Pynt påskebordet 🌾

Som det fremgik både af mit indlæg i går, så er påsken på én eller anden måde kommet bag på mig.
Det er svært at forstå, hvordan det gik til. Jeg mener, jeg elsker højtider og jeg ser altid frem til, at min mand har ferie, fordi han er væk så lange dage i hverdagen. Og her er vi så. Han har ferie. Det er påskeferie. (Ikke helt for mig endnu, men snart, men det hænger vi os ikke så meget i.) Og i dag er dagen for årets første julefrokost. PÅSKEFROKOST. Haha. Det var det dér med, at det kom bag på mig, ikke?

Dog har jeg haft flere påskeplaner i kikkerten siden… jul, faktisk. Jeg elsker traditioner (og traditionsfyldt oppyntning).  Heriblandt har jeg længe haft på tegnebrættet, at ville dele inspiration til, hvordan påskebordet kan dækkes. Jeg har samlet inspirationen gennem noget tid, og hvilken anden dag er bedre at gøre det på end i dag? Den dag vi begiver os til årets første påskefrokost.. Jeg håber ikke, at det er for sent, men at I har mulighed for at nyde godt af noget af inspirationen? Eller er I mon, som mig, ikke helt nået til dét stadiet, hvor det er jer der holder påskefrokosten? Sådan er det (lidt endnu) i vores familier. Vi er endnu ikke hosts. Men hvis jeg skulle bidrage med noget, ville jeg elske (blandt andet) at stå for oppyntingen. No doubt! Måske jeg egentlig skulle fedte mig ind et sted, bare for at få afløb for et par idéer?

Her kommer de idéer jeg helst selv ville prøve af denne påske:

Hønen…

_rw4911

Kilde: Stijlbloem

Tænk, at tage en så fin naturlig fjer og kombinere med en prikket version samt en lille farverig blomst. Det giver sådan et fint lag-på-lag-udtryk. Og så giver det påskekyllingen en plads ved påskebordet også 🙂 

… eller ægget?

b181f43d0a60cafe43c4bad7a43efd07

Kilde: Staying close to home

Ligesom det er et lille twist at pynte med fjer i stedet for kyllinger, er det også twistet at anvende æggeskaller til andet end pustede æg på afskårne grene. Her er grenene placeret som bordløber, og æggeskallerne er halveret, så der kan stå små blomster i. At sætte æggebakkerne direkte på bordet er altså også noget der går direkte i ind hos mig 🙂 

Den enkelte…

q347blzcdzqkfowbujjy51408fdd9335c

Kilde: Hometalk

Jeg synes at ideen med et æg som bordkort (ved et enkelt forbogstav) er virkelig fin og simpel. Tulipaner og grønt på servietten går man altså heller aldrig rigtig galt i byen med. 

DIY’en

moss-centerpiece-767-exp-1-mld110852_vert

Kilde: Martha Stewart

Vil du gerne udfordres lidt ekstra på DIY-fronten er her hjemmelavede mosæg. ALTSÅ, jeg synes de er flotte! På linket ovenfor kan du endda finde en udførlig guide! Go for it, if you like 🙂

Har I mon mange påskefrokostplaner?

Inspiration til en mindre spiseplads

Vi har som en del af oprydningen solgt et par spisestole. Vi syntes simpelthen at de fyldte for meget. Og efter vi har fået en højstol til bords, er der endnu mindre grund til at smide om sig med 6 stole 🙂

Som et led i vores tanker om at bygge om, går jeg også og funderer over, hvor stor en spiseplads man skal have sig. Eller rettere. Vi skal have os. For det er jo vores hjem. Og der er vel ingen almen gyldig ‘regel’ for sådan noget 🙂

Da vi flyttede ind i vores nuværende lejlighed, kom vi fra en mikroskopisk lejlighed. Ét værelse. Ét køkken. Ét toilet. Intet bad. Ingen håndvask på toilettet. Småt med småt på. Men altså, hvor det havde sin charme. Det var vores lille sted. Og vi fik det jo til at fungere. Der kunne kun lige netop klemmes et spisebord ind i køkkenet. Og det var jo så bare dét plads vi havde at gøre godt med. Jeg kan dog nu se ’sporenene’ af vores tidligere hjem i vores nuværende bolig. Det var som om vi trængte til at sprede vingerne her. Slå alt lidt stort op. For der var nu (forholdsvis) meget plads til os to. Vi fik en stue på ca. 20m2. Jeg mener bare; Det var vel nærmest hvad hele vores lejlighed var før. Så vi købte stort; store stole, stort vitrineskab, stor sofa og ja, Stort spisebord. Og særligt det sidste er jeg lidt i tvivl om for tiden.

