Kan man flytte, når man hedder “Stay”?

Okay, okay, mit rigtige navn er jo ikke Stay, men det mit blognavn.
Og kan man så egentlig flytte, når man kalder sig “Stay”?
Jeg vil hverken gøre et stort nummer ud af det, ej heller gøre det dramatisk. Næh, jeg vil egentlig bare forklare lidt praktisk om bloggens ‘hjem’ her. Jeg har fra dag 1 været i tvivl om, hvor jeg skulle have min blog liggende. Faktisk fra dag -200, hvis ret skal være ret. (Og måske du allerede nu tænker, at det indlæg bliver B.O.R.R.I.N.G. Så fair nok! Scroll endelig bare ned til slutningen for at læse, hvor du fremover kan finde mig. Hvis du altså har lyst til den slags 🙂)

Til en start gik drømmen på at være helt independent, men jeg måtte hurtigt se min rækkevidde (både teknisk og netværksmæssigt i øjnene; den var begrænset!) Mine kriterier blev derefter enkle: Det skulle være overskueligt at oprette en blog, og der skulle være et fællesskab af bloggere – så man kunne finde hinanden og blive fundet. Og dén slags fællesskab fandt jeg her, hos Bloggers Delight. Og det er gået uden problemer. Faktisk bedre end forventet.

Der er dog én ting, som har generet mig hele vejen igennem, og det er reklamerne.
Jeg har ingen indtjening ved min blog, og alligevel er det en ‘del af pakken’, som det ser ud nu. Og det synes jeg går ud over både jer, som er så søde at klikke herind, men det er også forvirrende rent etisk og æstetisk for mig selv.

Så nu flytter jeg. Efter måneders tilløb. Til et sted med færre reklamer, men (forhåbentlig) samme tryghed i at ligge med andre – med hjælp, hvis det skulle brænde på rent teknisk. Jeg flytter pr. næste indlæg (i morgen forhåbentlig- afhængig af teknikken) til Nouw. Min blog kommer til at hedde det samme (staystrange.dk), men vil fremover altså være koblet op på en anden platform.

Hvis du vil være sikker på at se mine nyeste posts, så følg mig endelig på Bloglovin!

Det blev lidt teknisk og “behind the scenes”, men det følger også med, at jeg inddrager jer i tankerne bagom, synes jeg 🙂

Jeg håber, at vi ses! <3

Tirsdagens tip til bedre drinks. Med eller uden alkohol.

Er der noget mere drinkindbydende end en varm sensommer som denne? Næppe.

Det er ikke første gang, at jeg skriver et ‘tirsdagens tip’ om en app. Faktisk er det anden gang. Jeg føler mig særligt high tech, når mit valg af tips går på apps, men denne app er altså virkelig så god som at have en tyk bog med sig. Et opslagsværk. En bog, som kan komme til meget gavn. Særligt, hvis man har en hang til GT’s som jeg.

Tirsdagens tip lyder med andre ord såresimpelt: Hent app’en ‘Ginventory’. Og brug den.

App’en er et opslagsværk over forskellige gins (eller tonics), og ved en enkel søgning, anbefaler den, hvad der går godt til hvad. Den har altså både en anbefaling af gin/tonic (afhængig af, hvilken del du selv slår op), men også en anbefaling af garnitures dertil. Efter at jeg i januar var på GT-kursus, må jeg sige, at de dér garnitures gør hele forskellen for mig! Altså, det gør det jo til en ægte drink!

Hov, og tip nummer to i dagens anledning; der findes faktisk en ret så flot (og tilmed velsmagende) alkohol-fri Gin. Det er Seedlip der producerer den, og én af deres smagsvarianter er vist på billedet ovenfor. Jeg har indtil nu kun set den solgt online, men altså… jeg kommer heller ikke sååå meget ud for tiden. Haha. Og i dét lys, er denne app altså ekstra god. Den er lige ved hånden, og kan være behjælpelig med en god drink hvor som helst.

Skål. Og rigtig god tirsdag! 😄

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

DIY: Køkkenrulleholder

Nogle gange skal der ikke så meget til. Og lige nu gør det mig virkelig glad, at jeg tog mig 20min. i starten af ugen til at få lavet denne DIY. Det betyder nemlig, at jeg trods (vedholdende) sygdom har fået noget fra hånden i denne uge, som gør mig glad og tilmed er ret så anvendelsesnyttigt.. Hjemme hos os i hvertfald. (Var der nogen, der sagde klodset?) En lille DIY, hvis funktion jeg har manglet, og hvis omkostninger faktisk var lig 0 kr., da alle dele var noget jeg i forvejen ejede.

Nu skal I høre:

Jeg brugte:

  • En bidetang (og eventuelt en fladtang. Jeg selv lavede det dog uden sidstnævnte)
  • En metalbøjle
  • En køkkenrulle

Jeg gjorde følgende:

