Tirsdagens tip: Den gyldne regel for rugbrødsmadder

Okay, okay, jeg kan godt se, at det ikke er den mest sexede overskrift. Men jeg synes nu altså, at indholdet er relativt sexet og en virkelig god huskeregel. Omend simpel. Men lad os lige starte et andet sted..

Hver tirsdag har jeg for vane at skrive et ‘tirsdagens tip’ her på bloggen. Et sådant tip er kategoriseret ved at være smart – altså enten “aha-smart” (praktisk), og hvis det derudover er “flot-smart” (æstetisk), er dét blot en ekstra bonus. Søg eventuelt på “tip” eller “tirsdagens tip” i søgekolonnen til højre, for at se de andre jeg har udgivet de seneste måneder, hvis du ikke har læst med hver uge. Eller endda er helt ny her..

Tilbage til nutiden! Jeg er på nuværende tidspunkt på ferie. Det er nok gået de færrestes næse forbi her eller på instagram. Jeg elsker ferier, og alt dét de kan minde én om. Men der er ærlig talt også noget jeg savner, når jeg sådan er på ferie. Og det tror jeg er sundt. Meget, endda. Noget af dét, jeg altid kommer til at savne, når jeg er væk fra det danske ganske land, er rugbrødsmadder. Simpelthen. Og særligt om sommeren fordi der altså ikke er noget som en rugbrødsmad med friske danske kartofler. Hvis du spørger mig.

Og det er altså disse madder, som denne uges tip skal handle om. En ganske enkel huskeregel til at få den klassiske rugbrødsmad til at nå de højder, den fortjener.

Tippet lyder således: 

  • En rugbrødsmad bør minimum indholde 3 ingredienser
    – hvor hverken rugbrødet, det eventuelle smør eller salt og peber altså tæller med.

Det bedst ved denne regel (ud over velsmagen) er, at begrænsninger ofte sætter kreativiteten i gang. Her havde jeg eksempelvis kun rødløg til rådighed i mit sparsomme køleskab. Og så blev det disse løg, som måtte bidrage som den tredje og gyldne ingrediens. Jep, så kreativ var jeg 😉 Hvis ikke dette havde været tilgængeligt, ja, så er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad der var kommet på. Billederne er naturligvis taget før ferie-afgang. Jep, bare kald mig TV-kok. Jeg har tryllet i forvejen!

Lad mig give et par eksempler:

Kartoffelmadden: Denne mad har i følge mig bedst af følgende ingredienser; kartofler (naturligvis), mayonnaise samt en form for løg (aller helst purløg). Et lille strøg salt og peber gør naturligvis ingen skade, omend de ikke tæller med som ingredienser.

Markrelmadden: Denne mad ligner til forveksling kartoffelmadden med følgende ingredienser; markrel i tomat (naturligvis), mayonnaise samt en form for løg (min præference i denne sammenhæng er skalotteløg/hvide løg). Har man en far som har jysk ophav, eller er blevet præsenteret det i anden sammenhæng kan det være, at man endda flotter sig med et smilende æg – lige ovenpå fisken – og inden mayo’en og de øvrige ingredienser tilføjes. Denne mad smager særligt af barndom for mig. Et lille strøg salt og peber gør naturligvis ingen skade, omend de stadig ikke tæller som ingredienser.

Fiskefiletmadden: Denne mad foretrækker jeg med følgende ingredienser; en god fiskefilet, remoulade, samt en skive citron. Eventuelt toppet med et lille drys karse. Eller en skive tomat.

…Og sådan kan man blive ved. Min erfaring er, at jeg ofte kan stoppe efter den anden nævnte ingrediens. Lige springe over løget, citronen eller agurken/tomatten. Fordi det mangler, eller fordi jeg bare glemmer det. Men med dette simple tip om altid at huske tre ingredienser, ja, så er det altså svært at gå galt i byen med den gode rubber.

Hvis du er i Danmark pt, så håber jeg, at du vil nyde en lille mad og sende en tanke til mig.
Jeg blev da i al fald helt sulten af alt dette skriveri om den gode mad!

Hvad mon din favorit-rugbrødsmad indholder?
Jeg selv er ret dårlig til at få spist de famøse grøntsagsmadder som tomat/agurkemad. Hvad mon tricket er til disse?