Selvom vi er tre nu, så er har vi altså seks fulde pladser om vores langbord. Det behøves jo ikke. Ikke til hverdag. Det er så hyggeligt at sidde lidt tættere. Være tættere.. Og det kan også føles lidt stort og overflødigt i rummet med et alt for stort bord. Less is more, som jeg sagde om min morgenmad på selv samme bord på IG i morges.Omvendt kan jeg virkelig godt lide, at vi nemt kan få spontant besøg, og at der er god bordplads til at udfolde sig kreativt. Så jeg er altså stadig i tvivl. Skal vores spisebord udskiftes til en mindre variant?

Mit inspirations-board til en mindre spiseplads kan I se her:

 

 

collage-5

Kilder: 1) Coco lapine design 2) entrance, 3 +4) Coco lapine design, 5) alt om indretning, 6) gravity home

 

Har I nogler erfaringer med større vs. mindre spiseborde?
Jeg er simpelthen så åben for input!

Kærligst S

Inspiration til påske (i børnehøjde)

Vores datter er liidt for lille endnu til alt for meget DIY. Det fandt jeg ud af, da jeg forsøgte at indføre en ny juletradition.. Omend der er gået nogle måneder siden da, tror jeg alligevel ikke det bliver til de store udskejelser. Sammen med hende. Når hun sover kan jeg helt sikkert ikke holde mig tilbage. Men mere om dét en anden dag 🙂

I første omgang er jeg simpelthen faldet over så meget inspiration til påskepynt og sjov med børn. Så måske nogle af jer kan bruge inspirationen til jeres børn, niecer, nevøer eller børnevenner? Jeg synes i al fald ikke, at det skulle gå i glemmebogen hos mig eller stå og vente helt til næste års påske, hvor jeg nok i højere grad selv kommer til at benytte mig af nogle af idéerne.. Alle idéer er jeg faldet over på pinterest, men for en god ordens skyld henviser jeg (naturligvis) til den kilde jeg har kunne finde på det 🙂 I øvrigt henviser alle links nedenfor til en DIY-guide til de billeder jeg viser.

Som mine collager skred frem, gik det op for mig, at jeg primært har fundet idéer til påskeharer. Faktisk er der kun én af de idéer som endte med at komme med, som ikke er en hare, men en kylling. Måske fordi jeg er en kylling, og kører lidt i rille, når først jeg får et øje for noget? Eller måske fordi jeg bare altid har været mere til pelsdyr end fjerdyr (som kæledyr i al fald) 🙂 Nok snak. Nu vil jeg vise jer, hvad jeg taler om:

collage-2

 

Kilder til ovenviste: DIY candy (guirlanden),  Ebay (papirsposeharen), Lavendelblog (træfigurerne)

Jeg er helt solgt til alle ovennævnte idéer. Guirlanden forestiller jeg mig, at man kan lave med/til børn og pynte op på værelset eller i stuen i anledningen af påsken. Påskeægsharen kaldt jeg automatisk den anden idé. For ligner det ikke både et påskeæg og en hare? Den er formet af en papirspose, og virker let og enkel at lave – eksempelvis som en feature til bordpynt eller en lille påskeudstilling i vindueskarmen. Jeg kan godt lide at den er så simpel og underspillet. Det samme gælder træfigurerne, som vel nok er de sværeste at lave, men som nok også har bedst af, at det er større børn, som får fingrene i dem. Jeg mener bare. Min datter ville helt klart pille den dér hale af på mindre end et minut.

