Mandag, tirsdag, fredag…

 

Så blev det fredag. Men det var jo mandag i går, var det ikke?

Hold fast på hat og briller, ugen er gået stærkt. Jeg forstår faktisk ikke helt at det er fredag. Og i dag går langt de fleste mennesker på påskeferie. Jeg mener, var det ikke lige vinterferie? I virkeligheden ser jeg det som enormt priviligeret at have det sådan. For det betyder jo, at jeg både har haft massere at rette min fokus mod, og at jeg har lavet en masse sjovt. I ved, en masse, hvor jeg ikke har kigget på uret og tænkt “hvornår kan jeg tillade mig at gå”. Sådan kan jeg faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det. Og det synes jeg en virkelig positiv ting.

Når det så er sagt, glæder jeg mig også til at sætte tempoet lidt ned i påsken. Det kan faktisk godt være lidt svært at følge med, når alt går stærkt, sjovt og fokuseret. Jeg glæder mig til at bruge tid på alt og ingenting. Jeg glæder mig til at være med familie, som det er alt for længe siden vi har set, og ikke mindst spise god god mad. For én som elsker både fisk og ost, så er påsken altså en fest 🙂 Haha.

Hvis I har lidt luft i kalenderen, kunne det være at du fik lyst til at prøve én af følgende fredagsfif, som jeg har tænkt mig:

  • Lave (og spise, naturligvis) en gammeldags ret.
    For nylig så jeg Ricco Wichmann poste et billede af klassiske krebinetter på Instagram. (Kender I i øvrigt ham? Han er ret sjov, synes jeg.) Siden jeg så hans post, havde jeg usandsynlig stor lyst til netop krebinetter. Smør- og raspstegte, som de er bedst. Heldigvis er jeg godt gift, og min mand lavede det derfor til mig i løbet af ugen. (Han ved, jeg ville brænde det på, så al den gode rasp ville falde af.) Ej, det var næsten bedre end jeg huskede det! Jeg kunne spise det igen i morgen. Hvor har vi mange gode gamle retter, som man pludselig kan glemme. Det er en skam. Og hvor er det dejligt vi så kan minde hinanden om dem 🙂
  • Lav påskeæg (og stay tuned herinde i weekenden.)
    Jeg har i et par uger haft planer om at lave mine egne påskeæg til påskeoppyntning, men som nævnt, har jeg ikke helt kunne forstå, hvor hurtigt tiden er gået. Og nu er påsken her jo. Lige om lidt i al fald. Så min ambition er, at vise jer mit bud på pustede påskeæg i weekenden! (Nu har jeg sagt det højt, så fanger bordet 😉 )
  • Og i samme ombæring, så håber jeg, at jeg i weekenden får tid til at læse blogs. Ej, hvor jeg dog har forsømt at læse med alle de steder, jeg holder af at gøre det. Noget er dog ikke gået min næse forbi (apropos ovenstående);  søde Christina Dueholm har lavet en rigtig fin video, hvor hun viser, hvordan man kan dekorere påskeæg med blomster.  Så hvis ikke du har tålmodighed til at vente på mit bud, så tjek den fine video ud med guiden til blomsterpåskeæg. Jeg fik helt lyst til at gøre hende kunsten efter!
  • Se “Fuckbois” eller “De perfekte piger“.
    Jeg fornemmer, at de to serier er noget man skal se, hvis man gerne vil kunne være med i den almene snak om ‘ungdommen nu til dags’. Haha. Lød jeg ikke lige gammel dér? Ej, men jeg har luret på de to serier, men er altså ikke nået til hverken den ene eller den anden. DR-dokumentarer er ellers ikke noget jeg plejer at halse bagefter – de plejer at blive slugt med det samme. Måske påsken giver mig tid til den slags 🙂
  • Giv en gave til én du holder af.
    Jeg skal fejre en god venindes fødselsdag i aften. Faktisk én af de bedste. Og jeg glæder mig sådan til at give hende den gave, jeg har fundet. Men da jeg i dag var ude at lede, fandt jeg over en lille ting, jeg vidste mine svigerforældre mangler. Og altså, jeg glæder mig virkelig til at kunne give dem en lille overraskelsesgave 🙂
    Det føles så godt at gå og komme til at tænke på folk man holder af. Og de spontane gaver bliver folk (og jeg) altid aller mest glad for.

afterlight-30Mit yndlingssted at kigge efter gaver; Stilleben! Det var dog ikke her jeg fandt gaven (i tilfælde af, at hun læser med 🙊
Uanset hvad dine planer er, så rigtig god weekend!