Rigtig god tirsdag derude!

Bind tørklædet om hovedet

Apropos gårsdagens udgivelse om lister, så nåede jeg (naturligvis) ikke halvdelen af mine DIY’s derhjemme inden ferieafgang. Jeg nåede simpelthen ikke at tage billeder af dem. Så dem har I til gode 🙂 Dette har altså efterladt mig med ellers planlagte indlæg, som ikke kan udgives fordi billederne mangler. Men nogle gange er begrænsninger noget af det bedste for kreativiteten. Sådan har jeg det i al fald. Måske er dette indlæg et eksempel på dette, eller også er det mig, der forsøger at få et DIY-agtigt projekt ud af noget ret lige til?

I al fald, har jeg gået og leget lidt med min datters tørklæde. Et tørklæde, som jeg egentlig købte fordi jeg tænkte, at det ville gøre sig godt her i varmen. Meeen jeg kan jo så godt lide multifunktioner, og har desuden et ret godt øje til mønsteret. Med andre ord, har jeg gået og forsøgt mig med tørklædet som hårbånd, siden vi landede på spansk jord.
(Den mindre polerede fremstilling er, at jeg har talt meget grimt til det, for at få det til at sidde nogenlunde flot. Det tog et par gange, før jeg  lige kunne gennemskue det. Måske jeg alligevel er gået i feriemode i hovedet?) Dét ‘feriearbejde’ skal altså ikke gå til spilde, synes jeg. Jeg vil derfor dele med jer, hvordan man kan binde et tørklæde som hårbånd.
Lige som med denne guide, er jeg lidt i tvivl om, om dette indlæg overhovedet kan gøre sig som DIY, som et tip eller måske blot  som et ‘billigt trick’.

Uanset hvad. Her er et lille input til, hvordan man kan bruge et tørklæde til hårbånd:
Forklaring i billeder

Feriehåret, når det er bedst. Uredt og tilsandet. Fodspor fra dagenes strandture…

Forklaring i ord
  • Bind to knuder på enderne af tørklædet, så omkredsen passer med 2 omgange om hovedet.
  • Spred tørklædet ud på bordet – i en cirkel.
  • Drej det nu til et 8-tal. Eller drej det eventuelt med to snoninger midt på 8-tallet. Det sidste synes jeg giver den flotteste version, men det er en smagssag.
  • Læg nu de to cirkler oven på hinanden.
  • Tag hårbåndet på, som du vil tage et hårbånd på (med hovedet nede/oppe). Måske strammer det lidt til en start, men min erfaring er, at det giver sig lidt i snoninger/knuder, så giv det lige en chance før du piller det af igen 🙂
  • God fornøjelse! Og god sommerdag!

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Ugens opdagelse: En listefri ferie. Er det muligt?