  1. I første omgang bides bøjlen over midt på det nederste lige stykke. Således er bøjlen lettere at forme.
  2. Hernæst rettes bøjlen ud fra bøjlekrogen, sådan at stykket fra ‘krogen’ og ud til hver side bliver helt lige. Og altså vinkelret på bøjlekrogen.
    Jeg fandt ud af, at det var lettest at forme metallet, hvis jeg holdt tangen dér hvor jeg ønskede at rette metallet ud, og derefter bøjede metallet den vej, jeg ønskede det med hænderne. En fladtank havde måske kunne give et mere lige resultat, men jeg kan også godt lide charmen ved, at man kan se, at det faktisk er hjemmelavet. 
  3. Hernæst lægges køkkenrullen midt på bøjlen. Bøjlekrogen skal altså være midt på køkkenrullen, og hver af de to metalender skal nu have et buk nedad, så det ‘vandrette’ stykke metal er lige netop er liiidt længere end køkkenrullen.
  4. Hernæst måles højden af køkkenrullen. Eller dvs. halvdelen af højden, for det er denne pind, som køkkenrullen skal hænge på. Og det er derfor vigtigt, at den lodrette del af den bukkede bøjle svarer til afstanden mellem køkkenrullens hul og øvre kant. Dog hellere lidt for højt end lidt for lavt. Metallet bukkes kort sagt indad mod midten igen. (Jeg håber ikke, at man kan fornemme alt for meget, at min feberhjerne har lidt svært ved at formulere sig. Haha.)
  5. Nu er bøjlen formet som den skal, og de to ender skal klippes til med bidetangen. Det fungerede bedst for mig at nive en lille smule af den ene ende, og en stor del af den anden af de løse ender på bøjlen. På den måde kan køkkenrullen sættes ned over den lange af enderne, og den korte ende kan bukkes ind i køkkenrullens paprør fra den anden side.
  6. SÅ er køkkenrulleholderen klar, og kan hænges hvorhen det skulle være 🙂

Metoden kan (naturligvis) også bruges til toiletpapir!

I må endelig sige til, hvis der er noget I drømmer om en DIY til, eller noget I gerne vil kommentere på eller spørge til. Jeg elsker at høre pip fra jer.

Rigtig god septembersøndag til jer.

 

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Efterår, du er stadig mit.

Med efteråret følger ofte influenza. Særligt efter en god og varm sommer. Og som fordi sommeren har været SÅ god ved mig, slog influenzaens soldater mig ned i går. Én dag før tid, hvis man kiggede grundigt i kalenderen.. Og jeg ligger stadig. Godt og grundigt. Det var nok egentlig dét det var på vej allerede i torsdags, da jeg skrev om den dér søvnmangel og tilhørende hovedpine.

 

I dag har en simpel sygdom fået mig ned med nakken. Der skal intet til, før jeg koger over. Som en trykkoger, der står lige på randen af at hyle i vilden sky – over alt, men mest intet. Jeg kan egentlig ikke rigtig kende mig selv. Jeg har skrevet et helt indlæg om mine uheldigheder, og hvor træls føles at være i mit syge skrog. Men jeg orker ikke engang at læse dem igennem igen. Jeg gider ikke høre på mit eget klageråb. Ha. Eller også er det den knaldende hovedpine som gør, at jeg ikke orker at læse korrekturen? Egentlig har jeg det (jo) godt, og en lille stemme i mig siger; “stop med at klag! Du er utaknemmelig nu.” Hver gang jeg smalltalker, finder jeg de ting som fylder mit hoved for små til at klage over. Fordi min grundfølelse er, at jeg er heldig. Har det godt. Er lige dér, hvor jeg skal være. Lige nu kan det bare ikke komme ud for bare snot. Så jeg lader være.

I stedet får I et lille skriv om efteråret. I dagens anledning. Fordi… Det nu er efterår:

Om man vil se det i øjenene eller ej, så skriver vi efterår i kalenderen fra i dag og tre måneder frem.

Det er officielt et farvel til sommeren. Punktum.
Hver gang vi træder ind i en ny årstid, gør jeg det med en blanding af sørgmodighed og forventningens glæde. Sørgmodighed, fordi det er svært at følge med tiden, og rigtig forstå, når noget er her. Det er som om, det først helt er at føle på, når det er ovre. Forventningens glæde ligger derimod i potentialet i det nye, det uforløste.

Men denne gang gør jeg det også med en vis spændthed. For sikke meget den vil bringe, den årstid som står for døren. Jeg ved, at den vil bringe en masse godt. En fødsel blandt andet. Og dermed et barn. Mit barn. Vores barn. Vores familie skal vokse i mandtal.

Hvad mon der derudover vil komme os i møde?

Mere sygdom – af mere eller mindre alvorlig grad? Forhåbentlig ikke.
Mere ombygning – og dermed mere ro på herhjemme? Forhåbentlig. En tiltagende følelse af, at dette er vores hjem, som (igen) passer lige til os.
Og så alt det vi ikke ved endnu. Venner, dates, fødselsdagesfejringer og sommerhusture? Gåture og skovture?
På én måde føltes sommeren i år så uendelig lang. Så lang, at jeg næsten ikke troede mine egne øjne. På den anden side har sådanne  solskinsstunder det også med at gå (alt for) stærkt. At ende med at blive taget forgivet, sådan at de faktisk løber ud mellem fingrene på mig. Og nu er det efterår (igen). Som det jo altid bliver efter sommer. Og det er okay. For jeg holder så uendeligt meget af efteråret.
Dén kærlighed skrev jeg i øvrigt et helt indlæg om for et års tid siden – på en dag, hvor jeg husker det som om, jeg følte mig ekstra litterær. Haha. Læs det her, hvis du har lyst 🙂
Uanset hvad efterårets første weekend bringer, håber jeg at den er god ved dig. Jeg vil bruge den på ægte efterårs-rekreationsvis; putte mig længere ned under tæppet, og lade mig transportere hjem til mine forældres varme og stille hus, og deres evigt lækre mad ❤