En mor har også brug for en mor

Jeg har en helt særlig mor. Hun har altid givet mig plads, rum og mulighed for SELV at tænke. Hun har stillet mig store spørgsmål for aldrig selv at følge op med et svar.
Min far er helt omvendt. Han taler om følelser, har brug for at sætte ord på alt. Sådan er min mor ikke. Hun ser de store linjer, og stiller man hende et spørgsmål, kan hun godt bare svare “det skal jeg lige tænke over” og så blive stille.  I flere dage. Og så vende tilbage. Måske.

Derfor var det også vildt da min mor en dag ringede til mig, og sagde, at hun havde tænkt over noget. Det hun havde tænkt over var, om grunden til at min datter var lidt i underskud af energi kunne hænge sammen med, at hun ikke sover så godt om natten. Om det simpelthen kan være ren søvnunderskudet der rammer, når hun pludselig bare vil kramme? Jeg svarede (naturligvis), at dét tænkte jeg, at hun havde ret i, og at jeg synes det var svært at finde ud af, hvad jeg skulle gøre for, at hun kom til at sove bedre. Min mor svarede, at hun kun kendte de tricks hun vidste vi brugte allerede..

 Som jeg gik dér og talte om min datters søvn med min mor, følte jeg at vi havde nået et nyt plan i vores mor-datter-forhold. Et plan, hvor vi på en ny måde er i samme båd. Vi er begge mødre! Og vi har begge et lille menneske, som vi sætter over alt. Den ene af os er mor til hende, den anden af os er mormor til hende. Og det er særligt og dejligt sådan at føle mig som en ‘del af holdet’ med min mor, som ellers mest er sin egen.

Så da vi gik dér og snakkede, røg det ud af mig:
En mor har jo også brug for en mor!

Og dét har jeg så tænkt over siden. Hvor meget mere jeg faktisk har brug for min mor efter jeg er blevet mor.

Min mor var på forretningsrejse da jeg fødte, og om morgenen, da jeg indså jeg SKULLE føde snart (og jeg vidste, hun var på den anden side af jorden), græd jeg en lille smule og sagde: “Jeg KAN ikke føde uden min mor i nærheden.” (For mig ville der gå for meget af  vores par-oplevelse, min mand og jeg imellem, hvis jeg havde planlagt at hun skulle med til fødslen, så det var aldrig på tale, men hvis min mand (af uransagelige årsager) ikke nåede frem til fødslen, ville den næste jeg ville ringe til være min mor.) Og tanken om, at hun ikke var den første der ankom til fødestuen efter fødslen, giver mig stadig et jag i hjertet.

Jeg har endnu mere brug for min mor nu, hvor jeg er blevet mor. Jeg har brug for at spille bold op af hende. Brug for at læsse af, og brug for at føle mig som en datter af nogen. At jeg ikke alene er én der passer på, men også én der bliver passet på. Og så føler mig meget stolt over, at være på samme hold som min seje mor. For mødre er seje. Cool. Stærke. Det er min mor i hvertfald!

Jeg ved, at jeg taler ud fra et priviligeret sted. Min mor kom hjem igen. Få dage senere. Jeg ved, at ikke alle er så heldige at have deres mor, når de bliver mødre. Jeg ved, at det kan være næsten ubærligt at skulle blive mor uden at have en mor. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig den sorg det må være. Dette er altså ikke skrevet i et forsøg på at træde på de der mister. Eller har mistet. Nej, det er alene skrevet ud fra en følelse af, at være heldig. Og taknemmelig. Jeg værdsætter det alt jeg kan! Særligt for jer, der ikke har en mor som kommer hjem lige om lidt.. Det er ingen selvfølge.

Jeg føler mig heldig over at være mor, og heldig over at have en mor.

image-1-7

DIY: Kurv som hylde.