Jeg tog på ferie med en tanke om at forsøge at udleve “slow living” på ferien. Dét fænomen er dukket op alle steder, hvor jeg har bevæget mig online de sidste mange måneder. Men alene dét at have sat mig dette for, har udfordret mig. “Jeg må ingen lister lave”, tænkte jeg …for så at blive enig med mig selv om, at ingen lister også er stressende for et liste-menneske, som mig.. “én ting på listen om dagen”. Hvorefter jeg altså begav mig ud i at fordele mine største “ønsker for ferien” ud over dagene, og skrev en ekstra-liste i bunden af listEN – til når jeg følte mig up for it. Men kun én uge af gangen. For at da at være lidt nonchalant.
Den lader jeg lige stå.
På en måde er det noget af det sejeste, jeg kan komme i tanke om; dét med at være god til at være i nuet og slappe af. Bare være tilstede – uden at have alt muligt andet i baghovedet. Prioritere de små ting. Lege med barnet, uden at have arbejde i baghovedet. Eller drikke en kop kaffe uden at planlægge den næste. Bare være tilstede. Uden andre ambitioner end dét.
On a site note: Der findes mennesker, som udstråler denne evne. Som giver en følelse af, at når vi er sammen, er dét det vigtigste sted at være. Lige nu. Fordi det har vi valgt. Aktivt. (Som altså står i kontrast til oplevelsen af, at man er et mellemstop på vejen mod noget vigtigere. Som træder ind af døren med “vi må også videre” på læberne. På travle dage har jeg følelsen af selv at give andre denne sidstnævnte følelse. Og det frustrerer mig.) Tilbage til hoved-noten:
På den anden side er det min drivkraft, at jeg altid har et “projekt” ved hånden. Jeg elsker at producere og kreere. At have et projekt, som er mit alene. At være på vej et sted hen og føle, at jeg vokser dermed. Det er noget af dét der gør strikning så afstressende for mig: Jeg producerer mens den håndværksmæssige beskæftigelse kan virke næsten meditativ.
Men hvor er det i bunden svært at være på ferie uden en liste over, hvad der skal til for, at ens ferie bliver vellykket. For mig i al fald.
Sådan her ser min ikke-liste for denne ferie altså ud:
(Sarkasme kan forekomme)
  • Bruge ekstra tid med mit barn. Kvalitetstid. Og være HELT til stede. Ikke tænke på andet. Nu!
  • Spise ude. Gode steder. Alt andet er jo spild af den dyrebare tid?
  • Få læst bøger. Mindst én i al fald. Og lad dig nu rive med. Du har jo tid til det.
  • Producere noget. Uden tidspres, naturligvis. Men helst mindst én ting. Det kunne være den strikkeopskrift jeg har medbragt. Og ja, så måske også lidt DIY, når du er i gang. Hvis du kan. Det kan du da? Du har jo ferie og god tid!
  • Lave ingenting. Det skal du også huske. Med kryds og tværs. Eller endnu bedre; sidde stille og kigge ud over vandet. Uden at have lister i baghovedet. 
  • Dokumenter ovenstående. Til når du er hjemme, eller for at bevise for dig selv, at du sådan ægte slappede af. Eller nej. Det må jeg hellere skrive ned.

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Jeg er måske lidt ømskindet

Jeg er måske lidt ømskindet. Det ved jeg faktisk, at jeg er. Særligt nu. I mere end én forstand.Mit maveskind strækker sig nemlig. Lige så stille, mere og mere. Begge gange jeg har været i denne graviditetsproces, er der noget der overrasker mig. Det er vel mest af alt de samme ting. Ting som jeg ikke troede, jeg gik op i, eller var følsom overfor. Men som altså er ting, som jeg går op i og er (over)følsom overfor. Særligt når mit skind strækker sig. Så hvis du ser en gravid rynke på øjenbrynene, gå væk eller måske endda knibe en lille tårer. Så ved du måske hvorfor, når du har læst denne liste. (Når dét er sagt, er alle gravide lige så forskellige som ikke-gravide. Men her er i al fald mine forklaringer på mine reaktioner.) Dette er altså ikke et forsøg på at være efter mennesker. Slet ikke. Det er nærmere for at give en forklaring på, hvorfor jeg reagerer. Fordi det faktisk er kommet bag på mig selv. Så jeg forventer heller ikke, at mine omgivelser kan lure det eller vide det.Vor Herre vil også vide, at jeg selv har ‘brudt’ disse råd mod andre gravide. Særligt, når jeg selv ikke har været det. Og altså ikke har haft det lige så nærværende i min hukommelse, hvordan det føles at være i en gravids krop. Her er altså mine subjektive råd til dem der omgiver gravide:

