom. Men på den anden side føles ugen også atypisk kort fordi vi jo så på skift har haft hjemmevagten, og fordi vejret har gjort, at der har været helt feriestemning! Og tænk, så er det endda helligdag på mandag igen.

afterlight-56
Her er, hvad jeg drømmer om at fylde min weekend med:

  • Lave is. Vi har en tradition om at lave is hver sommer, når vi er i sommerhuset. Denne sommer skal vi ud og rejse, så jeg overvejer at tage forskud på sommergildet i sommerhuset denne weekend.. Ugen har ligesom lagt op til det, ikke?
  • Se DR3-dokumentaren ‘Harry & Megan – en kærlighedshistorie‘. Jeg ved at royalisme og kongehus er noget der kan splitte mennesker. Meget. Men jeg må indrømme, at Henrik, The Crown og ikke mindst Suits (og dermed Meghan), har gjort noget godt for den lille skabsroyalist, der er gemt i mig. Og derfor bliver jeg jo nødt til at se denne dokumentar. Jeg skal jo også holde mig opdateret om verdens gang (og dermed weekendens kongelige bryllup) 😉
  • Købe flere krydderurter. Det er jo så luksus at have stående og kunne plukke af!
  • Vi er stødt ind i lidt af en tørkeperiode i forhold til fællesserier herhjemme. I går satte min mand en ny serie på (efter mit bud på en ny serie blev nedstemt efter to afsnit i forgårs), og jeg må med en smule skamme sige, at jeg blev grebet. Med skamme, fordi jeg også sad og fik lidt kvalme af billederne og psykologien i den. Men nu siger jeg ikke mere. Det er “Evil Genious” på Netflix vi er startet på, og jeg tænker, at hvis man kan lide “Making a Murderer”, så kan man også lide denne.
  • Lytte mere til musik. Vi lytter meget til musik. Lige for tiden synes jeg dog, at børnemusikken har taget overhånd. Jeg trænger til en detox fra Pixietrold. Jeg drømmer om livemusik i højtaleren. Af store musikere, som man aldrig går galt i byen med. I morges genfandt jeg denne fine duet mellem Sting og Stevie Wonder. Lur mig, om den ikke kommer til at køre på repeat i weekenden?

Hvad skal I mon bruge jeres weekend på?