Jeg skrev i dette indlæg om, hvor fint jeg synes Frk. Overspringshandling havde hængt en kurv som hylde på væggen. Jeg sagde endda, at jeg kunne finde på at kopiere idéen til vores badeværelse. Og for en gangs skyld var der IKKE langt fra tanke til handling her i hytten. Her er resultatet og en simpel guide til, hvordan man kan bruge en kurv som dekorativ hylde. Det er at naturligvis kun fantasien der sætter grænser ift. både snorens ‘udformning’ og anvendelsesmulighederne for selve hylden, men her får I altså mit bud 😌

fullsizeoutput_5f6

Det du skal bruge er: 

  • En kurv efter eget valg. Jeg synes det kan være smart at tænke over, at den ikke skal være for høj (så hylden ikke kommer til at stikke for meget ud fra væggen. Derudeover er det smart at tænke over både farve og typer af ‘tråde’ i kurven. Jeg synes for det første det er smart at det er metal (særligt ift. fugt på et badeværelse) og derudover er det smarte ved min kurv (jep, ananas i egen juice, sorry) at ‘trådene’ er flade og lidt brede – så der LET kan stå ting op den uden at vælte 🙂
  • En snor. Jeg valgte igen (lige som til mit ophæng af trådkurven) en madsnor/stegesnor købt i mit supermarked til en slik.
  • Et søm/en skrue til at hænge kurven op på.
  • En saks til at klippe snoren med.

Sådan gør du: 

  1. Klip snoren i tre lige laaange stykker.
  2. Læg alle tre snore sammen til et bund og fold bundet på midten.
  3. Fastgør snoren i ét hjørne af kurven. Jeg puttede løkken om den ene wire/tråd, og førte resten af bundet igennem løkken – så den er festnet således:
    fullsizeoutput_5f4
    Det er vigtigt at den wire du vælger er tæt på hjørnet, og at den er op mod den side du vil have til øverste ‘hylde’.
  4. Del bundte i tre bundter (to snore i hver, for matematikeren 😜).
  5. Og flet med de tre bundter. Jeg synes det fineste er at sørge for at fletningen bliver flad. Dvs. at den inderste snor i hvert bundt forbliver den inderste snor, når du fletter. Således får du et fladere look (frem for et mere snoet look), hvilket bliver ret fint visuelt.
    fullsizeoutput_5ec
  6. Flet til snoren er ca. 1,5 gang længden af kurven.
  7. Nu fastgør du snoren om den sidste wire/tråd i det modsatte hjørne af kurven.
    fullsizeoutput_5ee
  8. Klip resten af snoren af, og hæng kurven op på et et søm eller en skrue.
  9. Og én, to, tre, tag i brug 😃
    fullsizeoutput_5ef


Om valg af kurv
:

Jeg synes det fine ved denne kurv er, at den er hvid og firkantet i udtrykket. Derfor passer den godt ind i mit firkantede flisebadeværelse. Den hvide farve gør desuden at den ikke syner så stor som den fx. havde gjort i sort.

fullsizeoutput_5e9

Jeg købte min stålkurv i Lagerhaus i Sverige (og nej, jeg er slet ikke så fancy at jeg er sponsoreret – jeg er bare svært glad for lagerhaus 😝)

Kurven giver et let-udseende opbevaringsplads i mit lille badeværelse.

Hylden kan nu bruges til opbevaring, til lys, blomster eller andet du har lyst til.

fullsizeoutput_5f7

Rigtig god fornøjelse 🙋🏻

Ps. Med fare for at være en undskyldning for mig selv, vil jeg alligevel undskylde for det skøre lys på badeværelsesbillederne. Manglende vindue og en ekstremt fjollet sparepære gør, at lyset ikke er med mig når jeg skal tage billeder 🙈

Julen kommer!

I går var der præcis to måneder til juleaften. Og tænk, det gik nær min næse forbi!
På instagram var der én eller anden (ja, jeg bruger for meget tid dér) der skrev noget om at der var to måneder til jul, og jeg tænkte “ja, ja, sådan cirka da…”  Senere på aftenen faldt mine øjne på noget så fancy som en kalender, og DA at det gik op for mig, at der jo var PRÆCIS to måneder til jul!