Inspiration til en mindre spiseplads

Vi har som en del af oprydningen solgt et par spisestole. Vi syntes simpelthen at de fyldte for meget. Og efter vi har fået en højstol til bords, er der endnu mindre grund til at smide om sig med 6 stole 🙂

Som et led i vores tanker om at bygge om, går jeg også og funderer over, hvor stor en spiseplads man skal have sig. Eller rettere. Vi skal have os. For det er jo vores hjem. Og der er vel ingen almen gyldig ‘regel’ for sådan noget 🙂

Da vi flyttede ind i vores nuværende lejlighed, kom vi fra en mikroskopisk lejlighed. Ét værelse. Ét køkken. Ét toilet. Intet bad. Ingen håndvask på toilettet. Småt med småt på. Men altså, hvor det havde sin charme. Det var vores lille sted. Og vi fik det jo til at fungere. Der kunne kun lige netop klemmes et spisebord ind i køkkenet. Og det var jo så bare dét plads vi havde at gøre godt med. Jeg kan dog nu se ’sporenene’ af vores tidligere hjem i vores nuværende bolig. Det var som om vi trængte til at sprede vingerne her. Slå alt lidt stort op. For der var nu (forholdsvis) meget plads til os to. Vi fik en stue på ca. 20m2. Jeg mener bare; Det var vel nærmest hvad hele vores lejlighed var før. Så vi købte stort; store stole, stort vitrineskab, stor sofa og ja, Stort spisebord. Og særligt det sidste er jeg lidt i tvivl om for tiden.

Selvom vi er tre nu, så er har vi altså seks fulde pladser om vores langbord. Det behøves jo ikke. Ikke til hverdag. Det er så hyggeligt at sidde lidt tættere. Være tættere.. Og det kan også føles lidt stort og overflødigt i rummet med et alt for stort bord. Less is more, som jeg sagde om min morgenmad på selv samme bord på IG i morges.Omvendt kan jeg virkelig godt lide, at vi nemt kan få spontant besøg, og at der er god bordplads til at udfolde sig kreativt. Så jeg er altså stadig i tvivl. Skal vores spisebord udskiftes til en mindre variant?

Mit inspirations-board til en mindre spiseplads kan I se her:

 

 

collage-5

Kilder: 1) Coco lapine design 2) entrance, 3 +4) Coco lapine design, 5) alt om indretning, 6) gravity home

 

Har I nogler erfaringer med større vs. mindre spiseborde?
Jeg er simpelthen så åben for input!

Kærligst S

Tirsdagens tip: Smart plantevanding

Jeg har før skrevet om planter. Jeg har både skrevet om, hvor man kan købe dem billigt, hvordan jeg kan lide at plante dem om, og også om hvilken jord jeg bruger! Tirsdagens tip skal også handle om planter i dag. Nemlig om, hvordan jeg synes det er lettest at vande dem. Planterne altså.

Først og fremmest stiller jeg dem ofte i ‘blød’ i vasken. Jeg sætter proppen i vasken, sætter planten deri, og fylder vand op til ca. midt på krukken. Såfremt det er en krukke/urtepotteskjuler med hul i bunden, vil planten således kunne stå og suge den ønskede mængde vand til sig. Sådan lader jeg dem typisk stå i 20-30min. Jeg drypper dem derefter af, og sætter dem så tilbage på plads (med ‘underkop’ under sig, naturligvis).