 

 
collage-4

Kilder til ovenviste: one little project (klemmekyllinger), Lavendelblog (hare som uro), thoughts from alice (toiletpapirhare)

Dagens indlæg startede jeg med at skrive før jeg reelt havde fået samlet idéerne i collager. Og som disse tog form, viste det sig, at jeg faktisk havde fundet nogle idéer, som også kan bruges af de mindste. Den første idé med æg på glemmer tror jeg dog, man skal have en vis fingersnilde for at kunne lave selv. Dog forestiller jeg mig, at de fleste aldre vil synes at titte-bøh effekten er sjov. Jeg mener bare, hvem kan ikke lide den leg? (Uanset alder?) Den anden idé er i stil med træfiguren på første collage. Og faktisk også fundet samme sted. Her er haren blot hængt op i en snor, og jeg tænker, at en sådan påskehare vil gøre sig godt i en uro eller på et sansestativ (hedder det dét?). Den sidste idé tror, at selv alle i min hustand kan være med på; Brugte toiletruller formet som en hare. Med lidt maling i bunden kan man lave aftryk på et papir, og udfylde eller male efterfølgende. Hvis vi får tid, så tror jeg at denne skal prøves af. Alternativt forestiller jeg mig, at man kan lave fingeraftryk i gul, og så lave øjne, vinger mv. så det ligner en påskekylling? Jeg håber at vores påske bringer tid og rum til den slags 🙂

Har I planer om DIYs og krea i påsken?

Inspiration til et ‘nyt’ hjem #2

Jeg drømmer meget for tiden. Primært om, hvad der bør ske herhjemme, for at vi kan blive her i flere år endnu. Altså, vi ville jo godt kunne blive her flere år endnu, som det er. Men det ville ikke fungere optimalt. Der er nogle ‘funktioner’ vi mangler i vores indretning. Særligt i vores rumfordeling. Og pludselig, som jeg har sorteret ud og smit ud, så er det som om at mulighederne viser sig for mig. Der er ikke længer ting over det hele, men faktisk rum at gøre godt med.
Vi skal snart til at spørge nogen til råds, for erfaringen siger os, at ting tager tid. LANG tid. Og jeg gad egentlig godt, at det snart stod færdigt. (Jep. Jeg er utålmodig.) Og vi er slet slet ikke gået i gang. Ja, vi har end ikke fastlagt os på, præcis hvad der skal ske.

Lige nu ser mit inspirationsboard således ud:

collage

Sources: Boligcious, Home and delicious, interiors minimalistas, Fashion Landscape, The way we stroll

Først og fremmest, og mest af alt, drømmer jeg om mere åbenhed, rummene imellem. Som det ser ud nu, har vi én lang væg, som deler lejligheden op på langs. Og det er både synd i forhold til fornemmelsen af plads, men i særdeleshed også i forhold til lysindfaldet. Og dét lys dér, det gør altså bare en forskel for fornemmelsen af luft og rum. (Siger én som har boet i stuen i så smal en gård, at man ikke kunne se himlen. Heller ikke, hvis man stod i vindueskarmen.)

Jeg har ikke noget behov for at sofaområdet er mega stort. Der må meget gerne være plads til mange, men man må også gerne sidde tæt 🙂 Og så håber jeg at dét område vil blive præget af ro på ift. dims og ting. Og hvis der skal opbevaring i dét område, må det blive lukkede skabe. Vi har faktisk ét af de skabe stående ved vores sofa nu, og det fungerer så fint. Og synes jeg at der er så enkle og fine.

Herudover håber jeg på flere døre. Det lyder måske modstridende med, at ville have færre vægge. Men sagen er den, at vi kun har én dør (ud over den til toilettet/vaskemaskinen.) Og det er dén til soveværelset. Vi har ingen dør i stuen. Ingen dør i køkkenet. Jeg vil gerne have det mere åbent, men jeg vil også gerne have muligheden for at lukke af. Som hvis man gerne vil have leg og voksenaktiviteter (som madlavning) opdelt. Eller hvis én har gæster, og den anden bare trænger til at stene. Eller hvis man har en datter, som laver ballade, og skal afskærmes..  Jeg HÅBER sådan at skydedøre (med glas) bliver vores løsning. For det ville bevare så meget gulvplads som muligt og bevare lysindfaldet, men samtidig give den fleksibilitet som jeg drømmer om.

