Om at løbe om kap med tiden

Tirsdagens hvedetip

Nogle gange kan jeg godt tænke, at det dér med et jinx’e er en reel ting.
Okay. Det tænker jeg faktisk ret tit. Men jeg tror ikke på det. Det gør jeg ikke. Men en dag som i dag, så bliver jeg altså i tvivl..

Her sad jeg i går og udbredte mig om, hvordan jeg havde styr på det hele. Hvordan jeg (helt af mig selv) havde formået at vende skuden fra én der næsten føltes synkende, til at svæve højt over vandet. Haha.. Åh, så kort det varede. Jeg nåede endda allerede at være liiidt forpustet, da jeg skrev det herinde i går eftermiddags. Så måske jeg skulle have anet uråd? Jeg havde ikke helt nået det, jeg havde troet. Tiden løb fra mig igen. Og sådan fortsatte det igen i dag. I ved sådan en dag, hvor det – uanset, hvor stærkt man løber – føles som om man står på et løbebånd, uden at komme nogen vegne. Fordi der samtidig med at vaskemaskinen kører opstår nyt vasketøj. Altid. Og det gælder ikke kun vasketøj, forstås. Det gælder i mange henseender. Nogle gange næsten alle. Jeg klager ikke. Jeg siger bare; Jeg skulle ikke have sagt noget højt i går 😅

Men sådan går det, at det det ene øjeblik kan føles som om, man er helt overdrevet ovenpå, og det næste kan være lidt svært at finde hen til dén følelse. Den jeg-er-komplet-med-følelse kan være forbundet med mange forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er dét at redde sengen og have mine lister i orden noget af dét der gør, at jeg føler mig i kontrol. Haha. Mens andre ting virkelig kan virke helt uopnåeligt overskudsagtige. Som at bage hveder.

Det er noget skørt noget. Jeg bager ikke så sjældent boller, hvis jeg selv skal sige det, men dét at bage hveder har for mig altid haft en status af ‘mega overskudsagtigt’. Sådan helt så det næsten tager pusten fra mig. Sidste år var både jeg og min søster på barsel (ja, vi var heldige med den timing – det ved vi godt), og da jeg så kiggede forbi dagen før Store Bededag, og stod hun dér; med en fire måneder gammel baby på armen og et helt fad nybagte hveder, som hun hev ud af ovnen i det sekund jeg trådte ind ad døren. Jeg tabte kæben og faldt ned af hesten på én og samme gang. Til sammenligning  kunne jeg ikke huske, hvornår jeg selv havde været i bad sidst.
I dét lys slog det mig i morges, at hvis jeg skulle vende skuden til at føle, at jeg virkelig er sådan én der har styr på the shit. Ja, så.. Så skulle jeg da bage mig selv nogle hveder. Det ville virkelig gøre mig en halv meter højere. Mindst. Fordi det er noget, jeg aldrig har set mig selv gøre. Så det går jeg her og overvejer. Og tager tilløb. Det er trods alt i over morgen, at de traditionen tro skal spises.

Jeg vil nødig kalde mig opskriftforfatter. Ikke endnu, i al fald. For you know; alt er muligt med tid og flid. Og lidt ekstra. Men her får I de hvedeopskrifter serveret, som jeg har kig på til torsdag (pun intended)..

  • Valdemarsro er altid et hit. Hun dukker altid først op på google, og så har jeg også fulgt hende i mange år på bloggen. Det føles derfor tit ‘meant to be’ at kast sig ud i hendes let forståelige opskrifter.
  • Meyers har en særlig plads hos mig. Det er næsten flovt, hvor mange af hans kogebøger jeg ejer. Ih, hvis jeg kunne leve af Meyers opskrifter (fordi jeg følte at jeg havde tid og remedier), så ville jeg gøre det.
  • Hvis du mere er til den lidt grovere udgave, så faldt jeg netop over denne opskrift på Bagvrk
  • Jeg har engang været så heldig at være prøvekanin på en testbagning efter Mette Blomsterbergs opskrift. Så jeg ved af erfaring, at denne opskrift er virkelig virkelig god.

Har I planer om at bage, købe eller spise hveder?
Og hvad mon giver jer en følelse af, at være totalt ovenpå og i kontrol?

   

2 kommentarer

  • Marianne

    Jeg bagte et år hveder. Syntes faktisk at de var gode og følte mig rigtig . ja, overskudsagtig. Da drengene havde spist et par stykker og jeg forventningsfuld spurgte til deres mening var svaret (med lidt dårlig samvittighed dog): “Dem fra Rema er bedre”! Ja, jeg spurgte jo selv. De kan jo ellers godt lide mine boller, men hveder det skal være dem fra Rema – hmmm!
    Jeg er sikker på dine SØDE familiemedlemmer vil ELSKE dine. :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stay Strange

      Haha. Åh nej.. Gad vide, om drengenes fætter vil synes det samme om mine? Mine forældre serverede Emmerys’ for os i går. Så de er lidt svære at komme efter..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Om at løbe om kap med tiden