Og hvilken timing det havde været, hvis jeg havde udgivet dette indlæg i går, men nu kommer det altså i dag😂 🙈  : Mit ‘Julen kommer!’-indlæg!

Julen kommer (naturligvis) til at stå i DIY’s tegn herinde, og den slags skal som bekendt planlægges..

Jeg har planer om at lave DIY-kalenderlys, DIY-adventskrans, DIY-pynt (noget af træ, noget af ler og noget af papir) og DIY-krans til døren..

Og her er det så at I kommer i spil: For er der noget særligt du sidder og drømmer om inspiration til, mon? Så sig ENDELIG til!!

I gamle dage var det forbudt for min mand at spille julemusik FØR 1. søndag i advent. Jeg følte simpelthen at julen blev udvandet, hvis den blev spredt for meget ud.. Men efter at julen de sidste par år er løbet fra mig, har jeg erklæret at julen er VELKOMMEN efter min fødselsdag i oktober 😃  Og ja, jeg ER begyndt at sætte julemusik på indimellem. Så håber jeg ikke at den løber fra mig i år, men at jeg når at nyde, nyde, nyde julen.

Jeg tænker at guides til kalenderlys mv. skal udgives i lidt god tid, så der også reelt er tid til at lave det på den anden side af skærmen. Og her når vi til mit andet spørgsmål: Hvornår synes I det er for tidligt at starte på jule-indlæg på bloggen?

Hvis ikke I siger ‘stop’, er fare for, at bloggen indfiltreres af jul inden vi får set os om💫 🎄 ✨ 🙊

image-1-5

Dét her bord kommer helt sikkert til at danne baggrund for masser af jule-dimseri! 

fullsizeoutput_5e8

Altså, jeg bliver ikke mindre glad for det, som tiden går.. 

Ja, som jeg skrev på instagram i dag, så er det gået hen og er blevet mit yndlingsmøbel herhjemme! 

 

Det mest hjemlige ved et hjem.

Mit barndomshjem gør noget ved mig. Det får minder til at flyde frem. Min barndomsvenindes barndomshjem gør det samme ved mig… Når jeg bruger en weekend hos mine forældre, som  jeg netop har gjort, udspiller scener sig for min nethinde: I dette hjørne af mit gamle værelse kyssede vi første gang, her i sofaen fortalte jeg mine forældre de skulle være bedsteforældre, og her på denne græsplet læste jeg til min danskeksamen i gymnasiet.. Dér er minder bundet op på specifikke fysiske elementer og steder.

Jeg har gået på det sidste spekuleret på, hvad det mest hjemlige ved et hjem er? Nogle gange vil listen af  ønsker til vores hjem ingen ende tage, og jeg har store ambitioner om, at vores hjem skal blive mere og mere hjemligt. Og ønsket er altså ikke blevet mindre efter vi er blevet tre. Et barn skal jo vokse op i et rigtig hjem. Hvad dét så end er. Særligt udvalgte møbler, hjemmelavede møbler og hyggelige detaljer bidrager altsammen hertil. Og af denne grund kan listen og DIYs blive evigt lang.

Men hvad er egentlig det mest hjemlige ved et hjem?

Med fare for at at det bliver klichéramt, har denne weekend mindet mig om noget simpelt:

Det mest hjemlige element ved et hjem, er ikke dets ting, men dets MINDER.

Jo, der er også noget særligt forbundet med de ting man ejer. Da vi boede på sofaer rundt omkring, og ventede på denne lejlighed, havde vi vores ting opmagasineret, og IH, hvor jeg dog glædede mig til at bo i mine ting igen! Men når jeg tænker mig om, er der et mønster i min proces omkring at gøre de steder jeg har boet til hjem..