Jeg leger pt. med tanken om, om vores soveværelse skal være en slags alkove. Jeg ved ikke, om det er holdbart. Jeg mener, der er logistisk udfordring i, hvor alt tøj og sengetøj så skal være.. Men hvis man kunne integrere sovepladsen i vores lille stue (med en skydedør foran), ville det både være mere åbent og fleksibelt. Og hyggeligt. Men samtidig er det vigtigt for mig, at gæster ikke føler sig intimideret over, at sengen bliver en del af et fællesareal. Hmm.. Hvis I har gode bud/idéer til den overvejelse, så sig endelig til i kommentarerne nedenfor! 😀

Sidst, men ikke mindst, skal min mini-me have sig et værelse. Det behøver ikke at være stort. Faktisk slet ikke. Der skal blot være plads til en seng og hendes tøj. Og ting. Mest af alt, fordi hun faktisk bliver ret så forstyrret, når vi går ind til hende, når hun sover om aftenen.. Og fordi hun har ting hist og her og alle vegne. Hun kan faktisk virkelig godt lide at hjælpe, lægge ting på plads, og ordne-ordne. Derfor tror jeg at hun vil elske at få sit eget sted. Hvor tingene hører hjemme. Om hun kommer til at sove der hele natten lige med det første (eller jeg/min mand gør), vil tiden vise 😉

Det var lidt tankemylder fra mig, på sådan en ret så mild onsdag i marts.
Jeg håber at jeres dag bliver rigtig god.
Og endnu en gang: Lad hold jer endelig ikke tilbage med at sige hej eller give inputs i kommentarerne.
Jeg bliver helt høj, når jeg hører fra jer!

 

 

 

 

Inspiration til standerlampe

Jeg har noget med standerlamper.. Og standerlamper..
For nogle uger siden skrev Trine om sine lamper derhjemme, og det fløj ud af mig (i en kommentar dertil) at jeg ææælsker interiør som lyser op i et hjem – i mere end én forstand. Og det er virkelig sandt. Jeg elsker interiør, men altså, hvor jeg synes at det er noget helt helt særligt over lamper. De kan være så tidsløse, så lysende og ja så smukke. Og så frydes mit sparegen over, at en lampe ikke slides op på samme måde som så meget andet interiør.

Så langt tilbage jeg kan huske, har vi på min mors side af familien haft en standerlampe stående ved sofaen. (Jeg har unge forældre og bedsteforældre, så ja, jeg kan faktisk huske 3-4 generationer tilbage..) Derfor er der for mig noget helt særligt hjemlig over at have en standerlampe stående ved sin sofa. Dét betyder nemlig godt lys til at læse i eller til at strikke i – præcis som kvinderne i min familie har gjort det. Og jeg selv gør. Derfor er jeg nået til den erkendelse, at vi simpelthen mangler en standerlampe herhjemme. Jeg har før talt om lamper, men denne gang har jeg snævret min inspiration ind til netop standerlampen.

Jeg er ret vild med relativt enkle lamper, som ikke fylder fooor meget (vi har trods alt ikke vildt mange m2 at gøre godt med). Derudover kan jeg godt lide, at de er elegante i looket (skærmen), og at der altså er en skærm, som dirigerer lyset nedad. Dette er vigtigt både for arbejdslys, så det ikke blænder, hvis én af os vil se TV, mens den anden bruger lampen, men også fordi vi har så mange lamper, som lyser op i 360grader. Det mangler vi altså ikke 🙂 (Dette udelukker hermed desværre FLOS-standerlampen.)

Hermed mit inspo-board til standerlamper: 

 

collage-2018-02-14-1

(1):  Arigato gulvlampe (2): Fritz Hansen 6556-F  (3):  Gubi BL-3 Floor lamp (4): Schottlander Matis BS1

(5): JIELDE standerlampe (6): Gubi G-10 floor lamp (7): Vida la luu standerlampe

 

Har I mon nogle inputs til standerlamper I mener jeg har overset?
Jeg drømmer, så byd endelig ind! 🙂