Mini-DIY: Pep din tændstiksæske op

Fredagsfif uden fif

Jeg har sådan trængt til at stoppe op. Lige mærke efter. Lade vasketøjet ligge, og vende ryggen til alle de pligter der somme tider føles som om de hober sig op. Trække stikket. Det er som regel sådan med ferier og helligdage, at de bliver fyldt op, før vi når at opfatte at de er der. Og det er priviligeret. Men det gør også, at jeg efter påsken faktisk stadig har trængt til ferie Det er priviligeret at have så meget familie med så mange traditioner. Det er priviligeret at have en vaskemaskine, som kan vaske ens tøj (uden sammenligning i øvrigt). Men nogle gange skal man også tage fri. Fra vask, komsammener og forpligtigelser. Slukke musikken og lige lytte efter. At hjertet slår, og vinden suser. Og at det også skal have plads til at vinden og blodets pumpen synger sin sang. (Tog jeg billedsproget lidt for langt dér? Det føltes sådan. Haha)

Derfor har vi pakket os selv og bare det aller mest nødvendige i et stort stofnet. Og en time efter, at vores datter slog dørene øjnene op, stod vi på toget. Mod sommerhuset. Med computeren og lidt arbejde under armen, godt nok, men også med tanke på så at kunne gå tidlige på weekend. Fordi vi allerede er stukket af. Og landet lige dér i vores lille smørhul i ingenting. Bare os og familie. Nu sover hun, og når hun vågner igen er det weekend med stort w.

Fordi jeg sådan trænger til en ingenting-på-programmet-weekend går dagens fif ikke ud på at fylde tiden ud, men derimod at få tiden til at gå så langsomt og stille som muligt. Det er svært at give andre fif om den slags. Man ved nok bedst selv, hvad der gør at tiden står stille for én. Og mest af alt handler det for mig om, ikke at have lister. Fordi jeg er så listeophængt altid. Så dagens fif næsten tænkt som anti-fif. Bare i punktform (og ikke liste 😉 )

Jeg håber med andre ord, at weekenden vil bringe følgende med sig:

  • Ingen vækkeure, men måske bare vågne af mig selv før alle andre, og nyde at kunne ligge og høre vinden suse i det stråtækte tag.
  • En tændt brændeovn, når jeg endelig har fået sutskoene op, og trække en varm lænestol ind foran.
  • Måske endda med en bog i hænderne, hvis jeg vil.. Til de tidspunkter, hvor jeg ikke..
  • Tillader mig at tage en middagslur.
    Der er ikke noget som at vågne op, og vide at det stadig er samme dag, som da man faldt i søvn. For mig får det dagen til at virke længere end normalt, selvom jeg sover lidt tid væk.
  • Gå en tur til langs vandet, lade mig blæse igennem med masser af varme lag på. Og nogle af mine i hænderne.

afterlight-39

Rigtig god WEEKEND til jer.
Hvad mon den bringer for jer?

   

2 kommentarer

  • Åh, det lyder skønt. Det er sjovt så hurtigt det bliver tiltrængt efter ferier og fridage – men det er ikke desto mindre rigtigt.
    Nyd weekenden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stay Strange

      Ja, det er nogle gange som om man trænger mere til ferie efter en ferie, ikke?
      Men ja, så er det virkelig rart at tage selvvalgt weekend et andet sted. Det føles næsten som ferie igen, så 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini-DIY: Pep din tændstiksæske op