  • Rør ikke min mave uden at spørge.
    …siger jeg, og krummer tæer. Jeg VED, at jeg selv har gjort det. Jeg er selv meget LIDT blufærdig. Meget fysisk anlagt – jeg elsker at kramme, give et klem i armen osv. Men der sker noget, når alt med et trylleslag er ude af kontrol. Og særligt min mave. Og helt særligt i starten. Nogle dage føles det som om, jeg har en stor food-baby. Andre dage føler jeg mig som mig selv (nærmest), og at baby gemmer sig. Og så er der naturligvis de dage, hvor jeg føler mig som en sumobryder. Uanset hvad, har jeg oplevet det virkelig grænseoverskridende at blive rørt på min mave. Den er jo stadig mere min end babys. Og det bliver den vel ret beset ved med. Udenpå i al fald. Så spørg. Du får sikkert et ja af mig, uanset. Men dét at blive taget på maven uden varsel, er faktisk virkelig en skør oplevelse. Og lidt en invadering af mit space. Og særligt i starten, vil jeg gerne lige gives chancen for at trække maven ind, så jeg undgår følgende…
  • Undgå kommentarer om min maves størrelse eller form.
    Måske handler det primært om, at jeg vel nærmest de sidste 10 år af mit liv har haft præcis samme kropsform. Jeg har altid vejet det samme. Altid haft nogenlunde samme fordeling af vægten. Altid passet det samme tøj. OG med ét er dét ændret. Helt og aldeles. Helt ude af kontrol. Fra altid at have været relativ slank og høj, kom det bag på mig, at jeg måtte stoppe med at veje mig under min første graviditet. Simpelthen fordi det var for syret en oplevelse for mig. Da jeg ankom til fødestuen udbrød de to jordemødre i skranken: “SIKKE en flot stor mave.” I elevatoren på vej tilbage til fødestuen (efter at være blevet sendt på en gåtur for at få veerne i gang) blev jeg spurgt, om det var tvillinger. Af en læge. Den dér følelse af, at være ude af kontrol er altså ret svær at navigere i. Let at blive usikker i, når man altid har været nogenlunde i kontrol i forhold til sin vægt. Så derfor er mit råd til alle omgivelser til gravide: Sig KUN søde og ufarvede ting. Som Hvor er du bare smuk. Tænk, at du gror et menneske eller Det er så sejt, det du gør. Du stråler. Jeg er faktisk ligeglad, om du mener det. Give me some lovin’ 😉 Og apropos ting der er ude af kontrol;
  • Kommentér ALDRIG på, hvad jeg spiser.
    Jeg mener det faktisk: ALDRIG, blev der sagt. Jeg kan mærke, at jeg føler mig som en bjørn vækket af min søvn, hvis det sker. Og det er flovt, men en meget ægte følelse. Virkelig.
    Første og fremmest gør jeg mit bedste. HELE tiden. Min største frygt er (som Petra så fint formulerede det), at der kommer én bagefter og siger, at der er noget galt med baby fordi jeg har gjort noget forkert. Jeg gør mit bedste hele tiden. Så lad være med at kommentere på mine valg. Dertil kommer det, at mange gravide lider af madlede. Sådan helt ekstremt. Og opkast også. Så når jeg endelig sætter tænderne i noget, som jeg nyder. Så hold mund. Lad mig være. Og sig ikke noget. Tal helst ikke om andet mad, hvis du kan lade være. Bare.. sssh. Bjørnen spiser. Og den skal bruge mad til at gro et HELT nyt menneske.
  • Spørg gerne… Men er det planlagt? Må man spørge om det?
    Det må man godt. Det synes jeg faktisk. For det er rart (for én som taler meget som mig) at kunne sætte ord på processen, overraskelsen og også glæden og forventningen. Alligevel må jeg indrømme, at der med spørgsmålet for mig klinger en smule… har I nu gennemtænkt det eller skal jeg have ondt af jer. Jeg ved, at det handler om mig. Det ved jeg. Fordi jeg har været så nervøs for, om mine omgivelser ville synes det var for tidligt. Om de ville synes, vi tog munden for fuld. Ikke var klar (efter deres mening). Men det klinger ved. Jeg ville personligt foretrække formuleringen er det noget I har ønsket længe eller hvordan har I det med det? Fra tætte. Alle andre må bare gerne klappe i hænderne. Haha.Jeg ved, at jeg sætter høje krav. Men nu var det jo også min liste 🙂
  • Hvis du kan: Giv et helt uforbeholdent og hjerteligt TILLYKKE!
    Der er et nyt væsen på vej. Det fortjener alverdens salut og hip-hurra! Dét er det bedste du kan. Jeg bliver jeg dybt rørt, når det sker: Et helt uforbeholdent TILLYKKE med kærlighed i øjnene!Gerne akkompagneret af et kram. Og et: hvordan har du det? All the lovin’ you can give. Det er ikke mindre skræmmende, at være gravid for anden gang. Måske er det endda mere skræmmende. Fordi der i forvejen er ét barn at bekymre sig om. Så hold lidt om mig, og giv mig støtte. Lad mig vide, at dét klarer jeg da sejt. Og sikke en god idé 🙂

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

DIY guirlande

Som tidligere nævnt, lavede jeg til min sommerfest en guirlande. Jeg lavede den i stof – både fordi jeg syntes om materialet, men også fordi jeg tænkte, at den hermed lettere ville kunne genbruges til andre festligheder eller endda til oppyntning derhjemme. Jeg endte med at blive så glad for resultatet, at jeg faktisk forestiller mig, at den nok ender med sidstnævnte. I hverfald for en stund. Derfor tænker jeg, at jeg vil dele en lille introduktion til min hjemmelavede guirlande, som i alt endte med at koste mig 40kr. Og den var ca. 15m lang. Her er altså min DIY-guide til min (fest)guirlande.