fullsizeoutput_91f

Men alt dét er faktisk blot en indledning til mit egentlige tip i dagens anledning. For har jeg ikke tid/tålmodighed/tro på denne metode, så gør jeg noget andet, som ellers er lidt efter samme princip. Jeg stikker nemlig en flaske med vand i selve plantejorden. Ja, faktisk har jeg endda købt et par særlige dimser til formålet (se billedet nedenfor). Jeg fandt dem i sommers til en 10’er i Aldi, mener jeg. Men uanset om man bruger en en gammel flaske eller en særligt indkøbt beholder til det, så er funktionen præcis det samme: Man fylder beholderen op, og stikker tuden godt ned i jorden. På den måde vil jorden suge den mængde vand planten har brug for. I det tempo den har brug for det.

fullsizeoutput_921

Tippet bruger jeg særligt, hvis jeg skal væk på ferie og ikke kan få vandet mine plantebørn. Eller, hvis jeg har en plante, som jeg har svært ved at lure, hvor meget vand den har brug for. Eksempelvis sephoraen, som sås på første indlæggets første billede. Altså, den er tricky, synes jeg. Og så redder sådan en beholder mig. For jeg skal dermed blot kigge, hvornår flasken er tom for vand, og så ved jeg, at det er tid til at fylde beholderen op igen.

fullsizeoutput_920

Mandagsmærkeligheder

Glædelige solskinsmandag. Selvom solen da godt nok er gået ned nu.
Men tænk, lagde I mærke til, hvor længe den blev oppe?

ALTSÅ. Vi går virkelig lysere tider i møde (i mere end én forstand)!

I weekenden var jeg som sagt alene hjemme med min datter. Derfor prioriterede jeg derefter. Og det betød lidt stilhed her. Der er gang i en 1,5-årig. I hvertfald min yndlings 1,5-årige. Så det har jeg nydt. At være fuldt og helt til stede. Hvilket også betød at gå i seng nogenlunde samtidig med hende. Haha. Nu er jeg dog tilbage 🙂

Ugen der gik, har faktisk været en lidt skør uge. Særligt blev den mærkelig af, at jeg oplevede mange ting og sager jeg undrede mig over. Betragtninger, som jeg enten stoppede op over, trak på smilebåndet over, eller tænkte “dét har jeg alligevel aldrig set før” om. Lad mig ridse dem op her. I tilfældig rækkefølge (som de siger i X-factor):

  • Kropsvisitation og varevognsransagning.
    Ja, lad os da starte med den, som jeg brugte længst tid på at observere… Som jeg sad og arbejdede, blev en ung fyr stoppet af politiet. Lige udenfor mit vindue. Jeg tænkte med det samme, at han havde kørt for stærkt eller de ville tjekke for alkohol. Men kort efter begyndte de at kropsvisitere ham og hele hans vogn. Han så meget ung ud, og jeg sad og tænkte på, om han mon var nervøs. Om han snart skulle forklare overfor sin arbejdsgiver? Og så tænkte jeg på, at jeg ikke havde kunne virke så cool. Da det hele var overstået fik han lov til at køre videre. Og det gjorde han. Helt som om intet var hændt. Helt køligt og uden så meget som en sur mine. Foruden at jeg følte, at jeg var med i politijagten, og derfor var lidt for grebet af situationen, så synes jeg at det var ret sejt gået. Jeg mener bare, han var ikke meget mere end 20, er mit bud. Hatten af for at bevare det kølige overblik og roen. Og så ikke bære nag bagefter.
  • “Piger er altid klogere end drenge.”
    Sådan råååbte en ung dreng til sin mindre søster. De kom cyklende forbi mig, og pigen sad bagpå storebrorens cykel. Jeg smilte med det samme. For umiddelbart ville jeg nok have tænkt, at denne lille dreng var en streng og lidt dominerende storebror. Alene på hans fremtoning. Men hvad ved jeg om det? Tilsyneladende ingenting. Jeg blev ærlig talt helt rørt. Tænk, at sådan en lille gut på under 13 år kan være så omsorgsfuld og beskyttende… og klog. Haha. Ej, spøg til side. Jeg forestiller mig, at pigen enten har oplevet drenge drille hende, eller at sætningen var sagt i et forsøg på at lade pigen vide, at hun ikke skulle omgåes visse drenge. Uanset hvad, så synes han tilsyneladende, at det var en vigtig lektie at give videre til lillesøsteren.
  • Tandbørstning midt på gaden… med barnevogn i den anden hånd.
    Den sidste ting jeg så, har jeg virkelig undret mig over siden. Den anden dag kom en (hvad jeg antager var en nybagt ) far gående ned ad gaden, med sin barnevogn foran sig. Det mærkelige var dog, at han samtidig gik og børstede tænder. Godt og grundigt. Og han formåede endda at gøre det uden at stoppe op. Nej, han fortsatte i raskt tempo med begge dele. Og folk siger, at mænd ikke kan multitaske? Hmm..
    I mit hovede, kan jeg komme frem til to plausible forklaringer; 1) han er en far (alene) på barsel, som har haft en max presset morgen, og som derfor følte sig nødsaget til at tage tandbørsten med på gåturen. Fordi barnet bare ikke har ville falde til ro på andre måder. Og så har han måtte tage konsekvensen deraf, og sætte sine praktiske behov i anden række. Eller: 2) at han lovede sin kæreste at stoppe med at ryge, så snart baby kom. Og det er altså lidt sværere end han troede. Fordi punkt nummer 1 også er sandt. Så derfor børstede han liiige sine tænder på vej hjem, for at slette sporene.. haha. Er der mon andre historier som kunne give mening?

