Tirsdagens Tip: Billige glimmersokker

Mit hjemmelavede flet-ur

Selvom vi er i gang med at rydde ud herhjemme, er der altså kommet en lille ny ting op på væggen 🙊 Eller dvs. jeg har intet nyt købt! Så jeg har holdt mit eget lille eksperiment med , ikke at købe nye ting så længe rydud-processen er i gang! MEN et nyt ur er det altså blevet til – lavet ene og alene af gamle sager. Urværket havde jeg liggende fra da jeg lavede dét her ur. Urværkene var så billige på amazon, at da jeg var i tvivl, købte jeg to. Urskiven er en bordskåner, som jeg fandt på vores rejse til Mallorca i november. Jeg mener den kostede 1 euro. Kort efter jeg havde købt den, slog det mig, om den ikke ville passe  perfekt i størrelse med det urværk jeg havde liggende derhjemme. Og pludselig fortrød jeg, at jeg ikke købte flere. Men altså. I lyset af, at vi er igang med at rydde ud herhjemme, er det måske meget fint at jeg ikke købte et stort lager med hjem. To styk købte jeg. Fra dags dato er én af dem altså lavet om til et ur, og den anden får lov til at blive ved med at være bordskåner. Selvom vi kom hjem for længst fra ferien, har urværket været væk fra mig. Dét er virkelig en af de rigtig gode ting, ved sådan at rydde ud og op; jeg finder alle de ting jeg troede var væk! Derfor er det først nu det er blevet prøvet af – matchet mellem de to.. Mit øjemål var slet ikke helt skævt, derned i sydens varme. Faktisk synes jeg det passer ret så godt sammen (hvis jeg selv skal sige det)!

fullsizeoutput_72f

Tutorial’en ligner meget den samme som sidst, bortset fra, at jeg ikke selv har konstrueret urskiven. Here we go:

Det brugte jeg:

  • En urskive. Jeg brugte en lille bordskåner i flet. Der er dog helt frit valg!
  • Et urværk købt på amazon.co.uk (Jeg søgte simpelthen bare på Clock movement brass, og så er der mange forskellige designs og størrelser at vælge imellem. SÅ er det bare at vælge, dén du synes passer perfekt.)
    Derudover brugte jeg en kuglepen til at ’stikke hul’ i bordskåneren, men det synes jeg næsten ikke gælder som en ting, man skal anskaffe sig.. For mon ikke de fleste har en kuglepen eller andet små-spidst liggende?
Bordskåneren og ituiet til viserne. Ha! Det er jo så mørt for tiden, så jeg kunne altså ikke dokumentere processen i billeder 🙈

Bordskåneren og beholderen som viserne kom i. Ha! Det er jo så mørkt for tiden, så jeg kunne altså ikke dokumentere processen i billeder 🙈  Jeg håber alligevel at min forklaring giver mening!? Ellers så fyr endelig løs med spørgsmål nedenfor!

Det gjorde jeg:

  • Jeg fandt midten af urskiven, og førte en kuglepen på størrelse med urværkets ‘ spids’ igennem – fra forsiden mod bagsiden.
  • Derefter førte jeg urværkets spids ind fra bagsiden mod forsiden – sådan at ‘tutten’ som viserne skal monteres på, stikker ud af den side, du gerne vil have fremme. (Urværket ser således ud – så giver forklaringen måske lidt mere mening?)
  • Herefter monterede jeg viserne, sådan som der stod angivet i instrukserne til urværket.
  • Herefter satte jeg batteri i, og hang uret op på væggen.

Og så var det simpelthen lavet!

Hvis ellers man kan sætte sine batterier i den rigtige vej, så er det faktisk virkelig hurtigt og let. (Jeg siger ikke højt, om der var nogen her på denne side af skærmen, som fik sat batteriet i forkert, og først troede at hele urværket var forkert samlet… 🙈)
Faktisk hang jeg det op, dér hvor det andet DIY-ur hang. Jeg tror det er dette lille ur der får lov at blive. Meeen mon ikke jeg beholder urværket fra det store, gamle, sådan at jeg en dag kan lave et andet, hvis jeg får lyst?

fullsizeoutput_731

fullsizeoutput_730

Dét er virkelig smart, ved sådan et urværk – det er jo kun fantasien der sætter grænser for, hvad der kan bruges som urskive!?
Sig endelig til, hvis I forsøger jer. Enten her eller på Insta! 🙋🏻

Eller har I idéer til, hvad man kunne bruge som urskive?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Tirsdagens Tip: Billige glimmersokker