Det brugte jeg:

  • 0,5m stof (jeg købte noget groft møbelstof, fordi jeg syntes om strukturen og farven)
  • Dekoration efter eget ønske. En hurtig løsning er klistermærker (jeg havde nogle rund, støvede grønne liggende i forskellige farver)
  • Snor/garn (jeg brugte bomuldsgarn – købt i supermarkedet)

Materialer jeg havde:

  • Sytråd + symaskine
  • Blyant/kuglepen
  • Lineal/noget andet lige til at tegne efter
  • Bagepapir til skabelon

Sådan gjorde jeg:

  • Tegn en trekant i den ønskede størrelse. Den spidse vinkel skal være ca. 45grader, og på fladen overfor denne vinkel (den korte side af trekanten), tegner du et ekstra lille tillægsstykke. Se billedet nedenfor. Dette stykke skal bruges til at bukke om snoren, og det er derfor smart, at det skrår ind som vist, sådan at du slipper for at skulle klippe efter, når stof stikker udenfor, når først stoffet er bukket om snoren.
  • Spred stoffet ud, og tegn efter skabelonen. Du får mest ud af stoffet, hvis du tegner vimplerne zig-zag. På den måde spares der også tegne-tid og klippetid. Win! (Ja, jeg lavede min på gefühle, så til en start passede det ikke HELT sammen. Ønsker du at være sikker på, at de passer præcis sammen, så brug en vinkelmåler til at udmåle de 45grader.)
  • Klip alle trekanterne ud.
  • Nu syr du trekanterne på snoren vha. store zig-zag-sting. Sørg for at snoren passer til stoffets farve, hvis altså du vil have ‘usynlige’ sting. Du syr i det ombukkede ekstra stykke, og vær opmærksom på, at du i løbet af hver vimpel får ramt guirlandesnoren. På den måde sikrer du, at vimpel-trekanterne ikke glider rundt på snoren, når den skal hænges op. Sørg derudover for, at der er samme afstand mellem hver vimpel (jeg synes 40cm. passede til min størrelse vimpler), og også at folden bliver bukket om samme vej, så der er én forside og én bagside af guirlanden.
  • Dekorer nu guirlanden, som du ønsker det. Jeg klistrede blot mine runde klistermærker på i random mønster.
    Et andet win ved at bruge klistermærker er, at guirlandens udseende let kan skiftes, hvis den skal bruges i andre sammenhænge en anden gang.

Editors note: 

Når man køber en halv meter stof, så er der altid en varierende bredde på stoffet. Ønsker du at udnytte stoffet mest muligt (og dermed få flest vimpler ud af stoffet), kan du med fordel planlægge størrelsen af trekanterne sådan, at højde af dem går op med bredden af stoffet. Jeg ville gerne have mine relativt lange, så jeg gjorde det sådan, at bredden af stoffet passede med 2 x længder (plus lidt margen). Jeg håber, at det giver mening. Ellers se indlæggets tredje billede for illustration.

Ønsker du ét bestemt udtryk – og dekorerer med klistermærker – kan det være en fordel at vælge noget mindre groft stof. Og nogle ‘stærke’ klistermærker. Mine største fløj af, men det blev en del af charmen. Som en slags utilsigtet konfetti 🙂 Mærkeligt nok blev de små af klistermærkerne siddende på. I vind og vejr. Dette kan måske være værd at teste inden en fest, hvis man vil undgå for meget oprydning (af klistermærker over det hele) – og et visuelt udtryk, der er til at stole på. Haha.

Her ses guirlanden efter den relativt blæsende fest. Som det ses, faldt en del af i kampens hede, men jeg synes nu også de er fine sådan.

Har du spørgsmål eller undren, er du altid velkommen til at kommentere nedenfor i kommentarfeltet!

Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

Older posts