Det første jeg har gjort – hver eneste gang jeg er flyttet ind et nyt sted – er at invitere mennesker. Familie og venner. Alle jeg vel nærmest kan komme i tanke om, inviterer jeg: “Kom og se mit nye sted. Lad os spise noget mad.”  Selvom hverken stole eller bestik er fundet frem af flytterodet. Før jeg har kunne komme på plads, har jeg haft brug for at indtage stedet. At gøre det til mit. Næsten som en hund, lige strinter sit territorie af. Her skal lugte af mig og mine nu. Ikke af fremmede. Det skal fyldes ud af mennesker jeg holder af, så jeg, når jeg er alene igen, ser mine mennesker for mig, i hjemmets kroge i stedet for de tidligere beboere. Det er vigtigt for mig.

Minder er der uendeligt mange af i et barndomshjem som mit. Men der er også mange minder her i vores lejlighed på toppen af Nørrebro efterhånden. På dén lille gulvplet stillede vi vores datter i autostolen, da vi kom hjem fra hospitalet..

image-1-1

Dét maleri malede jeg, da vi var blevet enige om at ville have et barn. Ved kaffemaskinen stod jeg, da jeg spurgte min søster, om hun da var gravid (fordi hun var virkelig ivrig efter parisertoast) – og hun svarede ja.

image-1

Vi ønsker os at flytte i noget større indenfor en overskuelig fremtid. Indtil da så føler jeg mig virkelig hjemme her. Det bliver svært at flytte en dag. Men ét er sikkert. Vi kommer til at tage det vigtigste hjemlige element med os: Vores minder. Og det vigtigste og første vi skal et nyt sted er at skabe minder dér.

image-1-2

Min hjemmelavede madplan fungerer også som en slags ugekalender herhjemme, hvor vi kan skrive ind, hvem vi får besøg af til mad. Med huset fuld flere dage, er jeg sikker på at denne uge bringer dejlige minder med sig 😊

Jeg håber den gør det samme for dig!

Hvad er det mest hjemlige minde for dig, mon?

 

 

Ps. Hvis du har lyst, kan du nu også finde og følge mig på bloglovin’!

 

 

Hjemme igen.

Jeg er hjemvendt fra en forlænget weekend hos mine forældre. Det gjorde godt! Det var godt! Og jeg er SNART ovenpå. Som så ofte før, blev jeg ekstra ramt, da mit hovede ramte mine forældres sofa. Det var som om hovedpinen og den trætte krop slap tøjlerne, og kørte mig over. Så derfor de stille par dage. Det er faktisk aldrig før sket: To dage i streg uden indlæg. Men det har været nødvendigt. Jeg har næsten ikke kunne kigge på skærmen. Og de timer jeg var frisk nok til at stå på mine ben, havde jeg hænderne fulde (af grene!). Mine forældre havde indkaldt begge børn, svigerbørn, børnebørn og et par af mine bedsteforældre som forstærkning. Haven skulle have en ordentlig omgang – og hækken skulle 1 meter ned i højden. Og hækken er altså 100m. lang. Det lyder ikke af meget, måske, men når den er 1,5m bred, så er der godt nok mange grene – faktisk næsten trætoppe – som skal skæres og bæres. Men det blev klaret, og det var skræmmende tilfredsstillende at få sådan en ordenligt motorsav mellem hænderne. Jeg gik til den!

Men dagen derpå – i går – havde jeg det som om jeg var blevet kørt over. Måske skulle jeg ikke helt have ladet mig rive sådan med af motorkraften. Så i går var i lavt tempo; i nattøj hele dagen, danskvand i en solstråle i mine forældres have, frokost af lækre rester, og da vi var på kvisten igen; en sovende baby i gården, masser af chokolade og te til eftermiddag og stille familietid. Os tre bare. En perfekt måde at afslutte en liiiidt hårdt ramt efterårsferie på.

Og nej, hvor har jeg glædet mig til en ny uge, og til at få ‘afløb’ herinde igen. Tænk, at jeg har det sådan efter bare to dage. Meget heldig, føler jeg mig!

img_2166

Vi tales snarest igen! 🙋🏻