afterlight-25

Jeg håber, at I har haft en god weekend, og at mandagen også har været god ved jer!?

Fredagsfif og solstrålekonfetti

G.L.Æ.D.E.L.I.G. fredag!

Vi står LIGE på dørtærsklen til weekend. Tænk det er altså lidt som om solen i dagens anledning har tænkt “Dét skal fejres! Jeg trodser småsne og kulde. Solstråle-konfetti skal de ha’. Det er trods alt fredag.”

Jeg har udsigt til en vaske ægte dameweekend. Min mand er på mandetur, så jeg har besluttet at holde dameweekend. Med min datter som fast følgesvend og nogle andre gode damer på skift. Af helt lav-praktiske luksussager håber jeg dog, at weekenden også kommer til at byde på nogle af følgende ting:

  • Påskeæg. Intet mindre intet mere.
    Indeholder min weekend dette, er jeg bare glad. Før vi får set os om, er påsken jo omme. Så det er bare med at kværne løs. Nogle vil måske mene, at jeg allerede har spist min del. Jeg siger: Jeg er først lige gået i gang. Og alt for sent.
  • Fodbad. Og måske en ansigtsmaske imens…
    Jeg havde glemt, hvor lækkert et fodbad er. Det er jo ren luksus lige dér midt i stuen. Min mor lavede det altid med ekstra varmt vand og sæbespåner. På den måde er der både en forlænget glæde ved oplevelsen fordi varmen varer så længe så længe i det vand, og naturligvis på grund af den virkelig bløde hud man får derefter.
  • Venindedate
    Det siger måske sig selv, når jeg kalder den forestående weekend for dameweekend. Jeg har op til flere dates planlagt. Den ene starter om få timer. Og jeg var derudover også på én i går. På Cicchetti i øvrigt. Hvis ikke du har været der, så hold dig endelig ikke tilbage. Simpelthen det fineste og mest veloplagte sted. Uden for mange pladser. Og ikke så dyrt som jeg forventede. Overhovedet. Man deler nemlig de fleste retter. Lige noget for mig.
  • Lyt til podcast (og undgå skærm).
    Jeg er endelig begyndt at lytte til “Hej Mor”. Og hvor er jeg dog overvældet over, hvor dejligt det er at lave noget uden at kigge på en skærm. Det skal jeg helt sikkert mere af i weekenden. Mindre skærm. Mere mig-tid.
  • Find en ny croissant.
    Jeg har planer om at tage ladcyklen med på tur i morgen formiddag og jagte den bedste croissant. Vi forsøger at holde lidt igen med sukkerindtaget til hende den lille (måske mest fordi jeg når at spise det hele først?), men croissants er der altså nærmest ingen begrænsninger på herhjemme. Jeg mener bare; Smør og dej.. Det er da vel nærmest sundt?

Det var denne fredags fif.

img_4762

Hvad mon I har i ærmet til weekenden?

Kærligst mig